X C5mndsliylist-neueW
Ak B. s. lngemimn
NYTle-ROMAN l FIRE DELB.
( Fort-ZU
»Die holder ak mig alle sann-en, oc der In jugen,
M holder mer af —- undmgen djg —- og —- det kor
staar gis-mille- virlcelige Forældrez nien de er jo bleven
htlv fremmede for mig, siden jeg blev konfirmeret Og
blev en fornem Jemer som Fader sjgr.m selv Moder
set jo undertiden paa mig, naar lmn kysser mig, som
Jeg dog jlscke rigtig var hemles Baru! -—— O !" — ved—
Uev hun jnderlig remmljg — »jeg lrar tidt grædt helr
Netter over, at jeg jlcke blev lios dem og blev den rings-,
httige Husrnandspigc. jeg var kjldt og baarcn til. Din
Dauer og hendes Mand og alle de nydelige lern er
Utid lcærlige irnod mig. ligcsom du. Grevinde Kamjlla
E hendes Brøslre og l-lr. sundhy og Marjane Hohn og
mange andre er jo ogsaa altid venlige imod mig; men
I kan dog alle-samtnen meget godt und-»He mig. siden
de Ciasnle ferlod »s. cr jog tiluvers her. Saa likngc jeg
Runde syle orn dem og være dem til lljælp og Gliede-.
M havde jeg dug noget her at lex-e sur; men nu" s
Der Rom Taarer j heniles Øjne og hendes llovcd Weide
Ils. men hun løfledc det atter kzekt --- .,Jeg vil ikke
være mismodig! — jeg vjl altjcl ver-re glad!" — vedblcv
hun frejdig —- .,men nogct maa jeg have at lex-e for —
der maa være en Gerning i Verden ogsna for mig! Jeg
er jo kri, som en FüglP ——— vedblev lnm livlig. —- »Jeg
Lan leve, lwor jeg vill —- det har de gede, døde Melker
iollc sørget for. Jeg behøver llilce engang at arbejdez
sen det vil jeg —- og der maa viere nogetJ der bar Be
tydning —- noget. der kan gribe ind i andres sjæle. Det
duer iklte kun at leve for sig selv og sine smaasysler.
sig mig, hvad tror du, jeg kan gøre for andre Nenne
Les-P
»Meget, meget, kære Lise!" —- svarede Kyng og
betragtede hendc med den største Deltagelsez -— »Du
Lan tage dig af de fattige og syge —— du kan undervise
de smaa —- du lcan opmuntre og glæde alle omkring dig
— du kan- tale og synge gode Tanlcer og skønne Fore
Itjlinger ind i andre Menneslcers sjæle med det Liv exz-l
den Aand og med den forunderlig dejlige stemme, vor
Her-re hat givet dsg. Men det gør du jo zusammen Der
for behøver du ilclce at rejse nd l den vide, stemmede
Ver-deinn
mMen nsak jeg uog snart maa mtc mig inrtukn net
— nanr du tejser bott, og ingen her ilng symlcrljg vil
suvne mig —- naar Selv mine Dner bliver mjg utru og
forleulcr mfg —- alcl jeg er et Bat-n eman ---- jcg ved
det noli —- jcg hat grædt over min hvidc Due —— men
matt-: jeg jo blive tjl si(lst, naar jeg skulclc sidde bei-J
til jeg blev gammel og se paa de samme Træer i Havenl
og paa det sidste Par Duer, der vilde bljve hos mig."
—- -—— Hendes Lieber bævede atter lidt vemodigtz men
hun saa nn kælct ud i sollyset. — ,,Nej l« sagde nun —
»jeg maa se fremmede Lande og Menneskerl — jeg maa
leve mig ind i et frislct og mere betyilende Livl —- Du
tsltc om min sang — ja voll Synge er det eneste, jeg-l
kan! Nu vecl jeg, hvad jeg slc al i Verdenl" —- udbkøcl
hun med nludseljg lvet. —- »P-t der sandt, hvad du og
. san mange bar sagt — er min sangstcHnme noget val
IJ mlnclelfgt — lian jeg synge ind i andre sjæle, hvad der
kster sig dybest og indekligst i mig seh-, hvad jeg i
mine bodste Øjcblllclte hat følt — nu vell saa tejser jeg
Verden runclt og synger alt det Iliv og nl den salighed
ind i andre, som jeg drømte om, den Gang. jeg nor-de,
Jeg uldkig mer Lande synde —- Ja, ja, dot vjl jegl«
»Na dtømmet du jo lgetk kæteste Use-IF —- sagde"
Kyng ukolig og greb hcndes Haand. —- »Det er jo
mutigtl Du Lan ilclce t din Aldct rejse alt-ne om l Ver-»
den. —- Det symmek sjg iklce — det hat du heller ilckeH
Formuc nok til« «- !
