»panslieren". I Wams Ityheds- oh Sylph ulugsblad for det danlk Fell i Amerika, syst-et at thllsll LMU· PUBL. sollst-L Only Nebe. ,Mren« abgaat hoek Tlndag og Ftedag Pris pr. Aatgang. se Imnede Stank I1.50. leandet um slsbit til-taki i Fee-stati. schling, Betaling, Adressefomndring og W engaaende Bladet adressetes: DANISH LUTIL PUBL. IIOUSE. Bleir, Rebr. Respekt-n A- M. Aal-ersah II- sidtag ttl ,,Danstrren«s Jndholdr Wdlisset, Kontspvubmtcet vg Attillr J W srt, liebes adtesferen I. M. Andeksem Blatt, Iebt. Billet-ed at Blatt Postottice as second als-s matt-or Mvitttsing Rates made known Upon Mut-Ilion. Z Tllfclde as Utegelmæssisbedet vep sehst-gelten liebes man kluge til bet siedlige III-steh Skulbe bet ikle hjælpr. bedes III hetwende ssg til »Tansleren«s M. Rost Læfeme henvendet sig til Fplk, der MeketiBladet,enten tot at the bot dem elletfvt at faa cplytming om det avettekede, W De altid omtqle, at Te lau symme Iutktidette Blatt- Det vil vckte til gen Ists Nym. SI; Der arbejdes paa en ny engele Oversættelse af Bibelen. baade det gamle og det nsye Testamente For ældede Udtryk. som ikke længere er letforstaaelige vil bline ombnttei de med mere moderne lldtryk. Den nye Bibel skal foreligge trytt den 1. Mai 1911. 800 Aar efter Udgivel sen af Ring same-I Bibel«. J Anledning af den foenske Vi skov von Scheeleåi Bei-g i Lmaha forleden bemærker »The Omaba Bee«. at det er ikke underligt, at Biskoppen og Theodore Roofevelt er intime Venner. for de er begge to If ariftokratifk Afftamning og var me Talsmcend for reproefentativ Ne gering. Bifkop von Scheele tilhører en gammel Adelslægt. men er me get demokratisk findet. s) sss . Fra Rom meldes under ;.·;, . at et Udvalq as Brote-immer der ,har bestemt sig til at anmode Eng lcendere og Amerikanere as bete-is Bekendelse om at fokene sjg med de J tyske og svejtsiske Selskaber og op føre en protestantisk Kjrke lige over for og med Front imod Vatikanet. Man tilstynder til at gøre dette som et Modttæk imod Bartomeoi Encnklitalen. Man ynder at karakterifere Ame-; rikanerne som Mennesker, der bar4 faadant Haftocetk, at de itte har Tib; til at lære eller gøre nogen Tingz grundigt. Men for faa Dage siden( bitte vi netop en Amerikaner den-( vise tit, at Moses sokbekedte sig fskstl i 40 Aar og siden i andre 40 Aar til fin 40aarige Livsgerning, og Je sus farberedte sig i 30 Aar til sin saarige jordiske Gerning. Og i Fotbtndelse dermed formanede han til ikke at komme for hastig fra Farbe-edeler. ’ Koge fig frem til en Doktorgrad —- det siges der, Mifs Mary V. streich, en ung Pige i New York sil· Wiss Knich var allerede naaet st blive udeksamineretSygeplejerske. II ved sit Arbejde fom faadan i de Mist Skolek i Fjor fik hun sig Mk en ,,Scholarfhip". Hendes Ideal et at blive Doktor· Men Mit-if et een Läng, og Brtd er noch andet. Miis er udea W, oq hun et DE »in-Hut IIIMMWMMDW Ihm-Frokawa v get — de et Kristne Det er alene de ældte, sont et Hedninget Tei: sindes Syndere i Vetden —- og mange af dem; —- tnen ingen ct fsdt Syndet«. »Augustana. Sammenlign hetmed den Udta· lelse af Ot. Loveland fom vi fornys lig meddelte fra EhatauquaiMødet Fta et Aurora-da s F o t o r d. Det tillades ingen at henføre, hvad her fremfættes, til noget vist Samfund Her tales sitns ipelthen otn et ,,Aatstnøde«, et Be gteb under Gaaseøjne Er man fsdt med Lyst og Drift» til at iagttage Menneskene. da et; man paa jin Plads ved Aarsmsdet.’ Saa mange, hinanden indbykdes modsigende Fysiognomiet; saa man ge modfatte Gemytten faa mange Kataktetistiske Situationen thi paa Aarsmpdet er der nceppe en eneste, som er ganske i satntne Stemning fotn hjemme i sin daglige Dont — lige saa lidt, som man er sit daglige Selv, naat man om Sondagen er i Bei-g. Dette sidste anser jeg for uimodsigelig sandt. Og er der en Læjer, som fatet op mod denne Paa stand, givet han detved simpelthen til Kende, hvot ftetnmed hon et — for sig selv, og hnot dybt han ttæns get til at lægge sig en gammel Vistnands Otd paa Linde: »gnothi ieouton«. kend dig selvE Der er adslillige, der under en"Ti skussion ttot at tunne skjule deres Følelser, deres egenlige Mening, de tes nøjagtige -Selo. Men fot dct af gjotteSpejdetblit lykteii det dein forbaofende fjældent. Ten sinnst leeres kun ved et langt Studium og ifaa endda tun under Opbydelsc as al fin Villieökraft og nted fuld Op mærksotnhed ved Llrbejdet »Mei: hvotfot skal jeg vel idet He-’ le skjule mit Eind, mine egentligeJ Følelser2 Zfal jeg ifte netop verre? Ftnig selv uden Onisvøb, nden Paa Jhasng. uden Eminke?« « Ttuffet i Prilken. kaste du! gis-als Ldu virlelig kan det, vix-selig got det. et du een af ti Tusinde Men lad os nu fe o; lidt um Yblandt de mange frommem-. ist set flere, som egentlig ifle Ecr nd til stott, ikke ginet umiddelbatt Ind ttyk af syndetliq JntelljgenTJ. innen inponetende Zkitkelse hat. innen fkolet Stemme rander ones-« nien lhois Bemætkninget et san wide tm »rammende. fom nogen lan onsle Tig Atter bemazrket oi untre-. der sttut .ter med hef, blank, ffinnende Bande1 og som. blot de set Daa ern. txt-Umar lig bibrinqet Jndttyfket as. at hvis de ikke endog meaet snart faar talt4 ud. vil detes mange- Ptagtideer og vægtige Tanket. der uasladeliqt bro der paa detinde, sptænge Skallen og scette sig felv i Ftihed Videte findet vi et mindre Ante-L som med ftnilende Anfigt og gar-mild Haand udftwt Lys og Solfkin og Smaavittigheder til hsjte og ven stre. De et ovenvaa, tænker man — og ftniler igeu. Men se dog det! En setz-sm Stykket kommer gaaende midt ad Vejen i fkarpt Tempo. De set alle sammen uafbrudt mod Jan-den Denl talende gaar i Midten Han udviklet en ellet anden Sag. Pludselig. soml ved et elekttist Ryk, staat han hom ftille. de cttige ligeiaa Han tceller en site-fern Punktet eller Afsnit af paa venstte Monds Finger med htjte Haands Pesefingen Derpaa attet med et Ryk af Sted i famme statt-e Tempo og Blikket vendt mod seid-» — Vi Mem-tret e- dogk no'eu leere no’en. Wiss-re undqaat det ikke Op MW, at spinnt-k- hqk udiz i s Z E ? J Z det kommer til Stykket, alligevel no’en sæte no’en. J. B. J. Ølandsmissiomu. Angaaende Stykket i »Dansteren« Nr. 56 for 19. Juli hat jeg fka gnsk ckf vore Breiter modtaget et Bew, hvomf folgende er et Udtog: »Ein Artiklel i ,,Danfkeren« om New Zealands Missionen lige lælt. Men er du ikke feil paa det? Stut de Australien ikke helt igennem stet tes i Forgrunden2 Er det ikke det der er færlig Præftemange12 