Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 15, 1910, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Ur-unseren«
I Museum-I Ryhevk vv III-III
uinqwlad for det danll Fell
s Amerika
Idsiset as
DANISA LUTIL PFBL HOV8E.
Blatt« Rest
i
,Men« uhgaat bver Tit-pag og Ftedag
Pris pr. Aas-gang
Ve For-neb- Stanr 81.50. Udlandet IUV
siedet mal-s i Komm-.
III-law Bewan Idtessefokanbring og
endet Ingqaenbe Bleibet adkesletes:
DANISH LL’TH. PUBL. UOUSE.
Plain Nebr.
. -—
schalt-u A. M. Andetlew
Ise Bldkag tvl »Dansketen«s anboldr
IMbllugeL Korrespondencet og Aktilles
d Mr Iri, liebes Muts-tm
Z. M. Unbeden, Malt-, Halm
Evtered at Islssr Possnfbce as Here-nd
als-s matt-en
Advent-ins Rates-.- made known upon
Ippllmtiom
Z Tilfclde af Uregelmæssighedet veo
Wellen bebes man kluge til det sieblige
syst-ein« Skulbe del ikke hjælpe, liebes
M heuvende frg til ,.Tanskeren«c
Kontos-.
Rsat Lasset-ne dem-endet üg til Fall, der
MerktiVladet,enun vor at lobe hos dem
tlletfor at faa cplvsning om det nvmerede,
W Te altib ommle, at Te lau Bot-risse
Umtet i d-tte Mal-. Tet vil vckke til gen
M Nym.
Nogle af Borgmefter Gaynors
Jjender prøver paa at tvinge ham
til at lade sig stille fom Guvernørs
Kandidat; men Borgmesteren synes
beim-et paa at ,,ftick to bis job«.
Te gode Folk, som merken at Mr.
Nonsevelt er faret vild, burde til
deres Trtsx mindes det Faktum, at
han var i den afrikanske ,,Jungle«
og fandt nd derfra, skriver »O. B.«
Toldkollektør Wm Loeb sagde en
hel Del i faa Ord, da han forleden
fortalte Avismcendene, at Tafts Ad
ministration forsoarede sig selv og
behøvede ingen verfonlig For
soarete.
Det er lykkedes General-Postkne
ster Hidchcock at reducere Underbas
lancen i Poftdepartementet810,000,s
000 i de førfte ni Maaneder af
indeværende Aar. Tet er et vcrldigt
Argument imod politifke Modstans
dere.
J- en Tale i Greely, Col» foknylig
sagde Dr. G. Stanley Hall, Press
dent for Clark Universitet, Wor
eefdet, Mass» at amerikanske Vørn
faar ikke tilftrækkellg SmcLL »Jeg
ttor ikke paa for wegen Tantping,
wen Tampen bat ikke helt asskaffes.
Imekikanere bestytter deres Bsrn
altsor meaet, og det gør dem hovne
og ufsflige Lidt Ris nu og da ind
stcetper Moralen.«
En japaan kejserlig Kundgsrelsej
beste-mer, at Port Arthurs Haan
stal være aaben for Skibe fra alle
Lande« Denne Beflutning as den
We Nenn-ins kam sont emOvers
tastekse i diplomatier Krebse. Den
W nanlig, at Japan vil opgive
. It streicng Punkt for Militætbesl
Weiser og udvitle Port Arthur till
III Mlsby. Sei af de stirste For
dele ved denne Havn er, at den er
Mri om Winter-en l
l
En Pastor Carl Olsen, fom for-E
leden ankam til NewYork fra Norge,j
blev iflg. ,,Fltbl.« as Jndoandringsss
avtoriteterne paa Elissen nægtet«
Abgang til de Forenede-Stater. Past.A
Olsen var fsdt dgvftum men has
lett at to1e, stsnt han fremdeleö er;
M, og det var versor, han blen«
Mist Abgang. Han var kommen
imil paq Judhqdctse km nsksee vg·
(
l
sauste Menigheder i New York vg»
skoollyn for at Golde en Ractez
sont-rag. Hans Anhalt-ekle hski
satt m M as Judiquatisu ji«-I
hu for Ins pokks sktmdinavisiexfdvsl
W
otn Martin Luther — 1) en litten-.
