Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, August 05, 1910, Page 4, Image 4
»Dankluren«. I Wgeatlig Nyhedss oh Dplyss usugsblad for det daqu Fall i Amerika, sich-et as DUlsH LUTLL PUBL. ll008E. sum-, Rest-. -Metm« udgaqt hvet Tit-bog pg Ftedag Ptis pr. Ausgang. De Jutuede States 01.50. Udlandet stoc Vladst mal-g i Forstub. stillt-D Betaling, Adresfefotandring og W angqaenbe Bleibet adtessekek DANISH LUTH. PUBL. IIOUSE, Bleir. Rebr. - schalt-U A. R Indessen Ise Vidtag til ,,Dcnsteren«s anholdt Essai-Magen Komspondancek og Anme If ruht-er Ist, bedes til-regieren I. M. Aal-usw« Blau-, Rest. Boten-d at Blvjr Posimkisw as seeond obs wartet-. Mssknaing Rates made known upon spplloutiom J Tilfælde at Urezelmceösighedek veo Mag-lieu bedes man kluge nl del siedlige Mich Skulde tm ikke Mkle bedes Its- hsupende sig til »Tanfkeren«s M. Nur Læsekne dem-endet sig til Falk, der Naniwa-Unten m at ksbe has dem kleksok at iaa cplysning om vet anwende, W De altid omtale, at Te lau Avertigfk kostet i dette Blut-. Det vtl vcm til gen Ists Ihm. Oppe i Minnesota bryder man sig ikke om en Guvernørkandidats Na tionalitet soa længe han blot er — en Svensker, bemærker et Bytteblad. En Jernbanestrike Bunde ofte faa et heldigt Udfald, mener »C. R. H.«, derlom Strikerne blot kunde faa deres uforstandige Venner til ikke at blande sig i Sagen. Der er vistH noget i det. l Jmnes R. Garfield sigek. at des Progressives Valgkamp i Ohio har blot begyndt. Det er en pinagtigI cfterretning for Standpatterne, som! for en Tid mente, at den allerede varl endi. l Aviatikerne Btødrene Wright hat besluttet at de ikke vil bryde sig un, hvem der udfører Landets Flyus sing, blot de faat Lov til at lave Landets Flyvemaskiner. En fornufs tig Beslutning. Louisville ,,Eourier - Journal« i Mer, at Republikaneme ikke vilx forfsge paa at faa C an n o n til atl lade vcere med at tale, da ,,l)an er til stor Nytte for Temokraterne«. «Unele Joe« vil sikkert sætte Pris paa en saadan Kompliment Dei fynes, som Tanken om hsjere Donnelse paa fund kristeligt Grund lag voller. Der bereites fanledes om, It der i Kjbenhavn skal oprettes en Unle- ,,Johannesfkolen«, hvor al Undervisning skal meddeles paa kri strliq Grund. Ogsaa i kristne Kredse i Rot-ge vokser Interessen for hsjete Isolers Undervisning. Politichefen i Liverpool, England, flle i sin Aar-Newport at Uærligs sed synes at være i Tiltagende i alle Livsftillinget Maafke netop hans Wing hat sjott html pessimi stisi J hoert Fald vifer hang Uds stell-, at der skal andet til for at Mut Moralen end Politöetjentens Mc Den bekendte spener Lektor P. Wiss hat forwlig aflagt sei-s blaudt siue Landsde her W Universitets-Jdeeu. il : Det er Chautauquathderne, som! jholdtes her for fort Tid sidem vi Itcenker paa. Y Slige Moder holdes jo nu hvek Sommer Landet over, saa det maa antages, at munge andre as »Dan sketen«s Læsere har samme Lejligs hed til at »Am til Chautauqua«, som vi paa disse Egne har. ChautauquaJJnstitutionen fes vist xjgtigst under Synspunktet as et Universitet for Folket. Der bydes noget, som maaske ikke upassende kunde