og er det ikke derfra, der har vceret sendt Reifepenge2 Saaledes hat jeg forstaaet det vg faa paa Jens Dier, da han vav her. Endvidere har jeg lasst i »Kr. Dagblad«, at Past. Sass er reift til Australien og har optaget Arbejdet den« ..... Det er lnuligt. at jeg hat wisset staaet Forbaldene, -saa den egentlige Mission, hvortil vi vist burde kom me med Unsætning er paa Austra lien og ikke paa New Zealand. Der er vist Landsmænd i Flokkevis beg ge Steder. Men Zagen er den famme oq lige vigtig, felv om jeg hat taget fejl af Lolaliteterne Blot dog ille den bekendte dan fke Langjomhed skal spille os et Puds, saa Sagen finde-J ud og stys des nd, indtil den hell visner ben. »Hm-d. du gar. det gør snart«. lød Herrens Ord enqang. Mon det sam me ikke lyder til den forenede Kirke om Forberedelserne for denne Mis sion. Gennem dem vil Herren nok vise den. om den skal from ad den Vej. Jehooa kløvede Jordans Bande, mens Arkens Bætere maatte sætte deres Feder i Flodem for-end Un deret stete. Tet er vist rigtignok, at Past. Meers-I Salz er reist til Australien og arbejder der, men det er ikke sont Illissionspræst Han er lolaliferet i en af flnsttcliens store Havnebyer som Semandspkcesr. vist not ansat of Selklabet:»Foreninge-I for Evan geliets Forbmdelle i fremrnede Han ne«. Jvar Marias Hausen. disikkcligt Atbejde iColotado Er both interessant Arbejde er net-als endl. Tet er «Tl)e zederal Tonnen dj ;l)e Ehukchcis in Ame rica". Tom nu har afjluttet jin Un derspgelse as de tirtelige Zorholde i Besten Colurado vlev valgt, fordi deuue Etat ligger midt i den vest lj«.1e Jndrcmidsionsdeart og er ofte bleer bejtyldt for at have mange flemme Etscmpler paa de uheldige Refultater af for mange Fiitter til sur ringe Befoltning. To Hensyn laa særligt for: at un dersøge Zteder, hvor der var sag mange .iiirker, at den ene næppe tunde etsiftere for den andeu· Dei vier sig imidlektid at tun 11 Til fcrlde af 100 ydcs der Hjcelp af Jn dretnissions-Kasset11e til Steder. hvor det er til toivlsomt Nytte. Komiteen anbefalede indtrængens de at underfsge, om itte Mission-Z tasfernes Midler tunde anvendes paa Steder. hvor der berstet en vir kelig Trang til Guds Ord. Om trent 90 Procent af Underststtelle til Missionsarbejdet gaar dog til Siedet, hvor der er en virtelig Miss. sionsmatt ; Det Spskgstnaal lom viste sig at voere langt det vigtigste var de tnansj ge Byet uden nagen lom helft tiktes lig Betjening. Resultat-It as Unden stgelfen blev overraskcnde felv for» Mænd tm er vel Iendt med Mig Kondfoeholde i Besten. Der visit sig at viere 130 Byen need ebme of fra 150 —1000 nden neuen Wmntlst M, sc If Wie swde 100 Wen W ellet Ist-M setienlng, Kriefter og Midler er meget stot. Dei-Tom Tilstanden i Colotada et den samme gennem hele Besten, saa er der maaste henad 4.000 Byer fmed en Befolkning as fra 150 til 1000 Jndbygsere uden nagen kristes illa Fotwndelle. J. M a d l e n. Opkaav til den dankte llngdom i vort SamJ fund. Brooklyn, 19. Juli 1910. Maske Vennerl Zorn J nok ded, hat vi her i Osten en Ungdomssammenslutning, der foger at lsfte de Opgaver, som de enkelte Foreninger vilde have Vanslelithdet ved at overkoinme. nemlig at get-e et Arbejde for vor leere Frelfek baade