. cLandsliyliörnene
Af Z. s. lnsemenn
NYTlesROMAN l ARE DELB.
Worts-U
,,Men det er jo lutn mig og iklce Isrølcen Mariens-,
der snttklrer om dit gode Biene-, Magnusl ver du kun
noligl det sltnl du iltke tage dig saa nærl — med Frie
riet var det kun min spng" —
Brødrene gilt nu fra Bordet, under nogle smaa,
sodmodige Drillerier, og torlod spisæalen Sundby rejs
Its gis ogsaaz men lian ledte efter sin Hat og ble til
bage. Kamilla saa en usædvanlig Bevægelse i bang An
Iigt og studsede. Hun merkede, at lian maatte have no
set vigtigt at taie med hende orn alene En let Rødrne
fo’r plndselig over bendes Kinder; nun hjlste liam
lustig, for at bortfjerne Zig. Hun syntes dog ubestemt,
om linn vilde gaa eller blive — inen blev og satte sig
rolig i en stol ved et Haandarbejde.
SJETTE KAPITEL
F
Z
saa snart Sundby var ene med Grevinde Kamilla.
ruhe iran bende Vilhelrnines Brev tilbage og betragtede
liende med et stille, gennemtrængende Blilc. Han pegede
pas det sted i Brevet, hvor der taltes orn hendes enlige
III-n .,«l’ilgiv!" — sagde han —- ,,jeg læste vist et Ord
mer« end jeg sltulde. Jeg ser paa Dem, at livad der
berører Dem Zelt-. ilclte var bestemt for andre. Jeg saa
dog ilclte. orn det var et spørgsmaal eller blot et Ud—
rast-« —
»Det Lan aldrig blive noget spørgsmaah lciere
sundby!" —- svarede Kamilla med forhøjet Rødme;
tnen i hendes Blilt og Aasyn var der stille Ro. —- ,.Jeg
køler rnig ilclce korladt i Verden, uagtet jeg er henvist
til et noget akaondret Liv. Jeg bar kundet, livad jeg
Hgte — Fredl"
»Mer end Pred, tedle Veninde!« —- afbrød Sond
hzs med Indeknghed —- »himmcisk cis-de — skod dekr
,,Ogsaa det Mr jeg Zige, jeg bar fundet" — svarede
hart stille — »saaledes vorn klimmelglæden her lian kin
des — sorn Genslcin i Gaadespejlet —- og udstylclcet —
lselt Lan vi dog kun eje dens Betingelse — Freden·»
»Den-ed mener De ikke nogen kold, død Resigna
tions-Ro! —- bin stoislce HedningedyC som De en Gang
delte schillers Begejstring for —- den er De lylclcelig
kommen ud over» —
»Ja velk der er meget, man maa nd over, selv af
hvad der prises sorn stort ng aandrigt, før man ser. at
den største og rigeste Aand er den, der eman kan svteve
over etlivert Kaos og bringe Fylde i vor egen og al Ver«
dens Tomhed Jeg priser nu netop min Ulylclce, som rnin
Itørste Lyklcr. lcære Ven!" — vedblev Kamilla efter et
liIle Ophold. — »Uden den Forsrnædelse, jeg iklte vil
nevne, hin-de jeg vist aldrig løsrevet mig fra den wie
Glimrnerverden, jeg fra min Barndom havdc levet mig
ind i. Der var en Tid, da jeg mantte bemærlces og be
undres, for at falle rnin "l«ilvterelse. Talc for Deres Vinlc
og spildte Rand den Gangl Der maatte en strengere
Lærernester til. — Jeg rnaatte en Tid ligesom migte
Ille Menneslcer, for at finde Gud og rnig selv —- og
Mennesltene igen lslnsornheden i hine Aars Eremitliv
ved Tøplim hos den here, døve Tante og den stumme
Tjenestepige, var mig lige saa nødvendjg som velgøs
rende.,,
Hirn rejste sig og gjorde Mine til at gan.
»An-ad De der eigen bringer mig til at ttenlce pas
for nye Erernit, vor ktnkltels Turnbeboet bist paa
Klinten" —- tog sundby nu hastig Ordet og bad hende
dvcle et Øjeblik. idet linn su, lnm vilde have Talen sk
brudt otn bende seh-. —- »Han bar virltelig hakt et
Tondiedeliv i en Ide Glimtnerverden at udrive sig kra.
