W
qjorde, at den latinske Tale, som
Pari. Butler tcenkte at holde Ved
det store Universitetsjubilæum i
Berlin, havde han (Peck)
Ist-even OgButler tilstod ærligt,
at Iaaledeg hang det samtnen. —
can hat altsaa haft Latin nok til at
blive baade Di. phil. og Præsident,
men iok lidt til felv at fkrive en Tale
— lom han da fokmodentlig havde
tasnki at lade pasfere som sin egen.
Lidt fta Staates-, Iowa.
Den 25. Juli dødc Chr. Motten
iens Hain-u i Arnolds Park efter
henved f; Aars Lidelse. Mes. Mor
tensen var født i Dankmarl 19. A
pril 1879, hondes Forældre kom til
Chikago, da hnn var 2 Aar; her
døde bendegi Faden Rejfle med Mo
deren til Spencer· Her blev hun
asgtcviet til Ehr. Morensen, fom i
de lidste Aar hat boet i Arnole
Parl. Den 27. Juli blev hun jordet
paa Kirlegaarden ved Spencer.
Vi faak af oa til en lille Regn i
disfe Egne. vi hat den bedfle Avl
her paa mange Aar, Hat-ten er nd
mwrket og Maier staat i den dei
liafke Gtøde
K o r r.
Fritkenkete og Fritænkete.
(.,Nye Tider«)
Dette Blad hat fat fig til Opsl
qave at bekcempe Fritænkeriet. Og
det tror at gelte en god Gerning der-I
ved, thi vort Falk hat høftet mange1
bitte Frugter, fordi det ilke har Das-;
ret paa Vagt ooerfor Fritrenkeriet.’
Men der er For-fiel — - ja, selvs
felgelig stor Forskel pna Jritasnkerh
og Fritænkere, og det vilde vasres
aldeles forkasteligt at døtnkne dean
alle engs. Tet er ingen Stabe til atl
se lidt paa de fokskellige Arter afj
Fritasnfere for ikke at blive meiser
dig ncod nagen. J
Mr er først VaneiFritwnkerietJ
som er det mest udbredte Det er dets
ligefrennne Modftykke til Banekki-.
stendommen, og alt. hnad der nied;
qod Grund kan siges intod denne,«
gælder ogsaa imod det ferste Vanes
tro ligesom VanesVantro er Uselvs
stændighed Man hat aldrig felv
tænkt alvorligt over de storeSpørgs
maal, aldrig virkeligt fegt Sand
hed kller Troen Man tror — eller
man tror ikke —- fordi de andre
got san. Man holder sig til. hvadj
man bar lrert -— eller hvad Foræls
dre hnr troet —-- eller hvad ensl
Avifer figer.
Jkke sandt? den sSlags Overbes
visning er ikke meget vcerd Det
ved Fritænkerne saa godt. naak de
angriber den kristne Vanetrox kun
hat de ikke Lov at glemme, at den
dede Tro fsldt faa meget angribes
as de troende selv. Men allermindst
hat de Lov at mene, at Vanefritænsi
kekiet bar mere Beerd. Nei, tværts
lmod, det er endnu langt ringere.
Thi Vanekriftendoinmen get ganfke
vist tkke nagen Gavn, men den get
dog heller tkke ligefrem Fortrædt
Og det er netop det. som Vanefris
tænkettet ger. Det bærer alle de
qiftige Frugter i Folkeltvet, som
Opløöningen af Religion og Mo
ral allevegne ferer med fig. Banc
stitænkeriet er den ynkelinste og
sstgeligste «Overbevisning«, et
Menneske kan have. Dersor er det
ganske færlig imod denne Landeplas
ge. at »Nye Tiber« raaber Bagt i
Gevæxc
Men naturligvts er der mange
Fritæntere, som hat en dybereOvers
bevtsning. Og dog er det tkke givet,
at de alle dersor er at betraate fom
»ædle'« Fritcenkere — et Stitord,
Iom er ret yndet t note Dage.
