W
»Danklteren",
I Museutlig Nyhedk o» Dplyss
akkcsslad for del danlk Falk
i Amerika,
III-tut al
DUlsH LUTE. PUBL. Hollskh
plain Nest.
,Weren« udgaat hver lesdag og Judas
Pris Ir. Aal-gang.
It Foreses- Stam cl.50. Udlandet scle
sladst kamt i Forstud.
Miit-M Betaling, Idkesfesotandting og
nistet angaaende Bleibet Wasser-N
DANISH l«1"1’H· PUBL· H()UsF-.
Blatt, Nebr.
Redaktsu A. M. Und-rieth
Ist Bibl-as nl »Damit-MS Jndholdr
IMllnget, Komlpondanker og Amm
si tust-er sti, heb-s adussmn
A. M. Aal-ersah Blatt, steht.
Enteted St Bluir Postofllce as second
slsss matt-In
Advotklsing Rats-s made known upon
sppllostiom
J cilfclde as Ungelmæssighedek veo
Mag-lieu liebes man kluge til det siedlige
ZWIIL Skulde det ikke hjælpe, bedesx
M heuvenve sig til ,,Tanlkeken«ö;
Mot. -
Rsar Lesekne heut-endet sig til Falk, der
MeretiBladet,em-n tm at tpbe has dem
tllerfot at faa cplysning om det avettetede,
WDe altid omtale, at Te kaa Adernle
Mtet i dette Blut-. Det vll være til gen
Ists Nym
Danmart var den første Stat, som
sendte Hedningemissionærer nd til
sine Kolonier,
den ferste Stat, som forbød Negers
slaveri derude, og »
den ferste Stat, som forbød Jodes’
forfølgelsen inden for sine Lande-«
grcenser; j
men itke den første Stat, som for
bsd Spiritustrafikken.
»M. ngl.«
J Forbindelfe med Omtalen af,
at Fabrikant Niels Poulsen i Braul
lyn har skænket 8100,000 til Ameri-!
eandScandinaoien Society for Udsi
veksling af Professorer skrjver,·
»Es-ers og Stierne«: !
Det vil være i frist Minde, at to
amerikanfke Professorer, Hr, Mac
Cracken og Or. Præsident Butler.
hat talt paa siebenhaons Universi
tet. Det meft bemærkelsesværdige ved
de to Mænds Bei-g var, at i hvert
Iald den ene af de to Ameritanere
paa utvetydig Maade gav til Lende
at han var et Kristenmenneske, kom
men fra et Folk af Kristne, til ikte
ringe Forargelse for note egne bor-f
nerte Radikalere, iom maatte opbys
de hele deres Guttaperka for at hol
de Balancen mellem det haanligef
Smil og den skyldige Heflighed ;
En pavelig Formel. »Na-notw
ee Romano« offentliggsr en pape
lig Formel (Motuproprio) angaaen
de den E d, der skal aflægges af dem, H
som kaldes Doktorer i den hel-«
lig e S t r i ft .
Efter denne Formel ital disso
Doktorek afgive Lsste om, at ansc:
Stundlæten og de af den apostolsce:
- Stol og den pavelige Bibelkmn-:
missions Dekretet som svetste ssRets
tefnor og Regel for detes Studien
at de vil bevare dem tro, fuldstcens
dig og uforsalfkede, og agte dem
som uangribelige samt aldrig jin-de
Iaa Grundlæren ogDekreternr. hveci
sen i Undetvisningen ellet paa no
sea anden Bis i Tale eller Stüh
Men dermed er jo Muligheden«
for at vcere Doktor ellek vix-selig
lce r d forivnnden
i
i
i
i
Fra Aarzmsdet i thdington, 8.---—
12. Juni ww, meldes oed Moder-;
Slutning fslgende: Til Samfundets
For-wand genoalgtes Pastor K. C.·
Bodholdt Til Medlem af Ekoleraai1
det valgtes Past. H. E. Rsrdam fra
Ehicago i Siedet for Past. J. Ists;
stufen, fom afgiL Til Redaktsr af
Kirkelig Samlet genvalgteö Past.;
C. D. Nodholm og Past. Hatt-M
Its-Mut til W Medhjwlpet Tik
seist-ade- ipk Styx-u i Dei Mai-!
