Betænke sig.
Gf Past. Kr. Anker.)
Naar nagen ilHandel og VandeL i alle sLivetS For
hold, vil wettale dig til at gaa ind paa, vaske mcd til et
da andet, saastiqer du ofte: »Jeg vil ibetænke mig. Hvors
for vil du betenke dig? Fordi du ikke er klar over, hvad
endedlig Stilling du skal tage til Mennesket, Sagen eller
hvad det nu kan vcere. Tersom du skulde aske Balg, fsr
du var klar, saa maatte du vaelge sont i Tonge. Dersor et
det rigtigt as dig at tage Betcrnkningstid
Men dersom du er klar, helt klar over, lwad Stil
ling du til fidst bar og skal indtage, og du faa alligevel
iiger: »Im vil betænke mig,« faa er der Fake for, at
du vil bruge den saakaldte Betænkninggtid til at For
dunkle Klarheden eller komme helt uden um den-J Kran.
Ihi at sige: »Jeg vil betænke mig.« hnor du er klar,
hvor der altsaa ikke er noget at betænke fia paa. det er
et klutitet For-sog paa at narre iig selo. At du Tom Regel
tillige spoer at narre andre og vor Herre mes, oni det
var muligt. det'iiger sig selv.
Naar vi tcrnker paa de tusinde Kirkegcengere. der
Studag efter Sondag bører Herrens Ord, uden at de
tagek beftemtlStilling til dette. og vi saa oildc spørae diss
se, hvad Grunden hettil kan vcere, faa vil man ofte lwre
noget, der ligner et »Jeg vil betænke mig.«
Swrger vi videre, om de da ikke er klar over. at
Oerrens Dtd maa de, om det skal gaa dem Del, før eller
fenete bsje sig for. levesaf. dø paa, blive evig saliae ved
at tro paa. saa nægter de vel ikke dette. men —— men ----
alligevelsbetænke sig ladet de, som de vil.
Ja, nogle af disse tan endogsaa ønffe: »Vor Herre
give os til sidst en lille Vetænkningstid!« som om bele
Livet knapt er not til at betænke sig paa noget. man er
saa klar over, at man slet ikke har Vrug for at betamke
fig! — Hvad skal dog faadant blive til, ende med?
Og dog er der en Mylder af Kirkeflotlen. der fort
fætter her Aar ud og Aar ind. elleks vilde faa manae ikke
vedblive paa famme Maade at nære de samme.
Hat du nogen Sinde tcenkt paa. at dette at gaa til
Kirke er som at gaa til valg, som at vcere villig til at ta
ge Bestemmclfe eftet saa et, saa et andet Herren-S Ord.
fom stiller sig frem for dig til Brug?
Ellet hat du tcenkt, at here og here det er da, sttnt
ofte kedeligt nol, til at komme over? Det harte kan du
saa lade gaa ind ad det ene Øke og ud as det andet ellet
altid. naar du synes. tcenke lidt over, mens du ladet syv
og fem viere saa nogenlunde lige i hele din kirkelige Til
vcerelfe.
Dersom du endelig vil legeSkjuL saa er jeg ang-U
bevist om, at du hellere maa lege med alt andet i ALT
den end Dem-ne Ord. Og der er mange af disse Betten
kere, der leger mer ellet mindre bevidst baade med Her
rcns Ord og Aand. Jnderst inde er Modftanden. ofte
faar skønne Kælenavne: ellers vilde mange. Inange flere
komme til Sandheds Erkendelfe Jeg mener en Erken
delie, der har til Folge at man villigs bøjcr sig for Ordet
og Aandeu. Thi, at Ordet hat ret. erlender de; men ats
bøje fig for Ordet, det er, kyoad de vil betænke sig paa.’