indadtil og uds adtil. Nu hat ieg faaet en Tanke, som jeg meaet vil lcegge edel-. J unge, paa Hier-te og dede eder onl at J i Bsn til Gud vil bede am, at det maa lykkes. Vel bar vi nu Sommer, men Tiden non-mer sig inart til Julen alligevel. Skuldc ilke Vi unge tage os for at famle fammen for Alvor til en Juleptes fentP nemlig til en Kirle i Japan! Tænk hvor skønt senere hen i Livet, at tænke tilbage paa: den Jul gav vi dem en Kirle i Japan. Vi kan gsre det og endda nænm lnn ital vi nu tage fat far Alvor oa saa bede om Velsignelfe dertil, saa hat vi de 83.000, fom krasves dertil Vi hat jo omkring 3,00() Teltagcre og Mcdlcmmer i vore llnqdonisforeninger. L d oss lmer give en Tollar. Tet tan siklert enhver one-klomme. Men lad os begnnde straks. Jeg tror sikkert, at vor-Krebs kassferer vil med Glæde tage imod Vidragene. Vi kunne jo indenfot note lokale Foreninger samle jam Inen og faa indsende hole Summen Tet vilde lette vor Kasse-ers Ar bejde. Men begynd straff-. og Gud ilal not lade det lykles. Lad alle bede detotn . « Eders med broderlig Lilien Paul Peterfen, Beicht-vol EEn japanfk Apis i Kumme. Wintrejpondance fra Missionckr J. P M. T. Winthet i Kurnme i Ja l pan til »M. ngl.«). 3 At Knrume var lidt andekledcs, Eda vi nu lom tjlbage, viste sig stkaks, jda vi Tagen ester vor indbudne til l en Velkomstsest, som de Krisme af kboldt for os. L Tet Vor overrafkende, at de sang et Par Sange, som de selv havde jfkreven til Melodien de felv havde komponeret. Men Toppunktet naaedes, da EPastor Joneh ra kom Ined en Mand, der blev foretillet sum Journaljft fendt fm Aviskontoket, for at teurer lentere det og refere for det. Da Lørdag kom, mødte sannne Avis med en Prædilantliste, der .ganste vist itte kan maale sig med »Kristeligt Dagblad«s i Lamng »men soa overgit det denne ved at jgive ikke alene Prassternes Nonne smen ogsaa Pkædikanternes Emner. l For nagen Tid siden sendte det en of sine Reportere ud for at be ssge nogle af dcts Læfere og tegne et Billede of dekes Familieliv »i den Hensigt at give Læferne gode Jmi pulser til et forbedret Liv i HjemsY mene«. i Dette var overroslende not, wen mindre blev dej ikke ved at ie, at det fttste Mem, der blev ,,afteqnet«, var en stiften Prokutators. og det« tredse var vor tto Medhjælper, Past.j Joueinntas: om hans Hjem blevj det endoq sagt, at det io allen-Oh var temmelig almindeliq bekendtx fom et as de meqet lyllkligr. ; De simdt :o Hjem til, der sit en( laugt mindre rasende W: de fandtnos,atderillevatfmket usw eswa dient It »Is-« Statler, væmmes ved en faadan Institution og assky enhvet, der var med til at opretholde den. Siden bar de ogfaa paa anden Maade vie-et med til at tale imod Prostitutionen ' Vi er hält glade ved »vor« Avis. der til og med holder Hvile om Sindagen For et Par Aar siden vilde en sAvis med et saadant Stand-T pnnlt have vcrret aldeles utcenkes lin. man vilde have ipaaet den lindemnngx nn holder den godt ud,. shar endog beseiret en Modstander, der nptraadte iom Ven af og For kcemper for buddhistisle Jnteresier, der er scerlig stcerlt repræsenterede i vor By. den blev tvungen til at gaa ind efter knap et Aars Tilvkerelfe En af Neporterne ved Avisen blev forleden ing on maatte