Sagen er fo nemlig. at et Men
nestes Livsanscuelfer i meget kinge
Grad betet paa Tankeovekvejelfer.
Den beree langt mere paa et per
ionligt Puls t Samvitttahedenk
Balget melletn godt og ondt. mellem
det, der er efter Guds Villie og det.
der er imod den. Det er fauledes et
rent personligt Balg, om et nngt
Mennefke vil ceve i Renhed oq Kost
hed euer sit-er sie ftne Lyftet t
Feld· Ge- man det itdfte, da et
man steckt s itt Vierte tmod End,
eq de et det io allernemmeft. om
sen san betoltee Its fels med, et
der flet tnqen End et. Poe femme
sie-de Ined Bands-ed merkt-det- es
Use W M. W et Nen
Iefle et W Sand-jeden ellek
et Its- It Ists W end et sie-e
-og elske andre, da dar han i Birke
liqheden allerede valgt imod Gud
—- ock da ligger Vantwen lige for
hans Dir-.
Altsaa kan det ikke væke ander-»
ledes, end at en ftot Mængde Menss
nesker bliver vantro, sordi de ikkes
vil dtje sig sot Guds Lov, sordi de;
svil me deres egen Gud og selv;
bestemme, hvad de vil kalde godt vg;
ondt. Men hele den Klasse MennesH
sker —- hvor overbeviste de end er,J
og hvor alsvorligt de kan kæmpe for
der-es Overbevisnina — kan vi jo
da ikke betegne som »æd1e« Mennes
sker. De vil det unde, det, Gud ikke
vil — det, som ødelasgger Menne-»
skehjertet og Livet og undergraver
Samsundet. Og der-for svil vi be
kcempe dem as hele vort Hierte
Ved Siden as dem isndes der’
imidlertid endnu nogle, som har:
en vaagen Samvittiqhed og person
lig kæmper for at blive gode Men
nesker og sremme det gode paa Jor
den — og som dog ikke kan komme
ud as det med den kristne Tro. Dei
er den lille Kreds as oprigtige,
sandhedssegende Simse, som vi ikke
kan andet end baade agte og elske
(sotn Jesus elskede dem). Men om
dem bar vi ogsaa Lov at tro, at
de engang skal findes. Hvad det nu
end er, der hindrer dem ellcsr mang
ler has dem selv, — seger de, feiger
de med vsrkelig Oprigtighed Guds
Sandhed, skønt de skke kender ham
selv, san skal de finde Det hat-vor
Messer lovet: »Hver den, der seger.
skal sinde." Og: »Hver den, som
er as Sandhed, here-r min RIst.«
Hvor gerne vilde vi ikke rcekke
den Slags Mennesker en Haand for
at hjcelpe dem, hvor de hat det
snasrt De trwnger s særlig Grad
til Forme at Muds Aand maa
sprede Merket i dekes Sind, Og
selv om man baade nma og der be
kasmpe deresForntegtelser, fordi den
san gøre saa nmnge andre Stude,
saa lad os altjd strcebe at gøre det
san de kan unerke, at vi agter deres
Alnor og personlige Sandhed, —
den der nmn ende med at søre dem
til dann der er Sandbeden selv.
s
J
s
Væk stille.
Du Zlccgt, der sont en Storni isJøst
Hen over Jorden haftet
Mew aldrig i dit eget Brust
Til Bunden Loddet kasterz
Dot, sont vil granste Livct nd,
Men glemnier Linets Milde-,
Sag dog engang dig selo og Gud
s— Vær stillt-!
Hør op at færdos uden No
Jmcsllem Livets Tore;
Hvok fan i slig en Larm du tro,
At du Guds Rost kan horc?
Han drager ej i Hiertet ind
Som Tordenstorm i Skov .
