W
Bedinge-Moses- ’
pnai Eos-Lands
Der er et Sted inden for Dan
works Riget og Lande, hvor derl
endnu er Hedninger, og hvor der»
drittes Hedningemission Dei er pas
Grtnlands Østkyst Her bor der um«
kring Polarkredsen ca. 540 Menne-!
siek, hvoraf 360 endnu er Hednini
ger.
Det er M 91ar,iiden Missionen
paa Grsnlands Østkyst begyndte med
Handels-— og Missionen Angmagss
salik fom Udgmmssmtnkt. Den førfte
Missionær var Pastor S. Mittel.
!
l
!
Det er forbaosende at se den For
andting, sosm er foregaaet blandt
Mtgrønlænderne i de forløbne Aar.
Da Missioitwrcrne begyndte de
res Geming, herfkede den meft
utsjlede Ilfwdelighed. Flerkoneriet
var almindeligt, cegtefkabelig Tro
fkab fjcelden, Fionebytte fandt sta
diq Sted, og byppige Skilsmisser
gjorde Ægteskabet ntrygt. En na
tnrlin Folge af disse Forhold var
stadig Strid og Skinsyge blandt
Kvinderne
Blondt Mantdenc gav Skinsygen
og Misundelsen sig Udflag i hyp
pige snigmord. Dis-se medførte ofte
Blodhevn Tilstanden var soadan, at
en Østgrønlænder ndtaltc til Mis
sionwrerne: »Der var nccppe bleven
een Mund tilbnge, lwis J ikke var
kommen«
Deres Religion bestod onIfentliq
i Mng Mygt for III-den on de on
de Aandekx sont de fidntc at chrsz
sig intod oed Itandebefmrmelfer,j
Tryllefornmlarer on "Zlinnletter. (
Ooersor Enge Vorn kendte de in
gen Medlidenhed. Te incaa børn
blev ofte begravet levende nted des
tei« mødre fordi innen vilde taae’
siq af dem. !
Der fandtes nianqe gode Egenskas
ber hos Øftgrønlænderne i dekes he-l
denske Tilstand, sont til Ets. Gast-J
frihed og Venlighed, men oi maa sisi
ge, at Zanifimdsforholoene var-;
taadne og Uioet udcn Frcd og Tung
her-. i
Men nu er Evangeliet blevet for«
kyndt, san at der nu ikke finde-Z en,
som ikke bar hørt Jeiu Navn'ncevnt
180 er blevne døbt, og flere og
flere flokkes om Missionsftationeni
for at faa Daabsundexvisning. «
Frugterne heraf er, at i Stedef
for den tøjlcsløsc Usædeliqhed ersj
indtraadt ordnede Forhold Der ers
nii kmi cen Mand, som har 2 Fio
ner. Konkbntte er ophørt, Lampe
flukningslcgcn findet ikkc mereSted
Jngcn lieh-ver nim- at frygte for
Snigniord Frygten for Jeden vg.
de onde Aander er hos mange af
lsst of Tilliden til End.
Ved Angmagsialik arbejder nu
den indfødte Præft Christian Ro-?
sing, overtateket Henrik Lund og
Seminariiten Sejer Abclien Alle
disie er indfsdte Grsnlcendere
Der er store Vanfkeligheder at
kæmpe imod, fcerlig i de ydre Kaar.
Landet er sde og hart, hyppige, mild
fomme Sturme refer, og Jsen blo-»
kerer Kyften den mefte Tid af Aaret !
Ofte slaar Fiiteriet feil. Kun een
Gang om Aaret komme-r der Post
til Angntagssalit.
Dog et de frimodige og glæder
sig over, at Hedningerne gerne vll
lytte til Evangeliets Fokkyndelsr.
og at de døbtes Tal ftadig for-ges.
Den 23. August 1908 indviedes en
ny Kitte, og fra 1909 agtes oprets
tet en ny Station ved Kap Dan.
(Efter »Den aabne DIr«.)
i
i
Bkyan am Afhold.
Den 13. Juli intu.
Dr. Redaktsr af ,,Danskercn·«.
Da jea forstaar. at de et ucnlig
findet mod al fristeligt Afholdsor
beide, Lager jeg mig den Frihed
at iende dem et Udklip af, hvad
Bryan iiqet om Afholdssageih iom
hu lieber dem otn at optaqe i »Dan—
sitt-Mc Sag attct Tat, fokdi de
Mc spottet oft-r os Afbocdsioch
fotdi vi atbejder mod Drukhnstslh
doch lau tun-me ask-, Tom but-de vide
hehre
Benuqu Nil-Hemden.