Nin Jana-er et stort Verdenslcaos i ein sjcl, sont den
stehende And, der even-er over den, maa bringe Fylde
i. Heu lin en Lidenskabs-Karnp at ges igennetm sotn
Dere- tnildere Natur bar været befriet kor."
»Im-der De lau-V —- spnrgte Kaniills og stud
Iede. —- »De tsler med san wegen Deltagelse otn darn.
De nnser hsm altm iklte kor en lunekuld Gek, der lttIn
jsger after Rom-mit i en nrornsntislt «l’id, eller en By
roniaaer, der leg-er med den store Verdengsmerte, sorn
ingen Kerriltstur as sønderrevetlied dog kan tilintet
steP
»Nej l" — svtrede stinde — »der er sandhed og
Alvor i html stvettd"
»Seit vil jeg de heller ikke tro, lian list-er til de
sennernkleltterte Hoveder, der kormelig øve sig i Ruelse
og filosotisk vil udvikle syndsbevidstheclen efter et sy
stem. som det nn jo hist og lier er blevet Mode; men
er det dog iltke en slcjult Forfxngelighecl i Gran-len.
der hat bragt heim pazt den Grille at søgesnsnmheden pas
en Munde, der dog gsr en smule Opsigt?"
Jeg kender binn« — spart-de stinde ·- »og jeg
either hatt-. Oai nun er ganslce tri for den Fort-kugelig
ben. lust, Iorn Kommen leun lmm nd over ved en lwgt
dybere stoltlied —- det er jeg vel iltlte gen-ice vie pas;
dos jol det Inst jes tro. Den Lislenslkatx der list Uran
niserzt hun. link ser knkltket nan- stoltlred Hsn stut
nv ydtnyket for stg selv og get tillxagts til sit Bannlornsi
liv og eine Eventyrdrflnrne mn en Sturlied og Herligs
bed. der var rner Stadt-ed i. end livnr ban grelx est-r.
Isd Ille sine kvrvlldelier er tun sn herlig Natur.
Id- som sent-eilte os Kanonen-; men lisn lisr veret
It wd It kn- tll Grunde. De header os yncier its-n
es- -—- der er var dir-. tu ist-Si sonandae Anton
suchst-«
»Du mode mls ved dem Ord. les an liest-« —
IdM csmills —- »-tnkkels Lsre Antonl tu kamt-er
In m- her tin-se san m Pia-stiliva snssti soean Vin
I. for tt Is- llvile ps- eu Untat -«- Nur De set
— tu MI- ltw hie-stellst - as nur De ken. st
sss tm- yd sc den stral- smälet Uns- rast-mi
— Miit- hek sitt tmälss Ist In liming
— IIW -- Mksjsds Als-Ists It M
U-«tssstmsckt MUWJIMP
M II III In - Do M — CI M
M
end-ni, Grevindel De her ilcke gennemset hern, som
jeg. Hen her eldtig tenlct pee et spille nogen roman
tisk ellet bemmeligliedsknld Rolle. Hen sktev mig et
oprigtigt Bekendelsesbrev til fte London og hed mig om
et tet ensomt Fristed het, til lien havde semlet sig og
Lande tele med noget Menneslce i sit Feedkelend — og
jeg velgte det Fristed, der nu skjulet hem. At en stor
Bedrikt-Tid her et tat-et ben, medens lien her ledet sig
slæbe om som en eendelig Fenge, i en enden Verdenss
del —- det et nu ogsee noget, hen skemmek sig over,
som et Lendskorrædeki Jeg her vekslet klete Breve
med liemz men føkst i Morgen slcel jeg se hem, near jeg
kommer ene pee min Hjemvej i liens N est-lied. De sltel
se mig eller here kte mig, neer jeg ken sige Dem met-»
og meeslce noget Tresteligere om voi- lcæte Anton. Heng:
Liv og Fremtid liggek mig i liøj Grad pee Hjertet." l
stinde tog nn Afslced med cemille og gilt til sit
feste Gesteltemmet pee Høgliolm, i den Fløj, Grev
Megnus selv beboede, og bvot den eltid vellcomne Gee
steven nu i et Pet Dege lievde levet samtnen med begge
Brødrene, ligesom pee deres Reisen
Det ver sjeldent, stinde ver tte hele Dege bot-te
fre sit Hjem. Hans Virlcsomlied i Kirlcen og Menighe—
den udtyldte næsten genslce hens Tid. Det peetesnlstte
Besøg bos Anton og Forebyggelse ei etlivett endet Be
søg ver denne Geng en Hovedgtund til det forleengede
Opliold pae Høgholm
Næste Morgen tidlig red sundby ud gennem den
gemle, hvælvede Port. klen see tilbage til cemilles
og de unge Grevers Vinduer. Allevegne vare Rulleger
dinerne endnu nedrullede. Hen hevde teget Afslced
med dem alle om Aktenen. Dei- ver endnu ingen ef
dem oppe.