kaldes Smuler fra Universitetets Bord. Ved Siden as meget middelmaas digt levekes der ogsaa udmcerkede Ting sra baade Videnskabens, Kun stens og det praktiske Livs Omraas de Tet er dvg slet ikke vor Hensigt her hverken at meddele Modets Pro gram eller at reserere Kun enkelte Titus. som vi hsrte, skal Vi onttale oa saa udtale en Tanke om Chantauana i sin Almins delighed. Dr. Lovelands Foredrag, ,,T«he Waer os a Child«, har vi omtalt Han sagde meget. der var godt og skønt men heldede altsor stærkt til Evolutionsideen og Vornets oprins delige Godhed. En Franc Dixon ska Washington D. E.. holdt et udmcerket Fort-dran imod Socialismen Han pegede ssrst paa Anarkismen og Socialismen som modsatte Livsanskuelser. Medens Anakkisterne absolut in-? gen Regering vil have. soetter SociaL listerne alt i Regering . Saa skemhcevede han Individua lismens Berettigelse. Vi er skabt sorskellige, og i det den enkelte saar Fribed til at bruge sin Evner, sker der Fremskridt og Ildvikling. Tet gjaldt soa kun om at passe paa, at de stcerke itke ødelægger de soage Medlemmer i Eamfundet un der Konkurrenten En Dr. Fied. E. Hopkins holdt et ret godt Foredrag med Tenta: »Tbe Golden Fleece«. Det var smlig unge Mit-nd, han talte til. De burde sastte siq et bo stemt Manc, og saa skulde de lasxmc sig ester at se Time-je Tom de er. og ikke glemtne individuell- Brit-Mr Han gik næsten i stik modsat Ret ning as Dr. Lonland, i hvert Fald hvad Evolution oq Arneliahed an gaar, og stembasodede Personlig beden. En Mr. Lewis Edrvin York sm Ohio. der hverken havde Ren formt eller D. T. bagester sit Nmm boldt et ypperligt Foredrag over Emnet »The Glory os the Yonng Man«. Det drøftede han saa under sirr Synspunkter —-— det sysiske, det in tellektuelle, det moralske og det nan delige Han anbesalede scerlig Læsning as Biograsier og Poesi — af de sor ste, sordi der læses om et Liv, sont de unge ogsaa skal leve, as det sidstr. sordi Poesien virkelig Poesi, indehols der de stsrste Livsidealer· Slnttelig anbesalede Mr. York særlig at læse og studere Luthetö, Gladstones, Jus-D og Moses’ Lin hiftotiet . Det samt vcere not as Meddelelser. Sag den amneldte Tankr. Det can i visse Hmseender væte godt not gennem Maus-Ju stitutionen at bringe Unwi Jdeqi ud i sollst Men — UnWJdeen et i det help sagst actfot fremder-skme i vor Tib. Den prjvet paa helt at domtnen sit band- i Wen og Follet. DIE Womit-nd der Hatte siat Mk seid Aben, san Mc W med et Itsstesemimrimsh det W have Universitet Its des er Uhu-s vika Ist-Ils- os das-e W im stst W Ist W I s It D Ists- M »Ist-floh str W Ja, man ved, at det endog kan lade sig gsre uden Traad at tale samtnen over Atlantekhavet. Slsgt vil intet foknuftigt Mennes ste megte Man ved, det ladet fig gere. Og saadan er der de tusinde Zins Mennefker oed. Og hvad der vides, det er Virlelighed Sau langt er man altsaa nsdt til at bøje sig for Videnskaben, for hvad de lærde Hektor foredrager. Men der er Gkænsek for mennes skelig Biden. Ter hat endnu aldrig levet det Mennefke, snm oidste. hvad der var førft Herren eller Ægget, Æblet el ler Æbletkæet Hvordcm det er