fkabelig Kmlighed til Sandheden,«
2) en tryg Hengivelse til den, hvor
den saa maatte lede hen, 3) en op·.
hsjes Ringeagt for, hvad tmer
maatte tænke ellet ssige, naar Sand
heden behøvede -Forsvar, 4) en Al
vor, Frimodighed og Aabenhjertig-1
hed, der aftvang Beundring, endogi
hvor den ramte haardest, Z) en hel-!
flig Afsky for Hensynstagem nam
Princivper stod paa Spit. Spaith
vilde have været en daarlig ekkle
siaftisk Politiket, og det skal siges til
bans Ære.« Dr· Spaith havde væs
rct Provst for facnme Menighed si
den 1867. Han blev 71 Aar
Søcgelige Foretensec.
Nævekampen i Reno, Nev» den 4.
Juli but-de vceret ignoreret og mødt
med Tavshed
Men det starpt modsatte stete.
Jkke alene i dette Land, men i Eu
ropa tiuige, greb man de telegras
fiske Meddelelser derfra med flung
Begærlighed·
Netop den Omstasndighed berettis
ger, ja forpligter Pressen til at drøfs
te Sagen.
Tet hat glcrdet as at mode næften
uventet mange misbilligende Udtas
lelser angaaende dette Skuespil haa
de i amerikanske og haust-amerikan
ske Blade.
Tag kan oi jkke Være enig med
det Sc)n—:spunt’t, hoorfra enkelte hat
dadlet sccevekampen
Tet er aabenbart urigtigt at liges
stille den med Krig. Den falder jnd
under en hel anden Kategori.
Mig tan jo visielig have og hat
haft meget forskellige BevceggrunDe
Tet skal vi ifke her gaa nærmere
ind paa.
Men vi vil hævde, at ctoiliserede
Nationerö sirjg er en Slags Po
lititjeneste.
Jlt den durde affkaffes Ded, at en
Staas international Tomstol satte-e
i Stedet, er let not at se. men om
Verdenstnagterue naar oertil i en
ncrr Frenttid, det er et SperaismaaL
nj ikke er i Stand til at soare paa.
Men faa lænae, man jtke er naaet
til en saadan Afgerejie as, hoao Der
fan komme Nationer nnellen1, tan
der opstaa, twad man falder .,ca!«u-3
belli«, dirigisaarsag
Lad være at cajus bellj faa fan
»oære oirkelig eller blut sormentlig,
ifaa udbryder der ikke Urij udsen ens
;faadan.
Spanien-is Tyranni tnod Cudaners
ne blev for United States Llariag
til at skride ind og sige til Spanier-i
ne, at enten skulde de were stikfeliges
eller ogsaa formeka fra Len.
Ta de ingen as Telene vilde gote,:
blev der mig. Var Aarsagen blevete
fjernet, var der ingen strig dienen
Fra United States« Side set varj
denne Krig en Polititjeneste for det
undertrykte, forsoarsudygtige lille
Falk.
Og fra Spaniens Side set var
samme Krig en Polititjeneste for at
forsvare deres formentlige Rettighei
det.
Men not herum.
Dei er not til at bevise, at Ncevei
kamp ellers anden ,,Prize Fig-ht«
ilet ikke falder ind under samme
Kategoti som Aria·
Her tan ikke tales om hverken
Polititjeneste eller Fjendtligheder el
let Kampaatfaa
De kampende paa Altenan er ikke
Monden De er simpelthen Rivaler.
Men dserfor bliver der ogsaa saa
megen mindre Undfkyldnins for de
.
Det et ikke gode og ædle Fslelieyl
de sætter i Bevcegelse, ikke gode
Kvæfter, de kalder frem til cedel og
mandig Tand.
Der appelleres derimod til det la
ve og daarlige i Mennestenaturen,
ftemkaldet det, der burde nedcetnpes.
Tænk engang paa de 8150,000,
man udbetalte for at faa Lov til at
tage Ievende Lysbilledet af Skues
spillet.