II volqu Post E. P. Difbiermk
Ist de han Mo hat qivet beste-us
sich-In m at Use mod Stillin
—.
stander Nordentost havde opsagt sins
Stilling som Læker ved Stolen i
Des Moines, blev as Aaksmjdet op
fordret til at blive, men han afslog «
det.
R. R. Bestergaard
i »M. og St.«
Fra Racine, Wis» meddeles, at
Mr. John Jsrgensen et as CTnaus
Menighed valgt til at virke for
Samfundsbladenes Udbredelse. Detk
glæsdek os at se, der tages sat. Leidl
det kun blive ret almindeligt. Saa
naar «-Danskeren« nok det sastsatte
Tal af nye Holdere inden Nytaar.
En Gut-ernst ude i Besten kritisc
ter ,,gammeldags Religion«, soc-di
den faar et Mennaske til at anvendes
for megen Tid paa jin egcn Aale
Frelse. Han ønsker en vaagaaende»
Religion, som ,,læger« Legemet og
renser det menneskelig SamsundH«
moralske ziloaket Denne Gnvernørl
synes at glomme, at »Gud's Rige
er inden i edcr« og, at »Livet udsi
gaar fra Ost-rieth Den gamle Re«
ligion, der omdanner Hiertet vil
overflødiggøre den i vor Tid saa
højt priste humane Religion (
J« Tykland finde-S en Fokening as
Forlæggere og Voghaudlere, som i
sine Bestrebelser for at undertrykke
smudsig (obscene«) Kunst og Litteras
tut sluttet sig til politiske, sanitære
og kulturelle Besten-heiser i samme
Retning i By og paa Land. Tcrsom
et Medlem as Zoreningen findes
skyldig i at udgive eller swlge usw·
delig Litteratur, bliver ban straks
udelukket as Forenitmein ng hele
det scedelige Publikum vil boycottc
hom. — En saadan Forholdsregel
sætter i bvert Fald Ilsasdeligheden i
Vanrygte, og derved er meget Dun
det. s
«
Christjne Jesus-Hut ,
Dotter af Llcielsss Zehn-Wir her End-«
for Vyem døde Eønduq :!?c’orgksn«
Kl. (j,1() i sit Hjcsm as Tyfoid einer
ö« Tage smertefuldt Engelcjegfsnuk
blev 20 Aar, 10 Lllcdr. km l Time
gl. Begrauelscn sure-mat- sra Linn
met Onisdag Morgen W. 1«. LUY
talen holdes i den d(1n«"le siirtc lnsr
i Blair sil. ca. 12.
Tyfl Anktkcndelsk.
Engang imellem inne-J Ilietfasrdig
bcdsfslelsen at bliue san fmsrk i·
Tyfkerens Inilitærsmtlmcndc Brust-«
at han simpelthen ntaa give sin Vol
oillie Luft og frie Tojler — - ocs Ton
sle betrwffende Folgende anerken
dende og fuldtud sande er didiasts
les eftcr et tysk Tagblad
»Von Jordens gansle Rund gi
ves der vel næppe et andet Falt, del-;
med faa sparsam Udtusming for
staar at holde saa mesterlig Has, fom z
del- dcmske. Jorden er raa og ev·
fyv lange Mauneder igennem bedceksz
ket med Js og Sne. Vejrfotholdenc
et saa ugunstige, at man i Spsg fiis
ger: Naar den ene Halvdel af Dan
marls Befolkning holder op med at«
nyse, begynder den anden at hafte
Og dog fravrister dette ntjsomme,2
ualmindelig flittige og husholderiH
ske Falk den fertige Jord fuldtopH
as Næringsmidlet. Jkle alene er
ncetes den halvanden Million godt«
og rigeligt, men den formaar endogf
at give andre Fall af fin Overflod.