gut-et til med Overgangen fra Jklecheten til Væs ren, det ved ingen, det liggek ud over Grcenlen for memeslelig Vi den. Hewm kan kun Gnd fortcelle, og vi Mennesker kan kun gøre os Be greb derom ved at tro, hvad Gnd bar anbenbaret os demn. Tette er det or- at gøre at holde fast. Og fastholdes det, saa kan der aldrig blive Splid mellem Guds Anbenbaring og Videnfkaben Jesus figer: »Vi tale det. vi vidr. og vidne det, vi have fet« (Joh. B, 11). Dersom Videnfkaben ligesaa cer-» lige vil holde sja indenfor fine Grmnfer. lau tager vi Hatten af for den. Men naar den gaar udenfor vgl vil til at sige os noget om Skabels sen, om der kan sie noget uden for den Naturen-J Orden. fom den len der. om der med andre Ord san fke llndre. saa byder vi den form-l. Og her lommet der saa Uendelig meaet af Vigtighed ind. Energes der f. Ets. ilke alene oin Mennefkets T"ilblioelse, men tillige om dets oprindelige Til stand saa er Videnflaben ogsaa absolut blind. Tet famme gaslder om Menneskets endelige Bestemmdse m. m. m. Noar universitetsdannede Bisse fter fault-desi- knn mahnt at et Men neske jede-J sum Flrislem saa man det have im Grund i. at de er gaaet bort fru. lwnd Muds Ord Tiger om Men nein-tx- oprindeliqe Tilsmnd Tet er i det hele taget moderne tikle Videnskod men) Spekulation, der Ideal-r her. . Mcnneffets opkindelige høje Adel, doti- dnbe Fald og dets endelige hsje Bestemmelfe nennt-m Forsoningen og Frelscn i Ieristuis er tobt af Syne Tet synes at vcete den Aand. der gaar iaennem Nutidens oerdslige Kultur . Ten oil ille fornægte Gud og Kri stendom Kristendommen betragtes fotn en Adelsmagt. et godt Politi, en udmcetlet «Civilizer«. Men dermed er Kkiftendommen egentlig draget ned paa samme Fla de som de hedensle ReligionssSy« steiner Og det udmundet egentlig i Uni tarisme Tet flal ikle viere Gudsfoknægi telfe men det et det i Birkeligheden Tet er alt, hvad ftort Menneste aanden hat frembragt, der weiles faa Menneslet lattes i Guds Sted. Og hvad bliver der ellerscktf Sud, detfom Mennestet vil gribe ham og kende ham uden for hans Ord. hans Aal-erwartan Da danner Menuestet sig klv et Endsbegtelx pg dett Gnd bltver da l Bitteligheden kun en ny llfgud Se, det er uogle as de Grunde, Wer vl er bange for Untversitetös IJM - .Oiwpkismd«po., dek ihdeQ Inen det ek but Wkeltgt.3 joqdetsanktmbenyttesttIBelflws ’necfe, nam- Ouds Dkd soeber t! reines-. : W tunge, teligisse Jndtkyk, der her «indprcgedes i hang unge Sjæl, fulgs te ham for hele Livet og kan sporei gennem alle hans Vierter Da han i 1787 lom til Universites tet i Halle, var denne Skoles Pietiss me vegen for rationalistisk Filofofi.« Eiter endt akademifk Kurfus var Schl. en Tid Lecker, hvoteftek han blev Ojælpepræft i Landsberg a. d. Marthe To Aar senete rejste han til Berlin, hvor han atbejd«ede med for fkellige littcrærc Sysler. Det ftrste Arbejdr. der ledte Verdens Opmætks somycd hen paa denne cedle Yngs ling med de dybe Tanket og det rene Genmt, var de siden saa bersmte fem masatiqe ,,Taler over Reli g i o n en«, hvilke han henvendte til de dannede blandt Reli gionens Foragtere. Tisse Taler