Det vidner jo om, at vedkommens
de falte sig overbevift om, at der
var Narter nok i Landet, som vilde
betale dem deres iPenge tilbage Zued
iRenten "
Ligefom SalooniVærterne speku
lerer i Menneskers Lidenskabcr og
Svagheder, saa gar disfe »Prize
Fighters« og Fremviserne af LUS
billederne.
Det er det sørgelige ved slige Lei
Iigheder, at Folks og scerlig Uns-E
dommens Lyft er saa lav og dens
Smag saa forvendt, og der saa er
dem, der er frække not til at gsre
Kapital for sig felv deraf.
Var der ingen til at vædde, ingen
Tilskucre, ingen til for Vetaling at
se Spillet fremvift, saa blev der ikke
mange Nævekampe.
Det er ikke blot de læmpende, vi
fkal lægge Mærke til. Alle Bravo
Raubere alle som ftøtter Sagen, er
medfkyldige. C
Og saa er der denne Higcn efter
fotfængelig Ære Da det var
Masnd of forskellige Racer, der kæms
pede. rette-s der ved Racestoltheden,
og derfor fulgtc der Racekampe ef
ter.
I Men der er ower Fort-weiser end
Nasuekampen
Lwad skal man sige om de politi
Iske Beitikkelser og den det
Imed fammenbaanende Korruptiom
der i den senere Tid er kommen for
Dring
Tet er ifke blot sørgeligt, men
lligeirem a f i k n c- l i g t, at fligt
ifknl kunne finde Eted i et civiliseret
LLand
s Lnfaa her er det Spekulationen
en Vongedmwrlinbcden der drivev
Epillet :
LHI der ivilles mcd intet ringere
end lsssirnndvolden for Vor folkelige
):sicgcring. Lovcne trwdes frwkt un
ifcr Reddscr
i
Ln zsi man ikke farbigaa den sidi1e«
L- n n c b i n g. denne slrwkkelige«
Udaad i Wenian Ohio. «
Tot er Tomnmktet af Raaheden.,
Nodt er det da at se, at de, der
iidder inde med Myndighed til at ie
Linn-no crerholdt at de lræves til
Ansvar. « ,
Tet er Hidsigheden og Lidenskas
ben. Tom her hat oft-it Fornuft og
Vesindighed «
Her kon man med Rette tale om
et Udilag as Vorbei-Ema .
« Sikkekt et det, at en ilig Skare
er ikke skikket til Selvstyre. Psbels1
herredstnme et traadt i Stodet for
Folkeftyre ;
Og om alle disfe Forbrydere ikles
kqn drages til Ansvar og streisseliv
paa anden Mande, san burde de fra-;
tages der-es Stemmeret en længere
Tid.
Og nu alle disie Foreteelser til-:
samtnen —- Yiter vor Forstaaelse
rauher de et kraftigt —- Baagn Opi
til alle Landets gode Bergen og daI
isrit og fremmest til Sud- Foll ;
Hvad stal der blive of dette mustA
hsjt ptiste Amerika med dets mange«
Boden deriom proieziionel Sport og
ngl og Skuespih Fokogt for Lo-Y
vene oq for Wemiesteliv qriber em»
Ha i den Merid- Wi !
Det er Tid at W op. Dei er
Lyssmqler. !
»Gut-s Un alone og disie arme
vankundiqe Nenn-stets Optysning
bek, » oq Hat via-mit ene-«
sie M, i- W awka
list M tat-til mi- M.« E
M Ists-. .
Atm- M II MA»
W be its M M III-«
W W- IssI It it
udivet paa den rette Mande, da Ja
pan begyndte at studere den ydre
Verden«.
Marauis Jto,
Japans nhlig asdsde Premiermi
nister.
Et ret Øjernærte sor en Missio
nker, og en Udtalelse fra en af Ver
deng støtste Statsmoend angaaende
kristne Missionærers Jndslydelse
fortasller os blot den simple Sand
hed om Aarsag og Virkning.