For den Slags Folk gaat til Mitte-, tasnlek de: —!
hvis de i det liele tænler over dette ———: »L«ad komme,3
hvad der Vil. jeg ved, jeg bliver den samme. naar jeg!
gaar fra Mitte-. som jeg er. for jea gaar til Kitte, —- aksj
tin-at den samme. Jeg kan ikle tænke mig. lwad det skuls
de Unsre-. der skulde kunne gere noget om ved mig, saad
jen isaa et eller andet Omraade blev en anden. En nm
Tanke tan jea maaske faa at here; min Fslelse kan mau
ske blive sat lidt i Wem-gelie, sosn saa ofte fer, men jeg
-- jeg bliver, hvad jeg er. Skulde et eller andet Ord bli
oe for nærgaaende, faa vil jeg ikke forivre niig som an
dre i en Stemning. for det er farligt «jen Vil sove paa
det.« ,,l)eta-nke mig grundigt.«
Altfaa grundig Vetcenlsomhed eller betænksom
Grundiqbed hedder efter deres egen Mening Elottet el
le Eli-anhatten lwor disse Betcenkere leder. selv naar
de fidder i Gndss Has. Oq der er Fare for, at hoor de
leoer, der de ogsaa For det er fjcrldent, at Folk nor lan
ge Flyt naar de skal de!
Ter et en Ting. du but-de beteenle din Paa, tænke
alvorligt over. Tet er: om det ikke er for farligt at lade
bele Livet gaa hen med at betænke fig. Tror du virkelig,
at det er alt, dn hat at gere, at det er derfor, du er kom
men til Verden2 Synes du ille, at du flulde lidt niere?
Er du jkke bange for. at dn ved at leve paa den Maa
de faar alt for traolt, mer end du kan over-komme til-·
fidft?
Lidt metc augaaende
Gen. Lew Wallam
En Jndsender ti1.i'2ar1ikeren«
under Meerket ,.P V dar ledet
mecerksomheden den paa en ret
mærkelig Mand. Monden Lew Wal
lace var ret fremkagende bande Tom
Soldat. Tiplomat og Efribent. Men
det er. fordi ban ned Eiden hemf
Var en Mond med en mener Held-»
ftwndig Mai-after, It non er dienen
»mærkelig«.
Dei er altid af Interesse at blioe
nektmere bekendt Ined en faadan
Mande- Linsshisrorje og Tankegang
Oavde detvceret,son1P. V:.»l frem
stiller. ckt han havde vceret en zirrsten
fta Moder-z since, vildc det gøre
Monden san meget mere mcerkeligx
men Gen. Wallace kan næppe nogen
Sinde have udtalt sligt. thi ban si
ger jo det flik modsatte i Hin Led
netsbefkrivelse
Til at begnnde med —— Gen. Wal
laces’ Moder døde niedean han end
uu var en lille Treng. Beskrivelsen.
san gioer af sin Moder, hat han
netmest fra» en, der i sin Tid var
forelsket i hende, men som havde
«faaet en Kurv«· Hun bestrives som
en mætkelig Sammenhbanding af en
Minde. Hun var ,,fvag of Helbred,
men kunde danse fka Sondag til
Ssndag Hun var Metodist. gong
rendc som en Barmhjertighedens
Stifter, religiøs som en Puritaner.
Pan samme Tid runde hun aldrig
W as Selskabet og Ballet.« (3e
Lew Wallace Iste Bind Side 32)·
ander alt dette ikke et Ord fra Gen.
Mutes Pen om noget kristeligt
sian fra hans Hjem Tet var i
3875, at Gen· W. begyndte at skriue
»Den Hur.« Han var da 18 Aar
sammel. Angaaende hans Forhold
til Mundommen paa dette Tidss
M. striver han: »Von dette Tidsi
M var jeg. etlig talt, itte i
M Maade under Kriftendoms
M Judflvdelfe Jeg htwde Mem
aninq mmende Gnd og
- W. Leg W trocde pau el
skrioe nogle :1rtjkler for et Mann-I
sin. Naar han valgte netka dem-.
