»Yanl’lceren«,
II ngtlig Nyhevss oh Oplyss
nlngsblad for det haust Fell
i Amerika,
speiset at
DANISH LUTII. PUBL. kloUsL
shtty Rede.
«Isusmu«« abgact hvet Tirsbag og Ftedag
Pris sk. Zugang.
It Jst-stehe States Il .50. Udlanbet UQO
sladst males i Fotstud.
UND Bett-links, Adressesokandring og
siedet aagaaenbe Bladet adtesiekesc
DAleH LUTFL PUBL. IIOUSE.
Plain Nebe.
,
sledaktsn A. M. Indes-fett
slle Vldrag til ,,Tansteren«s Jndhold:
IMllnger, Konelvondancet og Aktilles
If Mr Ist, Indes abkesfeten
A. M. Indessen, Blatt, Rebr.
Enteted at Blsik Postoktico us second
plus matten
Asvottlslng Ratt-s made known upon
sppllostiom
Z Illfclde as Ukegelmæssigheder veo
Msoqellen beves man kluge til det siedlige
IesV-seh Skulde det ille hjclph bede
Itms beuvende sig til ,,Tsnsleren«s
W.
Nur Læletne henvender ftg til Fell, der
IvettererlBlabet,enten m at lobe hos dem
esetfot at lau Lplysningom det avettetede,
W De altld omtale, at Te fua Arm-title
Utlctet i bette Mad. Det vil vake til gen
Ists Nym.
-
Der er Mennesker, fom menek, at
de unge maa saa deres «wild outs«
(-vild Havre): men baade de, som
mener fanledes, og de unge selv gør
klogt i at mindes. at »hvad et Men
neske saar, det skal hcm ogsaa høste.«
Naar Kristne bliver lige saa nids
kære for at faa de rette Grænfer sat
for Kristi Rige, som de nu er bange
for, at en fremmed Nation skal faa
en Fod af detesLandonsraade saa
vil der fke mærkelige Forandringer
iVerdensGeogmfi. Men menneskelia
Selvifkhed er en Hindring for Mis
sionerz -3:-r.k-,·-«s.g ,Tbe Luth.«
Den ftørste Mond er den, som
med uovervindelig Veslutning væls
get det Rette, som modstaar de svæs
reste Fristelfer indenfra og udenfra,
som bcerer de tungefte Vyrder frimoi
dist, lom er rolig under Storm og
uden Frygt under Modgang og For
agt, hvis Stolen paa Sandbed, paa
Dyd, paa Gud aldrig lvigter. —
W. E. Channing.
United States Steel Corporation
hat ordret, at Arbejdet i dens Fa
brikker fkal ordnes fauledes, at Son
dagsarbejde reduceres til et Mini
mum. Bladenes Veretninger derom
ladet forstaa at næsten alt Arbejde
med Undtagelfe af Operationen af
sallastOvnen kan ophsre — Chi.
G N. W. Jernbane siges at have nd
ftedt en lignende Ordre til at suspen
dere al Sandagzatbeide san vidtH
muligt . !
Bewdningea af at læse gvd Oft-J
tekawr ftemgaar of fslgende Stil-H
fcelde: Et ungt Menneske forbrjd fig«
II blev kostet i Fængfel Han var!
deutlig oplyst. Men i Fængselet fis
han kun udvalgt god Læsning. Gan
sik han ikke alene Smag for god
Littetatun men han beanndte lelv at
strive for ei Blut-, Fangerne udgav.
Da han kom ud, begyndte han at
Mo for et andet Blei-, og de! glor
de hem san godt, at Redaktsren mep
pe kunde tro, at han ler havde stre
MM.NuerhanBladetsbet-ste
Reden-r
I De 500 uye Helden.
Ethvert Blad vil jo gerne have-·
mange Holdere eller Abonnenter. Det«
har en dobbelt Grund.
For det ftkste kostet det meget at
udgive et Blad, iaa det maa have et
ganike stort Antal Holdere, derfomq
Jndtcegt skal svare til Udgift. 1
Og dersom et Blad virkelig har
et godt Maal at arbejde hen imodj
saa ivil det ogsaa af denne Grund
gerne naa saa mange som muligt.