As Im of Mc IW
Eiter .,Jockcblsda«).
W indes-M kanylla et
Msfsssflpldsish Inn-Ors
OWIW.MIMIW
-—-—-———-———-7
gengivet as Talen dccjehkiig wesent
lig om Sagens politiste Side. Ta
len havde ogsaa, ihvad Inan nærmest
kan kalde en perionlig Side: Judi
videts Fort-old til Afholdssbevægebs
sen; hvoraf her gengives nogle Brud- i
strikten Bryan udtalte blandt an-»
det. ;
,,Jeg er Totalafholdsmand, har,
været det fra min llngdom Jeg
har itke fmagt Øl og aldkig Whisby,»
undtagen i Mediciner, og Vin tun
i Sakramentet Og jeg er glad over
at man nu benyttcr ngceret Bin der·
Jeg underskreo Afholdsløftet fom
Dreim, og jeg har aldrig haft-Grund
til at angre det.
Jeg er ikte alene felv Aftwldsi
mund, men benytter ogsoa enshvee
Anledninq at tilraade det for an
dre. ,
—- Det er itle viieligt for nogen
at dritte. Jeg lan give gode Grunde
for .den Paastand
For det første er det itte forstans
digt at ødelcegge Penne for Drit
Enhner Dollar anvendt til Drik er
uniieiig on taabelig anvendt, brin
ger intet Gode i Vederlag og vilde
voere bedre anoendt paa nogen an
den Monde. . . . -
En anden Grund for, at jeg er
imod Drit, er, nt det er farliat at
drikke Det er iarligt at lege med
Jld Forligt sont Slmkespeare siger,
at ,,tage det i fin Mund, ioin stjces
let ens -«Jie1·ne.«
. Jeg kendte en Kongrecsmand
- en personlig Ven of mig. Den
ne Mond lilen dreiset ud af Acon
ureszifen ued Trit. Lq da limit
Prcest boldt Liatalen over l)cnn, sag
de lnm at Monden oq lmns Fami
lie lnwde næret bedre faren, om
lntn var falden tiaa ElaqnmrfeIL
· Etedet for at ende sit Lin i Von
asre oa Stam. . . .
Min tredie on endnn vægtiqere
Grund ek, at innen Mond bsr stet
te et daarliqt Etsenmel . .
. Til den sitistne iiqer iea
derion bin-J lmn lmr noaen Er
kendelfe of Anschr over for iin Bro
der, at han ved sit Etscmpel kan
lede en immere til Fald at hnn link
de have Mod at iige med Paulus:
Om Drik bliner til Anftsd for min
Bruder-, nil jeg ikle dritte. Da for
den, iom dritter lnn lejlighedsvi3,
er det et ringe Ofser at lade det
vcere for itn Broders Sknld og den,
der føler det sont et ftort Offer. but
de aøre det for iin egen Styld
. Noale indnender, nt de ikkc
vil underikrive Asholdsløftet, fordi
det er et Tegn paa Snaahed Det
Argument norrer ikie niiq. Er det
et Tegn paa qubed bos dem, fom
gifter sin, at aflægge LEgteflebsløfs
te? Eller for en Embedsmand at
aflcmge iin EmbedsedP Er det no
get Svaghedstegm at en Mund un
derikriver, hvad han bar bestemt iig
til eller er gaaet ind paa.