Emtw, Var det. fordi lmn var bleoisnl
hegejstrct for den bjbelsfc Form-Umg
Tom de Vise Mcrnd. Hatt-J risse Fan- z
tasi fandt der en Titttkleplk1ds. Han·
fkrioer. at san langt tjlbage. som»
han knn erindm lmvdc dcnne For
tasllina holdt hanc- antaij fangenlj
Tom ingcn andeu. Lag undreduis lns ·»
standia, Lwordan them-ou fik fortani
de Eise Mund, at m siebente-J inm
qe var født? Hvor Etchmcn sod. da
det jo er mnuliqt at folge en as de·
andre Himlcns Stjrmcsr o.i.v.
Mode-us denne Pakt as Augen«
Var site-net og loa on neun-de ma.
at Forfatteren kunde samlc Mod nukl
til at forlanqe den tmka i Hamer
Weekly fkrw der nomi, der Lukan
drede Platten Herom striscr For
fatterent »Te: or mnligt at Euslsma
Timen og Plad5e11. da jcq førft umf
;te poa en Vog. Tot Our on Nat i
i 187·«-. Im handk netop luttet til en
IDifanEsimL omfattende Mad, Him
!
»
len, Livet herefter, Jesus minnt-J og
Thans (9uddom1ncligl)ed. Famlendc
"mig from mcd kun mme equks Tonm
.til Selskab blev jeg for farste Gang
overvældet ved Tanken om ..disse
Tings Vigtigbed oq dettc med on
Kraft, der var eneftaaende og unp
h-:1ig.«
»Min Uvidenhed om disse Ting
gjorde Msrkct dobbelt merkt. Jeg
skammede mig ved mig selv og be
’sluttede at underspge disse Zpørgs
»maal, om ikke of anden Grund san
dog for at faa en Overbevisning of
jmin egen.« (Se 2det Bind, Side
;929—930).
J Saatedes gik det da :i1, at Gen.
;W. igen tog fat og sktev videre
Epea Ben Hur efter at vere kom
lmen til den Osverbevisning, at Kri
jftus var Gud og med det for sØje at
Jfastslaa denne hans Overbevisning.
Gan hat paa endet Sted defineret,
hvad han for-staat ved Jesu Atifti
!Guddmnme1ighed, fjgende: »Den Je
sus W, paa hoem jeg trot, var
»Na alle Stadier i sit Liv et Men
wesse. Hans Gut-dem var Aanden i
Obw, os denne Stand var Stadt
M, at en Mund sum Gen W
ktmde ask-We bist fanden en Be
tendelfe ek IWM M femme
z
I
HE
s
i i
Ist-Z ·
c
n»
I
s«
drig sluttede sig til en ziikke Han
Tiger, at han ikke indtog dette Etade
of Foragt. men tun fordi ban yns
dedc Friheden Vi findet jo nu og
da en Etymper, der staat von et lia
nende Stadc og ifke sjckldent taten
om. at faa er man fri for alle For
pligtelser ovcrfor Menigheden o.s.v.
Man en Mond bar mindre Fort-liq
tcslse wer for sit Fasdrelnnd, selv om
lmn bliaer bjemme fra Ktiqen og
nnddraqcr fig. Mon ikkc Herrens
er om. at han ikfe hat Behage
lighed i den, der vil unddrage sin.
findet fin fnlde Anvendelfe, naar
man taler om. at man bevorer jin
Frihed oq undgaar Forpligteler vol-;
at indtage et faa krysteraqtigt Stade"
over for Gnds Menighed.
Jmidlektid vil undertegnede an
tusfale isæt vor Ungdom at læfez
»Am Wallace« »An Axttobiography«j
site-set as Generalen selv. Dei er«
Insltigennem god og nyttig Las-ring
sfrevet paa en interessant Munde»
llden Toivl vil Bogen findes i tue-z
ften hvert offentlig Viblioteksi Lan-i
det.
Albert Lea. 23. Juli 1910.