»Ja," —- nkbksd nun brav — »jeg er bondekiidt —
jes den-ver kun lidt — og bvad usdmmeligt er der i"—
»At viere en emancjpetet ung Dame, det, udcn
Vom nwd kabed og Randed tejset kka Land til Land
og kslbydet sit Talent« —
, Nejl" —- udbtød hun med kksnket Hsjhed l sit
Jllk og tog hastig sin Hund tilbege — —- »clet bedste
l min sjæl vil jeg aldrig sa- l get selv ’l’ykkeme, bat
du sagt, stlger sldkig Kot-nen, dete- kslslte Sud-ord,
tot Gold og sle —- skulde ds vi dkivc Handel mkd«
hwd der vlrlcelig et Guils Røst og Kald i os? Anton hatl
sjott det —- Jes ved det nok" —- vedblev nun mcd et
dsnpet sah —- ,,tnen ban bat vel vikket nødt del-til —
slle Virtuoset gøk dct jo — alle Kunstneke og Digtere
—- Ille Priester sitt det jo ogsaa, paa en Maadtz og en
hvek. der tjenet Gud ellek Fsdkelanclet for Betalingl
selv d u got det jo —- og nagt du nu vil rejse til Vogt
hdlen" —- veclblev nun bel)tejdende, mcclens der attei
kom Taster i hendes Øjne — »nur du vil fort-de en-«
drei-. der Mk dig lau-, —- saa boktsklgek du jo din Fri
hsd og clit Liv i derelsndet —- dine sidste Kkæktck —
dln lvek for Lov osx Ret -- for et sitt-ne og kjgekc Em
dcds der arti-« —
.Nu er du blind og users-stillg, Lise« —- gibt-d
Iyng bsnde and mftk Als-or os chempet Heftished —
»ds tslek otn Forli-»Ich wen du ilkke ksn bedjmms —- du
i k l dln Minde stsven over enbvek Alls Ann
Otn cg stach-den- Tjenetl —— Lev- tnu jo sahst-h des
vll sit-is cok Lin-L enten lun tokkyndct Gvds Ord eilst
W sitz-I- sllek Inst-du Los os Retl Der slm Plis
s, M hin kktve de Instit-site Offe, Idlv lwok Inn
is- synu It hlks oft-r Lin es Vlndlns —- ss stlls
« Und ksu Isla- sln Print-d og sit Liv l ssdtelanclet
« — d- isk-; Muts-n ns In Tink- sllek In »Um m
-—Mmdoosmstmäisecsdkunitssosslsss
, .- —
( CIIIV M fis-U - III W Ums —- js Mllkl
- MHIDMHNW
æde vil jeg ilclte —- falde sammen vil jeg ikke —- jeg
-;l ikke blive en Sygelig Dtømmerskel —- men det!