Satledek hat der i de senere Aar
Mfuitliq været udfttt alme til
England for 100,000,000 Pollux-D
If Oc- oq Statt oq Its-it I
M er tcet Moll-, ordnu»
We end vcre Mnglandftatet.·«
.
Men derfok lider Danmark vgsaa«
mindre end alle andre zolk under«
den forhaanden vcerende Fokdyrelse.
Prisserne er omtrent halv faa høje
som i amerikanfke Ebnen og endda
er Vaternes Kvalitet gennemsnitlis
htjere end hos os.
Bote Landmænd kunde lære me
get hos deres danske Knldst
Og jo hurtigere, de gjorde dette, jo
bedro. Hviss vor vilkaarlige Jordbes
handling ikke med det allerførste af
iøses as et intensivt Landbrug, Lan
den Dag alleredc lade sig beregne,
da vi maa begynde paa Korninds
førfeL -
Hvis paa den anden Side vore
Farmere oil bryde med den gamle
Slendrian og lægge sig efter Jor- l
dens Behandling med famme Inn-,
sammc « Sagkendskab, sanune Grun- ·
dighed og Samvittighedsfuldhed
»som Tonika-ne da kan de Forenede
Stater ernære den ganske Verden.«
Tet var godt sagt, deutscher
Miner Call again!
P. V. A.
Samfundsbettagtniuger.
As Jvar Marias Hausen,
Staplehurft, Nebr.
Komme djt Rige. Matth.6, 10.
xXXlL
Wiss-sinnen paa New Zealand.
»Moti! oder og hjælp oS", sauledes
sagde den makedonisfe Mund til
Paulus i ärmer Tet samme Raub
hat lydt til den forenede Mitte fra
note Landsmcend paa New Zealand
og maafke ogsaa jka Australien; men
hidtil hat der not ikke Været Ørens
Iyd for dette Nødraad Bote Brødre
der har spurgt, om den fokenede
d. zdirkc fnnde og oilde sende dem en
«Okdet5 Forkynder. de hat endogsaa
-sendt Neisepenge for en saadan, men
endnu hor de intet Zvar faaet. Der
;ek mange Yandsmasnd derovre og
Jiblandt dem en god Tel ttoende
Mennesker. sont venter paa et gan
istigt Soar im os; maattc det snakt
jblive gjoet dem. .
E J den Inn-re Udgaue as ASschenH
.fe1dt-Hansens .sdirkel)istorie skrives
Past. H. O Fknnodszller blandi41
ander fauledeiu »F Australien hat et
kirfetint Arbede været tmet blandt
de ndnandrede Tansfe Tette Arbei
dsc sum-O dog nt værc ved at synkez
helt sannnen En af den forenede
nirfeis Jndremiesionasrer Jens Dip
Hsn har dog nylig gennemrejst Landet
For at sorkynde Ordet og tage Liver
dlik oder Ztillingen Udelukket er
det iste, at man ad Aare vil faa
Jat se, at vore energiske Brøs
dre, den forenede d. Ritte, lceggerl
Haand paa Ploven ogsaa i dennel
sag".
Ak, denne Attest bar vi kun slet
fortjent i denne Mission, men gid,1
vi maatte faa den med Rette.