sundby lievde ilclte lengt lijem. Det ver liens sogne—
ltirke, men kunde se gennem Borgporten. Denne Deg
blev liens Hjemvej dog lang. Til Teemet paa Klinten
lievde lien en betydelig 0mvej, og der ver edslcillige
fettige og syge i liens Annelcs. som hen semme Deg vil
de beste-ge Hen red stille gennem den smulclce Port
Veelving De store Porthunde kendte liem godt; de lo
grede ad liem og gøede ils-im Ren ver en jævnlig Orest
pee Høgholm —- l den sidste Tid lcom hen dog i Rege
len kun een Gang om Ugen. Hans hyppige Besøg hav
de givet Anledning til det Rygte. at hen ver hemmelig
forlovet med Grevinde strehl og formodentlig snert
skulde ægte den Unge. smulcke Enke. De hevde kendt
hinanden nøje førend Grev Strahls Død — mumledes
der om —- og nu kunde Grevinden meeslce nolc, trods
Adelslceliet og den medkødte Fornemhed, beicvemme sig
til et ombytte det korhedte tydslce Stteelenevn med en
lyltlcelig Præstemadems besltedne Titel. Det Ugtundede
i dette. for cemille isæt ubehegelige. Rygte tkoede
Sundliy lcun ved sine sjeldnere Besøg at kunne godtgøre
—— llan teil pee en høj, sort liest. som lien bevde etc-et
tet til et gee i see stærlc en Slcridtgeng, et den gilt sin
Mil i "l’imen, uden at lien beliøvede et tøre den« Hen
kunde liengive sig uforstyrret til sine lenken selv med
en Bog i Heenden, under dette ensformige Ridt. Hvo
der see den høje. enselige Sitilklcelse i den tret kneppede,
sorte Frekke, med den sorte Fløjels Rejseliue, seeledes
fide lien ed Vejen, stendsede nvillceerlig og bettegtede
hem metl mer end elmindelig Deltegelse Der ver, ister
Zielen lien ver lileven Priest, kommen en Mildlied i liens
strenge. alvotlige Ansigt og et Udtrylc ef Kerliglied i
hele liens Væsem som Sjelden fortejlede sin Virlcning
pee nogen, der see bem.
Vejen til Klinten køtte liam om ed en enlig Slcov
strzelcning ved Fjorden· solen ver nylig steeet op og
gennembrød nu Teegesløret, som nylig lievde slcjult
beede skov og Fjord. Det herlige Lendskeb viste sig
nu selv pee denne Aetstid i en slcøn slcilclcelse. sundby
believede iltlke her lecnget et give Agt pee Hin Rest, see
snekt den vidste, livillcen Vej den skulde kølge Hens
Tenlter fløj enekt tilbege til Hfgliolm og dens here Be
boete, snett komd til Anton, eom lien teenkte meget og
lienge peez men Tenlcetne veodte dog okte tilbege til
de Vennek, lien nu mod scdvene i to Dege bei-de set.
klen gltedede sig over de unge Grevers btodetlige sem
liv og den jun-ne Codmodiglied, der gjotde dem elek
veetdige, med eile deres Menglet. Den Reslclied og Dyg—
tiglied, de lievde legt kok Degen i Krigeeekene, bevde
set dem i Agtelse, og den Begejstking, de lievcle delt
med hele Folket, lievde udviltlet det bedste og sdleste
i dete- Netuk. Det Fiedtelendssind, de ved alle heil-ig
liedet ndvlste, ver elmindelig peeslcønnet Det smulclte
Forliold de stod i til deres Festebønden sotn de nylig
pee de elletbilligste Vilkeek hevde givet Velget mellem
Arvefieste og selvejendom, ver en glkdelig Fragt et«
del-es Retkiekdigliedskølelse og Fkihedseind sundby nüt
kede, neet lien ttenlcte pee dem, og fendt ikke den Tid
Spildt, hvori lien hevde veret der-es Hovmester.
