Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 15, 1910, Page 4, Image 4
»Ur-unseren« I Museum-I Ryhevk vv III-III uinqwlad for det danll Fell s Amerika Idsiset as DANISA LUTIL PFBL HOV8E. Blatt« Rest i ,Men« uhgaat bver Tit-pag og Ftedag Pris pr. Aas-gang Ve For-neb- Stanr 81.50. Udlandet IUV siedet mal-s i Komm-. III-law Bewan Idtessefokanbring og endet Ingqaenbe Bleibet adkesletes: DANISH LL’TH. PUBL. UOUSE. Plain Nebr. . -— schalt-u A. M. Andetlew Ise Bldkag tvl »Dansketen«s anboldr IMbllugeL Korrespondencet og Aktilles d Mr Iri, liebes Muts-tm Z. M. Unbeden, Malt-, Halm Evtered at Islssr Possnfbce as Here-nd als-s matt-en Advent-ins Rates-.- made known upon Ippllmtiom Z Tilfclde af Uregelmæssighedet veo Wellen bebes man kluge til det sieblige syst-ein« Skulbe del ikke hjælpe, liebes M heuvende frg til ,.Tanskeren«c Kontos-. Rsat Lasset-ne dem-endet üg til Fall, der MerktiVladet,enun vor at lobe hos dem tlletfor at faa cplvsning om det nvmerede, W Te altib ommle, at Te lau Bot-risse Umtet i d-tte Mal-. Tet vil vckke til gen M Nym. Nogle af Borgmefter Gaynors Jjender prøver paa at tvinge ham til at lade sig stille fom Guvernørs Kandidat; men Borgmesteren synes beim-et paa at ,,ftick to bis job«. Te gode Folk, som merken at Mr. Nonsevelt er faret vild, burde til deres Trtsx mindes det Faktum, at han var i den afrikanske ,,Jungle« og fandt nd derfra, skriver »O. B.« Toldkollektør Wm Loeb sagde en hel Del i faa Ord, da han forleden fortalte Avismcendene, at Tafts Ad ministration forsoarede sig selv og behøvede ingen verfonlig For soarete. Det er lykkedes General-Postkne ster Hidchcock at reducere Underbas lancen i Poftdepartementet810,000,s 000 i de førfte ni Maaneder af indeværende Aar. Tet er et vcrldigt Argument imod politifke Modstans dere. J- en Tale i Greely, Col» foknylig sagde Dr. G. Stanley Hall, Press dent for Clark Universitet, Wor eefdet, Mass» at amerikanske Vørn faar ikke tilftrækkellg SmcLL »Jeg ttor ikke paa for wegen Tantping, wen Tampen bat ikke helt asskaffes. Imekikanere bestytter deres Bsrn altsor meaet, og det gør dem hovne og ufsflige Lidt Ris nu og da ind stcetper Moralen.« En japaan kejserlig Kundgsrelsej beste-mer, at Port Arthurs Haan stal være aaben for Skibe fra alle Lande« Denne Beflutning as den We Nenn-ins kam sont emOvers tastekse i diplomatier Krebse. Den W nanlig, at Japan vil opgive . It streicng Punkt for Militætbesl Weiser og udvitle Port Arthur till III Mlsby. Sei af de stirste For dele ved denne Havn er, at den er Mri om Winter-en l l En Pastor Carl Olsen, fom for-E leden ankam til NewYork fra Norge,j blev iflg. ,,Fltbl.« as Jndoandringsss avtoriteterne paa Elissen nægtet« Abgang til de Forenede-Stater. Past.A Olsen var fsdt dgvftum men has lett at to1e, stsnt han fremdeleö er; M, og det var versor, han blen« Mist Abgang. Han var kommen imil paq Judhqdctse km nsksee vg· ( l sauste Menigheder i New York vg» skoollyn for at Golde en Ractez sont-rag. Hans Anhalt-ekle hski satt m M as Judiquatisu ji«-I hu for Ins pokks sktmdinavisiexfdvsl W otn Martin Luther — 1) en litten-. fkabelig Kmlighed til Sandheden,« 2) en tryg Hengivelse til den, hvor den saa maatte lede hen, 3) en op·. hsjes Ringeagt for, hvad tmer maatte tænke ellet ssige, naar Sand heden behøvede -Forsvar, 4) en Al vor, Frimodighed og Aabenhjertig-1 hed, der aftvang Beundring, endogi hvor den ramte haardest, Z) en hel-! flig Afsky for Hensynstagem nam Princivper stod paa Spit. Spaith vilde have været en daarlig ekkle siaftisk Politiket, og det skal siges til bans Ære.