»De skulle tillcegge Herren Ære
og udbrede hans Loso paa Øerne«l
(Es. 42, 12). Mon ikke den forenesl
de d. Kirke vil være med at opfylde«
dette Ord paa de fjerne Øer i detl
stoke Havl
Jesus figet om sine Fjender: ,,Jl
dcager otn til Bands og til Lands«
for at vinde en Tilhcenget; og naarY
hau er breveu det, gst J et Hase-«
des Born af hom, dobbelt saa sletnt,l
fom J secv er« Matth. 23, 15).l
Vifer de en saadan Nidkcerhed, th
Herrens Vemetdgsan vise Nidkcers
hed og Opofrelfe for at vinde Eil-I
Mete« for Ieise-, at de ved hom«
maa blive »Dir-Ums Bei-M
Der siges je, at vi hat kannng
seh-id- bkmvt mt Fett heh
qt m- squstscigi m new-;
de pst viere ital-bist Jus-,
vitfvate:vihatikkel(ebejdeiei,
W M, at vi as vak;
W Machst-MS Ordnj
Gast og pro-set alle Beginn
Naadens Evangeliums ,
Bi beder am, at Gud nil aabnef
«Okdets Dis-C Men lukker han sac.
en Dir op for os, at bære »Du-det
ind ad m Landsde demka da!
bsr vi itde blive udenfor. i
Neu hvor er man denn- i den-s
ne chf her vors Missetat-d Falls-i
most fes Samhmdet til at feude en
tages ned igen. Maasse er han stil
let saaledes, at han bedre kan rejse
over og optage nasvnte Mission nu
end fet. Stil ham rimelige Vetins
gelser.
Hvis ikke denne Fuldwast til at
handle er til Sude, kan Sagen saa
ikke blive forbetedt til nieste Aar-s
mpde saa det kan tage Bestrmmels
se om Missionen Herren hak dog»
ofte vist os, at han kan ordne baade
nigtige og vanskelige Sager paa en
oelsignet Maade gennem Aar-Sma
detsI Forhandlinger. Lad den fores
nede Mitte faa Lov til at udtale sig
om denne Mission, om den ikke alle
rede hat det.
Om det er Guds Villie, da gid, at
den sorenede d. Kirke maatte tage
omtalte Gerning op. Der knnde jo
dannes en privat Forening for den
Ne111-ZealandfkeiMission noget liq
nende den. der eksifierer for den i
Danmark. Men saadanne Scerfotes
ningek og Smropgaver er ikke Miste
liqe, om de kan 11ndgaas. Det er
bedst at vcere fælles om alt vort Ar
beide i den sorenede d. Kirle Dei
bar ftsrft Udsigt til Velfianelfe
-——-.0-.-——
Fotlagsvitkfomhed og
Smudslittekatuk.
Af Zognepkcest A. Schack.
Ill.
Jeg skal nu fremføre en lille Liste
imerBøger. som er udgivne afGyldew
dalslc Forlag under Peter Nonsens
Bedo-se, og sont fornnftigniis Inaa
lvenregnes iil andslitteratnrem
soxsdi detes versentligfie E
n enfkab er den at virle besud
lende vaa Fantafis og Følelseslivct
og derigennem forraanende paa Oele
Personlighcden Listen bliver natur
quoics itke fuldftasndig, men dog til
straskkelig lang til at stemple det
Gnldendalske som et Forlag, der
card Ziden as menen anden Virt
fomlnsdd ogfaa njrler sont Snmdsi
forlag.
Im skal set-n namne Peicr Nan
jene- eqne Bauer-. Lin disfe ian man
fort sog korrekt sinkt at Grundton
ken og -(53rnndionen i dem er m
fincrci Liderliqhed ou ai
de, netnu fordi de er lsilt ag floi
Ckreznnt et- sasrlig Hilft-de til at
somier ei af de dybefte og erd—
Ins-» Tun-hold i Menneskelivei, For
boldet mellem Mand on Kvinde Ai
saadanne Bøner ndgives i Falke
udgave, kan knn beiegnes fom en
Forbaanelfe mod dei dansie Zoll,
fpecieli mod de danste Fivinder.
