X
As B. s. lage-sann
NYTIDSsROMAN I FIRE DELB.
» cstandsliyliörnxene
(Fortut.) »
»Arme, arme Antoni« — udbrød stinde — ,,det
set iortætdeligti men lwad irelste dig da til sidst?
livad udtev dig ak de Menneslcers aandelige Tyranni?"
Anton tax-.
»Fottel mig alting ret omstændeligtl" —- sagde
sundby· Han sae, slivokledes den udiørlige Meddelelse
lettode Antons nedtyngede sind. Han satte sig stille
lien pas Bienken og hørte nu med spendt 0pmætlcsom
lred pas nam. uden at afbryde nam.
,,De to Aar lob den« — vedblev Anton og aandede
nett —- »de lob hastigt under en bestendig Omturnlen
kra den ene Knnstttiumf til den enden og ander et be—
Itandig vedligeholdt Haab. Vi var dobbelt saa rigez men
Jeg folte mig tusinde Gange saa fattig pas Aand og Liv.
Fiotibella liavde liver Dag med det kotsltelligste Lune
forsikkret mig, at hun lieldt sit Lotte og tænkte paa, om
der var nogen Muliglied i —- ,,at btyde ein Bd og dog
blive salig" —- men det var ..en ugudelig Tanke, der
var lige saa farligt, som —- fristende". Vi opgjorde atter
vor Regning. Vi sendte vore summek til London — og
mt til-tilde vi endelig adskilles for Alvoin Vi var lcomne
til san-Francislco, da min Befrielsesdag var oprnnden
Avad vi slculde der, var mig endnu en Gaade. Her ucls
sttsmmede culdet vistnolc rigeligst kra de nye, verdens
hemmte Miner i Biergslcolonierne Her samledes al Ver
dens Udsltud og korvildede Eventyrere for at grave
Guld. Dei- var netop ankommen mange Tusinde slige
Mennesleer. som vilde kobejokd eller Teltpladset i Guld
egnene —- eller drage det udgravede Guld til sig paa de
byppige Spilleliuse. Daglig lcom der mange fra Kolos
niekne med deres Udbytte. som de otnsatte i Dollars
ellet satte paa Spil i raa Tilstand Vi saa de grueligste
Ansigtek omltring os i det stoke Bralclce—l—lotel, man nys
lig havde kaaet opfert, og livor vi endelig med stor
Møje filc Plads. Vi liørte linn Tale om (iuldet, og hist-r
ledes man hastigst og siltrest Runde blive Million-Mer
Der var en Cridslclied og Pengebegærljglied i de ilestes
Miner, som hos enlcelte grænsede til Vanvid. Den ene saa
misundelig eller mistsenlcelig paa den enden lngen syn
tes at feile sig silclcer. uagtet man priste Politict i denne
caliiokniens Hovedstad Det Var. som man var kommen
til en Koloni ai« Forbrydere, hvor der ingen Mast var
til, der kunde silcre Ejendom og Liv. Man liørte ogsaa
stralcs en liel Del Portællinger om Plyndringer og Mord
i de saaltaldte ,c"ag»«-i«" eller Guldgkaverlcolonierne,
og om livorledeanldgraverne nu sdgte at slutte sig sam«
men i visse større Partier ior at were hvernndre til gen
Iidig Beskyttelse
Fioriliella syntes läge saa lidt som jeg at have be
kytnret sig otn vor Rejseplan, som aldeles var overladt
til spontnni, og den lange Rejse has-de mettet os.