vil du rejse bot-r og deckij os alle? —- Bljvl — eller
rag mig med digl lacl mlg følge djg, som din Dauer,
som dir kecke-, urimelige Bem! lud mig kunne se dig hvek
Dag! lad mjg kunne pleje dsg, naar du bljver sygl Lad
mig viere om dig, nsar du bliver rjgrig gamma-l og
lwirlhaaket, Dom Bedsrefaclerl —- saa vil jeg synge for
klig og for cle srakkels Negke der owe« —- verlblev hun
ruligere »s- «f0r clem, som hat vierer slaver saa længe og
jkke ltørr anden Lyd, end den af Pjslcesn eg del-es vrecle
Herren- skaslsleuk — nu er de jo fri — men de er sag·
rcns vilrle ug overmodige —— ug kan blive grusomme mocl
rleres fsirrige Tyranner »H; kiglv paik (lem. der vil holde
over Lov og Rer iblrmrlr («lem! ogma mocl (.llg lcan ile
ldlive gruqknme Der kan vitll vix-re nipger ar gøre, ogsaa
ler mig —- kuncle jeg sag kun synge rle smaa sange for
dem, som Anton sentlre mig. ng mm ltans gamle Profes-»
Hor havrle komponerer for läg-m og fitrrige F()ll(" — i
»Der er utnuligr!" — wanle Kyng mecl rilragemlel
Um —-- »zum min Dotter kn n clu ikke følge mig— cletl
»sø111111er sig ilclce i (lin Alcler sp— (lerril er jeg med mjnel
l .
halsngir Haar flog zlcke gannnel noli« — !
»Ju, ju! der er du!" -— aflirød Lise ham -— »de;
rigrige Dauer er »j» imng zehlre end jeg s— klu bar jol
lnsnge neret lkerlqrefarleW —- «
»Der er umuligt!« —- genrog Kyng — »me(l migl
kan rlu iklce f;ilge, ug rejsse Lan du jklce heller Ein-len
Sre(ls, urlen me(l en Familie —— eller —- dog lacl os
jlcke ruinlce mer der-knal« —- aklmhl han pludseligl »Dul
rnlre om Avron — lrvor mon han nu er?" — veclblevl
han mecl tilrvungen RO og berragresle henclc nøje. —
..l(:m du encan ilcke rilgive ham, at hism kjsre borr mecll
den smukke Sangerinde?" l
»Der kom je ilclce mlg verl!" —- svareclsc Lise og.
blev blussende rød —- »det var jo bamagrigt og raube
ligr af mig, at jeg kuncle blivc saa forbirrer demveks
Eiter hvacl jeg nu bar lujrr af rlig, og Moder ckg Ar
Srasr og sun(lby, saa hat jeg jo gjokt ham sror Uter.
Alr, hvakl Kprhrine hat sagt om hat-J, var jo Usanrlhecll
Men nu ex lian bleven i Amerika med hernie, med
den berømre sangerindc — tm bar hakt i seks Aar renr
glemt baade os og FædrelancleL —- Maaslce er han entl
ogsaa clørl" —- veclblev hun mecl sagte-re Stemme. —
»Ingen bar jo hørr der tnindstc til haml —- Alcl Im var
der syncl at væte vred paa ham, om han aldrig liade
bedrøver os saa megetl" — Hendes Stemme var l)leven·l
mild og bløcl Hun rav ligesom lum venrecle, ar Kyngl
slculcle sige noger og, som ban plejede Iil Antons Besl
rømmelsez men han rav og syntes kun at vjlle læse it
her-des Ansigt alt, hvad der koregik i hendes hielte- —
»l)ig og Moder sktev han jo alrid san sjnlig til« —
vedblev Lise — »mig kendct han jo jlcke —- jeg var jol
er Baro, da ban kom nd i Verden." — Hun rav atter,
men bencles Aasyn røbede en srærlc indre Bevægelse. ———l
»Er han nu endogsaa farer vild i Vetclen" — vedblev
hun — »v» der en sler Kvincle, han rejsre bort mecl —
har lnm bkagt ham til at glemme baade os og Pech-e
lanclet og alr, hvad han nagen sinds liade kætr — saa
-—— akl ja, —- saa maarte vi bede vor Hex-re lade os sei
der, som ban set det —- ,ellet skjule der for osl —·
Husket du der Vers, gamle Bedsremoder legte for mig,
da jeg laa Hyg, naak jeg undektiden kalclt ud af den
Himmel, jeg drømre om, og der artet kom. Uro elletl
Hekrighed mod Anton i mit sind. sel der lille Vers hat
jeg skrcvet op — jeg bærek der alticl hos migl" Hun
iremrog et lille Papir kta sit Bryst og takte bam det
Han saa pas der ,men hcns Tankct var five-Ermä
f,,Der et urydeligtl" —- sagde hun og tog der til
bage —- »men jeg kam der jo udemä —- jeg lesek der
hver Dag. Heri« —- 08 nu kremssgde hun, med der
Männeer Udrrylc sk Fromheci og lndeklighod, disse
Ord, mecl stille, dybr beweget Rest;
»set jeg, hvad selv Englen badet·
Luek Karmen i mit sind —
Led mig se, o! sjæles Fadekl !
