k AI
Ispankncrcnus
I Mung Ulde st- Vplyss
qublad for det danfk Folk
i Amerika.
Iwai
VANISA LUTIL PlYBL AOU8E.
Malt, Reh-.
,Mten« udgaat hvet lesdag og Freitag I
Iris It. Neigung. ’
It Ineuede States Il.50. leqndet UVO
qudst vJaleI i Form-L
Wslug, Duell-M Idtesfeiokanbring og
siedet sagt-cease Bladet adtessetes:
DANlSll Ll"kll. PUBL. ll0U8E.
Blatt, Leb-.
-
Itdaktsu A. M. Indem-h
Ist Bildt-g til »Danskeren«s anbolb:
Wdlluger, Konsesppubancek og Aktikles
If euhver sit, liebes Ihn-lesen
s. M. Anders-m Blatt, Iebt
svtekotl at Blslk Postosflce as second
als-s matten-.
Acvimslns Rates mode known upon
Ippllostwm
J tilfclbe as Utegelmædsighebu veo
Ists-Ketten hohes man kluge til del siedlige
GWILL Skulde bot ikke bjælpe, btdes
M bei-wende ssg til ,,Tansleren«s
tmor.
Rsak Læfetne henvenbet sig til Fell, der
Mererisladet,enten m at lobe bot dem
shrfor at in cplysning om bei spottend-,
Jedes De allld omtale, at Te lau Arm-Use
Itutet i bette Blatt. Det vil pure til gen
Ists Nym·
—
.,-Omal)a Bus« bemærkcr tmsffrns
de, at Jotmson jkfe alt-ne var san
lvkkelig at flaa Jeffrjes, tut-u dct
vil milling Vjse ssz at han lmr
slaaet bete ,.Prj3v Ziqhting« Justi
tutionen i Landet
En kvindelig standjdat for Gu
veknørpoften i New Hampshire for
udsiger, at om ti :lar vil der blive
knindeligc standidater for Musenm
rer i tyne Ztater. Hun er forsigs
tig not til ikke at sige, at der nil
blioe tvindelige Wurernørcr i saa
mange States-.
To Mænd bar søgt en Stadt-Her
statning paa lejW hver for at
være bleven udelukket fra en af Chi
cagos Sommer-Gardrns5. Tek er
Somtnerifsardens i Chicago, til
hvilke man maatte være villiq til at
betale en Bonn-J for at blive nmgtet
Abganq, bemærker Chi« Rec. Dr.
Mere praktisc. Specialist i Agn
btug ved Landbrugsdepartementet i
Washington Dick J. Crosby, fortali
te forleden paa et Møde fine Udsens
dingc, at en Karl, sont vil leere at
grave en Grøft, at sele en Heft, at
malte en Ko eller at baandtere en
Plan, feiger fokgceves Uddannnelse
paa cn Landbrugsskole her i Landets
De er for teoretifke og for lidt prak
risse
J Poughkeepsie, N. Y» blev en
Mond forleden Tag dømt til ikke
mindre end fem og ikke mere end ti
Aar i Sing Sing Fcengslet, fordi
han i berufet Tilstand havde moret
sig med at fkyde Kugler gennem
Binduerne paa et Passagertog.
Dommeren maa have betragtet Sa
gen im det ophtjede Synspunct, at
Menko ingen Undskyldning var
for Mandens Forbrydelse. Saat-am
list det vere. «
Rost- Judtryk fm
Bermsknferenem
J »m. ngn as 18· Juni stri
ves: i
as de 8 Pensionsade der H
Mc Dage i Asfembly Hall frem
cissssk Summa as der-g Ach-ide
L
r
Stumm-bede ftskre Anstrengelfer og
det dobbelte Antal Missionærer."
Omtrent 20 Talere fra alle Eg
ne af Ver-den varietede, hvct fra sfit
Synspuntt, det femme Temm »Saa
lidct gjort, saa meget tilbage at
gøre«, men alle san de med frimos
dig Tillid hen til, at dette meget
vilde blive gjort.
Der lsd indtrængende Nester om
Afrika og IMM.