»Men, Brodes-l hvad tænlter du dog paa, at du fo
tek os til disse sde og stylclte Egne, og til denne store
Reverliule?" —- sptirgte Fiotibella, da vi om Attenen
hat-de tmklcet os tilbage til vore særslcilte Bralclce-Væ·
Ieise-n —- »Hvad slcal vi her blandt denne Vrimmel af
Lanrlstkygere fra alle Verdenslijørner, der ilclce hat-Sang
Tor andet end det usle Guldl De se jo ud, som de
hvert Øjeblilc lmnde plyndre og myrde livekandre, og
det txt-r de jo ogsaa, efter alt, livad vi bottel Hvad eitel
Kunsten og Geniet søge bei-P« i
»lhl iwad endet!" —- svatede Brodes-en —- »end
hvad Geniet dog alle Vegne sogen og livad det ilclce her
hell-ver stote Anstrengelser for —- det rene Guld, Neg-«
len til el Verdene Nydelse og Heriighedl Lad os lmn
Ue være sag storagtigel Vil man ilclte lier overdynge
os med Kranze — nn vell sea tager vi til Tal-ice med de
res Donat-, og vil de ilclce ud med dem —- saa got vi
Inn en Udklugt til Guldbjetgene med en lille Halclke
i Hunden, og otn kjokten Dage Lan vi tejse til Europa
eotn Million-steh Vi mutte jo viere de stetste Narre,
nur vi ver de store Livsskilder ea- noy og tejite dem
tot-di, kot- at obige o- en svindeot paa Helden om nogle
Ast-, men- vi nu bet, tned en smule Lykke, knn blive
Rotbseliildet i en Ueandevending." —- spontani vat
Ivdtstntnelig i at endetale os dette Opiioldsstech i det
mindste for en Munedstich og opkordkede mig til dog
opu at blive der lige saa lsnge og prøve min »in-age-I
ljee" Lyklte med et Des-g til ,,Guldbjerg-Aenden". ,,Dej
et jo en Itok Elsker tf Eventyk" —- segde han. —- »De·
ber· jo selv bade en Trylletløjte, der ken gjke elle
sjsle siede, og en Trylleloeg der Lan prygle alle slyng
les i Vetdenl sitak De mnu ogsaa her en Fortvnatuspung
ellet en lige m mäternmelig Golde-H og De Lan tejse
Um sotn en rigtig Eventyrpkinds, der endnu lcun mang
ler Print-sen; for rnin lille søsteig matt-lief jeg nolt,
bliver det iltlte. Hun list nu en Gang eine egne Grillek
—- lwn vil, ling jeg. icon tillisre sig selv og Kunst-In
sog det itie List-« Fioribelln smilte skelltagtig og lagde
tin Kund pas min Ann. »Bde Dem ikke om inne
III-etl, Dul« — segde lnin med blsd stemme —
»Den bliv nu dog lios ot. til jeg lkan iaa lmm bei-km
des mtytlisel som min tto Ridder. vil Do vel like lier
koste kais Deres Bestyttelse?"
»V! list latet stott et beMel" — usde spon
Int — »He- et jo Wust Politi. lasen et os im
)- sotv sm- Ised Det bit-akt- jes klokelisx Von
wiss-steht I- Jo i sinkt-list Led oe an des give
I Ps- W list os se. ot- det heule- sisl mitqu
IdminWMck’—s-sdelantilaus—f
Umdüumttletholdsvestovuismäenmvi
M ps- smtyr til WOW"
Its M M W WI- Opkokdtins til
umwunden-w. Jesus-wessen
W
klagt, sorn det lied, til Biergene rnellern stoltton og so—
vora. Fioribella vilde med. For sjlckerheds sltyld kor
klædte lmn sitz, men saa dog endnu liøjst indtagende ud
i de stygge Mandsklæder. Det var en meget lang Vej,
og vi maatte overnatte i Telte. Men vi saa nu en rig og
storartet Natur« Vi saa de maleriske Bjergltløften hvor
der stod Telt paa Telt ved Floderne, og hvor alle Even
tyrere strørnrnede ben, for at grave Gold og sarnle Guld
stevey der opslrylles med sandet af Floderne.