Dybt i dine sjæle indl
Led mig søge, lad Inig finde,
Hvad der et ak D is der indel
Lsd mig elske det som Dul
Men lide sjg l Møtket isten-,
Hvad der lltke D i g tilhøker —
Lad det were skjult endnu,
Ican jeg det ei se, sotn DIl"
Hnn tav og sank stille ben pas en stol. Inn blev
saaledes siddende længe Kyng var bleven stætkt be
weget ved det Edle Udttylc i bendes stemtne. Plan bevde
siebet liendes Hund. Han betragtede liende med den
lndetligste Gliede over den teue, skenne Følelse l liendee
Blik og Aasyn ; men han tav esse-.
Dog nu ko’k bun pludselig op med lidenskabeljg
Heftigljed »Langt, langt dort hetkka kne- jeg dogl" —
udbtjd bun. —- »Naar du reisen mag jeg ogsu bettl
Tag mlg med digl —- Du et den eneste, zotn for-tm
mig — kot- ingen enden kan jeg rüste-, livad der endnu
et tjlbage If Uto og Fokvildelse i msn sjæi. Du skal
vlde det alt-samtnen —- men jkke nul —- Lov knig kun
It rege mig med djg, sum din Danetl —- og, et det
unsaligt nu vell som lwad du vill — Zorn din Konel"
— —- ldet lum liavde ladet dette Otd klyve km sine Los-s
bei-. var det slog, Rom hun blev korslckælclcet den-ed -—i
Inen hendes Blik kaldc attek bekoliget ps- lmns sinnt-Leg
stanlgkaa lleat ; lmn locl tin Hund glide lien over dem:
»F wählen-; »Dei- ek nu jo ingen. Jeg holder ek, vom If
dig —- Jeg Lan jo gerne liedde din Kone tot tl Ver-den«
mlen et det tot Gud og o- ter betydek mdet, end et jeg
sltid vil VII-e ho- dlg, som dt les ver lllle —- som dit
egensinillge. dir uklmelige sein«-—
Aus Inn-de bjjet sit Rot-ed mod ben- sknldek og
gis-d still-. Kyo- slox glne Øjne tll Jst-den og ter. Dei
Iynm st konse- en plndsells fassend-las l lmu alm
llss Äneis-. Des est M du Ord, Use selv ver hleven
knflstdetveduvdilsqlnstlewethymdetslos
usdtaodsyckfvlyssducllw Achills-new
OUUUMWMUMMIIUM
M II II M — I I W Itsp III Its
til-.
--—- -- --A
»se! min llue —- knin hvide Due et kommen igenl —
den batklccr mod Ruden —- og se! den har et Brev under
Vingen !" .. . . ,
lslun fo’r hen og aabnede anduet· l)uen fløj jnd
og satte sig paa hendes skulder. Hun tog den i sin
Haand Hun klappede den, løste Brevu af den ange
og lod den flyve, med et Kys paa det ljlle lloved Hun
aabnede Brevet hastig og læste det· De siclste Ord del-i
fra Kamilla om den Lighed i Alder og Karalcter, der
zhavde gjort et sadant Liv og saa skøn en Død, som de
«Gamles, mulig, lcom som en Rest km de kæde døde selt-,
hvorom der talte
Ljse var bleven stille og tavs. Hun løftede ilcke sine
Øjne fra Brevetz hun foldede det samtnen og stirrede
ljgesorn melcanjsk paa Udslcriktem Men nu Sprang hun
pludseljg op mecl et Glædesslcrjg »Se! se lnsad her
svarln — raabte bun — ,,Hilsen fta Anton — et ljlle;
Vers fra Anton —- og med hans egen Hsand —- og Nos«
del-ne til den ljlle Baadsmand —- lian ex herl ban er
her-l —- dture Und ltan er herl« — Hun græd ak Glæde
og styrtekle sjg i Armene paa sin faderljge Ven.