indlægnes spaa et Hofvitak han strev saa »No Iter fra Hoipitalet« og i en af dem iomtalte han sin Eniömhed Vaitor IlJonetnnm gik hen til hani, talte ’lcenne og nlnorlin med ham om iFrelieren Rcefte Tau ftod det hele i Aviien deriblandt ogsaa, hvorledes Jonenmrn ielv var blenen ledet til Herren aennem en cher Syqdom Te: er altid Stil her i Japan ,at swinden bliver lijennne m nonter aniet inod Tnve on Jldebrand naar Illkanden ilal nd til Fester eller Sel ifalien og den lan nmn ille nodt Jnndvnsre Tameielilab ised iandanne TLisjlighedet i Tersor hat man da de iaalaldte Y»(l«seiiha« eller ,.nddannede Damer«. Tannelien bestaar i at tnnne onl naaes Herrer skit, danse. iville for dem og vasre dem til Moto: boglig Tannelie derimod herer til Sjcels denhederne mange kan hverken lee ie eller skkine. og Aandsdannelie ——! Manne reisende roier denne Jn ftitntinn og priier disie Daniel-s Tyd Japanerne selv ved bedre For en Uges Tid iiden haode Vor leis en Artikel om dem, hoori de blev heitrenne ioni vcerre Stadednr end ielve de offentlige da disse dog lief iede rent Flan. mens hine fejlede under falfk still-r At der oed saadanne Lejligheder siiftes mange Betendtslaber, der ofte endet nied. at et Hjem opløies, tan jo ikle forbavie. Men endnu oftere vilde det sittert ste, deriom en Hu stru havde Ret til at træve sin Mand til Regnskab for hans Fort-indessen At lltugt, opreone Hieni, løfeFors bindeller virler nedbrydende baade paa den enlelte og paa Slægten, ved man weget godt, men undgaa den Slagsz Selilaber hat man ikke tun net. ja ilke engang prøvet ma. Her hat vor Avis igen iat iig i Spidsen. idet den har gjort sig til Talsmand ior en »Ægtefolksfor ening«, der ikulde samles til en sel skabelig Sammentomst en Gang om Maaneden. Jngen Mund lunde komme undtagen han« bragte sin Hustru med. Den fsrste Sammenkomft har fun det Sted, og alt gik over For-vent ning. Avisen triumferede Dagen ef «ter: nu var det endelig beviit, at et Selslab ikke behsvede ,,·Kattene« let almindeäqt Øgenavn for Selikabss damerne) for at viere livlig og til trcekkende Men ogsaa her har man viit hast Fslelfen af, at det var godt at have de Ariftne med, da flete af dem havde ffaaet særlige Opfer-dringet om med. Ja. er glade ved vor Avi5. den ask silkert ikte iaa lidet gavnlWeds brydningsarbejdr. Bart den man blive ved med at indtane et laadant" Standpunktl l W’kotm;ntdfeudingk udvifes af Tyfkland. Berlin,22 . Juli. — Den mite Jndentigsminiftet. Ok. Dalwitz. hat netov vaa Anbefaling as Politietz undetskeevet en Udoisningsokdtes imod 21 Moemonvrwdikanter. hvors is as de icefte er Amerikanere og cnqs l landete De blev eskvrteeet over Grenfen i Dog. Peædikantekne var kommen fko sorstelliqe Deie of Landet M Bee lin for der at Inst-et med Zuver inteadent RGO-, iom er en Ame rika-M- Wdende i speist-. Unde- et Aste Wdte plus-ie lkgk Iclltiet vq M III-bei fee has-et Kinde-ne Ilev bedt otn fleckt at feel-de siedet W crust-e ste- IUW eng-made Nationalitet. De, der viste fig at were Mike Undeksaattek, sit Loo til at gea, men de ftemmede nmatte følge med til Politistationem book de blev opholdt, indttl UdrisningE-. papirer kunde udstedes. Mormonfpstgsmaalet var c Aar-et 1903 Genftand for adfkkllsz Ort-stel fe mellem Tyfkland og United Sta tpå Den tyske Reaerina fafcholdt at Ilsrsrmonernes Lasrdomme er mo «mlfk nedbrydende. og paj Grundlag »h.