Alt livad vi saa af Menneslcelivet paa denne Rejse,
var rnig modbydeligt. Fioribella og jeg lod til at viere
de eneste ledige Rejsende «lier. Jeg syrgede kun for ben
des 0pvartning. spontani ihavde dog en Haklce med,
men blev snart ked af det uvante og aldeles frugtesløse
Arbejde, han hist og lier korsøgte paa. Hvor vi traf
Telte opslagne, rnyldrede der at travl og gridslce Guld
gravere Vj børte mange Udraab, snart rned Jubelskrig,
snart med Forbandelser, efter enlwers Held eller Uheld
ved Gravnlngen. lklte taa saa vi resz hort, belæssede
med Poser at det fundne Metal; mange flere drog dog
tornbændede til andre Bjergegne og saa med skelende
Blilc til de lyltltelige De talte alle mulige korslcellige
sprog og bandte deres slette Lylclce
s Vi havde snart set os trætte paa disse Mennesker,
ihr-h uhyggelige Nierhed olte Kngstede Fioribella. Vort
iTelt var nedtaget, og vi slculde vende tilbage til san
;Francisko. Det var en smulc Morgen. Fioribella sad
Tpaa clet sammenrullede Telt og ventede paa Muldyret,
zder slcnlde bære baade hende og Teller. Jeg kom trank
lcende med Dyret, men snnblede over et stort stylcke
Rus. der laa mig i Vejen. Jeg Haa. clet glimrede. og
(-pdagede. at clet var regte Guld, blandet med sten og
tremmerle Metallen Jeg tog det op og nedlagde min
kundne slcat for Fioribellas Føddein Ilendes Glæde
over dette Fund var overordenligz bnn sprang op og
faldt mig orn Halsen. Jeg svimlede ak Henryklcelse;
men i samrne Øjebljlc sprang hun rødmende tilbage.
Hun taklcede mig venligt — og var nu kun nysgerrig
etter at vide, livor megen virlcelig Guid der var i den
ne Ertsltlump Jeg stod fattig ved siden af den rige,døde
Ertsspontani var kommen til med sitMuldynHan slap det
torbavset og undersøgte Ertsen. —« Han nilclcede og saa
paa rnig med store Øjne ,,Fortunatusl" — udbrød han
» — ..De har mageløst Ceni til alt muligt — og l)e er
en ophøjet, ridderlig Aand, som lægget kongelige skat
Jte for Deres skønnes Pod, uclen at se paa andet end
hende. Den Opmasrlcsomlied fortjener han dog et ømt
Kxertegn for, lille søster!"
Piorobella gjorde Mine til at folge hans Opfer
dring. Hun nærrnede sig mig med en usigelig Ynde sog
med en Atraa i sit Blilc. sorn henrev mig; men lian
sprang plutlselig tilbage med en slcælmslc og listig MIN
..Nej!" —- sagde hun — »en sand ridclerlig Aanci vil
ilclce misbruge sin oiserraslcede Dames Gliede og Tak
nemmeligliecl — og mislcencl den ilcke heller, signnr An
Htoniol Værclien at· denne l·lrtslclurnp er rnig natukligvis
lligegyldig men disse Naturgenstande bar en uenrlelig
Interesse for mig; der er en skønlied i Metallernes og
stenarternes Naturf()rrner, sorn jeg beundrerz de aabncr
os et lndblik i en underfuld Forverdea og ladet os se
Gangen i Verdens store Udviklingshiktorie." Hnn var,
scim altid. slcøn og fortryllencle. ogsaa i den videnslcabe
lige Begejstring, hun nu bengav sig til. NSpontans liavsle
stralcs faaet vort Reisetelt opslaaet paa ny. Der var
uforsvarligt, nn stralcs at korlade saa lylckeligt et sted
— sagde lian — Fortunaws maatte nu holde Lylclcen
fast og smecle, mens Jernet var varmt. Han fil( et be
misk Apparat i stand. til at undersøge og ten-se Jet
kundne Guld-Erts. Han kilc hele gediegne Guldlmtmper
frem; det forertsede forstod han at ndslcille kra speis
let og spidsglasset, og lian til: meget saalcaldet mitte
ralsk Purpur frem, ved Hjælp ak Kongevand o·,; Tin
oplosning. livormed han havde korsynet eig. Ved lette
Arbejde var Fioribella liam rned den største lver be
hjaslpelig De liavde nogle iemislceBøger med,sorn lnm ka
ste e sig over med stor Begierliglied Hun syntes virlce
lig kun begeistret for Kerniens Herruneligheder, for
denne »Hu-me at alle Vielen-Lebens sorn nun kaldte
den-—- —- Det reelle Udbytte talte hun orn med For-ist
»Men Mer man vi havel mange For-eß rnaa der JOHN
—- sagde lmn —- »en liel Uge maa vi nu blive her. —
eller to — og De man lijselpe os, Leere-te Antoniol tor
hvert stykke indlsoldtrigt Erte, De bringet mig, stiger
De et Ksempeskridt i Inin seundring og — sesterligc
Kerligslied." —- Vi blev i vort Telt hele tjorten Dag —
vi blev der en hel Miene-d De travle søsleende laben-e
rede og samlede Gold i Bart-er — jeg gib rned Aal-ten
i Bjergklskterne —- jex korn liver Akten tilhage nnd et
betydeligt Udbytte beade at Gold-tw- og riglioldigtl
Erte, Zorn jeg tandt en nendelig Glcde i at nedlskgge
for den taknernmelige Fiorlbellas Fisdder. —1-Iun ice-due
rnig ein, m vel sotn Knnstens og Videnskabens. its-«
ridderlige Ven. Hun gev mig en Gang i sin Begejskriugl
et vestnlisk benundet Ihr-, sorn aldelee berusede mis. os
trs«det Øjeblik var jeg liendes utrsttelige Gall-grinse
os Trot« —
,,korkskdelistl" —- udbrjd sunsdby og for up —
»Den vlderq viderel —- dn blev tys at det slicl og
Slksb?" .