»Und ske Lov!« — sagde han og drog Vejret dybt.
Det var ligesom der var faldet en uhyre tung sten fra
hans Erz-sc »Kun et Ord endnu for i Dag, kære Liset«
—- sagde han, rolig og glad, mecl et slcønt og æclelt Ud
trylc i clet mandige Ansigt; — »Du følger ilcke med
mjg til Vestindjem lwerlien som«min Datter eller paa
nogen anden Maadel Jeg rejset jlcke derover —- jegi
tager min Ansøgning tilbagel — Lad os nu kun faa atj
vlde, lwor Anton erl — Jeg længes inderlig efter Mme
Han forlod hende hastig, og clet var næsten soml
hans sidste Ord endnu iklte havde maet hendes Bevidst-1
bed. Hun blev længe siddende sotn i Drømn1e, med de
Ord og det lille Vers for Øje, som havde btagt hende
Hilsen fra den forsvundne Legebroder.
BLLIZVTE KAPlTEL
Over en Maaned var forløbem siden Lises hvide;
Brevdue var kommen tilbage med den Hilsen, som hav
de gjort san strerlct et lndtrylc paa hende. l)et Ord var
komme-l i san mirrkeligt et Øjeblik, at hun grob det»
som et Tegn ira oven. Der var et ak hine smaatilfælde,!
der ofte med saa storBetydning griber ind i Livet,og som
næsten ethvert bevæget Menneslceiiv kan paapege. Fori
Lise var denne Hilsen fra den forsvundne Barndoms—
ven, med Tonerne til en ak de fjrste sange, hun havde
lært dann et Olieblad fra en ny og skønnere Jord til
hendes patriarlcalske Ark i Præstegaarden. Minderne kra
hendes Barndorn med dens uskyldige Drørnmerier korn
med dette Blad tilbage i hendes sjæL Hun saa sig atter
i sin Faders ilønsegaard ved den smuklce Drengs side,
sotn holdt saa meget af hende og fortalte hnde saa des-I
lige Eventyr. Hun hnskede paa, hvorledes hun havde
sunget for darn, og hvor inderlis ban havde glædet sig!
derved. Hun lod hans Billede svæve sig forbi, saaledesl
som hun siden havde tænlct sig det, naar hun hørte sine;
Forældre eller Vilhelrnine eller Kyng tale om nam. Hun
havde vel ofte, som voksen Pige, smilet over sin darn
agtige Forkærlighed for denne Legelcammeran og hunl
undsaa Sig ved at taie derein. Livet og Virlceligheden
havde ogsaa for en stor, Del trængt Antons Billede ben;
i Baggrunden ak liendes sjæls Billedkammer; men det
var dog aldrig ganslce korsvundet. Hver Gang hansj
Navn nævnedes, var det atter traadt frem, tned Hylde-J
fløjten i Haanden og den grønstribede Hvergarns—»
"l’røje, han som halvvoksen Drang, sprang om med
Hviiken Magt det Billede endnu havde" over hendes
sind og stetnning, havde hun allerstærkest følt ved
Folkefesten paa Høgholny da hine Ord oin bang »rasen
de Forelslcelse" og hans Bortrejse med sangerinden hav
de styrtet bende udi det Dyb ak Forvildelse, som hnn
dog takkede for sine sltønneste Drømme Vel var ogsaa
dette ankasteri kortrængt ak det strenge Alvor, hvors
med Livet i den sidste Tid var traadt hende i Møde,
men Drengen med Hyldekløjten og den grønstribede
Trøje, der jo var bleven til en stor Virtuos og havde
faret al Verden omkring, stod nu dog atter levende for
blende- Hun havde ingen Ro haft pas Zig, før nun fik et
Brev sendt at· sted til Kamilla med spørgsmaal ein,
hvor den bvide Due dog knnde have været, siden den
havde brsgt bende Hilsen fra Anton. Karnillas svar
havde kun lidet tilkredsstillet hende. Det indeholdt
mangfoidige halvt spøgende Formodninger otn, hvad
der kunde hindre eller forvirre saadan en Fung Flugt,
og hvor mange bundrede Mil en Dne kunde klyve i ti
Dage. Lise nnd-as sig ved flere Efterkorskningen Det
hele korekorn bende undertiden som en smuk Dkømz
men hun liade genkendt Antons Haandskrikt fra bang
Breve til hendes Moder; nans Navn stod der vel ikltez
men det lille Vers, sorn hnn hver Dag gentog og syntes’
at høre synses i hendes Øre nied Antons stemme, var«
hende dog sltid et silckert Bevis for, et han levede ogl
nener venligt paa hende, bvor nan m var, og hvor
taugt hnn sen var horte.