. . . . Og før en Mund bar nn
Fderflrevet Afholdsløftet regnes
han til deres Klasse, iom dritter el
ler kan dritte, men naar LIftet er
underikrevet, er hang- Jndflydelfe
ovre paa Afholdsiiden Og hvis en
Mund tlke dritter, hvorior itulde
han ikke ved sin Jndfyldelie hjcelpe
andre til at asstaa im Dritten?«
I Skiftende Emner
Nov-fesselt fom Reh-List
Tot er helt morsomt at læse spl
«qende, sum er fotekommet i flere
Blade der-himme:
Forleden Formiddag paa Slaget
Hm betraadte Tbcodore Noofevelt for
ifsrste Gang sit befkedne Kontor i
Ugeskristet »Ontlook«s Reduktion i
New York: i 7 Aar bar han været
sit Lands Prwiident i sd Aar dets
most fremmgende Mand. alle Jor
deus masgtiae, Reise-re oq »Konser
har bebondlet ham som dercs Läge
mcmd: et Ord as ham kan faa den
klarste Jndflydelle paq Verdenspolii
tikken —- oss nu siddek hqn lwer Dem
Web sit Shivebord i finde Avenue
’i New York oq Met Irtiller for
Ist time del daallge Bksd Gan er
ist en Gang Mit-dahin bann
ITun ten blandt mange: vsd den
Wye Kot-streute msllem »Qui
zcwks Kodas-m W hat-Islan
Iue sk- meg end noqen cf de qu
dras
ds sooft-tell fort-den Wit- M
M, Sud m m M. sum
M VIII M M Insekt-III
—-—-----—---—-—————
,an en vældig Bunke Breve og Tele
Jgrammer, der laa stablede op paa
hans Skrivebord; men Ærgrelfeni
over denne uvelkomne Førftehilsen
vejredcs snart bott, da han opdagei
de, at Skrivebordet var en nøjagtig
Kopi as hans vante Arlteidsbord i
det hvide Hus i Washington
Der er efter Roosevelts udtryks
kelige Ønike kmi een Stol iVærelssetz
han vil paa Forhaand asstære ubes
hageligc Gasstcr fra at gøre sig idet
mageligt og bekoeiut, naar de er in
de hos dann og faar lmn Besieg
han bryder sig ons, vil han bde
den frcmmmede sin egen Stol ogi
few staa op. Og en fandan For-;
holdsregel bar allerede vist fig ati
være paa jin PladLs: allerede deni
førfte Tag lom der Hundreder af?
beimme sont vilde tale tned hours
·— oin alt niuligt niellem Himmel
og Jord; og forøorth sitt-unmer
der bver Tag Brcue ind til ham i»
et saa ooeruwldendc AntaL at han
ikkc kunde vestille andet, lwisrs han
vilde give iig til felv at lasse dein.
Det ladcr lian imidlertid en Sekte
tasr liesømc:felv fkriver han kun sine
Artikler on lieiømcsr sin strengt Pri-«
vate sinktespondance, og forøvrigt
gaar hans Tag nu som enhver an
den Forretningsmamsx om Morge
iusn tager hon med Toget fra sit
Hjem til Kontoret, ved Middagstid
fpiser han Lunch i fin Klub, og om
Aftcnen tager han alter nied Bauen
l)je111 til Familien.
Tot har iønrigt vist sig at vcere
en fortrwffoliq Forrcstninq for»Out
look« at enaaaere Ronsevclt som
Redaktør; Abonnentantallet er i den
sidstc Tid fteqet saa Vældiat, at de
Zu,()()() Tollars, Roosevelt fknl have
i Gage-, filkert vil fomsnte sig nd
iiiwrlet.
i
Tlicodore Les-new Process mod Zep
pclin og HetgcfclL
Tet har tidligere oasret onitolt i
,.Tsk.«, at den tnfke UolarfarerTheos
dokLerner ved Landrettch i Stutt
Hartx hat anlcmt Sag mod Grev
know-tin on Professor Hemesec
LDen dreier sm, ioin nmn vil erindre,
om den sseooelinjfe Luftskibsekss
pedition til Nordpolen og Lerners
Deltaqelse i den. Da Zeppelin og
lHemesell i sin Tid fik Ideen, fikke
jde de sig Medoirkning af forskellige
polorknndige FULL og blondt dem,
ide henvendte sig til, oar ogfaa The
sodor Leuten
i Lerner onr niere end villig til at
:oa-re med; men da man der-often
Iqik i Gang med Forberedelserne til
jEkspeditionem opstod der en Me
iningsforikel mellem Zepoelin og
Hergefell poa den ene Side og Ler
lner paa den anden. Tet oiste sig
Enemlig, at Lerner haode opfottet sin
Stilling fault-des, at han skulde onsre
Zeppelins og Herqefells Ligemand
sont Leder of Ekspeditionen, medenö
disse hat-de tiltcenkt ham en mere
underordnet Plads, og da han ikfe
vilde lade sig tale til Rette, men
stod stejlt poa sit, fik han til sidst
den Vesked, at han knnde blive helt
fri for at komme med. '
Men nu onlagde Lerner Sag for
at faa sin Ret, oq det bar undetj
Forhandlingerne oist fig, at Lerners
Krav hat oastet oelbegrundetx han
bar oiktclig faaet Løfte om en le
dende Stilling ved Eköpeditionetn
og da Reiten natnrligvis ifke kunde
Itage Henfyn til, at Zeppelin og Her
qesell senere er kommen paa andre
Tanker, blev Refultatet det, at de
to Heu-er tilpligtedes enten at tage
Lerner med i den Stilling, de hak
ilovet hom. eller at betale ham en
ISkqdkseksmming paq 35,ooo Makk.