Pee cemilla tkknlcte lien med en kjlelse, som den
nu lcnn vilde kelde Venslteb, men som dog hevde et
Anstrøg et« Rotnentilt, der gjorde liem de ’l’imer, hen see
dende. til de ekenneste Lyspunlttek i hens Liv. Hen
lau-de end-m iklte fyldt sit tyttetyvende Aet. Det lum
de vel ei og til totekomtne bem, som den Lideiiglceli.
der tot ti Aet- siden bevde met-tret bein, og som lien
Im tkoede drinnen dog ved enkelte Lejliglieder vilde
blaue op igen; men see tienltte lien pee —- lived lieui
ver werdet-ist om et Camilla dog eldkig bevde deli«
tlcniie Lidensktlh og et lieudes erd og Lylcke nn ogsen
totdtede et vide hem. sokn tin-i splte sig seit-. »ud
over-« tl tkedlsg l-iclensltel-sliglied· ;
..l-Itnl" — segde ben nu ved sig selv — not-l del
Usnd og Kvlnde sltlkig kenne sgte og elsks litntadems
ndm It Jotdbnnden i o- brydek nd in en ek sldetne ?"i
i- Hsn tiede nylig legt en sog et iin Wie-. Mem-z
flehe Unsrer-inmitten sein sj ri tut-de givet en siegs;
koste-Ueb- n en helvkmäslst Mlvbsmdsels sk- eins
lidensäebelige llnxsdosh Den Ko og Iclstshsd i Rettig l
titles-Just hetntWefdenmsdle menz
liklswiehellg lustige sie-L Its l jin Unsdots M op
isle as cost-ims. neu ou VI- sontymä Its-o et Ge
UII l hist CMO M UMIMI III-i tut oktk
IIW tot-M. Vettqidmophltttssetgns
WUW m h MI- Its-I a- -- "
..--—-t W
det ham mer end magislce Ord: beger intet —- slet in
tet —- og du bar Fredl"
ldet Simde nu saa ud over den sulhelyste Fjord
og glædede sig ved den stille skønlied, cler laa udbkedt
over Landskabet, fløj hans Tanlcer til Fortid og Frem
tld. Han tænlcte ogsaa med dyb Ali-or ug ikke uden
Uro paa Fædrelandets Øjeblilclcelige Tilstantl «l’ilbage
sangen i Tidens store Bevægelser var ham Forbud paa
sen voldsotn Standsning i de store Kræfters Udvilcling
og de allervoldsomste Verdensrystelser i en kjernere
Fremticl. Han saa ingen Ende paa Kampen. Det var
hatt-, som de store Verdensaands-1deer, med FrihedensT
og Follcenaturernes Magter, altid vilde forndgribe, livad
de maa hige efter, og ser bestride Nødvendigheden i
Menneslceslægtens historislce Udviklingsgang. Han tænks
te paa sit slcrift om statsideens For-hold til Frilied og
Follceliv, som aldrig var blevet sluttet, og som lian al
deles havde lagt til Side fra den Dag, han blev Præst·
Hans- lslaand for nu til hans Brystlomme, og lian frem
tog et Bkev, lian for flere Uger siden havde modtaget,
Inen endnu iklce besvaret, Det var fra en fordurns sko
lelcammerat, som nu oplioldt sig i Hovedstaden og med
største lver var jnde i den politislce Bevægelse. »Er
det muligt" — slcrev lian — »at nogen Danslc, der hat
M Fædreland kært, i denne Tid kan agte paa Livets
daglige sysler —- paa filistrøse Embedsforretningek —
om det ogsaa er paa at prælte og krelse sjæle, som I
kaldcr det? smaaligt og jammerligt er det dog altsam
men, naak man tænlcer paa, at nu et Par Diplomater og
et Pennestrøg slcal afgøre, orn vi er købte eller solgte,
om vi slcal viere et Follc bereitet- eller ilcke. — Korn
herinrll shin tall raab! Du liar Follcet og Frihede11(
(
l
lcær — dct ved jeg —- du bar baade Kundslcaberne og
Talcgaisen Krig er mit Løsenl Krig mod alle Magter
—- mod hele Europa — mod alle Verdensdele — mod
vor llerre selv, hvis han er uretkætdig og nægter os vor
gabenbare Ret! Kast Priestelcjolen ak, hvis den hindrer
dig i at være Menneske og dansk Bot-geil — Krig være
vort Løsenl Modstand til det yderste, med Pen og med
Mund, men Haand og med sværd, hvis det beliøvesl
Kamp mod enhver saakaldt NødvendiglietL der vil kue
Sanclliecl og Ret! Bort med alt andetl — dort med Kri
stendommen selv, livis den gør os til Traelle!"