Der er iaa tidt skrevet og talt
on1, at vor Tid i særlig Forstand er
en Missionstid og med Rette. Den
store ForskeL som der har været
melleni de forskellige Folkeslag i. Øst
og Vesi, Syd og Nord, og som der
sor ikke ret mange Aar siden spaae
des onl, at den aldrig tunde udvistes
eller formildes, begynder ikte, men
er begyndt at vige til Guds
Ære
8,000 Studenter sra Kinn, 1,000
sra Korea og en ca. 1,000 Studen
ter sra Jndien studerer i Vesiens
Lande Bestens Civilisation
Aldrig nogen Sinde for har der
vcrret et saadant Nøre i Østens Lan
de for at opnaa mere politisk Fri
hed. Osg hvad man nu end vil ntene
om det, saa har Westens Maade at
klcede sig paa vundet en Jndgang,
som tydeligt viser, at de gamle For
domme er salden. Endelig san man
ikke ungaa at lægge Mast-te til den
,,Zolkeoandring«. sont Lsteus Zolt
har begyndt. Jkte mindre end 7
Millioner Kinesere lever i Tag nn
der et sremmed Flag.
Westens Jndførsel as dean Pro
dukter sdelagde mange as Ostens
Jndnflrigrene, og Tilbageslaget er
lslot bleoet en m) Jndnslris Frem
tdmst i Østen sont Fionkurrent til
Besten. ,
Tcrnk blot oaa »muanjkationszi
midlerne for og nu. Et Etsempel
deisangaaende Ten bekendte danste
Sirex- Moltke tras Aftale i sieben
1).2.s-n med Sand. teol. Eilert Mor
tenien om at nmdes — i Fiina paa
en bestentt Tag, og Beregningen
flog til paa en Prit.
Preisen, denne Oceldige Magd
har sanet et fast Tag i Zitens Zoll
For tolv Aar siden Var der 8 —
siner og ikriver tre — Tagblade i
det store kinesiske Rige, nu er der
over EBOO.
sOg hood oil det sige, at de Sko
ler, som den tristne Mission har op-l
rettet bl. a. i Japan, Kina og Siam,
er ooersyldte —- itke andet end det
evrige alt hat fortalt. at Østen
vaagner. «
Men ikke alene Øsien vaagner,
nej ogsaa i Afrika, baade i det nord
lige og sydlige, i det estlige og syd-"
jstlige Europa og i Sydamerikas
Republikker oiser de samme Tegn
sig. »
Hoad betyder alle disse Ting an-»
det end Guds Opsordring til Kri
stenheden om at benytte den thdne
Lejtighed.
En har sagt, at Gud valgte Lan-«
dene ornkring Middelhavet med de-«
res 80 Millioner som Stuepladsen
for Kristendommens serste storej
Ærax Landene ved det svre Atlansl
terhav med deres 400 Millioner sor«
den anden store Æra og Landene,
omkring Stillehavet oq detti Nabe-·
vande sor den tredie store Æraz
Over hele det store nsiatiste Arm-«
tinent seler man et nyt Livs Tegns
Man ikte Guds Time er kommen«
for et veeldigt Fremstsd paa Mis
sionsmatkenP s
Prisen paa en Mennestesjæl ogf
Wkabetz sorfærdelige Fort-an- !
dele tror jeg not, jea ttr sigr. hat
naht Fuss-singen »wes-neune Z
Fereningens Formaal er addrka
i Wir-ums Art. II, som stgerk
Denn- Ierenknet Fonnaal skal vie-z
re at udsende da under-holde Mit-:
M Oper-hielt Wissens-ed i
i
E
?
Foreningen tællet 61 Mediemmer.
som hobedsageligt bestaar af Ptæs
ster, Studenter og enkelte Wegfall
Det er dort Wie, at der Haand
i Haand med et kraftigt Jndremiös
sionsatbejde stedse maa veere et
blomstrende Sedningemissionsarbejde
i vort Samfund, begge kan ikke dri
ves sudsen Penge og Selvfotnægtelse,
og Organisation maa til for at staf
fe Midlerne til Befe, derfdr For
eningen. ,
Gud kalt-en og de aabne Dsre
indbyder til at gaa ind, og man kan
være med til at gaa ind enten vedl
Arbejdet ellet ved at viere med if
Forplejningskorpset. (
E. S. Rosenberg,
Foreningens Sekretcer.