sog da dek, effer hvod der er
aaaet for-nd vel nwppe kan voere
Tale om noqet frngtbrinqende Sam
akbefde nn, bliver Budaettet for
xkeopelins Nordvolsfaskd antaqelia
jin-leistet med en ekstrookdinæk Uds
nifkspvft pna 35.000 Mark.
syst-tut
Nod Medu- sf Mel-n i Blei-.
Zielen i Mc es set-stunden
JOHN-fu« . sltsmuaseu m set
Kett. tust m fiut Karten In
Mit-Ido- Iqtver. M see DI
fs W H M
It MWXSD sit-del til m
III-se Wie for W
Ists-Ochsen It M dem et s
IW i sie its-.
VIIan
III
fNedfatf
Ebers, Gent-,
" Homo Sum, Roman. 342 Sidet.
Fsr 81.60, nu s1.00.
Kleopatra, Hist» Roman. 594 Si
der. Ist 82.80, nu 71.20.
Gjellenp, cul
Bryt bild, En Tragedir. 262 Si
der. Ist 81.40, nu 70c. «
En miqu Lesendr. 160 Sider.
Fst 81.30, nu 60c.
Goethe
Clavigo, Et SsrgespiL 69 Sider.
Fsr 30c., tm Isc.
Kot, Mattiy
Schleppegrells Sagt-. St Digt i
27 Sange, med P:rtræt of Gen.
S. 159 Sidet. Fsr 90c., nu 30c.
Ltjtuqut Tarlsbergs Ehe-M i Uf
rikq. En moderne Munchhansiade,
med 58 Jll. 95 Sidet. Statt sw.
Før 60c., nu 20c.
Muth-et I.:
Sokrates og Xantippe. Hist. Ro
man. 208 Sidet· Fsr 81.00, m
40 Lcnts
Müller-, A. S. Ørsted:
Den triftelige Mystik. 128 Güter«
Føs 60c., nu 20c.
Pal. Mjllm Joh.:
dellet fka det daglige Liv, med
Tcgninger af Henningfen og Ka
deL 40 Sidet. Knatta For s!.2(’
nu Suc.
Reuter-, Fritz:
Hans Durchlautighed, Fortællinq.
303 Sider. Før 81.3(), nu 60c.
Inmahistorier. Hvordan jeg fix
mig en Konk, o. a., 96 S.der. Ist
Mc» nu 20c.
dankt-erg, Viktor:
Romekfke Sagn om Apoftlene
Paulus og Petrus. 104 Sidek.
For 80c., nu 40c.
Lille Viggos Juleeventyt. 36 Si
der. Fsr 30c., nu 1d"e.
Sejrssværdet. Mgt over d
gotiske Falls tnytologiste M.
ij 81.40, nu 60e.
Seht-ep, Ehr-Mu
Bed Lillebcelt og ved Steh-nd
Fortælling. Fjr 82.20, nn soc.
J Striudberg, Anz
Lykke Pers Reise. Eventyrkomes
die i 5 Uter. 125 Sider. Ist 60e.
nu 20c. «
Hvosi bestaak min Tro. 241 Si
det. F-: 81.00, nu 40c.
Om Livetz Betydning 251 Sider.
Ftr 81.20, nu 40c.
Oplysningens Frugter. 226 Si
der. th s1.10, nu soc.
Det ftrste Skridt. 162 Sidet
Fsr 80e., nu 30e.
Religion og Moral. 47 M.
Fdr soc» nu Ist
Kristi Leere og Kirkens Late. 459
Sidet Fsr 82.20, nu 70c.
Fædrelcndskærlighed. 101 Sider
Fst 50c., nu 20e.
» Husbond og Akbejder. 115 Sidet
T Ftr 50c·, nu 20c.
«Atnieis, Eint-Ida de:
Spanien og Spanier-m 876 si
de:. Fst 81.70, nu 60c.
I Vollend. 438 Sidek. Fsk 81.8(
F nu 70e.