Sundby rystede paa Hovedet med et vemodigt Smil
og gemte Brevet. Han tog et andet frem. Det varl
skrevet paa ltalienslc og dateret fra et Fængsel i Roml
lcort efter stadens sidste Erobring af de Franslce.
»Alvorsmand fra Norden!« — stod der — ,,endnu
et Ord i denne Verden, kør jeg tier for evig! steneni
toller tilbagc —— sisyphus ligger saaret og træt —- Pa
ven vencler tilbage —- Afgudstronen oprejses igen. selv
den franske Republilc valcler — Despotiet liar knust os
med clens Vaaben. Du havde Ret, Mand fra Nordenl
den Frihed, jeg har kakmpet for, blev en større Træl
dom. Forbandelse over Verden og den Djævel, der re
gercr den! Mit sidste Ord er sagt. —- Jeg kalder mig.
aldrig mer Speranzal"
Deite fortvivlerle Brev var lialv opslidt i hans Lom
me. Der var i Foraaret bragt ham ved en danslc rejsen
de, som liavde modtaget det i Rom at« en døende Italie
ner blandt de fangne Republikanere, der havde været
med at forsvare Rom mod de Franske. Den unge Mands
ligblege Ansigt, med det kulsorte Haar og Øjenbryn,
liade ved sin slcønhed og til Vanvid grænsende Vildhed
forbavset en tejsende. Ist tredie Brev var faldet sand
by i Haanden; dets Omslag varsprydet med Oliegrenel
og Dust-· Det var et ,,01ieblad" fra de saalcaldtej
»Fredsvenner" i England med fromme Opkordkinget til«
at modsætte Sig enhvek Kris, følgelig ogsaa Forsvars
krigen og al Modstand mod Oprør eller Vold.
Han dtog et dybt sulc. Han rev alle tre Breve il
styklcer og lod Papirsstylclceme flyve lien som matte
Sommetkugle, over den krusede Fjord Han saa dem
falde ned i Bølgerne og foksvinde· »Forvildede Psylce-·
beim til Hobel" — sagde han — »De bliver kun til for
at blive til Leg for Elementeme. Men der gaar en usyn
lig Hei-te over det Kav, som opsluger dem !"
Acri fortsatte stille og alvorlig sin Vej. Endelig
naaede lmn det garnle Taarn paa sand—l(linten. Han
steg ak Hesten og bankede paa den nye, lulckede Portz
den asbnedes stralcs. Den engelslce Tjener tog mod
hatte liest og pegede paa en Trappe, der kørte op til
den beboelige Del ak Tanne-L
Hinter bankede i sundbys Bryst. Hans Aasyn varl
lilevet msrkt og uroligt. Han gilt langsomt op ad Trap-«
pen. th koldede sine Hænder sotn i en stille III-n.l
Haus Ansigt blev atter roligt og lyst. Han aabnede Dis
ren til et lille Kammer og traadte ind.
sYVENDE KAPITEL
Ved et asbent Bucvindue i det gamle Tun-kam
met stod en temmelig høj, ung Mond og m nd over
Fjokdew Han bar en møtk chdes Mantis-ritt Et
lille klod Aue skjulte htm- Isse; men en tig Fylde ak
brave, Mist-de Haar bang ned over bang Nakke og
skoldke Heu venclte Dis ved Lyden of den knirkende«
Ost-. Hans Ansigt Rom den-ed i skyggez men sundby
Lenkendte dog stkaks Antonlcnudsens skonne rette-Gan
fotmek og clet Its-te blege AnsigL san blev et Øjeblik
Esset-do tsvs og udbkedte sfne Atme.