Han kommer som en setze Vind
Fra ovenl
LO, bøj til Herrenö StemmesKlang,
Du travle -Slægt, dit Ørel
Der tommer dog den Tid engang,
Da du faar Lov at høre,
LNaar Grauens dybe Klokte flagr,
Naar Dag og Nat sig stille, "
Naar Dsden raaber kold og haard:
kak still-.
LE
L
L
L
Chr. Molbech
Betlins Belejring.
Ei Assnit of en uns Pigei Liv·
As Alphonse Daudet
I.
Efterftoaende gribende Stildring
Laf den hemmte franfke Fökfatter
LDaudet tager Sigte paa det Tit-s
rum i 1871, da de tyske Tropper
belejrede Paris.
L Min Ven, Doktor B» og jeg von
LDrede en Dag ben ad Alleen ned mod
Triumfbuen, idet vi læste Historien
’om det belejrede Paris i Murene.
der var aennemborede at Bomben
og i Foktooene, hvoc Granaternc
havde spkængt dybe Hallen Tast
ved den runde Plads ved Triumfs
buen ftqndfede Doktoren og vege
de pas et as de store Hitrneftedetn
»Se- De de site tilfkoddede Vin
duet detoppe nd til Nltqnen P«
spat-te han. »Je- kan tottælle
Dem en sit-selig Historie der sanf
tet fis til denne Leiliched. J Flor-,
i den hefækdeltqe August Wonned
Aw ie- kqtvt dem-. odekn Im
(stu’v)- en It det fststt Heiter
dtnunes Kot-steten ver Use ved
W Mit-Ue fis-M snd der
i en Lejliahed med Altan. Kau De
gcette hvorfor2 For derfra at væ
»re Vidne til vore Troppers Selts
Iindtog . . . . stakkels gamleMandl
Efterretningen om.Slaget ved Vis
fenboukg fis han. lige fom han rei-»
fte Ig fra Botdet. Da han læfteJ
Napoleons Navn under Meldin-«
gen om et Nederlag, sank han onn!
kamt of et Slagtilfcklde l
Jea fandt den pentfionerede Ky-«
rasserofficer udftrakt paa Gulvet i·
Spiseftnen med et blodigt og stiv-·
net Ansigt, som otn han havde faaet
et Kelleflag lige i Hovedet Staa
ende maatte han være meget hei;
som han laa der, saa han ud fom
en Ein-inne Smukke Takt-. pkægtigc
Tænder, tæt,. hvidt, krsllet Haar.
san var firsindsttwe Aar; man
vilde have aættet paa tres.
Ved Siden af hatt laa hans
Sønnedatter paa Knoe og grad Hun
lignede ham. Saa man dem ved
Siden af hinanden, kunde man
tage dem for to lmulke, græfke
Medailler. der var slaaede med
det famme Stempel, af hvilke den
ene var sammel, llidt og noget
forftsdt i Randen, medens den an
den var funklende og ren uden at
have miftet noget as det ny Prægs
Frifkhed og Flsjlsglands.
Den unge Piges Stnerte kørte
mig dybt. Hun var baade Dotter og
Sønnedatter af en Soldat: hendes
Fader var ansat hos MacMahons
Stab: og Synet af den for hendes
Fødder henftrakte Olding maatte
frennnane et ikle mindre gyfeligt
Billede for bendes Tanler. «
Jea beroligede hende efter Ec
»ne, men havde i Virleligheden knnl
ringe Hand Det var et alvorligt
;Tilfaslde af Lamhed i højre Side,
da det bar noget at sige. naar tnanzl
er firsinddtyve Aar. Hele tre DageI
laa den Sage i den santme nbesi
Zvægeliqm sløoe Tilstand Da keins
jNeichleiofensDe l)nster bnor for-J
ivnrnqet—-til Paris-. Liue til omAfL
jtenen troede vi alle paa en stor
»Seid tyve Tnfinde Prensjere drasbt
sitenprinlen taaet til Fange Jeg
kved ill«e. ned lmillet Miralen, ved
hnilken magnetisk Strøm der var
jkotnniet et Cklo af Folkejublen op
til den stallels lanunede Mand:
nien da jeg den Aften lom hen til
hans Sena, var han en hel anden.