sormaaede med deres fuldendte Kunst, dybe, grundigeTani kerigdom, deres fængslende Alvor on strammende Veltalenhed at paa viie Religionens evige Navendigi her-, og mangen en SjceL ifær blandt de unge. følte sig ved dem forunder-’ lig draget til Kriftus. Ne a n d ein! der var spdt Jøde og vandt sig ets Nmm som Kirkch"tokiker, vidneks at de dannede Vendepunktet i hsns Liv. ! J sit Forird til diese Taletsl tredie lldgave iiger Schl» at det vel kund-e anies som ufornødent atter ais udiende dem, fordi den Klasse Men-! neilcr, de henvender dem til. flet; itle svntes at etisteke mete. »Se« man sig her has os omlring blank-L de dem-jede maatte man snakere fin· ! ide del nedvendigt at strive Taler for Hnllrre og Bogstavttcelle. for uni dpnde. kceklighedstsse Jndividek.« 7 Tot iasrlia fremtrædetide i denne Tasnkeråi Stier-dem det, han med udi· mmrket Dygtighed og sjælden Euer gi lasmpede for. Var sjchelig Neu-: bed. aandeliq Sandhed, Zandlied fm Blinden af Tcrfor mnnglede det efheuer paa Enmnrenfmd med dem, der i det« Krifxcndontntcnszsxfsmndfnndbed men rwsfeligt tilføjede. som vor blevet« Skik og Brug, faa uangtibeligc Tnngdeuuntter· Qrtodofse Dødbidci re og Pindehuggekc kunde Schl. ikte med —- -— og de da for den Zugs Skyld endnu mindre med hom. « Eschleiermachers størfte Arbeit-cI »Den kristeliqe Tro, etc..« (1821— 11) gav hatn rig Anledninn til at udvikle fine grundigsdybe Tankek om det højefte, der kan befkæftige en Ein-L Tctte chmpeocrrks fundamentale Princip er, at religiøs Sang og »Klein-. Sjcelens faste Ovcrbeviss ning om absolut Afhanigighed i sit For-hold til Gud, Horn meddelt gen-« nem Kikken ved Kriftus felv, itke detimod de Tkoöbekendelser, fom Tid ester anden er fremkotnne, ligefom« ejhellet den rationalististe Striftfori tolkning, man væte Kilden og Loven for dogmatifk Teologi. Og hansz Hensigt med dette Arbejde var atz ftigsre den proteftantifke Teologi for hin overfladiske og utilforladeligez Fornuftstrsmningdg fsre den uds af den hidtidige Afhængighed un der de stadig stiftende filosofiske Sy stema-. » Bande Rationalister og Ortodok-·« se kastede sig over hans Troslærej Dettr. i Forbindelse med, at Schl-f hævdede Kirkens Ret til at formale-H re sin egen Liturgi i Stedet for atg være den hekskende Monarks dg hmä Ministres Vilkaarligshed under kastet —- noget. der fkassede hmn llnaqde fra de hsjere Stedet — ajotde, at han mere og mere fslte sig me og frenuned i Berlin, fktnt hans Kirke og Auditorium standig var Syldtt Zka nsjagtig lutherik Standpunkt kan det nu ikfe ncrgteä, at Schl. san feil, fokdi band Kilde og Lov vilde blive alt for nnngfdldiq: hvdr net op en Endedskegel et absolut ntdi vendie DIC- derpaq skal der ikke vi-v dm M M. di des as alle Ruthe rW) er velforstsaet oq ertendt LM Inst-de Schl. tin M Stu, s W tendele idet hanjorjvtigt var ved fuld sjaslelig og legemlig Sundhed: d. 12. Fabr., 1884. Han modtvg den hellige Nadver oq tænkttz til det sidste de, hellige yTankaz der angaar Gud og Evigs )Heden. i Lcw Wallake. Tcr er noget pinagtist i at ikulle indusme at man er gaaet i Van «dct. Man dettc er mit Tilfælde, sotn