qun Lin-im i overordentlig Grad« — veillsleh
Anton. —- »Mn Arbeide law-de doI i Stunden inekeq
let os tnest beste-et i at Male og bsre til Teltet, hva l;
os- pu as cis-ils- Udmakiugsk mai i au- mumi;
Vor Zittern-d vor iinidlsrtid i ken. De andre Huld-;
W ver blos-n opsnsrksotntm pas min Witz-«
List-. es vor W Tut-sons- ttl san-Fra-» ,
eisi- Uev United Don tldsts Cons. los kot- tilde-«
frs fklMW Its solt UMY Wo its lslsmltf
de Inn-se its-M stsunst hlsadt Arbeits-IS its
MtMetPItWJYIIUnMMx
.,VIIIIOZ....GWMU.
v
BW
at liave set de to ubehagelige Ansigter, der med glitt
ske, misundelige Blilc stirrede eiter mig; men livor jeg
havde set dem far, vilde iklce falde mig ind. De for
drejede deres Øjne, sotn andægtige, da jeg saa paa dem,
og lod til at liøre til den saalcaldte Mormun-Kagnade.
spontani kom mig i Møde Man rentede kun paa
mig, for at atrejse. ,,De er en sand LylclcefngL Signor
Antonio!" —- udbrød lian fornøjet paa Danslt, da han
saa mig komme slæsbende med den tunge Pose. —- Han
vidste, jeg gerne ibørte liam og bans skønne søster sige
nogle danske Ord. »Gid vi nu kun has-de Fioribella og
den lille skat sisklcert og lyltlceligt i san-Francislcol" —
vedblev ban. — "Jeg er bange, liendes Forlclædning er
when —- Jeg liar gode Vaaben til os begge!" «— til
føjede lian — «lcommer nogen liende eller Vadsielclcen
for nær, skal det iklce gaa dem meget bedre. end Fra
Diavolo paa Vesusl" Jeg gyste ved denne Erindring,
og det modbydelige, jeg altid havde fundet i spontanis
Ansigt. syntes mig fort-get af den lidenslcabelige Guld
tjrst og det misteenkelige Blik, livormed han nn bestansJ
dig saa sig om til alle sider. ,,Det er dog godt, man kanl
en Mundkuld Danslc" —- mumlede han og lo — »der!
kan man viere silclcer paa, ingen af det Reverpalc bei-;
om cis kan forstaa.«
..l)et slcal De dog ilclce stole paa!" —- sagde jeg
paa ltalienslc og gav liam et liennneligt Vinlc til at tie
Jeg hat-de nylig set de to lurende, fromladende Perso—.
ner, der nylig havde talt Danslc, betragte os med kor-l
slcencle Blilc.Vi kom dog lylclcelig med Finribella og den-l
des Gnldbarrer til san-Francisko og tog ind i vort for-l
rige saalcaldte Hotel. De faa Dage, vi her maatte venteY
paa den sædvanlige silcre Befordring til Bost0n, til
brakste spontani paa spillehusene, hvor han med den
mesk rasende Lidenelcab nu satte sin søsters Gnldbarrer
paa Spil Han led betydelige Tab, og hun befrygtedel
med Grund, at lian aldeles vilde ødelægge baade liendej
og sig selv verl denne usalige Lidenskab. Hun filc liamY
til at anmelde en Koncert, som jeg lovede at tage Dell
i. For liendes Slxyld gilt jeg undertiden ud med ham,
for mn muligt at drage ham fra Spillehusene. Da vi en.