« Dr· Spaith havde væs rct Provst for facnme Menighed si den 1867. Han blev 71 Aar Søcgelige Foretensec. Nævekampen i Reno, Nev» den 4. Juli but-de vceret ignoreret og mødt med Tavshed Men det starpt modsatte stete. Jkke alene i dette Land, men i Eu ropa tiuige, greb man de telegras fiske Meddelelser derfra med flung Begærlighed· Netop den Omstasndighed berettis ger, ja forpligter Pressen til at drøfs te Sagen. Tet hat glcrdet as at mode næften uventet mange misbilligende Udtas lelser angaaende dette Skuespil haa de i amerikanske og haust-amerikan ske Blade. Tag kan oi jkke Være enig med det Sc)n—:spunt’t, hoorfra enkelte hat dadlet sccevekampen Tet er aabenbart urigtigt at liges stille den med Krig. Den falder jnd under en hel anden Kategori. Mig tan jo visielig have og hat haft meget forskellige BevceggrunDe Tet skal vi ifke her gaa nærmere ind paa. Men vi vil hævde, at ctoiliserede Nationerö sirjg er en Slags Po lititjeneste. Jlt den durde affkaffes Ded, at en Staas international Tomstol satte-e i Stedet, er let not at se. men om Verdenstnagterue naar oertil i en ncrr Frenttid, det er et SperaismaaL nj ikke er i Stand til at soare paa. Men faa lænae, man jtke er naaet til en saadan Afgerejie as, hoao Der fan komme Nationer nnellen1, tan der opstaa, twad man falder .,ca!«u-3 belli«, dirigisaarsag Lad være at cajus bellj faa fan »oære oirkelig eller blut sormentlig, ifaa udbryder der ikke Urij udsen ens ;faadan. Spanien-is Tyranni tnod Cudaners ne blev for United States Llariag til at skride ind og sige til Spanier-i ne, at enten skulde de were stikfeliges eller ogsaa formeka fra Len. Ta de ingen as Telene vilde gote,: blev der mig. Var Aarsagen blevete fjernet, var der ingen strig dienen Fra United States« Side set varj denne Krig en Polititjeneste for det undertrykte, forsoarsudygtige lille Falk. Og fra Spaniens Side set var samme Krig en Polititjeneste for at forsvare deres formentlige Rettighei det. Men not herum. Dei er not til at bevise, at Ncevei kamp ellers anden ,,Prize Fig-ht« ilet ikke falder ind under samme Kategoti som Aria· Her tan ikke tales om hverken Polititjeneste eller Fjendtligheder el let Kampaatfaa De kampende paa Altenan er ikke Monden De er simpelthen Rivaler. Men dserfor bliver der ogsaa saa megen mindre Undfkyldnins for de . Det et ikke gode og ædle Fslelieyl de sætter i Bevcegelse, ikke gode Kvæfter, de kalder frem til cedel og mandig Tand. Der appelleres derimod til det la ve og daarlige i Mennestenaturen, ftemkaldet det, der burde nedcetnpes. Tænk engang paa de 8150,000, man udbetalte for at faa Lov til at tage Ievende Lysbilledet af Skues spillet. Det vidner