klnrt indlnser af Mr. Highbys Artikel Jeg antog. at Kilden til minMeds delelsek var absolut paalidelig. Deri hat jeg taget feil. Thi Generalens egen Biografi maa staa til troende frcmfor alt an det, der udgiver sig for tilforladelig Oplysning om hans Liv. Jeg hat itke last hans Selvbios gkafi. ja. havde cndog aldrig hart om, at en faadan ekslsteredr. Men faadan gaar det. Man kan ilke folge med i altinq. Tat til Mr. Highby for -Oplys nimm P. V. A. Samfundsbetmgtninget. As Jvar Marias Hausen Staplehutst, Nebr. Komme dit Ritze. Matth.6, 10. Stolebtget Pan Aarsmødet i Racinc fattcdcs» folgende Bestemmelsek: ; 1. Aarsmsdet bemyndiger anJ dagsskolekomitccn til at udgive Its-I vestort og en ABC til Hjcrlp til Uus deroisningen i daan Spros. Z. Eøndagsflolcstomtteen i Zor bindelfe med Formanden for Direk-« tioncn for T. L. P. H. maa Lage un-, der Overvksjcl«·e, hoad der lau gøtes· for en ny dansl Læsebog og milligvis« andre Stolelmger og gøre nocht fort at san Manglen afhjulpen. « Zpskgsmaalet om gode Stolebss get for donss Bornesiole i Americas l ( 4 ( er mcget vigtigt, og jeg anscer indisc-I ligt, at det ague Ztridt i den Net ning maa spre til et godt Sonn Hvormeget Søndagsstolekomiteenl magter at fsre igennem i den Ret ning. ja det kan ingen jo vide forud,· Stank-fort er vel ifke just det vanskcs ligfte Alt flrine ABC og Læsebog er the nogen let Spanne-, hvillet de tidss ligere Forli-q- i den Hetiseende viser.« Tillad mig at udtale det jom min beflemtc Opfattelse i dette For-hold. at føtend man foretagek noget med at strioe og udgive Stolebøger het oore, bat det nøje underssges, hvadI vi kan faa fra Danmark af den sSlags. Det donske Stolevcelen —·——I ogsaa Almueskolcn —- er faa udviklet ogfaa med Honiin til gode Stolebls ger. at vi utvivlfomt gsx bebst i det mindste foreljbigt at Ise as den Kil de. . - Jeg mener, at der findes saa for trtnlige ABC og LEsebIger i Dan marl for Tit-m at man itke kan haabr. at Publikationer at den Atti her lslandt oS kan komme til at staa ved Siden as dem. Det er vikkeltg en Lyst at give et dansksamerikansk Barn en dansk Sko lebog fra Danmark t Haandem Jud holdet et tilpasfet efter Bamets Fut teevne, de fokstellige quaver fttge fta det letter-e til det lvcekere, Bog stqverne strliqe og isfnesaldendet Tit-tret start og Billet-em- smukkek og interessante, alt skikket til at væks ke Barnets Lwles og Lætelyft I Det san vcete fvært not, at san de danfkiamerikantke Bsrn intereslerede i det danske Spros. Og neiget der not skul thlpe tll at lockte Sausen for det, er klodkede og kodelig Skale bsget. Gode ABC og Web-get fra Dammes vtl W bltvt en Iod idin M et fremme Interessen des vore Bitn for Robert-nackt Da M Judith-Mk Regel Ists er States-Ferne her hist-antun Ists lamme Munde lom »Ohne-Met E ? E IT EEJE J II l W Stykke ira Bogen hie-nimm men hun kunde ikke holde den nahen. Dem maatte da holde Bogen oplukket nted den venstre Haand og fkrisve med den heite, men foa vilde Papiret iske stigge i Stilling, naar hun insen ssaand havde at lægge paa det. Dis der fad- Bat-net og masede med II lArbejlce og havde