Akten noxzct silde kom tilbage til Fiuribella. var huns
urolik og ængstelig til Mode. »Der gaar dog ilclce an.l
at hegge mine ridderlige Beslcyttere paa en Gang gaaz
u(l!" —- sagde hun. —- »Jeg liar set et Par Karle med;
Klemme Ansigter luslce om her og lcige ind ad Vinduernel
til mig. Om det er mig eller vore Vadsælclce. de gaar
paa l.ur efter, lcan jeg vel ilclce videz men jeg smigrer
mig dog næsten med, det er min ringe Person. Den ene
tillcagtede mig i det mindste et Blilc, der syntes meget
naadigt, og de l)lev begge saa opbyggede ved at se mig,
at de sang en salme om slutter Bryllupslierliglied." —
Hnn slcyndte paa Afrejsen og vilde nn altid have en af
sine Riddere i Nærheden. Vi maatte altid have Vaa
ben lms os og ilclce være lkenger fra hende om Natten,
end at vi lcunde liøre det, hvis nun slculde raabe.
Fioribellas Anordninger blev nøjagtig folgte. Den
iølgende Akten akulde vi give vor anmeldte, allersidste
Koncert i san-Francislro. Jeg var hele Formiddagen
alene med Fioribella, medens spontani for sidste Gang
- forsøgte sin Lylclce paa spilleliusene. Fioribella var no
.get forstemtz men vi sang sammen, og lnin blev mere
livlig og elsltværdig, end nogen sinde. Hun valgte,
hvad hun vidste i liøjeste Grad bentev mig i hendes yn
dige, udtrylcsfulde Foredrag. Hun bad mig synge mine
;l(ompositioner til Petrarlcs og Dantes Sonnetter. Jeg
saa begejstret paa hende —- og de glødende Ord til
Laura og Beatrice syntes at benrive hende. Hnn be
llønnede mig med at lade sin nydelige Haand fare hen
lot-er mjne Lolclcer og henaande et næppe mærlceligt Kys
paa min Pandez jeg for op og vilde slutte liende i mine
lArmez men nu var bun pludselig den lunekulde, Hyg
Htende Daphne, der trygter for at kortæres af sanglcon
lgens solgudsllarnmer. Nu kom spontani. bleg og for
styrret fra spilleliusene; lian liavde atter været nlieldig,
kunde vi se. Plan bavde bestilt alt til vor Afrejse nie
Ste Morgen, og det lod til at viere liam af Vigtiglied, at
vor Koncert om Aktenen vilde blive besørget at den
halve Stad. .Vi korberedte os dertil· Koncerten blev
meget indbringende, men valcte ingen Entnsiasme. Jeg
»liavde ilclce glimret paa denne Koncert. Jeg havde si
l den vor Bjergrejse været hies, og det angreb mig at nd
Jføre meget svsere sager paa Fløjterx Desuagtet havde
!Fi0ribella denne Akten, da vi bavde drulclcet Te sam
Hum, og champagnen havde oplivet os, sjunget en sang
til min Ære og sat en Krands at de nydeligste Brig
heslsblomster paa mit Hoved. Hun liavde aldrig vieret
venligere og elslcværdigere. Hendee Zlilt dvselede ofte
paa mig med Begejstrin8. Hun lovede at følge med
mig til Europa — og maaslce til Danmarlr. Broderen
sanitykltede deri, og jeg korlod dem -i Henrykltelse, med
et stokt fornyet Haalx Jeg liavde faaet et nyt sei-eve
relse, der kun ved en Brædevæg var adslcilt kra spon—
tanis, og bans Vsetelse stedte umiddelbatt til systerena
Xi havde nu altid om Natten vore Vaaben ved sengen.