jo om, at vedkommens de falte sig overbevift om, at der var Narter nok i Landet, som vilde betale dem deres iPenge tilbage Zued iRenten " Ligefom SalooniVærterne speku lerer i Menneskers Lidenskabcr og Svagheder, saa gar disfe »Prize Fighters« og Fremviserne af LUS billederne. Det er det sørgelige ved slige Lei Iigheder, at Folks og scerlig Uns-E dommens Lyft er saa lav og dens Smag saa forvendt, og der saa er dem, der er frække not til at gsre Kapital for sig felv deraf. Var der ingen til at vædde, ingen Tilskucre, ingen til for Vetaling at se Spillet fremvift, saa blev der ikke mange Nævekampe. Det er ikke blot de læmpende, vi fkal lægge Mærke til. Alle Bravo Raubere alle som ftøtter Sagen, er medfkyldige. C Og saa er der denne Higcn efter fotfængelig Ære Da det var Masnd of forskellige Racer, der kæms pede. rette-s der ved Racestoltheden, og derfor fulgtc der Racekampe ef ter. I Men der er ower Fort-weiser end Nasuekampen Lwad skal man sige om de politi Iske Beitikkelser og den det Imed fammenbaanende Korruptiom der i den senere Tid er kommen for Dring Tet er ifke blot sørgeligt, men lligeirem a f i k n c- l i g t, at fligt ifknl kunne finde Eted i et civiliseret LLand s Lnfaa her er det Spekulationen en Vongedmwrlinbcden der drivev Epillet : LHI der ivilles mcd intet ringere end lsssirnndvolden for Vor folkelige ):sicgcring. Lovcne trwdes frwkt un ifcr Reddscr i Ln zsi man ikke farbigaa den sidi1e« L- n n c b i n g. denne slrwkkelige« Udaad i Wenian Ohio. « Tot er Tomnmktet af Raaheden., Nodt er det da at se, at de, der iidder inde med Myndighed til at ie Linn-no crerholdt at de lræves til Ansvar. « , Tet er Hidsigheden og Lidenskas ben. Tom her hat oft-it Fornuft og Vesindighed « Her kon man med Rette tale om et Udilag as Vorbei-Ema . « Sikkekt et det, at en ilig Skare er ikke skikket til Selvstyre. Psbels1 herredstnme et traadt i Stodet for Folkeftyre ; Og om alle disfe Forbrydere ikles kqn drages til Ansvar og streisseliv paa anden Mande, san burde de fra-; tages der-es Stemmeret en længere Tid. Og nu alle disie Foreteelser til-: samtnen —- Yiter vor Forstaaelse rauher de et kraftigt —- Baagn Opi til alle Landets gode Bergen og daI isrit og fremmest til Sud- Foll ; Hvad stal der blive of dette mustA hsjt ptiste Amerika med dets mange« Boden deriom proieziionel Sport og ngl og Skuespih Fokogt for Lo-Y vene oq for Wemiesteliv qriber em» Ha i den Merid- Wi ! Det er Tid at W op. Dei er Lyssmqler. ! »Gut-s Un alone og disie arme vankundiqe Nenn-stets Optysning bek, » oq Hat via-mit ene-« sie M, i- W awka list M tat-til mi- M.« E M Ists-. . Atm- M II MA» W be its M M III-« W W- IssI It it udivet paa den rette Mande, da Ja pan begyndte at studere den ydre Verden«. Marauis Jto, Japans nhlig asdsde Premiermi nister. Et ret Øjernærte sor en Missio nker, og en Udtalelse fra en af Ver deng støtste Statsmoend angaaende kristne Missionærers Jndslydelse fortasller os blot den simple Sand hed om Aarsag og Virkning. Der er iaa tidt skrevet og talt on1, at vor Tid i særlig Forstand er en Missionstid og med Rette. Den store ForskeL som der