Box 548, Blair. Nebr.
H Efteksitift. Sekrctaeren for For
;eningen »Lyskafteken" har fendt mig
»wenftaaende Artikel med Anmods
kning om at talc et godt Ord for
idens Jndtrædelse blandt os, for
’sammen med andre Foreningcr at
ludfnre et harmonifl baade indre og
odre Missionsarbejde for Herren.
Jysstraalerne ud fka »Lyskastes
»ren«, synes jeg, taler for sig selv.
F Tet kan tun inderlig glæde Sam
fnnkczvennen at Foreningen ,,Lys
festeren« er todt paa»Trinitatis Se
«minarimn«, der med Rette er og
bør ver-re enHovedfaktor baade i vdrt
kirtelige dg missionerende Arbejde.
Vi onstcr ,,Lyskafteren« en lys
Fremtid —- en talrig Medlemskkeds
« en bedende Rand --— et ndmygt
Sind — en bkoderlig Hensynsfulds
bed til andre smaa Brødre sandte
Foreningeri — et Hier-te, der bræni
der for Herrens Ære og Sjælenes
Frelse hjetnme og ude.
Med det samme meddeles her, at
Foreninaen bar befluttet at opholde
Tiubcsihe, medens han uddanner sig
paa Stolen i Kumamoto.
G. B.Chkistianfe11.
W
Bolgcvliuk.
Tct or i Gruudcn Jammcriiadm
Jolk burde Dich, Ovor gede, Edle
dygtigc de cr, endnu mens de leder.
Naar de neinlig sørst cr døde, er dct
Iidt bagefter mcd at fortælle dem
det. To Trachman var ded. oiste
det fig, at hon Var Tanmarfs største
Lykiken og at hanis Virtsomhed paa
san mange Mander havde hjulpet
bot danskc Falk opad og fremad. J
Eprgetalckne over Jbien bed det, at
Nome hooedsogelig kunde takke ham
sor, at dct er, bvad dct er. Og tm
sidstleden ved Vjørnsons Jokdefætd
udtaltess det i mangc Variationen
at ha n nat Monden, der ifabte det
nye, frie Norge, oq at den VelsignelH
ie, der ved og qennem ham blevLans
det til Del, i Grunden slet ikke kan
ovprikues eller fuldelig opsattesjs, saa
kig oq ftor og vidtrwkkende var den.i
Hoad vil der da ikke fsrst for Als»
vor kunne figes naar den Statsmii
nistet d-r, hvem det direkte, pacwise- (
ligt fkyldes, at Norge blev et fuldt
felvftændigt Kongerige igen! i
Nu viser det sig jo ogfaa, at
Bistnfon , faa langt fra at ockrel
»Kristendommcns Fjende«, netop
var »Sandbedens og Retfærdighesz
dens gudbenaadede Forkynder«-—
itke netop for Falk i Flæng, men
»so: dem, der i Aristendommen5«
indersce Kerne set Spiken til et;
Kætlighedens Trek, der bestandigs
stol- række videte ud og samle alle·
under sin Simse, samtidig med at
det kæller hsjere og htjere ovad
mod Evighedslyset« .
Altsaa maa der vix-re nogle —«
maner endog itte faa helt san —
som f Qtiftesdsmsens ist-erste Let
ue set en Spir- (det W isie at
være bleven til ret nieset gennem de
nitten Anhundrederl
Ja, nackt der filososist var Tale
om Religiouent indekste Ker
ne Hunde der mai-sie blive lidtSam
menhmq deri.
Vanikeliqt tan der txt-Fle- nvaet
mennesteligt ftrgeliqere end at lide
Skihbrud paa Bevidstheden on sit
evige Art-spat —- Og- dette Unfvat
werter ielv alle religitie Hednins
ger.
. I .
Der, hvot vor Rigdomsskat er,
hedder det i den hellige Strift, vil
ogsaa vort Hierte me. —- Men der,
hvok vort Hjekte er, beweget og op
holder vore Tanter sig ogsaa.
. . .