nenne Vished og den hele lille Begivenhed syntes
at have oplivet hends pas en vidunderlig Mande. Den«
krislce kme ver mer kommen tilbege til nendes Kin-·
der. Nu m nun ogsea Jalen nenne sig med den Glæde,s
bvori el Vetdens sorg og Uro kne- forsvinde Hirn tog
un hvet Des sin Meine, hvide Due pas tin sknidek og
trink-pedes den. Nest nun m den ind i Quem-, ver det
lügt-sont den tun mnglede samme, for et forteile
lsende. hvor den lude Met. ·
Mut bade Cler- cenge i November hskt sei-s i!
Preneste-seen sur-l et Rat-ill- sosn sk smddyz es
Use hin-de Mit liest nor Lyst til It tele used dem am
sit htevdnessventykz wen inei- Gsns We links nnd-ers
Iig demä Iyuks Des-H vst erian sjslclssks us kor
rekt-. Hin M mit-, sein due-n, nun nis- nn Ude
Whmdsdw.ossnwbdhumustlise
st- lickt ts- b-.
ksuwlphsosmewpun Use
(
havcle Kamilla os sundby fokanstaltet en stor, højtidelig
Kirkekoncert, der slculcle opføres Julenat i Kapellet pas
Høg1101m, og cle havcle overtalt vilhelmine og Lise til
at overtage et Par Hovedpartier deri. saa vol Vilhel
mines som jsær Lises ualmindelig skønne stemme var
alcleles nødvendig til Udførelsen af den gamle Profes
sors Jule—1(amate og der JulenatssOratorium, der skJHe
näh-res- 1 nogle Uger havde nu disse gribende, højtide
lige Toner at og til gennemtonet den stille PræstegzuiriL
ved Vilhelmines og Lises lnrløxTelSer at· deres Panier.
ystætz sunclby og Kyng havcle gerne været stille, «!yl)s..
bevægede Tilhørere. Der var dem som et skønt cylile
Htende Kexzvzkm over de ljenfarne Gamle, hvis ijcslc
lsynte dem saaledes at bæres til Himlen med Engleszsnkzc
om Ftelserens FørlseL
Juleaften 1851 var kommen. Det var forstu Ganz
efler de Gamles DØLL der blev foretaget nogen U iflugt
fra Prxizstegaarden Kyng var om Aftenen kommen ined
Hin lukkckle Vogn som Villielmine og Lise med de to
icldsfc Børn stege ind i. Kyng og hans Svigersøn folgte
dem til liest. Pan llcigliolm var dersamlcst en Stor
Kreds af Omegnens Beboere ak alle stænder.
l den sidste Tid var Urev Magnus kommen til at
Sværme for Musikken, siden Mariane Holm og hendæ
Faniilie var musikalsk. og en nntlig Julefest, ligesom i
Rom. var her noget nyt og tiltræklcende En bel Del ak
de unge musiklcyndige Dilettanter fra den garnle Pro
fessors Omgangskreds var siden bleven Embedsmænd i
Omegnen af Hegholrn og i nogle af de nærmsete KO
stæden Magnus havde indbudt clem til Deltagelse i
denne Julefe8t. Han havde Selv gjort den 0pdagelse,
at han havde en ypperlig Basstemrne, der kun mengte
til nogen Dannelse Grev Ferdinand havde en ret vakker
Tenorstcmme Hans muntre Frue var ogsaa musikalsk.