»Der maa scettes en Styrke tværs»
over Afrika for at ftandse Jslams
Fremtrængen og spre Kriftendoms
men Nord paa ind i Sudan. Mu
hammedanskc Handelsmanid enhver
as dem er Missionær for Jslam
skred ftem mod Syd, oq jeg siger
med !Skamfuldhed, at den britijke
Ledelfe opmuntrede i Birkeligbeden
paa enhver Maade Hedningerne til
at blive Muhamntcdanere. niedens
de bindrede der-es Omncndelsc til
Kriftendommen.«
»Man maa samle klimsfterna book
de ftørste Slag kan ventcs udkæmpe—
de — det fjekne Liten oa Central
Afrila. Der er Fare for at tabe til
Jslam ikke blot store Dele as det
Afrika. der nu er bedenskc, men va
faa Landstrcekninger, der nu er krist
ne.« (G. Warneck.)
»Der er 70 Millioner Menneiker
i Afrika uberørtc af Evangeliet, 72
Millioner i AsietL Llssiens Lsierte var
engaan kriftent, nu er dct mubames
dansk. Gud kalder os til disfe Lan
de, og vi maa draqe derben mt.«
Det freinhævedes, at i denne
Tid var
Usan paa Skillcvejen.
»Dette Rige svwver nicllcm hur
tig Evolution og lmrtigcre Revolu
tion.«
»»Jnden 5 Aar vil Juristende
man Mitligllsedisr mu- fsksrbL Tor
maa sendes flere illkisjionasrer udI
netop nu.«
«ch’u er Mino nabcnt. Tkt kam-I
mer an paa, um det er xdristksndom
ellcr Materialisnie, der kommt-r
-ind.«
»Der er en ftor Arlvejdssmark
blandt de Tufinder of unge Hineinse
yder nu draqer nd for at erlmekve fixi»
lVerdens Kundskab ncsd eict«lma-iski«- ou
amerikanfke Universiteter.«
Japans aulme Dsre
bleo oafaa paanisp
»Im 239 Aar sidm betod dlst i
Japan Tødcn at blink- m kirifmk
Nu give-r Japan-J Meist-r storu Zum
mer til kristnc Institutionen«
»Folk(-t or sama-et Tct Lmr laut
dct kunnte til Eint-, nu-« dct lmr und
nu ikke faaet fast hin-b non dct um«
Korea og Manchnkict
blcn fremhævct som ct Efeisnmcl
Paa den indfødte Mitte-J Lffernil
lighed og Missiongsind
»seiner-S Kirke er fuldstasndig fri
fowlfhasngighed af fremmchPengM
»F Korea er flere omucndte blen
ne famlede ind end paa nagen anden
MissionsmarL og Bibelen er den
mest læfte Byg i Landen To store
Farer er Genorliocslscn of Buddhis
men oq Konfuslonismen og Jndførel
sen af en ikkeskristen Filosofi. der er
udspekuleret i europæiske Studen
kamte.«
»F Manchuriet er af 30,000 d-b—
te tun ca. 100 bleven omvendte di
rekte gennem fremmede Missionæi
rer.«
Romas Kirke nsjes ikke med at
under-holde sig selv, men sendet ind
fsdte Evangelist-r ud til alle 1Egne
af Landet .med dets 12 Millionet
Mennefker.«
Der klagt-des over den skrigende
Mangel M Missionerer l
Tut-keins es Ins-sitt
»Werft-tm 214 Millione- nd
sperMongoliet og derer kaum
Gosportttz bavixkekiblmcdt dem,
« san er eudda M M sm
Ists-NR
Eu maudig. tmude Genuas
For nogle Aar siden dsde en
Feltherre der dog er bedte kendt ved
isinc littctæte Arbejdcr end ved
gsirigshaandvækket Dei var Lew
Wallace
Hans bedst kendtc og mest læfte
Bog er uden Tvivl »Den Hut-". Den
er oneksat paa alle civiliscrede Lan
des Sprog, Japansk ifkc at for
glemme. Det cr vel snart 25 Aar
sideih den ndkom paa Dunst
J Fokbindelfe nied den Bog hat
der gaact en Dei mere eller mindre
ovcrensftennncndc Historier gennem
Presfcn om Generalcnsz Forhold til«
Kriftcndomtnen J een Variation
hcd det, at det var under Udars
beidelfen as drnne Bog, at han
fsrft besluttcde sig for siriitentroen
J on andeu, deritnod, fknlde han
enaang ver-re truffct samtnen med
Jngcrfoll under en Reise-. og den
ne ndtalte, at dct var etbverkMens
neikch Piigt at tago Forbold til
lKriftcndonnncsn, cntcn 5andcm eller
»anderlcdes5. livilket Wallace da hav
’dc man im tit Judth Tissc Mod.