Disse Grunde for at tuske stor
Udbredelse har ,,Danskeren« tilfæls
les med mange andre Tidsskrifter.
Men nu angaaende de 500 nye
-«-Ooldere, som »ka.« vil prøve at
faa fsr Nytaar 1911 ønsker vi at
gsre opmcerkiom paa, at det ikke er
Redaktionen eller Forretningen, men
Kirkesamfundets A a r s m ø d e, der
har stillet Opgaven.
Og det er henitillet til dem, der
allerede holder Bladet, at samle de
500 nye Holdere Der er vel heller
ingen, der lettere fan gøre det.
Jmidlertid har ngaven Redak
tionens og Fortetningens hjertelige
SympatL «
Vi vil maaike have lidt at sige af
og til om den Sag men i Dag kun
een Tanke.
Naar Aarsmødet hat henftillet
det til Holderne at iamle flete ny,
saa maa den Foreftilling ligge has-»
ved, at hele Holderkredien eller LE
Jekredsen er et Kompagni i
Og det er vist rigtigt nok. Vorei
iJnteresfer er fælles. Enighed gsrs
stærk.
Det vilde være en vanikelig Op
igave for Fortetningen eller Redak
tionen alene at famle 500 ny Schon-.
nenter, og ikke mindre vanskeligt
.vilde det være for den enkelte
IHolder.
i Men kan vi Være enige om det,l
Isaa et Opgaven ikke saa vanfkelig at«
l lsfe. s- I
) ———·OO-—-—— I
i
Botgevlink.
» Det forekumtner stund0m, at siorez
Mænd har Gengangcre, det vil fixie
»at derfindes Mennesker, der lignedc
ldem saa slaaende, at en Form-Hing
jævnlig findet Zted.
Nylig stod her i Bladet en Notitgi
om sziongen af Englands »doub1c«,
der not til iidst Fels troedc im at
oære den rigtjge ziongc Monm
tanken osg -ligk)eden Hit· hain »Ur-Im
til Hovedet
Noget ganike ligiiende tildrog Hin
for en Tel Aar iiden i Hohe-nimm
thor der Var en Mand, der hat-de
den meft fordloiiende Liqinsd ined
Zaren as Russland, altiaa den nu
Værende gzars Faden Tenne Kein-r
aflagde hver Sommer et Iæiigerc
Beføg i Københaun hoits ijne Zoigeri
fortder og deroed bleo bank- Stif
kelse jo godt kendt af Folk i Vom
Nu skete det, at bans »Genqanaer«
en skøn Tag blev hiliet og hyldet
og honoreret paa Gaben som den
ægte Zar. Og han lod sig det saa
vel ,,gefalde«, at han lod Falk blive
i detes Fefltagelse, ligesom han
jævnlig sagte Gentagelset af sam
me Slags. Qg Stakkell til sidst blev
Tanken ogsaa ham for speist-: hoa
troede omsidet at være den veritable
Enehetiker over alle Nussere
Men nu er vi ved Punktet, hvor
til denne Jndledninq isten
J 7. Hefte af »Danske i Amerika«
findes to Portrætety der viser en
fast og uttolig Lighed med wende
navnkundige Memb.
Side 279 er et Portrcet as Ja
kob Godtfred Godtfreds
se n. Og det lignek i den Grad
John Ruskins Billet-O at nagt
Rasetid. Og i dette forholdsviö torte
Tidsrum lcegges i een Forstand
Grunden til den fenere Udvikling.
Dei er Tit-finden fom i den Aldek
er henvist alene til deres egen Kraft
og Karakterstyrke, idet de ingen har,
som forstaar dem, ellet som, naar
det behøves, kunde holde paa dem.