)
i
i
; Beinah Aufe:
; Mennefkets fyv Prineipper ellek
. Grundbeftanddelr. 142 Sider. Fst
; 60k. nu 25c.
Islichet (— Etrusc-) J.:
z Christian den 2den, Skutspil i
i 5 After 228 Sidetz Ftr 81.00
j nu 40c.
Excelsior. Et Sagn fra Hebkideti
ne. 264 Sidet. 81.40, nn 40c.
sum-ts- Thu
Paa Feltfokd, Bkeve tix Hienmm
i 1864, med 125 Jll. 242 Si
den Knatta Ist 82.00, nu NA
’ Bild Dr. :evl. s.:
I Imme Zachakias Vog, udlaqs
I
til prvsselfe for Ihnqu
176 Sitzen th 70c., tm soe.
i Prof-Lern- Doieas os Joch Ist.
tolkede for chfoll US Stdn
Ist Me» nu We.
Wem- ciqiqs kos. unqu te
quetie tpk III-usw. m
esse-. Fa Quo. m- um
MMNM
Its-»Ich
?
;
Kristelige Fortælliuqer.
Madscn, N. P·: ·Din Bruders Blod. 174 Sider. Nedsat.
Jndb. 40 Cents.
G e n n e m b r u d d e t. En Fortælling sra Lutherö Tid Paa
Dansk ved N. P. Madsen. Fint indb. 31.40.
«S o l o p g a n g. En Fortaelling. 245 Sider. Nedsat Pris
J Omslag 50 Cents. Jndb. 80 Cents.
Denne Bog er en ypperlig Skildring as Livet i Danmark.
sotn det rører sig paa saadanne Steder, hvor den Jndre Mis
sions Jndslydelse mærkes. Den er skresven i et meget tiltalende
og scengslende Sprog. Den har vunden stor Udbredelse blandt
det danske Kirkesolk heronre og er vel værd at eje.
Mochi-sen- H. I. F. C.: ·100 Fortællinger til Brug ved
Bornegudstjenester og de unges Moder. Denne ypperligeSaw
ling af kristelige Fortællinger soelges nn godt indbunden for
50 Cents.
Man, E.: Fire Hundrede Fortællinger sor Stolen
og Hjemmet 592 Sider. Jndb. 81.50. Et nyt Oplag
as denne fortrinliqe Boa er ndkommen Maus :100 Fortccllin—
ger er en as de mesi ndbredte Bøger vor Litteratur kan opvise
Meist-, Pastor Nicolas: H e r r e n s H e r s i g l) e d. Kristelige For
tællinger fra det virkelige Liv. 220 -Sider. Nedsct Jndb.
50 Cents.
S a r o n s r o s e r. Fortcellinger sra Jsraelsmisssionen, sam
lede sra manae Lande. Med et Forord as Dr. teol· R. Vols.
17«-: Tiber. Nedsat. Jndlx 40 Cents.
2. Samlina. 168 Sider Jnle 40 Cents.
Nathusins, Marie: Elis abeth. En interessant og opbyggelig
Fortcelling oversat og bearbejdet sor »De nnges Bibliotel« as
,,Ellen«. Udgivet og sorlagt as C. B. «cher, Kobenhavn 694
Sider. Smukt og aodt indb. 81.20.
Fra Uvenskab til Venskab. Fortælling. 252 Si
der. Jndbnnden 80 Cents.
« Odebrckt,eller Vekslingerneien SyndersLio Fra
Tysk ved Johannes Clansen Udgivet as Den indre Mission i
Danmark. Ny Udgcwe ved «Kirken og Hjemmet«. 266 !Sider·
J presset Shirtingsbind 80 Cents.
Pan-sy: E sthe r R i e d, paa Tansk ved N. P. Madsen. 250 Si-«
der. Jndbunden 80 Cents.
F i re Ven i n d er. Fra Engelsk ved Olga. En god Bog.
326 Sider. Jndbunden 31.00.
Pederscn, Elitls: H j e r t e r n e d r i v e s. Fortcelling sra et jydsk
Proprietærl)jeni. 295 Sider i komponeret Bind. 81.30.