har været melleni de forskellige Folkeslag i. Øst og Vesi, Syd og Nord, og som der sor ikke ret mange Aar siden spaae des onl, at den aldrig tunde udvistes eller formildes, begynder ikte, men er begyndt at vige til Guds Ære 8,000 Studenter sra Kinn, 1,000 sra Korea og en ca. 1,000 Studen ter sra Jndien studerer i Vesiens Lande Bestens Civilisation Aldrig nogen Sinde for har der vcrret et saadant Nøre i Østens Lan de for at opnaa mere politisk Fri hed. Osg hvad man nu end vil ntene om det, saa har Westens Maade at klcede sig paa vundet en Jndgang, som tydeligt viser, at de gamle For domme er salden. Endelig san man ikke ungaa at lægge Mast-te til den ,,Zolkeoandring«. sont Lsteus Zolt har begyndt. Jkte mindre end 7 Millioner Kinesere lever i Tag nn der et sremmed Flag. Westens Jndførsel as dean Pro dukter sdelagde mange as Ostens Jndnflrigrene, og Tilbageslaget er lslot bleoet en m) Jndnslris Frem tdmst i Østen sont Fionkurrent til Besten. , Tcrnk blot oaa »muanjkationszi midlerne for og nu. Et Etsempel deisangaaende Ten bekendte danste Sirex- Moltke tras Aftale i sieben 1).2.s-n med Sand. teol. Eilert Mor tenien om at nmdes — i Fiina paa en bestentt Tag, og Beregningen flog til paa en Prit. Preisen, denne Oceldige Magd har sanet et fast Tag i Zitens Zoll For tolv Aar siden Var der 8 — siner og ikriver tre — Tagblade i det store kinesiske Rige, nu er der over EBOO. sOg hood oil det sige, at de Sko ler, som den tristne Mission har op-l rettet bl. a. i Japan, Kina og Siam, er ooersyldte —- itke andet end det evrige alt hat fortalt. at Østen vaagner. « Men ikke alene Øsien vaagner, nej ogsaa i Afrika, baade i det nord lige og sydlige, i det estlige og syd-" jstlige Europa og i Sydamerikas Republikker oiser de samme Tegn sig. » Hoad betyder alle disse Ting an-» det end Guds Opsordring til Kri stenheden om at benytte den thdne Lejtighed. En har sagt, at Gud valgte Lan-« dene ornkring Middelhavet med de-« res 80 Millioner som Stuepladsen for Kristendommens serste storej Ærax Landene ved det svre Atlansl terhav med deres 400 Millioner sor« den anden store Æra og Landene, omkring Stillehavet oq detti Nabe-· vande sor den tredie store Æraz Over hele det store nsiatiste Arm-« tinent seler man et nyt Livs Tegns Man ikte Guds Time er kommen« for et veeldigt Fremstsd paa Mis sionsmatkenP s Prisen paa en Mennestesjæl ogf Wkabetz sorfærdelige Fort-an- ! dele tror jeg not, jea ttr sigr. hat naht Fuss-singen »wes-neune Z Fereningens Formaal er addrka i Wir-ums Art. II, som stgerk Denn- Ierenknet Fonnaal skal vie-z re at udsende da under-holde Mit-: M Oper-hielt Wissens-ed i i E ? Foreningen tællet 61 Mediemmer. som hobedsageligt bestaar af Ptæs ster, Studenter og enkelte Wegfall Det er dort Wie, at der Haand i Haand med et kraftigt Jndremiös sionsatbejde stedse maa veere et blomstrende Sedningemissionsarbejde i vort Samfund, begge kan ikke dri ves sudsen Penge og Selvfotnægtelse, og Organisation maa til for at staf fe Midlerne til Befe, derfdr For eningen. , Gud kalt-en og de aabne Dsre indbyder til at gaa ind, og man kan være med til at gaa ind