Derfor er der saa mange Tit-finden
fom i den Periode lider hemmeligt
Skibbrud, og i hvis Eksiftens alle
rede for Tredioekne saa manchrags
stumper bliver kendelige. — Store
Gerning at redde en ung Sjæll
Med Hensyn til Spørgsmaalet om
Muligheden af Planeten Mars’ Be
boelighed er der adskilligeLoekde, som
har de allerlyseste Udsyn. Og lad
det lige faa godt siges her, at denne
Tanke ikke i fjernefte Maade kan
vitkc hindrende eller hcemmende paa
Kristentroen. Der er nemlig mange
enfoldigsoprigtige Kriftne, fom be
tragtcr al Tale om den Sag. som
den pureste Ugudelighed Dog ganske
med Urette
Nogle Lærde bar troet at kunne
se et holt, sinkt, knnftigt sianalsyftem
paa den fjerne Klode De har- dset
hele kortlagt og bona-Unt. Senere hat
andre Astronomer, som raadede over
en endnu kraftigere Kikkert, bestemt
beendet at der flet ingen Kanaler
sindes paa Mars-, og ingen Atmos
fære og derfor intet Liv.
Een af dem, der tror paa Kana
lerne, hat begeistret udtalt, at det
sikkert snart vilde lykkes os at knune
sende Signaler til Mars og at faa
Signaler derfra —- og lauledes op
naa en gensidig Forftaaelfe. udvekss
le Tanker oa Idee-r ofo »Nam
bare det lykkes os at skelne det for
fte fivage Glimtsignal bekomm- faa
er Opgaven lost«, udtalte han.
Men dct kunde vift endda være et
Spskgsmaal Stet, at der virkelig
findes levendeVæsnet derovpel Set
at Vi kunde se deres Signalerl Hvor
dan skulde nogen gætte, hvad Me
ningen var dermed2
Tbi taq et Eksemvel De as
gnptiske Hieroalyf-Jnfkriutioner paa
de aamle Monumente-r kunde ingen«
tyde cllor gætte siq til for man fonds
den kostbare Rosette-Sten. fom gav«
Nonlen til bine hemmeliabedsfnldcY
Zfrifttcan ca de var so dog Sig-l
naler fra Vasfener som vi fclv, un-!
der samme- fnfifle For-hold Tom vi.
Miset og Pauk.
zlcoglc Atringcn Kisjser Wilhelmi
for noliq frcmførte om Bibelen i ene
Zantmlc nch den lutberske Gene
ralsuperintendent Stolte, hat vakt
Fornndrina boö en Tel af Pressan
Tet er imidlettid en gammel kendt.
Saa. at den tyske Kejser har beslasssi
tiget sig meget med Bibelen ——i sin
Tid benyttede han jo efter Sigende
en Oversættelfe of en af Vilh. Becksk
Postiller til de Gudstjenester, han«
under fine Reffer lod holde om Bord
paa Keifetskibet.
Overfot Generaliuperintendent
Stolte udtalte han bl. a. folgende:
»Jeg lcefer meget i Bibelen Den
ligger altid paa Bordet ved Siden as
min Seng, og jeg hat i den under-l
stkeget de Steder, fom har forekomi l
met miq at vscere de vigtigste. Jng
lan ikke forftaa, at der er saa mangel
Mennelker. fom oldqu beslæftigerz
sig med Guds Ord. Alle, der læserf
Evangeliet vil dog deri finde den
jasvne paa Oplevelfer bygaede Sand
hed. Hvoktedes vitde det for-origi·
ellersks bewe- vceret muligt for Wissen-;
dumnnsn at vaatmkks Verden det"
Preisa. den hat giort. Bibelen et for
mig en Kilde, as livikken ieg tier:
»Ur-oft oq Lns under Ængstelsernesj
Time-IS oq til den fsqek feq hen fots
at finde Trift. Jeg Met- Inig over-:
bevsst onmt mange fta Gud fra
sakdms Menmslker i vor Tid stier·
genas-n Livet vll um ftem tilTroen,«
oq at man-e filec Mlel after
Ind. Dei et but M es glædellge·
ved den W Its-. at W i den
Whoismueskstogs
UWUWsthe-M(
Monmouth-·
.,Jeg foræter,« angives neueren
«at have sagt, »fortrinsvis Bibelek
»bott til Katolikker.«
· «K-lnische Volks-Leitung« citeret
vKeiserens Ytring underOOetskriftem
I,,Kejseren somBihenotpoktsk-« og spi
« er til: »Denne Historie maa være
IOpipind Kejseten maa jo vide, at
jdet er forbudt Katoltkkerne at loeie
den luthekske Bibel, fom der her
«alene kein vcere Tale om.«
! Man hat scerlig ita konservativ
Eide paa alle Maader spgt at drage
«nejseren ind i EncyllikaStridm
Tet lonsewative Parti i Tny
land er joi en ikke tingeForlegenhed
I — bvilket ogsaa kom tydelig ftem
oed den store Protestforsamling i
Cirkus Busch forleden — idet det
vaa den ene Side er politisk allieret
med det katolske Centrum, paa den
anden Side staat som Reprcesentant
-for en ftor Del af Protestanterne
I Tet konservative »Richsbote« paa
sstaan at Kejseren skal have udtalt, at
EucyklikasStriden ikke but-de drages
ned i den politiske Sfære, men ene
on alene veere et konfessionelt
EpørgstnaaL der intet hat at gore
med Politik
» Om Kejser Wilhelm ikke har nd
talt sig sanledes, vilde det konserva
tioe Parti i hvert Fald anste, at han
Fiaode udtalt siq i den-ne Retiiinx1.