»den-Her er iniidlcrtid krclme nd af
»:Lnftcn idet Nesncsmlen sclv da en
Von on Gang direkte fmirgte ham
bvordan dct eqcntlia bang sommen
hernied. bona-get innre-de:
..iiriftcndonnncsn lasrtcs im ved
Juiin Moder-s Kinn-Z«
»Ja. men saa knn det da ikke
lnzm msret nnsd dct Formaal for
Lje at niodnrbcjch firistcndommem
at To bmnndtcs ma Texts-s Bog
»Von LIan Tom im lmr hart iige«.
nedblrn Vcnnm
»du-j. mi! naa innen Mande«,
ndbrod Wallmc i:1rik1. »Er-Mc on
limicndc Paasmnch er optindelig
fmnfat af oederbrrftiac Nevors
terr. Im sit-en dcnnc Von for at
smnftille sein Mcnneficliqhvd on
bevise non-;- Sinddmn for Nntidensks
:!I(’minc-sker.«
Da dcst man baue taart Tom
lang Tid nnsd at reife omkrina i dct
licslliacs Land under Foritndier til
Vom-n !«
»vartimod! Jog iaa slet ikke
anivn for Bogen var belt fast-bis
Ia min- jm denn-d for at objek
:wrc, mn dct vor nødocndigt at
qng cnkcltc Forandrinaen og til
min Mast-c- fnndt im, at innen be
now-den «
»Nun-du« Or. Muwmlf dcst er Jo
ntrolmt, ut Te kundcs aim- isn faa
Jirkcliqtmdötm Rnsmstilljng af en
Eiujlisation nq Forlwlch Tom nor
Tom ganskc ukcndt.
.,«.Ut’cn Zonen cr. at alt disttv U a r
mig lustendt Im nidftes alt, Orsad
man knndo Dido den-»I, wide gan
sfo simsrt mer«-. isnd im hmde
hmns famlet under esn Reise JLcr
sm- jo matmcs .ijwlmsmidlcr. Im
lmndo mangr Vom-r om Luni-eh cst
godt vNort- matcsnmtift siendfkotn
Hnordan kunde man saa tagc feil?
Jisq lasfuschjfebeskrivelscn studerede
Stifte. Jeg gjorde mig bekendt med
des geoquifke For-hold, med Jefu
Lin oq Samtid, oq ved Hjælp as
en Smule astronomisc Kendfkab og
mit udmærkede Kort fotan mig kun
de jeq jo let maale Asstande, fast
slaa forboldsvife Pdfitioner og be
reqne Tidsforfkelle. Der var, san
at siqe, flet ingen Muligbcsd for
noacn Feiltagelse. chrligere op
fsgte jeg flere dannede Reisende,
fom havde været der, fik dem til
at fortcklle mig om Fuglene, der-es
Forum-, deres Gang, deres Flugt:
om Træer og Blmnstet: om Hader
ne, Hufen-! og dekes VIII-let nann
lig hvad der benhsrte til hin Her
ne Tib. De fortalte mig ogsaa om
den wrier Himmel, deus Kultr oq
skistende FarvespiL om Reqnen og
Tag-km am Mitmet og des-Wirk
ning. Saatedes var jeg vci bwans
drei demedr.
»Den Stegs Kundskab er i mine
Tanket deinden paalldellgere end
den, W fast ved et Miit Be
spg m W. M jsq reift der
ued es W M Dei-, vor ieq
laa rede-. Da jcg selv kam demed1
for at se Originalcrne til mitte»
Billedcn fandt im fom sagt, atl
disse var gansse naturtro.«
i »Ja, man det staat for mig fau
’dan, at MS Voq gsr merk end
sinnst-when tegms Minder-, fanden
som de flestc sm- dem, og i mine
Tanker er dene- ftøkfte og mest
lwnrivendc Eaenskab den, at Te
fromstillcsr Kriftus som Monat-stets
sVen paa on saadan Maade, at man
Wer sig virkclig kendt med han1,
sont om ban bavdc levet oa lidt
Døden her midt iblandt o:.«
»Ist børe Dem sige deckte, VI!
qlasdisr oa røker mig dnbt. Tbi jea
tar baabe, at mange andre kan have
faact dct iannnen Jndtrvk under
Bogens Lassnina Og det var jo
netou bvad fca fasrlig bavdc anskct
med den.