Jeg kutede mig halvpaalilædt paa min seng og lod Ly
set brteade l svtermende Drømmerier om min Frem-’
tiilslyklce faldt jeg i Blund, men vaktes ved Fioribellass
csg spontanis stemrner· Nu makrkede jeg seist, at manl
gemiem Urkdevieggen til Spontarlls Vierelse lcnnde hat-ei
i-.«rt Ord. der ldlev talt. systeren var inde hos liaml
sur at aktale noget om Rejsen nieste Dag. l-lun be
lnejdede harn han« edel-wende spillesyge. der linde
gjokt des-es Reika betydelig lett-IN lian slog det;
den med spitz os drillede hende med, It nun esse-I
tun-de Idelast Lykketnslern .,Gravktansen med
de Wust-le svishetlsblmntter her den eilig kor
tjent as dls" —- skde spontani —- .,men du gilt lidt sorl
visit. lllle steten lun tos altlnk for kod- Varer —- den
ermiMUluUsinssM-"
»Der m- lnn WP —- M North-Ue —- ..vl
vil 10 M an til smpr. Vl hu Je Ostens holde
MUMhsleflmtthssssstlsdk
httnIMMhmsMMWtsnl
jcewkssstsummmmgtanckwts
sue- as ist-I- s-» —
WOUUIIIIOIMWIHI
--WI·—-ssstsiss-IIU
i
!
W
vi lian smide skallen dort, jo bedrei III-n liar kljjtey
sjunget og slaebt sig en svindmä Pia Halsen. Forel·
skelee og sentirnentalitet lisr vel sjort det tue-te -dertil.
Vi kommer maaslce til at besørge hans Begravelse un
dervejs."
»Der var dog skacle!" —- sagde Fioribella —- »Ja-i
bliver lian den tredie, der er strandet paa mit Princip —
han var dog den, der var mindst utaalelig — og ji«-ins
Talent var Guid verd! — Hverken Kranke-ne eller
Procenterne havde holdt liam last. — Du maa dog til
»staa, jeg bar brugt mine Øjne!"
« ,,Visselig!" — svarede Broderen og lo —- ,,dersr)m
liari vidste, livor al den lld ltom kra" —
»Et Par Gnister kom dog fra Hjertetl" — cfbrød
zsøsteren nam: —- ,,da vi skulde liave ham i But igen i
Bostom blev jeg rørt for Almr — men det lijalp aner
bedst! —- Hvo ved, oni jeg dog ikice en Gang selv kunde
blive sentimental og ende med at blive en idyllislc Hu
stru og Moder? Dog nejl det bar ingen Farel Jes
priser liende i sin Grav for al min Visdom — bendtz
du bader efter Døden" —
,,Nævn iklce liende!" —- raabte spontani nu heftig.
— »Du ved, jeg bliver rasende, naar jeg taenlcer paa
hende" —
,.stille! stille! jeg liørte en underlig Lyd — lian
kan dog aldrig liøre osi" — sagde nu Fioribella. —
»Vær fornuftig, lille Broderl og lad de døde livile i
Fred!"
Mer hørte jeg ilcke ak deres §amta1e. — Jeg maatte
nolc liave udstødt en Lyd af den smerte og Forbitrelstz
"·som næsten havde kvalt mig. Jeg for op, som rasende
uden at vide. hvad jeg liavde i sinde. Jeg havde grebet
det første. der faldt mig i Haanden. —- Jeg saa, det
var min stolc, den Hæsselkæp, Lises Gudmoder havde
givet mig; med den havde jeg to Gange i mit Liv tug
tet den slethed, der i højeste Grad havde oprørt mig,
— den kom mig kor, som en Trolddomsstav, livormed
jeg nu slmlde knuse et dætnonislc Uhyre. — spontanis
Ansigt stod for mig som en sjælemorders —- men Moti
bellas Aasyn saa jeg tillige —- Faustinal — Faustinas
Øjnel —- raabte jeg —- men i samme Øjeblilc satte jeg
Kæppen for mit Knie og sønderbrød den —- jeg kastede
den fra mig og tumlede tilbage paa mit Leje i en næsten
opløst Tilstand — Jeg laa i nogen Tid som livløs Jeg
liar sagtens været i et Slags Afmagt. Det var blevet
sort for mine Øjne, og jeg vidste intet af mig ser at
sige, før jeg vaktes til Live ved en Lyd som af et kriti
deligt Skrig og en Larm som Trampen og klirrende
Vaahen. Jeg for op og greb efter de Pistoler, jeg i de
sidste Nætter havde liaft liggende paa en stol ved min
seng. LySet paa mit Bord var udbrændt. Vinduesslcod
derne vare lulcte. Der var mørlct i stuen, og Pistolerne
var ilclce at finde. Jeg liørte endnu et svagt slcrig og
Larmen af Vaaben i Sideværelset. —- Fioribellal — de
myrder liendei — raabte jeg og greb det eneste Verge,
IIdei· var at finde — den fctore MessingiLysestage. Jeg
for ind i spontanis Værelse og saa liam i en fortvivlet
lKarnp med to Mænd En Lygte stod midt paa Gulvet.