Z
L.P.H.Highby. ;
—-—-«.--—
Finland og dets Fremtid.
Udtalelfet af en Finste.
I
k
s
v
l
Christiania har i de sidsle Dage«
vasret get-frei af tre Repræsentanter
for den finfke Jndustri og For-ret
ningöverdem der fom Udsendinge
deltog i det nordiske Atbcsjdsgioeps
mode En Medarbejder ved Bladet
«Tidens Tegn« ssgte en as denk
Borgmestek og Direktsr L. Eajani
det, Formanden i Finfka Akbetsgif-I
vareførbundet. for paa fsrfte Haand
at faa et Jndtryk af. hvordan Fin
nerne selv opfattet deres Lands Stil
ling under den konstitutiv-tells Kon
flikt, fom vel blivet Folgen of den
nylig oedtagne russiske Lov om det
finfke SpsrgsmaaL
Hr Cajander udtalte fig first ret
udfttligt om Finlands økonomifke
Udvikling. Hang Mening var her
fort udttykt, at Udviklingen i det
hele vil fort-be not-malt Tolden vil
Rusland nasppe komme til at rste
ded, dettil hat bei felv for state Jn
lsmzsek at vatetage nett-v i teilweis
tisi Ostsee-Oe Ausland er i det
bec- fok Mel-Mist ist Im M i
-- ---»-- -«
med fnldtommen Ro. Dei er ikke str
lfte Gang, vi set vort Lands Fri
bed truet, selv om Faren nu hat an
taget andre Former end fer. Angres
bei paa vor Konstitution er denne
Gang reift af det russiste Buteaukras
ti. Tidltgere kom det fra aisden Si
de. Men Tendensen er i begge Til
fælde den samme. Vi afventer itnids
lertid med Ro Udviklingens Gang.
Vi ved, at det rusiiste Folk ikke er
af sansnse Mening fom det russifke
Vnreankrati.
Men Duman har jo givet sit
Vifald til de Forslag, sont er rettet
mod det finsle Selbstyre (
---— Dumaen er et Udtryk for Vu- i
rcaukratiets jZnsker. ilke for Fol
let-Fu Den Tel af Dunkan iom re-;
prassenterer hvad man lan betmnel
som Jntelligenfen talte og siemtes
mod Forflagene Og det er for os«
Finner en Belræftelse paa den Op-?
faitelfe. vi bar af det russisle Folksi
Messing. Vi bar ikle andet at aøreJ
end at vente paa. at den russijke Na-(
tion skal blive en bedide NatiotH
hvor Zolkets Mening kommer til at
give sig Udtryk paa sansine MaasI
de som i andre eurovwiike Lande.
Den Tag kommek not, og da bar vis
innen Grund til at fort-viole. l
! Czaken bar jo nn ftadfcefleti
Lovforslaget om Finland i den Ded- !
taax te warnt s
- Ja, Det kam ocs ktfe anerka
skende Dei var. hvad Di bavde ven
tet og bavde Grund «til at vente. ei
ter lmad der im- cr hasndt.
- Men naar nu de oedtaqne Be
fiennnelirr ital saittes i Viert . . . .
Vi ved og sorftaar alle. at der»
nn kommt-r en tung nq vanskeligI
Tid for Finland ined imdig nue
Kmnpc og Rivninger. Tet oil sil-«
kert begnnde allen-de i Heft Zcrrsp
»Iia oil det bline Vanikelige Tiber
l
i
for vor Embedsstand. sont jo staat
den nieit udiatte Etilling Ton koni
nnsnnsllc Lomixsninq zwil. sont im for
bar nasan silkert ikte bline rett.
simnmsn nil komme til at gælde Un
derxisniimstsloriene m den civilc Lon
ginninq for-Ortst. Men lmordan den
tust-nist- :«ldminiiir-ation nn pil for
sage at iastte de noe Vesiennnelier
Pan disie Omraader igennenk iaa
holder di nrokkelig fast ved vor Reti
Paa den anden Zide nil ingen finiki
Mond et Øjelilik tabe as Syne Red
Dendigheden af at bevake den fnlds
kommen ydre Ro, iom hidtil bar rem- .
det i Dort Land.