Saale-des fortaltc Generalenchn
after dennes Tad. Naar man kender
den hemmte-, udmærket dnatiae oa
make krifteliqe Forfatters Eis-isten
oq navnliq da ovennkrtmte Von-k
vjl en faadan Meddclelfe have sin
skønnc Vctvdnina
Man iscrr dattcn at ban forte sit
Nttdsforbold holt tilbaqr til fin
Varndom saltfam i et krifwnt Land
aanske det rette- Snst kan oafaa
f vidrre Vetydnina klinqc med no
qcst af Vaskkrrmftans ftærke Mann
for Jamtidcns chidftbed.
Vcd P. V. A.
—-—---.-0.--—
Forlagsvirksomhed
og Smndslittemtur.
As Eogncpræst A. Schuri-.
,,:1?ntionoltidende«.
Menge danffc Mit-nd oa zwinder
Oandet over hat« vænst takucms
liqc mod Pronst Zeugen fordi han
lmr qivct Stødct til en Dksftelfc of
Ioveimævnte Sag, -- og mod »Na
tionaltidendc«, fordi dct bar qivct
Pladcs for forftellige dygtigc Jud
slasq om Ewmthaalct Zagen er
i Virtcslighcdcn i lusj Grad betydi
ninqsrssuld Ton awaer beli- den
sædelige chsning i Dort Falk, som
alle tænkendc Mcnncskcsr følct Nod
vcndtighedcn of. Tet var dersor ftok
!-Zkadc, om Trøfnslscn skulde løbc nd
i Sande-: -- - skuldc ende udcn nogct
Resultat Tet forektwnttner miq imidi
lcrtid, at de Jndlasq, der er frem
komne til Foksoar for det Gulden
dal’fke Formg, er ocl stitkede til at
forplumie Sagen, og jeg funde der
for onske at fremkomme med noglk
FVennrrMingvt For at for-Rede paa,
jhvad det egontlig dreier siq om, vil
"det viftnok være beldigt at famle alt
Jundcr to simple Zpørgsmaai. et
Itheoretisk og et praktisk cllec sat’tist.l
! I.
I Tot forste Zuørgisnmui. det tro
Jretissu er dem-: Man est ganmtclt
:og jint Foklag udgiue Emudcslitw
ratur og endda blivc oed at Vwrc
klige fint og nobclt«.- —— - Hat ui
ikkc alle en umiddclbak ZornemmeL
se af, at dette Spørgsmaa maa be
fvares med ch Naar en Mond ty
ver, er det dog næppe nagen tilftræk
selig Undskyldning for ham, ht han
ogfaa tidt taler Sandhcdx og sauste
paa famme Maadc synes dct at gast
de, at naak en Mond udginer
Smudglittetatnn kan dcst ikfcs uære
nogen tilftrækfelig llttdskyldtiim, at
han ogsaa udgivek god Littemtur.
—-· J «Tt)ssland bar Spøkgsmaalet
om Smudslitteraturen nylig Vasret
drsftet paa en Generalforsamling.
fom de tyske Voghandleres Vttsfors
lesning holdt i Leipzig, og der veds
its-ges da en Tages-orden, hvori den
nævnte Foreninq »udtalek sin dybe
Beilagelse as den tarvelige Stands
littekaturi ubvggelige Overhaands
Itaaem som med Tilsidefcetielsen af
ethvert Henstm til Foltets Vetfasrd
oq blottet for ql Anfoarsftlelse lige
over-for Ungdommens sie-stetige oq
casemliae Simdhed nett-r den men
Inesteliqe Statuts M Dristrt og
Lum- eu samt-g squ ipk der sc
fdelikt Wink vor Kultur Iwilek
m«——.DeiDcaiL-ipskg
Immer-de M fok how
i
IW f W, MS oq
II W MS SM
qode Litteratur og ved at bekenan
den slette.«
Alle hæderlige Mennesker vil sil
tert net-e eniae med de tyste Vog
shandlere i disfe Udtalelser. Men
dersoni el Forlag felv udgiver
.«Smudslittekatur og sanledes »til·l
;Isideia-tter Henfyn til Follets Vels.