,.sumlbyt" —- udbkod Anton ·og styktcde sig mcd
uWug Hauskwa um nun-u p-« cis- vix-. san-'
V-, IMI Ast-ist lyste i riet Ihm ludtwngsade sollym
sktsr In gen-ichs legyclelse of den want-m
Inmäo Milch-C hvokmsd cis tm titu- m lang en
ZM sinkt-de hin-min- i dek- AM ckws swckby
Ein dirs-soc Ven Inn M clsu Knab-oh der meet sit
JJW sie-ne til sofo. Den m holvgkjalt sc si
gt II Nod-n ko- ciet Ulls M tot-on states lot
Uka ft- Antom Dank-as vecl sitt-n If thea
MDIUIIM out et hol-Meeres Akt used Noch-.
Jq Is. on hu sehejoo its-. W Amor-P «
sqth W —- ..os ou bereits-s Ist-. st- aats a- Im
—Wsslsinmsaast.dmäqugwcusz
MRMUIMWIDUM Votum-es
W
sLandsmænC for dsine egne smertelige Tanlceki Jeg ves
du var en aandelig Fange. —- Jes verl, du var sont es
»forvandlet Eventyrlielt i Tryllerindens Vole os itan
Telv mistet Villielcraften til at ldsrive dis. Hun var sit
»Moderg Datter, Skrev du« —
» »Ja, det xar liun —- clet var hun!" — udbrød An
Iton — ,.lcun skønnere uimodstaaeligete, aandrigere «
sRenlieden seh-, paa en Maade —- og dog"
,,Hvor1e(1es?" —- afbrød stinde liam og studsekle
l— for Alvor sædeligP trods det vistnok fine og um
tiøse Koketteri, jeg dog ogsaa var Vidne til« —
»Hun overskred aldrig en vie crænse" —- vecllslev
Anton, og bans blege Kinder blussede. — ,,Med al den«
des Kunst og Forstillelse. naar hun legede med Mini
denes ijkle —- med al hendes Unatur og den mageløsee
Foragt for Sxmdhed, veg hun dog aldrig et skridt srzk
det Princip, hun ogsaa kun syntes at spøge med: —
hendes Nonneliv i Knnstens Afgudstjeneste var Alvokc
»Der forbavser migl" —
»Du vil endnu Tiere forbavses, naar jeg siger dis,
at denne fine, altid yndige Kolcette, denne udmærkede
Kunstnerinde, denne rigt begavede skønslied, som selv es
solcrates vilde have dvælet hos med Velbeliag, ikke
blot var den reneste, den hvisdeste Paradislillie, m
nogen sinde blomstrede paa Overfladen af et Giktsvælz
men ser et slags oversandseligt Væsen i al sin Yppis—
bed. En heilig Vesta var hun i sit Levnet, smykket med
alle Elslcovgudindens Tillokkelse, med alle Gratieri
Ynde. —- Med den livligste Bevægeliglied i sind ok
Lune — med sin fuldendte, kortryllende Hebeslciklcelstz
var hun en Pygmaleonsstøtte af iskoldt Marmor — os
jeg — jeg var den forblindede Tilbeder, der maatte
beundre et slcønt Blendværk, uden Menneslcenatur, meo
med en Guddoms laante Højshed og Aand" —
..En større Mast, end nogen Afguds, befriede dig
dog fra Pygmaleons skæbnel" —- afbrød sundby han
— .,Marmorgudinden blev aldrig din — Fortryllelaeu
opløstes" —
»Ja, den opløstes til sidst at en mægtigere Haand
i den Nemesis-slciklcelse, vi oft-e kalde Hændelse ellet
Tilfxelde" —- vedblev Anton —- ,,og Mr nu, hvad jeg
ilclce liar slcrevet om eller aabenbaret for noget Men
neslcet —- De to Aar var udløbne, livori jeg havde kot
pligtet mig til at rejse om med de snilde, kostbegavede
søskende fra stad til stad i den nye Verden, sorn des
blindede sangfugl, der skulde kløjte og synge dem rigr.
Vor Kontrakt var udløben. Jeg følte rnig et Øjeblik kri.