Jlt baode Keiferen oq det tnfke Zoll
sont Helhed meget nodig vil have en
Fornyelseaf ,,Au1turkampen« et ri
meligt not.
Keiferen ncetet fikkert med Hensnn
til dette Spørgsmaal endnu de sam
me Anskuelfer. fom han udtalte kort
efter sin Tronbeftiaelfe ved Aabnins
gen af den tyike Rigsdag:
..Jeg er glad ved at lægge Mærke
til, at den kirkeliae Lovgivning har
ordnet Statens Forhold til Katoliki
lerne og deres reliqiofe Overhoved
paa en Mande, der kan tilfredsftille
bque Partei-. Jeg fkal aøre mit bed
fte for at bevare den teligisse Fred.««
Keiieren hat imidlertid ikke nagen
let Stilling fom Proteltantilk Heksker
over et Nige indenfor hvis Ort-enter
der findes over 20 Millioner Katos
likketn
Oa han ønlker aabenbart helft,«:
at Paven sial undlade at kaste llige
Vrande fom den sidfte Encyklika Z
—-..-—-....-—.— i
«
I
I
Z
Stadium
Tor er iIIganugL der flyver sau«
højt
Som Lruen med fine Unger.
Ter er ingcn Ting, der skccrcr saa
dtøjt
Som tmdt Mumfkets TmmzIf F
Vi bar vist følt Sandheden af de«
to sidste Linie-r i, det gamle Ord.
Mere eller mindre bar vi alle oasrkt
inde under den Giststrøsm vi kalder
Stadder. og vi hat værct knuget
under den Himlpcløshed, man Ikoils
kaarligt Mer, fordi vi er under den
smilende Ondskab, som Eladderen
et. Vil vi tage haandfaft paa det. da
glider det ligesom bort imellemFings
tene paa os, dette: »Den sagde« og
»den habde sagt-' og »det var da nu
Meningen med det« osv. Og faa
vokser det opad og bølger det nedad,
og man fsler ingen Trang til et
haandfast Gren, men straks liqefom
gemtner det sig igen, fom det onde
alttd gemmer sig for Tags-lny
Sladder —- i det store og i det
fmaa.— begyndet altid med Mistili
lid. Man begonder med at soc-mode
onde Handlinget Man vil fort-inge
hvad der er fremragcsnde, man vil
dkage Manqlerne frem, og saa itsk
let man Kainsttangem at »flaai
ned«. Bi er alle saa tilbsfelige til ai,
bedemme et Menneske eftek denDom,I
andre fældet over hom- men det et«
en mudret Mlde at sfe af Vil vii
vikketig teeke et Meunkske at kenn-H
da stal vi get-e det genuem deswanv
hats feelder over andre Der tommer
uemlkg Mennesicts fande Natur-»
frem. Ja æcdre vi blivetn fo mere
Miqtige blivek vi med at himme
andre-, U filek nemliq, at der et
Imdeosqtvcttiqtfhstheefn
iska .Wtset« sah-I,
deute-»der ,
gen Gang hat vi ikke siddet med
Smil paa Lieben, naar Sladderens
giftige Pil hat vandret gennem
Stuen, og vi hat glemt den dybe
;Sorg, det hat bragt de Mennefker,
;der kom ind under Stadderm Der
er iGrånsen meget lidt Fotfkel paa
Bagdoskelle og S.ladder Bagvajkels
sen afskyder den giftige Pil bas Uln