Øfet var nassten klart. Tungen
mindre ubevægelia. Han havde
Kræfter not til at knnne smile til
mig oa stammede to Gange:
»Sei.» Sej—rl Sei-kl«
»Ja, He Obeest, en ftor Seir!«
Og medens jeg fortalte hanc nag
le Enkeltheder as de indlebne Eiter
retninger, blev lianss Treek mindre
stive og hans Anliqt vollwede
Da jeg tom nd, ftod den unge
Pige ligbleg og bullekide ved De
ren.
»Hei er frelst"« seade jeg. is--t
jeg deltaqende are-b hmdes Hænsee
Det ulyklelige Bam havde næppe
Mod til· at spare mig Medens zm
var inde has den Erme. var den
rigtige Meldinq om Slagets Uds
fald ajort betendt qennem co
flag: Maealkawn pa-! Flugs. Oas
ren oprevenl Vi fna forfaerdede pna
hinanden eduv nur fortvivlet wo
Tanlen am Feder-ein og jeg ikæloes
de for den gamle Oberst. Han
nilde siklert ilke have Modstandss
kraft ovektoc en m) d)oustelle.
Hvad var der at geke? Lade ham
beholde sin Kleide oe Fantalibillei
der, der band-.- taldt hanc tildaqe
til Livet2 Auen saa Inaatte vi inne.
»Gebt, laa lyver nat« segde den
nnge Pige og terrede sine Øjne
hvorpaa Den used -,t straalende An
sigt gil ind til Farfadeken«).
Dei var et vafsifeligt Arbeite,
hun havde paataaet sag· De ferfte
Dage git det etwa. Den Camlcs
Tanler var cndnn ocntaagede, og
han lod sig end-m set-e baa List-It
lom et Bun. Men efterhaandcn.
som Sundhedr.t «·-end!e tilbage, bleo
Tanlen tlanske VI eseatte iottælle
ham alle Vieren-J Veeæselfer og for
fatte Beretninszek fra Krlgsslnes
pladien Det var en Dnt at le den
nydelige Piqe Tag ca Nat beset
over et Tyiklandetert as fttkke smaa
Fanet i det, Jdet san bestrebt-e im
for at von-Ia de melt glimrende Pe
fultaten Baaatne udenfoe Berlin.
Frei-satt i Latern. MaMahon ved
«) Historie-u Statut-m vtsek bog,
at det W ise at Inve. felv
as man se det as sittlichen
«Ms«. M.
Ofterspen Selvfølgelig ipurgte mm
mig til Naads, og jeg hjalp heade,
faa godt jeg kunde. Dog var Bod
stefaderen felv os til flor Nytte nn
der dette indbildte fjendtlige Jud
fald. Han havde saa ofte erobret
Tyskland Under det førfte Kaiser
dfsmmei Hcm vidste atting sprud
»Her kan du« fe, hvor de nu oil gaa
hen : : . hvad de nu vil got-e . .",
og hans Spaadom gik altid i Op
fyldelfe, hvad der fyldte ham med
Stolthed.
g
9000 Aar.
En asgyptiik Mumie af en Min
de, der døde og blev begravet for
9000 Aar sidem er for nylig ble
ven erhoeroet til Museet i London
og for Øjeblikket udftillet i ,,Kings
College«.
Mumien er funden i Akt)dos’
Konges og Dronninggrave, som er
flere Tufinde Aar ældre end den
Farao, der leoede paa Jofefs Tid.
Professor Naville har fundet den
under fine nylig foretagne Uds
gravninger i Ægypten·
Ton kostbare Mumie har et lille,
brunt Dacht-, og flere af Toenderne
er fnldstcendig uskadte. Mumien
blev fundet i en tyve Alen dyg Hule
og var begraoet i sammenbøjet Stil
ling, saaledes som alle de forhistoris
ske Folk paa denne Del af Jorden
plejede at begrave deres døde.