Tenno Tom san tun anqribcs fra
et Standpunkt nemlig det, book
man hat iileanei fis den Imag
brug, jom »Politikken« for nogle
Aar fiden Wie at indfskr. ifølae
hvilien Liderliqhed kaldes »Ist-bles
fe" og Gemenhed »Fornemhed« o.
f. v. Der er imidlertd ingen Rimci
lighed for, at denne nye Surogbrug
oil irænge igennem herhjemme saa
lidi som i andre Lande: og saa lern
ge fom man holder sig til den gamle
Sprogbtug, vil nwppe nogen prsve
paa at rokke den ovenanfsrie Aar-ak
iekisiil af Nonsens Forfatiervirkfoms
bed. · ’
J 1889 udfendie Forlaget Edvntd
Brandes »Dei unge Blod«, angaas
ende hvilkei Zirifi jea kun behøver
at minde am, at det blev dømi fom
utugttgt —- en meerlelig Etwan
for et ,,sint Forlag
Lidt senere ndkom Gustav Wieds
fvinske Produki »Dei fvage Hans
Jeg lkal ikie her dtsfie, hvor start
ellet lille Gustav Wieds Talent el
lets et, men tun bemætir. at i den
nævnie Bag er ethveri Spor as Ta
lent, ellers er. men tun hemmt
Ie, ai i den ntevnte Bog er et
hveri Spur af·Taleni besonnt-ei
dei mestr interessante er Staat-eben
det ask sorgt-des Fort-a paa at veere
met-sont Om destte Misfosiee fkriver
Behalt-ten as dei Letiestedsie Tidss
fkriii Ostae Mantelius ftlgendu
get blev anmeldte i ,,»Hsjskolebladei«"
af Sigm-d Msllet ,,Hsjskolebladet«
er, som bew, ellcrö ingenlunde
fnerpet, M qivet de modernc For
fattere al den Ros, der kan tilkoms
sme dem og somtge Tiber lidt til.
EJkke desto mindre strmplek det disse
sto Bsger som særlig ondartede Ets
emplarer af Smudslitteratur, hvis
»a-fthetiske Vcerd er sammenlagt liq»
Nul«. Og intet Menneske med Gnift’
af fund Fornuft vil falde paa at
modsigc denne Dom.
» Fra de sencre Aar ital jcg nævne
JPallc Rofcnkrantz’ »A n t o n i u s«,s
. l
,om hvilket Falk Nonne i »M. Dag-l
I
blad« skriver følgende: »Bei er fsksz
Este Gang i dansk Litteratur, faavidt»
lvidesz at cn kendt Forfattcr hat pro-»
net at koste ideel Glands over Ho
kmoscxualitet For faa vidt er Eine
Espillct curstaacudc og cpokegsrendc
,Jøvrigt er dct soinfk helt igennem,
uasgtc i Stmnuing og Følelfe, og
last i dct helc tagct et fuldstasndig
"»laoet« Jndtryk.«
l Om Emil Rassnmdscnsz berygtede
Roman» Co m i l l o C o ntori og
l) a n J K one r « skrimsr Chr.(8«)ul
Tmann i ,,-Jkntionaltidendc«: »Teune
Vog er uæntntelig. Tct cr lige san
godt at sige det strakg oq klart, faa
kan de, der ikke Undcsr den Flugs
boldc sia fra den. Ti- betasndte Fyre,
»der er Somit-re af acht-inu- Bøgcr
«for :lI«’andfolk, vilde jo not af egen
Sporsnnii baue hittet paa at ind
lcmme dette Vcrrk i deres Samling
i Voabntikfens rller Læsestucsns
Snnmkrog««. Lg om de ,.vlnmpt
sovmalcdcck Ema-L der giver Bogen
Idean Pum, heddek det: »Te- bar ikke
·mm- med Kunst at gørc end de Teg
ninaer, »Um-ne mtckgte kmdfet op
spaa Veraaene of »dcst lille diskrete
,9(flnkke«', som Hin Nasmnssen nd
ktrykker sig i sin bis-trete Blomftcrs
Istil.«
Tot iidii ndkonine Stricke Zinndss
littemtnr, ,,.8niindelijcsrter«, sum lmr
Iainet Siedet til neerncrrende For
kmndlim, er fault-des ingenlnnde et
enkksltstaaende Fcrnonien, nien et Led
Ii kiiaskken af de svinilc Produkten
kmorvcd Gyldendakile Forng stemp
,ler sig iorn Sinudsforlaa liamtidig
med nt det imtnrlixwis oasua er
et iint Forilnq.