«mf kqu man ksverens our at alle IMnrmonprwdikanter fkuloe for Ttrwfke fra Lands-i i Ldbcst af en jMnmusd oa Tumtidigt »Hm derei midtseuropæiske Hovedkssartex fra Wmlin til Hin-its Som Folge her Iaf forlod den Ganq Ho Udsmdinge Tyslland efterladm.»3 lknced -«00 Tilhængere. J de senkte Aar hat Mormonerne imidletid begyndt at tkodse Forba det. og dct er sket gentagne Gange, fat enskelte Mormonprckdikanter er Iblievcsn udvist. Brev fta Jene Dixen Et. Hande 19t(). Tet var en underlig Tid de 10 zage. sont Tisciplene tildragte i ev idkasgtig Bau og Paataldelse Paa Salem i Jerusalem, efter at Herren LJesus havde gioet dem den store Be pfaling at vrwdike Evangeliet for al lStabniimen indtil Jordens Ende. )Men det var msaa en stor For-jet telien nt Ustesteren uilde vix-re med ldem alle Tage indtil Werden-I Ende, Fog nt de itulde blioe iførte med hin-oft fra det Heile-. der skulde dygs Htigzwre dem til det store Hvem Men de troede det og tog trostigen fat chm litt-minnen Fitifii Ulrrlighed itmnq dem, slwrliqhed til Mesteren. ysmsrligtied til Finstern-. E Tot var osgsna en underlig Stare der medic-J i det t. Anrlnmdrede der Fved Nirwa, hvor san store Ting Ilslev bekendt oa beiluttet Oa Fel sgerne har rasttet ned til nore Teiqu Mission -- Jesu Konqerige 11duidet. indtil tman Navn er tendt til Per "den"s Ende. og Wonnen opfnldt. ’,,.Komme dit Nige.« Men det er dg "fao en hsjst nnderlig og bewdnings fuld Tid, vi levek i, scrrlig med Vlikket fasitet von Herrens Komme Og en af de maskieliafte Ting, imn vi bar oæret Bidne til, har siktert været den lige nu assluttede Ver densks flonferenre for Evangeliets lldbredelse, idm biev afholdt i den fgamle skotske Hovedstad Ediiigburgh fra den it. Juni til og med den 23. Allekede paa Skibet, sein jeg ;rejste tned (.,Caledonia« as Anchor Linie) kunde man merkte, at der var noget ufædvanligt, der bevægede fig. As de 1200 Passageter var der ikkt staa. hvig Maul var Edingburgh. Nasiten hver Aften var der Mjse Jsor denne Sag. Den betendte Led Zog Taler Robert E. Speer var med, og man mærtede noget af Bellignels Isen, som var beredt for os. ! Begunstiget af det dejligsteVejr kam ’vi over Atlanterhcwet og landede i Glossen- den 12. Juni. Herfra er fder tun en god Times Kittel paq IJernbanen til Edingburgh, Staden Imed de mange Minder, og Pladien stor iqa mange store Begivenheder. ’der giver iig til kende i de mange Mindecmærser. iom der findet over Stotlands store og bertmte Merid saaiom Waltet Scott. Robert Burns og flere Digtere. Men icekltg dvæs lede mtn Taste ved Stothnds Re formator John Knor, og Used Mar tykerne Patrit samilton og Georq Wishart· og den ved sine Breve og endet sit-beide ufokglemmelige Sa muel Ruthekiord Endvidere has Stalle-nd bidrqget meget til Evas geliets Udbredelie iblandt Hedntns gerne baade ved Midlek oq ved et give ei nost- at de bedste Mist-ach ret, haft-m Dicwid Livknastmq sie W Duft Robert Nessus Its W Nessus- os tm hast« der i MMTidpthscstqu Us Its ! Til ,.Tanfteren«. l I -.. ibibli- pca Scotto-nd mil M W. In stets-e et