Stillingen vilde have været yderst·
vnnfkelig. dersotn der i Finland hav
de været boiat et forholdsvis besl
todeligt Antal Nusiere Men ai de
omkrinq 31Xz Million Jndbyggere,
Landet nu har. er tun mellem 5 og
6000 Russere Dei er jo et forivin
dende Faatal fordelt omkring i det
Didtfitakte Land. Og bebliver gode
Finner i andet Slægtled. Jeg hat
her ikke regnet med de rige rusfiske
Familien fom i et Par Sommer
maaneder bor paa Landet paa den
finske Side as Gransen benimod Vi
borg. Te kan i alt udgere omkring
et Par Hundrede Tnsinde Menneslet.
Men de er jo ifke Vorgere i Fin
land i almindelig Zustand
mStank det finske Falk enigt
am at bekcempe den ny tusiiile
Lon?
— J dette Spsrgsmaal iiaak alle
Finner samtnen
Presiemanden forelagde He Ca
jander et Telegram. der qaar ud
paa, at en udptæget finiksfjendtlig
Senat-or Korevo er udiet til at blive
Langhosss Eftetfslger iom Statsi
sekketær for Finland, og at Korevo
allerede ital have udarbefdet et Fak
slag til Rigslov, faulebes at Rus
Tere i Finland ogfaa i politiik Hen
ieeude stilles lige med Finnekne J
Fllqe Telegrammet vil Korevo vg
laa feule at hvis Landdagen ikke
vedtager chforslaget em. at Fin
land stol sende site Reptæsentantet
tii Mkedumaem ital den finst
Stemmeketslov fort-ihres, og Land
dageu M videte ille Mkaldet
l
sy- Million —- og det kan vel tren
kes, at Tallet kommer op i Zö
. 40,000 omBAFEetä Ren felv i det
Titscktde its-r fes-f Me, aiment-kin
gen vil Efeu nagen virkelig Fa
re M M i dej hele taget illeI
Trer påa Vor Säg. Lad der gaa en
fem Aar» felv om det bliver fems
tringe Aar-, fukde as Sttid og Be
. kymring og Sorg : mange Sind.
- Der can hænde meget paa fem Aar-,
fom vi nu ikke kan fordeie, eller
hvis Nælkevidde vi nn ikke kan
bedsmme
I
quxtoth R. Dak.
22. Juli 1910.
Tot er en Glcrde for os at ind
sende noget ont Herren-s Naade og
Godbed nnod os her i Ebenezer Me
nighed Han starker os ved sit Ord i
sit hellige Hug- og giver os at vcere
glade ved at kirrte famlet saa ofte,
der gives Lejlighed Og nu havde vi
»et mcget sksnt Hedningemissionss
mode-. Her var en Tel fremmede fra
s Vethlehems og Zions Menighedet.
s som delte Abladen med os, der riges
lig blev oss give-t· Tet vor Prasser-ne
Past. Fiildsig og Past. Gertsen. og
« vor egen Priest. Past. Hjortsvang
der saa indboldsrigt og klart gav os
Oplvsisning om Herrens« store Vel
isignelse 11611 jsær i de jene-re Aar bar
givet doade den ftore chkkelse for
at ndsende Arlsejdere og at Hednin !
gerne aabner met-e for Kristendom «
men. faa at vi med Glæde kan sige (
med Solmedigterem !
»Her. book Herren-S Basnn nn ln l
der, Himmelrøsten gennem Vidnersf
nesks Mund« Herren give oszs odmyg
Von o1n. at mange Sjæle maattel
frelses. ,
Sondag Eftermiddag holdt Past.