Im den Noldendal’i«.s ijwitnings
jSide bar ncan føgt at give det Ub
erende af, at Litteratnren er i Fore
Jtnite csller den danike Littemtnr er i
Jliieom Brandes bereitet vil komme
Hi Nomqt o. i. u. Tette er jo dels
Ilsarcmqtiq Hnnibng, dels en irr-no
Emennl Frei-flieh hvorned man vil se
Iat flippe fta Sagen· svserken den
Ityste eller dendanfke Litteratur er i
imm-: nien det danile Falk er
iFarU den danske Ungdom er
ii Fare for at faa sit Fantasiliv for
giitet og sit hele Aandsliv forraodt
iqennem en Nække talentlsfe, uhums
ike Udaydelser. der af vort, ,fineite«
qyorlag udaives for ,,Litteratur«.
Sagen er iaa betydningsfuld, at
man maa hande, den ikke man d
lien. —— at alvorlige Mit-nd og Kvins
der vil tage til Orde oa holde den»
llevende, indtil der donner iig en of
fentlia Mening, ftærk not til at
bringe en aigsrende Ændring i dis
ie abnortne For-hold ·
Noar jeq oltsaa meget Inite Dis-«
tust-sinnen fortset, ital jeg dog hetom»
iner tre Beniaskfninger: ;
. For det forste bsr man næppe
chrgge synderlig Vtegt paa det, der
stommet fra Mænd (ellet Kvinder),
Fder selv er Forfattere af Smudslits
teratur Tels er disse jo altsor me
Tget Pakt i Sagen, dels mangler de
—- som Feige af denne litterckre
Virkfomhed — den Fantaiiens Ren-'
bed og den Fslclsens Æathed, der«
er en Grundbetingelse for at kunne
stelne mellem Smudslitteratur og
Sksnlitteratut: den-s Vidnesbyrd
Htil Fordel for Smudslitteraturen«
et at lignende Art iom Drantekend
Bidnesbyrd til For-del for Simpim.
hvilket man jo ikke plejer at titles
"ge ohan Mdniuq
For det andet me det heischt via
de uhildedc CI Mik- M. der
imatte file fis W M at ins-,
zweitng i Ikavsh M Ich Its«
Hm W de se SO- z
sechsiueidW liest is holde is
iM Gesund v sholdeligttsl de
sie-t- dtk vit- oe in for-Mis
Essisa s- M im M
en stot Risiko — ved at leis diss
Bsgey meu at det Udbytte, der kan
vindes derigennem, dog et
san stott, at det vel et Risiker
werd. Jtte sandt, det er sjo fault-des
Fotfvaret maa fsres, naar det kom
mer fra alvorlige Meerw, der ded
hoad de talet ow.
For det tredie —- -—— og her er
oi ved et Hovedpunktx her er det,
det gwldcr om at naa et Resultat
saa der runde vindes en Sejr i den
nc for zolket saa betydningsfulde
Sagt Der er blandt de nulevende
Forfatteke paa Gyldendalske For
log en Raskke Masnd med gode Nav
ne, til Dcls udmærkedc Raune, det
iblandt ogsaa kcndte kirkelige Pet
sonligheder og bete-wende Kristne
Sau tasnge som disse Masnd intet
hat at sige, faa lcrnge vil sikkertBot
aenhzyldendal med samt densØverfts
fommanderendcj vise sig temmelig
urokkelig s-- i des mindste forelsbig.