Tot er ikke godt at vide, hvem
eller lmad den unge Kvinde har
oceret, men fikkert er det. at hens
des Tnpe ikke ligner Negeren«3. Me
fens Form maa have været ncesten
græsk. og Kcebepartiet er stærkt uds
viklet.
De Smaating ,som man har fun
det samtnen med Mumien, er faa
mange og saa komplicerede, at de
nchpe itaar tilbaae for, hvad en
moderne elegant Tames Toiletvæ
relse indel)older.
Der er saaledes en lille fin,
kunstfasrdig forarbejdet Marter med
Stødksr til at knule Sminke i. Lidt
ftivnet Sminle sidder endnu fast i
Banden Tesuden er der Smykker
og Steno, mest Antethyster og Kar
neoler, slebet i de eiendommeligste
Former.
H Der manglcr ikke engang Side
fkamme af imjagtig· famme Facon
Tom til en moderne Frifure Der
fandijs oafaa Halsbaand, Barba
knive af Flint og de meft udføgte
Nasen
Ovenstaaende forekom fornylig i
»Er. Dagbl.« uden mindste Ve
mwrkning. Men det med de 9000
Aar hører dog vist til de Videns
»aber-, fom ingen ved.
.,Tsk.«s Red.
ianconia labet af Stablm
I —-»-.
Tet uyc Cuuakd Dampskib vil blivt
det hurtigste i Bostou Nimm
! Det nye Cunard Dampskib»Frans
)conia« gik af Stabelen Lørdag den
igside Juli paa WallsendsonsTyne,
HEngland, og vil blive sat i Fart tids
Ilig i,1911, gørende sin første Tut
«fra New York til Middelhavs-Ans
tøbszsteder den 11. Marts 1911, der
jefter begyndende sin Voston Nute,
Jfor nceroærende bi.beholdt of Li
;uiens Dampfkkbe Jvernia og Saxos
Enia. Om end itke saa stort i Dimens
stotter, eller bygget mcd Fortuaalel
at gørc saa stor Hurtiqhed som Luis
Isitania eller Mauretania, saa vil dog
I
dette Skib bsive det største « hsurs
tiaste snm anløler Boston Haon og
vil have mange Fordelc. fpecielt med
Hensyn til Passagerernes Bei-vom
mclighed, hvilket oil fætte dette
»Z!«ib i aåerføkfte Række blandt mo
derncs Atlanterhavssskibe Skibets
lldstyr og Arrangement vil fikre
Lunge oq Bekvemmeliqhed for alle
Jungfer-s Bassogerer.
Franconia var bygget of Firmaet
Zwan, Huntck sz Wigham Richard
son. Limited som ogsaa byggede
:!7«’aurctania. Det vil have cn Ddbs
beltoSkrue Masfine af den inverted
direkt-akting duadkuple expansion
Time Skibets Maul er: Huld
vankyde 625 Fed: Bredde 72 Fad:
total 18.000 ton: Diöplacemcnt
Stil-et blev dtbt If Lady For
wood. Ued Untagelfe as Maurita
nia. et Hemmnis det stirstr Damp
fkkb Iwa- m Wien us sug
land.
OHUOGkkkHSXUXVGCIWIIOOIOOOOIOIOO
Bøger.