:fcerd«, saa indies det ikke, hvorledes»
idet samtidig skulde knnne ,,deltage
Ji Lampen for at udrydde dette Sam
l fnndsonde.« I
L dilettcenkende Mennesker er jo ikke
«i Tvivl am, hvad man skal dømme
otn et simpelt Forlag, der ndelnks
tende ndgiver daarlige, siner Be
ger; og enhver Forfatter tned nogen
Selvagtelse vilde holde fig for god
til at lade fine Vøger udlontnte paa
et saadant Fotlag. Men hvad flal
jtnan sige otn et sint Ferlag, der
itillige ndgiver Entudslitteratnr? Er
’dette bedre stillet i ntoralsl Hen
Ist-ende? -—— Man lan stille Spørgss
maalet subjektin ou eiserne-je om
det fine Forlag er tnindre sknldigt
end det sitnple. eller ont det ilte
fnarere er mere fknldiqt i Kraft af
ESastningen »Adel forplinter«. Ost
»inan kan stille Svørqszmaalet ob
sjettint on lindern-ne oni det fine
Forlan qør mindre Stade end det
wiinmle eller oni det ille snarere aør
inere Elade, idet det i lntjere Grad
»ltidrager til at forvirre Vettreberne
» -Lwordait nian da end nender ou
Hdkeiek det, inne- det Hart, at et
sint Formg, der tilliqe ndgiver
Ztnndsslittemtnn er en Alniortnitet.
en Lllisdannelse i Folkelenetnet et
Tenn paa en Fornedrelfestilstand,"
ioni et levedngtiat Fell itte i
Laanden vil finde sitt i. Ost de For-1
fattere, der nd fra sædelige Grund-«
fastninger balder siq for gode til cit«l
lsrnne et simpelt EinndsforlmL des
lsil onsact naar de faar overnejeti
Sagen, holde sig for node til at lirnil
ne et .,fint« Bunds-fortan 1
)
i
lI.
Vi tonnner dereiter til det andet»
Zimmentaal det urattiike eller fafsl
tiite nentlia dette: Har det Null
dendal"ite Forlaq nnder Peter Nan
iencs uedelie jasvnliq ndnivet Bearb
der ined Nettte lan beteanesis sont
Sinndslitterath
Herein er det, Etriden dreier sin,
Tette niaa itte torplntnresti Otn en
lnsl Tel ititleline asldre Forsattere
lmr en fnldkonnnen on nskrøtntet
Tillid til He Nanien«, det er i
denne Forbindelfe ganike ligegyls
diqt Lwad oi stal have Klarhed
over er dette: oin Dort ,,fineite» For
laa jceunlig ndginer Zinntsrslittekas
tur.
Professor Wilh. Litergaard, der
forsnarer Forlaget ertlasrek det for
tennnelig liqegnldigt, at der »i Ny
oq Nce ndtonnner hos Gyldendal
en moderne Bog, otn hvis moralske
Vasrdi man jo meget godt kan førei
en hidsig Tiipnt Bageh der af neg
le anses for niasdelige og nmokalsle,’
betragtes nentlig as andre sont blotj
»in-me ag trifte«. !
; Tette er, sont man let fer, et nie-!
iget maskleligt Forivar. Her er Tale(
Tom det vigtiae SpsrgsmaaL hear-J
vidt forflellige Aandspredutter fral
zdet Gyldendalfte Forlag bør henkegs
ines til Smndlitteratnren Profes
j sorszitergaard ndtaler ikke ielv nogen
jMening am Sagen: hatt ntjes med
jat henvise til, at nogle nienek eet
jog andre et andet. Naat han tiet
Inetov om tdovedspskgstnaalet, saa
let det vel itke af Menneskeftygt;
det bsk man itke mistænke ham for:
han siger ja ielv, at han .,ftaak il
ldenne Sag sont i enhver anden
Ifuldlcnnmen ,,uafl)ængig«. Grundenl
til bans Tat-sind i Realitetsspsrgss
sinaalet maa altiaa vanse Mangell
»paa Dmmelrast i laa Denn-enden
Eben fller fig ist i Stand til at dan
,ne sig en Meninq am Sagen. —
EDette er nu en fnldkommen Etlic;
LIM« Vesttdmhed er en ftor oq i
vote Tage altfor lieelden Dad. Neu
Nagasaki-Massenwi
MTOMMWPV
klare.anMdst
ÆMUII
US
i
f.
it
I
Z
F
t
fftt
ig
F
2l
hen i Beil-et Hvad der hster til
Smudslittekaturem kan bedjnmies
nd fra et gansle natutligt, objek
tivt, principielt Synspunkt; og forj
at danne sig en Meniug bekom, be
hsvek man heldigvis ikle at voere
DEsthctikek af Professionz man be
hsvek tun at vcere et jævnt dannet
Menneske med noget Kundskab til
og Ksærliqhed til den gode Littekas
tut.