Englæn(«leren, der allerede i Rom var bekendt Dorn en
stor Kender i Kunsten og den Gang især sværmede for
den gamle italienslce Kirlcemusik, havde ladet sig over
tale til at blive Julen over pa Høgholrn, og hans Alba
neserinde, der havde en lidt raa, rnen kraftig Altstemrne,
havde overtaget Partier i Korene. Man havde hakt klere
forberedende Øvelser. sundby havde med stor Iver un
derstøttet Kamilla med at ordne dette Foretagende, og
Magnus havde indbudt sine Krigskarnmerater tilligerned
saa mange Minder-, der kunde warmes
Næsten alle Værelser psa den mrnrnelige Borg var
denne Juleaften opvarmede og straalede af Lys; de dan
nede sorn et eneste stort Værelse, der gennem de aabne
Døre stod i Forbindelse rnd Kapellet, som paa der fest
ligste var oplyst.
Blandt de mangfoldige Gæster fra Landet saas
baade Lises Forældre og deres N abo, Hans Litsenbros
der; men de holdt sjg beslcedent tilbage· Inden Vilhels
mine og Lise endnu var kommen, og medens man endnu
stemte lnstrumenterne og forderedte adskilligt i Ku
pellet, blev der drukket Te i Grevindens Verelserz og
her var der blandt Mzendene nu mcgen Tale orn Tidens
vigtigste Begivenhe«i, det store franslce Statslcup af k2den
Deeember, som allerede i tre Uger havde sat hele Euro
pa i Bevægelse.
»Der forbavser mjg jklcel" — sagde sundby; —
»in-or Menneselcelivets dybeste Grund er udhulet, er en
hver Ornvæltning mulig. Det er Verdensaandens sæd—
vanlige Bevægelse, sorn blot Naturrnagt·"
»Naar Frihedehuen bliver altfor blodrød" ——-be«
mærlcede en anden — »ng der altid Hul paa den —
og Jernkronen stilclcer frernz —- bliver Huen siden lnm
ilrke des rodereln
»sisyphus—Stenen ruller tilbage!" —- sagde sundby
alvorlig — og tænkte paa speranza.
,,I-Ivordan hænger det egenlig samtnen med den
sten ?" — spukgte Magnus —- »det er noget, jeg tidt bar
tsenlct paa, nasr man taler om den III-. sisyphus Nsak
lian nu en Gang kaar stenen til at ligge fast paa Bier
get, saa den iklce kan rulle ned igen, hvad saaP — staat
Verden saa bedre fast ?"
»Det er unægtelig et stort spørbsrnaah hvis vi an
tager sisypbus for Frihedens Helt i verdslig Betydninsn
—- svarede Zimde — »Den Filolsof skal not endmt
kødes, sorn skal besvare den«
Magnus lcnejser lidt storagtig over Vitigheden os
Dybsindigheden i bans sporgswaab
»Da vil jeg dog nok psatage rnig at html-te den
Nodsp —- sagde Ferdinand —- ,,det Gaadesporgsmaal
slcal du iltke were saa stolt ak, Magnusl naar stenen lis
ger paa Bjerget, ser du —- lhl saa skal den gode Kr.
sisyplms sæne sig rolig ned paa stenen og" —- hin
betænlcte sixx lidt — ..og saa — nn ja! det for-war sig
—- vcre lykkelig" —- —
.,Men saa kalder hsn l sovn eller der ak Iedwme
bedi» —- sagde Maxime-« — »Ein rnig fra Livet used
jeres Sisyphuss ban er en Nar, enten han kalder si
speranzzi eller Per Jensen i vor Tid; — stenen rullsk
llsigxesrligheds Ussdelcrnp og den cliismoniilcts Dragehaltz
ind. saaledee i al Evighed at spilde eine Krtekter l"
»Um det er Jo ogsae i Mytben en strei. lau lldsk
kra de evige codes-, for-di hsn bar rillet det walks-«
—- bemterkede swde- -— »Jeder ladet sis Ue ds
sttide. og Doden iltlce heller-. i verdle Fortde III
sit-I vor Tids sisyphus essen rette totges- peo d
sten. matt-he hen dog Lan wiegst-minder til den Uhu
Heit, der Lan bekcmpe chimsrsP
»Icng —- ws han- UW M — »V
Tide M and det Miso W Isd d- t
sekktllkheds Gedpr es des- M M
et sähe-Im es W W Meist-.
den W kennest-so is- O Ists hi
Wlt Oh es Gans — III-F
;