enten vedl Arbejdet ellet ved at viere med if Forplejningskorpset. ( E. S. Rosenberg, Foreningens Sekretcer. Box 548, Blair. Nebr. H Efteksitift. Sekrctaeren for For ;eningen »Lyskafteken" har fendt mig »wenftaaende Artikel med Anmods kning om at talc et godt Ord for idens Jndtrædelse blandt os, for ’sammen med andre Foreningcr at ludfnre et harmonifl baade indre og odre Missionsarbejde for Herren. Jysstraalerne ud fka »Lyskastes »ren«, synes jeg, taler for sig selv. F Tet kan tun inderlig glæde Sam fnnkczvennen at Foreningen ,,Lys festeren« er todt paa»Trinitatis Se «minarimn«, der med Rette er og bør ver-re enHovedfaktor baade i vdrt kirtelige dg missionerende Arbejde. Vi onstcr ,,Lyskafteren« en lys Fremtid —- en talrig Medlemskkeds « en bedende Rand --— et ndmygt Sind — en bkoderlig Hensynsfulds bed til andre smaa Brødre sandte Foreningeri — et Hier-te, der bræni der for Herrens Ære og Sjælenes Frelse hjetnme og ude. Med det samme meddeles her, at Foreninaen bar befluttet at opholde Tiubcsihe, medens han uddanner sig paa Stolen i Kumamoto. G. B.Chkistianfe11. W Bolgcvliuk. Tct or i Gruudcn Jammcriiadm Jolk burde Dich, Ovor gede, Edle dygtigc de cr, endnu mens de leder. Naar de neinlig sørst cr døde, er dct Iidt bagefter mcd at fortælle dem det. To Trachman var ded. oiste det fig, at hon Var Tanmarfs største Lykiken og at hanis Virtsomhed paa san mange Mander havde hjulpet bot danskc Falk opad og fremad. J Eprgetalckne over Jbien bed det, at Nome hooedsogelig kunde takke ham sor, at dct er, bvad dct er. Og tm sidstleden ved Vjørnsons Jokdefætd udtaltess det i mangc Variationen at ha n nat Monden, der ifabte det nye, frie Norge, oq at den VelsignelH ie, der ved og qennem ham blevLans det til Del, i Grunden slet ikke kan ovprikues eller fuldelig opsattesjs, saa kig oq ftor og vidtrwkkende var den.i Hoad vil der da ikke fsrst for Als» vor kunne figes naar den Statsmii nistet d-r, hvem det direkte, pacwise- ( ligt fkyldes, at Norge blev et fuldt felvftændigt Kongerige igen! i Nu viser det sig jo ogfaa, at Bistnfon , faa langt fra at ockrel »Kristendommcns Fjende«, netop var »Sandbedens og Retfærdighesz dens gudbenaadede Forkynder«-— itke netop for Falk i Flæng, men »so: dem, der i Aristendommen5« indersce Kerne set Spiken til et; Kætlighedens Trek, der bestandigs stol- række videte ud og samle alle· under sin Simse, samtidig med at det kæller hsjere og htjere ovad mod Evighedslyset« . Altsaa maa der vix-re nogle —« maner endog itte faa helt san — som f Qtiftesdsmsens ist-erste Let ue set en Spir- (det W isie at være bleven til ret nieset gennem de nitten Anhundrederl Ja, nackt der filososist var Tale om Religiouent indekste Ker ne Hunde der mai-sie blive lidtSam menhmq deri. Vanikeliqt tan der txt-Fle- nvaet mennesteligt ftrgeliqere end at lide Skihbrud paa Bevidstheden on sit evige Art-spat —- Og- dette Unfvat werter ielv alle religitie Hednins ger. . I . Der, hvot vor Rigdomsskat er, hedder det i den hellige Strift, vil ogsaa vort Hierte me. —- Men der, hvok vort Hjekte er, beweget og op holder vore Tanter sig ogsaa. . . . Naar