Jeg var ikke længer den lcøbte og selvsolgte slave. To
Aar af mit Liv havde jeg bortsolgt for et Blilc s
liendes Øjne, for et smil af hendes Mund. Guldet, der
fulgte med, var for mig intet. Men spontani var punkt
lig. Han udbetalte mig nøjcgtig den betydelige san-,
der tilkom mig. Den blev stralcs afsendt til den Lon
doner-Banlc og silcret mig lige saa trygt, som dere
egen. De var nu rige. Jeg var ogsaa rig og uafhaengis
for min Levetid. Jeg sarnlede al min Kraft for at lis
rive mig. skibet laa sejlklart, som slculde køre mig til
liage til Europa. Hun og Brocleren vilde blive i den nye
Ver-den. lleres Rigdom var dem intet, efter den stor
amerilcanslce Maalestok ; den maatte mange Gange kor
dobles i dette Guldets Fædreland, kør de vilde korlsde
det og nyde deres Rigdom med fyrstelig Glans i Ento
pa. Afslcedsdagen var kommen. Mine sager skulde brin
ges om Bord· Jeg bavde taget Afslced med dem i vort
Hotel i Boston. Jeg var stærlct bevæget; men mit kor
sæt var f18t. Jeg maatte. jeg vilde løsrive rnig —- fdr
jeg gilc til Grunde i et Tantalns—Forhold, der aldris
lod til at skulle forandres. Spontani syntes nødig at ville
miste mig. Han havde forgæves udtømt sin Veltalenlietx
for at hoolde mig tilbage og forny Kontralcten paa et
Par Aar til. Fioribellas skønne Øjne Svømmede i Tas
rer. Hun ralcte mig Haanden til Afslced endnu en Ganz
og der var et Utltrylc i hendes Blilc, som er mig ukors
glemmeligt. — ,,Lev da vel for evig, guddommelize
sangkugl!" —- sagde lnm med et slcælmsle, ironisksiniL
medens Taarerne randt ned ad de dejlige Kinder —
»flyv over Havet is glem osl — Tænk dog endnu es
Gang paa Fioribel la naar De er en velliavende Borg-k
mand i Deres vilde Norden livor der sagtens ga
Bjørne om paa Gaderne og tuder — naar De liar lejls
Herregaarden og opsøgt Dem en trind og buslig Mag-l
—- tænlc saa paa mig ved Bryllupsbordet og drik mi
skaal i M jød eller surt ØL som Dei-es tapre Fædrel Des
vil jeg dog sige Dem, signor Antoniol" —- tilkøjede
hun med et af sine uimodstaaelige Blilk og et lille let
Haandtrylc — »sltulde nogen Mand i Verden bleven
karlig for mit frie Kunstnerliv og Inin sjæls salighed
—- slculde nogen fristet mig til at glemme mit Print-is
som Kunstnerinde, og selv Eden. jeg tilsvor rnin døende
Moder —- slculde noget Menneslte bragt mig til at bryde
mit frivillige Nonneløkte, sorn Abbedisse i Kur-Sten
hellige Kloster — saa — ja gør knn store Øjne. kor
føriglte Menneskel — saa skulde det viere Dem" —
»0pgiv det unaturlige Principl -—- glem den ugyl
dige Ed! —- bryd det kantastislce Nonneløfte. Fiorihek
lal« — ndbtød jeg nu afsindig —- ..lov mig at ttrnkt
der-paa. uslen spøg og spot! —- og jeg bliver et As
endnu —- Jeg bliver to Aar endnu. naar De giver mi
Haand derpaasp —
..Det vil jeg lon- Dem. men mer heller iltlte. unojs
Somme!" —- svnrcscle Pinsilielln og overlod mig sin nyde
lich Hei-nd. com jssxz wimlende trylckede til mine Lieben
..lc0m meil Kontrahen. sirnslerl linn bliverl" —
hørte jeg henilis nslhrvile med Jubel. Verden lsb mä
meil mig —- jea tumleele lien til et Bord. — Jeg W
iklce geh-. hvnd ieq gjorkle Jeg litvde en Pen i III-du
—- spoptani lmwle clyppet den og last den Its-III
Kontrah. belt mit-Irdiqu for rnlg —- Jes kjlts III
ldellag list-nnd pas min skuldet — et Penw - II
Nun stod den-miet- spontsni grei- Wtet used .
bewertet-de smil Jek splte et Xys III Mit Pius- .
Finrilsellnp vestalislce Lieber og —- IOI m shsss II
—- jek var den Nan Nsttskssl iskty Cis M l It U
Aar All mn km stsd til stId i bis Csldets VM
med rnlns heller-Ists cos- st Mit- os syst ds- W
fix-N
(II—)