Forsatterens Hjemsted er Bondelandet. Han scerdes hjemtnes
vant i Stald og Folkestue Han kender Livet til Bunds, som
det leves i Herregaard og Hytte. Og han er en sin Jagttager
og en fremraqende Fortæller. Hans Livsbilleder er lenende og
klare, bans Karaktertegninger staat faste og skarpe, oste kun
ved Hjcelp af et ganske entelt Pennestrøg. Han sorstaar me
sterliat at gribe og nengioe de Ejendommeliaheder, der giver
Personen Sasrpræg Dertil komme-r et vist sornemt Lune, som
alimter og leger ou lyser overa1t.
Peterscn, Lauritz: U nge Hierten En god lille Bog, hois
Motto knnde godt unsre dette: Den, som vil srelse sit Liv, skol
miste det, men den, som mister sit Lin for min Skyld, skal finde
det. —- Det er i Grunden denne Sandhed, som denne mesteri
lige Skildring paaviser.
Tet smnkke Udstyr tjener yderligere til at sorhøje dens
Værd
Priss i komponeret Vind 70 Cents.
Prentiss, E.: Solskin on —Skyer. Et Ægteskubs Historie
Paa Tansk ved Pastor H. J. F. C. Matthiesen 214 Sider.
Fint inle. 80 Ee11t5.
Sargent, Georgc: Hva d Bibelen fortalte. Paa Tansk
ved H. J. F. C. Matthiesen. Jndb. 90 Cents.
Schmidt, Harald: J a e n n e m J d p r o v e n. En Fortælling sra
Kirkens sørste Martyraar. 288 Sider. Jndb. 50 Cents.
Schmidt, N.: Sieghardus, Høvedsmanden ved Kor
set. Paa Tansk ved Pastor Madsen. 302 Sider sint indbuns
den 81.20.
Schrill, Ernest (S. «Kcllcr): ,,Jadwiga.« En Fortælling sra
Russland Pris indbunden 50 Cents.
Soll-Im i et solrigt Land: Skildringer af indiske Born
ved Mart) N. Tuck. Paa Dansk ved A. K. Jllustreret. 108 Si
der, indb. 40 Cents. «
Stcssensen, H» og H. Ussing: Seks Fortcellinger sor
B o r n. Jndbunden 40 Cents.
Fire Fortællinger sor Born. Jndb .40 Cer1tS.De
er ypperlige Samlinger, meget interessante og særdeles pas
sende sor Born.
Stonnbctg, C. S.: Lærer og Kirkesanger i llggerby ved Hjørring.
Hyrden og Lammet. En lille Bog sor Born. 48 Sider.
Trykt med latinske Typer. J Omslag 10 Cents.
Sibyl Garth ellcr ,,»la-rt as Gud«. As Forsatterinde as Skjulte
Skatte 251 Sider. Smukt indb. 40 Cents.
Stretton, Hkslun A dled e S s æle. Tre Fortællinger med For
ord as Dr. F. Delizfch 133 Stdn-. Papbind 40 Cents.
-.’p« XVI-NR READ-les ÆWWMFQ
·.
f
I
!
g
X
Teddys Kauz-: Denne npperlige Fortælling saas nu indbunden
sor 25 Cents.
Ulmen, B.: M a ra. En Valdenserhistorie sra Slutningen as det
- 17de Aarhundrede. Paa Dansk ved Past. N. P. Madsen. 121 ,
Sider. Jndbunden 50 Cents.
VibesPetersem Ioh.: V e d J nletid Diate og Smaafortcelltns
qer sor Julen 132 Sider J smukt Omslag 50 EentQ
Bollwer, A.: Tre Juleaftener. 259 Sider. Jndb. 80 Cents. s
Prkesteqaacden i Batzen og Prasstegaakden
i In d i en. 327 og 323 Sider. Jndd i et Bind l.00.
Lo so m o t i n s ø rere n. En Fortcklling. 47 wider. J Om
slag 5 Cent5.
J leg erne. En Fortælling. 77 Sider. J Omslaq 10
Gent-.
Glckden i Herren Fire Fortællinger tilsammeu 198
Sider, Med Forord as Past. THE-Hausen Indis. 50 Caru.
Ueblh Urs. J. Q: Naom i. Fortcellinq stc Male-us sidstr
Dage. 484 Sider. Jndbnnden l.00.
Simses Leim-c De blide Barndomsdaqe. In sek
twllinaek. 75 Sider. Jndh. W TentQ Jndcholdek Mehrst
qen. Null-h Rot-bessert
Dekreqaardisolt M Marions M. LIM,
med Bill-due J Omslaa 20 ceatt
DÆWFA LUT». PUsL »0»8s. sich. »Q.