--.njldsig en Prasdiken færlig for llngsi
dummen over den Iille Tckst: »Ja-g«
ved ist-ad jeg Vil gote«. Dei saa mesll
fget olnorlige Zpsrgsmaal var til,
Gudg Vorn om, at maaske en ellerj
anden as dem kunde vcere kaldet til!
dennc oigtige Gcrning at reife nd at
Vinds Sjmle for Gndss Rige· Saa
maatte de endelig sksnne paa Her-«
usan Rande inxod dem og Ittodtagel«
imldet Og saa et Spsmsmanl tilq
Verdens Ungdom om de vidfte, hvad ··
de vilde enten evig Fortabelfe ellerts
evig Frelse Herren i fin Naade givei
alle os Gudg Born altid at væke
fammenbunden i »redens. Enbedss
og Kastligbeds Von-Id, faa vi maaH
Vokse frn Kraft til Kraft. fm Klarhedk
til Klarbed til Kriin Fyldes not-sues
Alder«. Han give os at bede for
dvemndke og med hvetandre. En tets «
fasrdigs Von formaar meget naark
den et alvorlig »
En hiertelig Lilien sra os alle tilk
Herrens- Venner.
En ringe Broder. F «
W— .
-
I
l
1
, . i
Thomas Ktngo «
fom Salmedigtet.;
Eiter et Foredkag af Valgmenigis
bedspræst Karl Povlsen i Svends ?
borg Foksamlingshus. X
« I
Den, der en sildig Aften omtrinn
Aaret 1670 færdedes i Stangerup.
vilde have set Lyset ffinne ud fra
PrasftegaardensZtuderekammer. Og
fack han indenfor. vilde han ved
Skkioebordet se en Mond med Kalot
og nedenfor den et bølgende Haar,
et kraftigt Ansigt med fpidst klippet
Skwg —— i meget mindende om
Zhakespeare. Monden er Sognepræs
sten i Hunger-un Thomas Ajuga
der siddek on fkrivek Vers —- ikke
faadanne sont dem, han hade site-,
vet for nogle Aar fiden, med Natur
billrder. som den Tag i Tag vilde
am sjn Digter Ærr.
Det Tigterarbejde, Kingo nu hat
sor, et af en hel anden Akt. De
Stemninger. der nu gennemftrøms
mer hom, tommet fta sttrre Deb
det end Skovens Tykninq; de stier
nesttsede Flodet. han stildker. hat
sit Udspring fka fele Evishedens
Magd var 1668 bleven Jesus-;
pkæst i Stamm-w vist not veds
Oft-In si Grissenfeld der W me
get as ufet at tagt Plads i en Mtsj
ke oo we m Its-stu- os Meß
gste sine Wall-r c sin end-m
euren Sitte PMB-HGB spm
imidlettid dsde efier et halvt Aars
kakeligt Nimmst-. Neste Aar
dsde hans Feder-, den gamle Da
maskvocvet i Stamm-up- Og det er
sikkert under Jndtrykket af disse
tunge stdsfald, at Kingo skcev for
ste Pakt af sit «aandelige Sirt-me
for«. der indvarsler en Morgen
rødc i dansk Digtning. Den inde
holder 21 Salmm 14 Morgens og
Aftensangc og 7 Bodssalmen Se
nere føjedc hau endnu en Rcecke
»Morgcn- oa AftcnsuP dortiL »Bo
gen tilegucde han swithh og i
For-taten betoncr han fym at. at det
danstc Sprog er ikke saa sattigt. at
man bclmvcdc at tn ti Latinen eller
Tnfkcu for at finde riqc lldtryk for
nandclims Taufe-c Mingo viser sig
Ixsr som den godc, danske Mand.