Hvad er altsaa Sniudslitteratitr?
Det er en Afart, ensiarikntur af den
gode Litteratur, af den regte og
ædle Skønlittekatnt Og hvad er det
ejendommelige vcd denne Karita
tur? Det ligger i Navnet2 det ejen
dommelige ved Smnds er jo, at det
tilsøler, og naar det faar Lov til at
brede fig, virler det ftnittende og
formadnende. Den ædle og ægte
Stanlitteratur virker opflammende
oq begeiftrende paa de unges Fan
tatsiliv og Følelseszliv, sætter dem
store Mani, on oirker derigennem
forclsdlende paa hele Personliqheden
starikaturem Smndslittekaturen, til
iøler oq besniitter Fantaiilivet og
Felelseslivet og vieler derigennem
ovløsende ou forraadnende paa hele
Personligbedcn Oa hood dette har
at betyde for liele Follelivetg Sunds
bed og straft, det bnrde etlwert
tanikendis Mennesle lnnne indic.
Naar Born og nnge Mennesker føkst
lmr fanet deresJ Fantasiliv grundig
beiudlet gennem Zmndelitteratun
da er der sket en Mknndikade, sum
vil oite vcere afnørende i fordasrves
lig IlietninxL oa iom det, ielv under
de bedfte Forlmldmil Unsre nanilclint
lnslt at made Vod Una.
Med Hensyn til Zmnddlitteratn
-(-n—3 Vetannpelie knn der as ou til
fremkonnne en sit-regen Vnnskeligs
bed. Tet lan nemlia ike at en Vir
kelig Tinter tommer for Stade at
sitive singe-t, der er mer lnsilwqtet
Ined Snnidslittcmtnren on nasrmeft
vil virte i satnmc Reining sont den
ne Tet lnksnaer sann-ten med den
triste Fiendsqerninm at den betudes
line Tigter nteget godt lnn unsre et
rinko on tannsliat Meiji«-sie der
glommen iwad linn stnlder sit Folt
on siiq sein Her gasldek det for Fol
ket om at own- Vonaent on nennt-m
fine Kritik-re oq Anmeldere iige Or.
Tinte-ten et bokaerligt Ord: tlii selv
det itørfte Geni er dog til for Fol
lets Zkyld: Follet er ilte til for
Geniets Slnld Dei er imidlertid
ina beldigt, at ui i den foreliqaende
Situation belt lan se bokt im denne
Vanikelighed: tlii de Vogel-, der kla
qesss over lios det lityldendalske For
laa, er enten qnnske blottede for
Talent, eller Talentet er foa mikro
skopisk lille, at det for Fallet lau
vcere den ligegyldigfte Sag of Ver
den om det komme-r til Orde eller ei.
Gut-et til Siloqmo nyk stirkr.
Twigl)t, Jll.: A. Niclfen Blu,
LIE. Fiaarup sit-, Chr. Andeksen
sti: McNablk Jll.: J. E. sahn
fon Pö, Peter Jenseit Chr. Maurit
fen, W. Anderfen,« A· Kofoed. Pa
stor A. Rasmusscm J. M. Mol
lcr, ist. Magens-m J. P. Ander
fen, C. Eleuth-m M. stellen O.
Mogcsnsem Miss C. Moqensen, hver
·2:Mifs A. AndersmL Miss M. An
derscn, hver Löc: Mifs M. Hausen
50c. Hiertelig Tak.
P. H. Linden
M Mede ft- Japan-diskut
med MidswnmaneWinthek og Niet
fen nnd Familie, samt en Gruppe
yngre oq ekldte Japan-sen
Trykt paa sint Mon, Mk
ilXU Sommer Pri- 25 Tau-.
Dalvdelen of Jndtcegten net Sal
get sont til Missionm
Dei-. Lili. Publ. onus-,
Gleis-. Nest-.
Ny LommebibeL
Det danske Bibelseifkabs lldgaoe
poa Jndicwnpir med ny Oversættelke
of det nye Jesus-lenke indbunden i
Tyikland specielt for os i Wes
sblsdt Qverfaldshind. En særdetes
klemmt osg holdbak Bog.
Brit RU)
Daniib Luth- PUU conse
Vlaik. Rein-.