Dis-sc Masitds Tavshed er netnlig
intende, og denne tcwse Tale- ek —
tmgisk nok «-— for Øieblikket det
bcdste Sfjold og Vwrge for Zmudsi
littemturen i Tour-satt Tot brede
Publikum der nødiq verkkcs op af
sin Blum-non vil nrmlig twnke am
trent saaledes: »New-r disse gode og
lwiagtedc Masnd bvcm innen mis
tmnker for dckadente Tilbsjelighes
der-, vedblinendc knn bruqe det Gyl
dcndalfke Forlcm oq sum-s tilfredfe
derived-, scm nma dest vel ikke væte
faa galt sat, fom der fra enkelte Zi
dvr made-Es up um«
Lwad kan nu ver-re Grund-en til
Mino besnnborliae Tanzbod? Er
disk dem-, at denne Gruppe af alvots
liqks Masnd overhovedct ikke onst-r
de Her net-onus Vom-r oq andre fig
msnde for Snmdslittrratan Dotte
cr ntwnkeliqt. Tot vilde vwrc at for
udfasttc bos disfc Mcmd det femme
pervkrjcs oa befasndte Fantasis oa F
lplfesliv, der finde-s hos Vøaernes
Forfattem
Ollcr er Nmnden den, at Wisse
Mænd (i Modsastnina til de tyske
Voalmndlerri meinst-, at Fort-einma
er Form-inhle at Forlcrggere
itfe bar noget nie-d Falle-ts- Moral
at sum-, oa at drrsor cst fint Forlag
aodt kan udgiim Jmudtsliltcratur gzg
endda net-re liae fint'.- Ogsaa dctte
fynes mig utasnkcligt S a a dnbt er
vort Full doa ikke sunket, at nogle
af vol-e meft ansetoMthd drriblandt
kirkeliqe oa lrifteligts Personligbes
der, skuldc ftaa under den tyske Bog
l)andlcrforenina. naar dct gælder
Henfnnct til den offcntlig Moral og
Folkets Velfwrd.
Nei, Grunden til hine Mænds
Tons-heb hat udcsn Tvlvl vrcret Um
deuhed. Te hat« Inaaskc Dass-et paa
Zorlaget i mange Aar og er altid
blevne godt behandlede, oglaa i de
senere Aar af Peter Nansen (selv
følgelig —- thi inaen mistasnter Pe
ter Nanlen for at være dum som
Iorretningsmand): de hat itke fan
ct de flidne Bøgor tilfendt «Til
mennemlyM og hat heller itke til
fceldigvis tkusset dem paa deres Bef:
de bar maaske af og til haft en For
nemmelse af, at Forlaget ikle len
ger er fuldt iaa flat, lom del set
bar Drei-et men de hat ikle haft An
ledning til at gsre siq rigtig Klari,
hvad dette i Birkeligheden bete-der.
Denne Anledning er imidlertid
nu kommen; det kan ikle være und
gaaet der-es Opmærksomhed: og lom
gode danlke Mit-nd (fot ilke at tale
om kriltne Mæny maa de ftle
sig kaldede til at lætte sig lnd l Sa
gen og bryde Tavshedem det fkyls
der de vort Falk, oq det sknldet de
da oglaa llg lelv.
Jeg kan godt forstaa, at det maa
koste en lllle Smule at Mille bkyde
en aatelang Forbindelle, oa at siuls
le tilltaa aabent, at man hat leitet,
out del end et stet af ledenhed.
Wen lætllg for kristne Mænd lynec
Lalget bog ille at kmme væke lockt
Og det vllde hldkaqe ist lau lidt
til at lprede noget as den Inn-re
Luft l vort oMge Liv, m man
W sie den site M Im It
W, Mist og W cel- II
den IIW Carus-le.
,
Mitterner It. s,
over Religion oq tec
loqifqmtalmiadelis fes
Itoliq stinkenden if
ihn-liq- skkiftu et u
Mis oo MW est-set M Its
fis-WI
MUIUthIh