Tot, lmn 11i1dc. var paa sit Moderss
maul, det fomgtech danske Bunde
Inaal, at snngc ou m) Sang til
GudI Mut
En of de Hin-dringen der Var
at one-winde. var Tidcsus Verse
nmc11, den feist-. sirlims Alcmndrin,
der pagscdo godt til Ludoig den
Fiortesndcsrs Tidstsannd
Minng vildcs ikkc drimns firliqt
molk-m Hippe-de Hække Oan oilde
jftiae mod Himlem ou san fumante
Hmn Emsrliokst oq qav sig paa
-Fltcgt, fnart mm Druc- snart oaa
Maske-Dingen Ovor lwit tmn mach
fes- lwdst visd on Sammenligninq
Tini-d de plattr Ver-J. sont ellcrsjs be
tcancsdc Tidcnirs ymnsrsus Tigtcskttksin
sont f. Ess. den da bermntv Dort-be
Enkxtslbrctsdattcrcu Tor er i Um
wcs Falkner lldtmk ouVillcsdcsL Um
mittener faldcsr uaa Fantasicn
on on Norm lmrtc aldriq
alrwnus—:-. Misd fuld Reis faldksr tun
sfine førftc Solon-r ..:I.!-’orqen- ug
Forste Klasses Farmlancl.
Yl tillixil«sr lsir Hulg uslszmtlusl l.,I«l :
Not-is volun- --« statische-su- (-.«« «s!.
Ys exkl-gis- le -l-«V Jllssslststlshs l.«nil· l« Fl
i» A( »- Hx hl l« «-I-- l'-I--«k sszz »u- tin-Hist
Il-· risls- Ylllcxmrlil I.1kk-·lis(« Hrllltsnn ElUU
Umk-« s«lt-«s t« uns-«- l «le Jst-Ist !
T. Ä. HsLsoIp
(.«-—l«- c l««-7-sl »Oui« ll .:.,—
POITÅL I. VAR
Fsslmjlisklnstltill Jslmsnixiglnql
-.-i.sl - ssslnty silsl n -rlli-« Ullli usw«
N ittl lI.--lc -..l- lu«l Hlnnisl1« l«H Os —
i«tss,:- «ls Xllliusm llxsll l ldlllt l. «l
tnlkiml l «nil n. mc In sII lc m l( ·«( l · »l« s- sl
ists lmflunlffppr Nin-. Illsx Dir -s,« «
lls H· v« ll «-l l« lo l ill xllsL
·««l JUPID »in« sktluspsmlulka —l(tll
W. A. Fries-, Amt-rasc, N. D
sotll Finale-II i llonl Islwls
sli li. sr list ·- .«lz. Il« n l·1·—lI-sln(»--;«t ng
EE stk Ilulxslxs »l. ji«-d l- tun-l« tl w lc- - klU Il
pr in Ursilssh l .««l. As «-»l( linl 0 l
ll.-01-r.l·«n
Nun-gis l«.-r»»—r·- link l-«sl.«lt ils-« —- l«-"«il
uns-l lupft- Älgy-,·l-. Eli-H -««sl(— hl
F. W. TÄNZ
Yltr lln s-« Ists-l N;-t"l llunk
Icnssstp N. o.
flu
cleanser
Im III In plus-los
the-u the heute Ins III-.
satt loos- svskythlos spielt
Mit-ca Ies- Ico s soc-ob
—II«I0 tky li
The kamt-As wiie has a rædy
help in this Mach-, sll—·tound
clænset that will save her much
labor and time. It does the
work of all old-kasl1ioned elem
Miek. quiclcek. better
claim-. set-abs.
Zwar-Polide
l-« !--«.- fu«-» Mit
Full-· .S«-;-»«s»r.s, kip
fssi seit III-s
To cleia void-Utah tut-by
ptntky Ida-Im. etc. er. Wet the
Ist-cle. qmnltlo Ith Old Mk
Cletus-r nnd all-) Ist-l- Ist clotb at
html-; II» up
Und alt-n Ins-;
trink clmls tl sm
ly Intl Ils- q.
lt klun- cis-n
Iod n Ins-len
. no cis-Ist or
Missouri-O