Naar andre ikke hat Sans nok
til at paafksnne vor Tygtighed og
Skarpsfindiahed lad as saa bare felv
trsstigt tage den Sag i Haand —
saa skal det not hjcelpe. Det ser man
tydeligt i sidste Hefte af et historist
Vase-L der for Tiden udgives (Side
375).
I I f
Der gives i vore Dage- saa mange
Hjcelpemidler, at det’nu næsten er
umuligt at tage et Skirdt uden at
snuble over et eller andet, der er be
regnet paa at gere Tilvsasrelsen ma
gelig og bebaaelig. Der averteres de
tusinde Ting: snart er det Benge,
der kan spare-s, snatt den kostbare
Tid: dernæft Havedbrud, atter an
den Anftrengelse Oa fom paa verdä
ligt, saaledes ogsaa paa aandeligt
Omraade Vil man studere, ja da
ballt-j, unge Mand, se ber! Her hat
du det hele, det bele, fremstillet fort
og klart, alt paa rette Plads, saa du
blot haknedig at koste et flygtigt
Blik i dette vort nye, revidcrede, for- »
bebt-ede, illustrerede, haandmalede
trivlei eksvansion, doublesbacksgeas
red o. s. v., o. s. v. — det bele, fort
sagt. »at a alance«. —- Ah, det var
jo aldeles ypverligU Ja, men den
FordeL man bar ved selv at fege,
grave og arbejde i de store Vetter-,
til manhar sit Matriale samlett at
Resultatet da basnger fast — den
Vil man sanfte vift savne. Naar et
Arbejde bliver gjort saa nemt, fe,
da bliver det fsrst for Alvor svært
Det er en af vor Tids Ulykker.
(5-t lille Ord til
Borneljiemmenes Rennen
Tet er nie-d inderlia Tat til Her
ren, at vi stuer tilboge over det
svundne Zornwut-Saum thi hans
Velsignelse hor hvilet over» Den
forenede danfke ev.-lutl). Flirke«s
BernehjenU lige sont vi ogsaa of
Hjertet siger Taf til de mnnqe Ven
ner, som med stor Beredoillighed hat
fiettet vore Hjem nied Fortsenner og
Gauen La det er Dort Haab til
Gild, at han vil bevæge eders Hier
ter med Henfyn til de smaa »von
Hjemmenc i det kommende Aar, sac
J maa san i Velsiqnelse for at J
oglaa maa halte i Velfignelse.
Vor Bsrnehjemskosse er tom.
Og ved Süden af de daglige lldi
aifter ved Hjemmenes Drift, der
Tit-: ilke er lau lmaa i disse dyre Ti
dkr. staat vi foran størke Neparatiw
net, som er nsdvendiqe at foretage.
Hovedbygningen of ,,Bethania«
ermmet i Waupaca, heb-ver Ma
ling, Stalden ny Shingles, og der
trænges til en ny Forlyning af Sen
ge tilligemed andre Fokbedringer. J
»Eline« Hjemmet i Ell Horn hat
vi væket nødlnget til at indsætte en
Creandeeperator for at san et or
dentligt Udbytte af Mcelken l den
vakme Sommertid. Alt dette kostet
Pengr.
Vi beder dekforMenigheder, Stin
dagsfkoler. Kvindeforeninger. Ung
domsforeninger og andre Forenins
get-, samt de enkeltc Venner at be
tcenke vore Birnehjem med kcekllge
Gover, saa itse de dyreksbte lmaa
skal lide nogen Mangel Herren vil
inder sit Dtd overfor enhver gov
miid SM- ,,Givk«k, sqq sch ede
givesl« Og kam i Hu, hvad han
figer: Hvad J have gjort for een af
til-le mlne mindste Bett-eh have J
nfort lot miq«.
Send eders Gaver til V. Ratten
borg, clk Dorn, Jowa, lom et Isr
nehiennneneg Kasseter.
J brodeells UMW
, U.R.Zerilld,
Imp. l Bimehluusbestmlln
WIA I
sts solt-ten is In
lssl last eint-tells ket
lutts Jst-uni- ii of
Ins-Ils- Itelftu s II
M is M — les Is
W
UND-f
.