I det Øjeblilc, jeg styrtede til. segnede han bagliends
om og raabte: ,,Mordl Mord! — de myrde min systeri
— med mig er det forbi" —- Ved min pludselige Frem
styrten vilde Morderne flygte Den ene sparkede Lyg
ten om saa den sluktes: liam traf jeg i Naklcen med
min Lysestagez lian brølte og undveg. Den anden hav
de vendt sig imod mig. Jeg greb liam i hans opløktede
Arm. En Øxe eller et andet svært Vaaben faldt paa
Gulvet. l mit Raseri var jeg bleven løvestærkz jeg brøs
des med liam i Mørlcet —- jeg kastede ham til Gulvet
og satte min Fod paa bang Bryst. idet jeg steg over liam
og styrtede ind i Pioribellas Vierelse Hier saa jeg
Maanen skinne ind gennem det aabne Vindue, smn to
Mkend slcyndte sig nd af og slæbte noget bort med sig.
Jeg raabte og for efter dem; men nu saa jeg Fioribella
— hun laa bleg og stille paa sit Leje· —- Jeg kastede
mig lien for liende og greb liendes Haand. Den var
Jendnn varm; liun var skøm som en Marmorgudindg
Hmen livløs. Blodet overstrømmede hendes Leie. Hm
ivar myrdet. Jeg nævnede liendes Navn med et For
tfterdelsesslcriz Et Menneslte for os korbi og sprang ad
af det aabne Vindiie. I Maanelyset kendte jeg det
vilde, glubslce Tyreansigt. Det var dam, der en Gang
Ei mine Kissde hsvde kvsit de gamis Møiiekkoik — der
Ivar min Landsmand, Milcleel Kvieler — den samme, der
havde talt Danslt i Bjerglcløkten, og nu vidste jeg, at
Hians kejge Kammer-it var siversen. — Jeg markede nu
kørst at jeg var saaret. Jeg kølte en heftig smerte i
min højre Arms Blodet sivecle ud af mit Erme Jeg
sanlc lien over Fioriliellas Lig —- og min Beridstliecl
korlod mig." «
. Anton aandede tungt og holdt inde. sundby tef
og trykte med dle Deltagelse hans Haand.
»Da jeg kom til mig selv. befandt jeg mig i en
seng under en Liege-§ Behandling" — vedblev Anton
— »Jeg hørte nu. at begge rle ulykkelige Søslcende vat
kundne myrdede Morderne vare undlcommen med,
livad der af Viercli linwle vteret i de myrdedec Vadsælr.
Den var fanden opelcaaret og plyndret i Næmeden IX
Hotellet. Jeg saa ilclce de myrdede søslcendes Lis. ant
Selig Uger ekter deres Begravelse var mit sur legt, es
jetk knrlod spn-l·’ranciseo. Jeg var endnn dog was os
lidende. Jeg rejste nden Opliold til Bostorh Dersts
indsltiliede jeg mig til London. Pa- skibet ksldt h
i en W Geldes-eben Om min sindstilmod hole H
An. jeg bar ligget syg i London. vil jes W Ue .
Ord· ant for en Masned sidm km « nd fis —
Rost-ital i London. lisorkra je- skm Cis til l IW
Det weise ved du Jez er mi list enden-. Jes s rh,
niesetriszmen denLykIehsrjssWIutlssastb
Ind. Jesharikke kuetdstselwdkvtlcksstw
til M Knie- jeg ekeln-Its lind- W Is. II
Mylses stian dassis It hiue Am Uns-, ös- —
Intu- Plsssssadu. Js- lisr kaut VIII- isss —
WeWIwthhisssiwsgsekch
desi- snudndsfndskhst VI
not-Es W se M es time - J- —
-s-is--m-M-mssss-U