Den Unge Luther, Prof. Ammundsem Ome s.1.00
Raupen og Sandhedeu, Past. C. Mor, Jud-b- 2.40
HmegaatdsfoM Donners Ome .20
Tre Form-am L· P. Larfen, OmsL .80
Bibclhaandbog, H. P. Haufen, indb. 2.10
Kam i Hu! Afch.-Oansen, indb. .40
Pan Livcts Bei, Bill-. Beck, indb. 2.80
Vidueöbytd fts Frue Kitte, Busch, indis. 2·80
George Williami Les-sey indb. 1.40
Soll-Irrt i et folrigt Land, indb. .40
Bkeve til minc Binn, Harper. tndb. .40
Kristuc og Kristue, Rev. F. S. Liebsten Durst .20
Frq de gsmle Stier, Ach-Hausen, indb. .70
For Medarbejdere i Btruekirkeu , Omslag. 25
Tuugt ruger Mulm, Wilsom indb. 1.60
En uns Mays Sptrgsmaah Speetr, Ome .40
ngdom i Bibelw, l. Del, OmsL .30
ngdvm i Bibelcu, 2. Del, Ome .20
Forjættelfetne ellek Guts Wandel-steh inle. .70
Undet Sydkotfet, Alcock, indb. LCO
Tag og Las-! Olfert Rieard, indb. 1.36
» » » iFransskbind l.50
Hierin-ne dritte-s, Elith Pederfem indb. 1.30
Dtenge og Drcuge, Skildringer fra Missionts
marken, indb. .60
Unge Hierin-, Lauritz Petersem indb. .70
Forstelligt, Joh. V. Esschh Ome 80
Kette Ord Nr.16 og Nr.17, Skovg.Petetsen, OmL .10
Trunk Hemmelighcd, Skovgaard Peter-sen, Onth .60
Biduesbytd om Kriwa, Bifkop Heuch, Jndlt 1.60
Hans Meler Hunge, Jacob B. Pull, indis. 2.00
Af enkelte af disse Bsger er Forsyningen indstræns
ket. JndTend Bestilling straks for at fikte Ekspeditiom
Dan. Luth. Publ. Haufe,
Blatt, Nebr
IIIIICXWXÆRIPXGXWPPGPFPH
IIOOOOIIOOOOIIOIOIIOOQOIIOOIIIIIICIOOIIIOOOIOOOOOIBIOLVI
. OfIOIIIOOOOOOOOOOOOIOOOOIIOOIOIOIIIPRIIIQGCDOIIDICOOOOO.
skskkkk
I
Dana Koloni
Alberti-, Canada.
Man bedes lægge Mærke til, at en af de Maader, hvorpaa vi
sælger Land i K o l o nie n » Da n a« er med Udbetalinger betins
get af Afgrøden Jngen Anl, ingen Udbetaling. Dette
burde være tilsttækkeligt Bevis paa vor Tillid til Sagen.
»Dam« ev allerede vol paa Vej til at blioe e n fto r d a nik
K o l o n i.
· Nu er dct netop Tiden at tage med derop og befe Landet, me
dens Avlen staat paa Marien
Hast at om De ønskek at løbe paa Avlsbetingelfer. faa kan
De. Jngen Afgrøde, ingen Betaling.
Vore Ekskurfioner afgaar 1ste oa Zdie Tirsdag i hoc-r Maaned.
Tur og Netur fra CouncilVluffks, Ja. sZä
Oni nrktmere Onlysning tilfkriv .
MYRTHU Z- cllRlsTlANsEN,«
ELK WIN, IOWA.
Skal De reise?
!- .
Un on) m: »An-Its
- . ' CUNARD uNE" J,-«»;
zh-,1»»»--.’sc9s)
l
l
l
s
!
l
I
l
i
IBillctter til og fra Danmark
I med Cunatd Linie-s store, hurtigc, sikre og moderue udftyredes Skibc
I seelges af
§ Dankle Lutliktan Publ. Home,
i Plain-, Nebraska
« Cirkulckter og Oplyøningek frit paa «Forlangenve.
O Wiss-«
Hpoo iol t. ’l’i l hu (l!
Ved Koh at helc Restlugeret iu«
Z
; Lathers Rekomstoriske sit-Met
sek vi us i Stand til ut sxelge tienne vænljfulile Bo
sm- ilcsnuhctzdelige sum at ssc i0mslag ellersl sc I
V·klskhin(l.
Den oprjmchige Bugl Iclcpris i Danmark Nr 9 Kr.
Bogen er vel værd at cij
l
?
s , out-i Las-ki- kssusuq aus-.