andre ikke hat Sans nok til at paafksnne vor Tygtighed og Skarpsfindiahed lad as saa bare felv trsstigt tage den Sag i Haand — saa skal det not hjcelpe. Det ser man tydeligt i sidste Hefte af et historist Vase-L der for Tiden udgives (Side 375). I I f Der gives i vore Dage- saa mange Hjcelpemidler, at det’nu næsten er umuligt at tage et Skirdt uden at snuble over et eller andet, der er be regnet paa at gere Tilvsasrelsen ma gelig og bebaaelig. Der averteres de tusinde Ting: snart er det Benge, der kan spare-s, snatt den kostbare Tid: dernæft Havedbrud, atter an den Anftrengelse Oa fom paa verdä ligt, saaledes ogsaa paa aandeligt Omraade Vil man studere, ja da ballt-j, unge Mand, se ber! Her hat du det hele, det bele, fremstillet fort og klart, alt paa rette Plads, saa du blot haknedig at koste et flygtigt Blik i dette vort nye, revidcrede, for- » bebt-ede, illustrerede, haandmalede trivlei eksvansion, doublesbacksgeas red o. s. v., o. s. v. — det bele, fort sagt. »at a alance«. —- Ah, det var jo aldeles ypverligU Ja, men den FordeL man bar ved selv at fege, grave og arbejde i de store Vetter-, til manhar sit Matriale samlett at Resultatet da basnger fast — den Vil man sanfte vift savne. Naar et Arbejde bliver gjort saa nemt, fe, da bliver det fsrst for Alvor svært Det er en af vor Tids Ulykker. (5-t lille Ord til Borneljiemmenes Rennen Tet er nie-d inderlia Tat til Her ren, at vi stuer tilboge over det svundne Zornwut-Saum thi hans Velsignelse hor hvilet over» Den forenede danfke ev.-lutl). Flirke«s BernehjenU lige sont vi ogsaa of Hjertet siger Taf til de mnnqe Ven ner, som med stor Beredoillighed hat fiettet vore Hjem nied Fortsenner og Gauen La det er Dort Haab til Gild, at han vil bevæge eders Hier ter med Henfyn til de smaa »von Hjemmenc i det kommende Aar, sac J maa san i Velsiqnelse for at J oglaa maa halte i Velfignelse. Vor Bsrnehjemskosse er tom. Og ved Süden af de daglige lldi aifter ved Hjemmenes Drift, der Tit-: ilke er lau lmaa i disse dyre Ti dkr. staat vi foran størke Neparatiw net, som er nsdvendiqe at foretage. Hovedbygningen of ,,Bethania« ermmet i Waupaca, heb-ver Ma ling, Stalden ny Shingles, og der trænges til en ny Forlyning af Sen ge tilligemed andre Fokbedringer. J »Eline« Hjemmet i Ell Horn hat vi væket nødlnget til at indsætte en Creandeeperator for at san et or dentligt Udbytte af Mcelken l den vakme Sommertid. Alt dette kostet Pengr. Vi beder dekforMenigheder, Stin dagsfkoler. Kvindeforeninger. Ung domsforeninger og andre Forenins get-, samt de enkeltc Venner at be tcenke vore Birnehjem med kcekllge Gover, saa itse de dyreksbte lmaa skal lide nogen Mangel Herren vil inder sit Dtd overfor enhver gov miid SM- ,,Givk«k, sqq sch ede givesl« Og kam i Hu, hvad han figer: Hvad J have gjort for een af til-le mlne mindste Bett-eh have J nfort lot miq«. Send eders Gaver til V. Ratten borg, clk Dorn, Jowa, lom et Isr nehiennneneg Kasseter. J brodeells UMW , U.R.Zerilld, Imp. l Bimehluusbestmlln WIA I sts solt-ten is In lssl last eint-tells ket lutts Jst-uni- ii of Ins-Ils- Itelftu s II M is M — les Is W UND-f .