met-e end dobbct Ulejlighcd, fokdi Bogen ikke kund ligge gaben. Aa, siget nogen: det var en ameri kansk Læsebog. Dei er kigtigt. Mut vi hat haft Vegety ja endog Balslevs Lerrebog indbunden paa saninieVis. Men faar man en Stole-bog fia » Donmark, da san man paa Forlmnnd -vide. at den er heft og indbunden paa en h u m a n Mark-ei iaa den tm .ligge auben as sig felv foran Varnet, hvilket jo letter Læsningen i htj Grad. Bernefkolesaaen idlandt os, o hvor vigtig en Gren af vokt kirkelige Ar beitse! Men jeq trot. at Komßeen Iil tjene denne Sag ollerbedst ved at indføre A BE og Lasselsøger - fra Danmark. Bisse Bøgcr vil nok føre Vørnefkolen iblandt os etSkrM sja maaske et stort Skridt fremad Cis det maatte fle! Livet og Hunden »Er-a lasnge Akt ei Lin. er der Haab«, hcddcr dek. . Man kunde ogiaa gndt vende des om og sige: Zaa Last-Je dei- or Haad ei· der Liv. Udeii Haad ck del imm Iigt at leoe. « Bilde vi ret lukle voke Lim- sp, saa vilde vi huer Tag se, hnocch dct i Virlcliahedcsn er Haben « cller andct Haad der holder oS oppe. Dkt er det, der Hain-r sit fortla rende Sirt-r over Lioct ja, detinser dets Nigdch hvad di haader pas Tot er itle blot ved en Zogcseng. si san faa Uejlighed til at sc Haabets iiiasgtige Bari-kraft Dei er heller ifle Not de mange, for hoc-m Livet dlivck jaa jfant og rigt, focdi de dar Hat-der Nei, ingen af os lau lcve en Tag udcsn Hand J sasme Grad fest vi er foldte af Haab, er vi fyldte need Kraft. Naar zirisiendommen hat vift fis at vcrre i Befiddelie af den ein-staa ende Lin-straft, nIon det iaa ille skulde ligae i. hvad Martensen id irykler sanlechz ,,Medcns3 andre Re ligioner kim set tilbage iil et M Paradis. en forjvunden Huldalden Iden at have en Fremtid, begynder den frisielige liirlc med et fiori Fremfyn.« Mon det iklc ogfaa bestandig vil vasre Tilfældet, at den, soin tigtis viste Udholdenhed i sit Arbejde as Taalmodighed med Mennesker. i alle Lioets stanne,iiforstyrreligeHarmoni. fom vi alle gerne vilde naa til; has-c hemmelighed var den, at han havde lært at haabe med Haab imsd Saal-? Man kunde lammenligne Haaiat med Solen, — ikke blot laaledes at soc-staa, at hvor dyt Mes, der fal dec sont Solscin over et Mennelkes Vej, men hvad Solen et for den state Verden, for Naturen derude, den nsdvendige Betingelle for StofskiftG for Livet, som det skal leves fra Das til Dag, det er Haabet for den lile Berden, der hedder en Mennesteijæt Dei er laa ovetmaade treffende en Oveklktist, Dante i sin guddotis melige Komedie iætter over Jndgaw gen til Solvet-: De, fein lndtræds, lade Haadet fake. Meke gribende et det Mc muligt at stildre »de Ufaiis ges« Talrand Nu et det imidlertid ganste fop underligt at le. hvot mange der as denbart aldeles ikke hat haft Saus for, medens Tld var. at fanile Zot kaad ind, laa de havde et Haab at tcere paa. De kan have erhvewei fia sinnt-finden Dannelie. Verdenserlo ring. Mennefkekundfkabz men hat de llle et vlkkeliat leihaad, iaa dile detsisftteuetsidewatdemds im aandellq visit-. troff-, nicht-I Mcknd Ver-s Liv. dem en faa listeriqt bemdte OW. ali der stille ca use-mutet nd i Sand-.