Ryg, og SIaddeten tager Pilen op
»og trykker den med et venligt Smil
i mit Bryst. Menge mener, at det
er Venskabstjeneste Nej og tufinde
Gange nej. Det er langt smukkere
«af Vennen gennem sit Venskab gan
fle simpelt at afgive Vevis for, at
Folks Vagvofkelse ikke hat pacwirs
ket hom. Jeg kender manqe gode
«szem, lwor man ligefremsslke tau
ler, at der tales ilde om fraværende
Tet er de Hieni, der bycmer op. Gid
vi havde flere of dem. Egentlig but
de jo etlwert dannet Mennefke tage
sin Hat og gan, naar der tales ilde
om en fraværende Kvinde Men saa
maa det ogsaa stilles som en uvægers
lig For-bring til os, at vi ikke tror
pack Stadder om vore Venner. Fo
rer et alvorligt Mennefke en alvoks
lig Klage over vore Vennetx faa maa
vi fordre. at Klagen føres i bans
Værvcerelse Vi trcrnger netop soni
Mennefker foa liaardt til Sandbed
ber, for der brifter jo saa meqet for
os gennnn Tiden Misundelfe tren
der Gnilt i den enes Lie. og Smaa—
ligbed edelcquer den medfødte Gad
bed i den andens. Vi trcenger til at
bevor-e Troen paa Menneskevætdet
Og den vielger den gode Del, den
vaslqer Tw til Mennesker.
«Flkbl.«
Winde
i Jubilæumsfagen.
1 Altfna ngyndclfcsdagen den 10.
Juli i Fokbiudelse ntrd vore
Hsjmcsfeguddtjcncftkr.
2 Eubfkriptionsbsgek cr nn oms
fcudt til alle Meniqlpedcrnr.
3 Prwfterne, html-er vi- vil nijete
soc-klare Sagen- ftote Betydning
Agcnteu fclv ledc Subfkriptionss
nkbcfdct ellrt udpcge ca destil
fkikket Mund i hvet enkclt Me
nigheix
4 Lad os an alle tagt fat —·
gamce og unge, riqc og fattige
eftek Evne og med Glædr.
5 »Und vil det« —- »Vi kqu det«
—- Midletne, vi ein-, hat Her-—
ten girrt os.
6 qu os give Herren et start Tak
ossck for idætlighkdsofrcy Stri
stus bragtk paa Flut-set
i«
7 Tjenct Herren med Glttdc og·:
san i dennk for vott sitt-Mam
fuud san vigtige Sag. !
8 Altfaa — Snbfktiptiourn er«
bindende, mun- de 815,000
neus; men Maqlkt, vi tilsigter
ved Subsktiptioueu,er 825,.000 «
9 Dunste Mund og Minder-, lud
os un eeu Gang fuldt nd lsfte
i Floh
10 Lad den 10. Juli blive en stot
Miit-ke- og Opmuutriugsdqg
i Jubilæumssageu
11 Guds Jack, bed, at Sagen man
lykkei.
12 ,,Thi Kristi Kerls-glich winser
ps«.
l
Herined være Sagen Gud besalets
og Arbejdet lagt hen til vor OfferJ
vinighed. — (
l
i
J Bruderlighed
M. B. Christianfen
W
Jubilcnmsgavem
En god Vegyndelfe. Fra 73 Pkæs
ster er der til Tato indl-bet Som-j
og Zum-et er 81124.00. «
,Paa Grund af min Fraværelse
mka Still-Mk den 10 Juli sub
striberede vi her hop os til Judi
læumWn nu sidite Sindos M
Mditrte scheidet den it. Juli.
Med indes-As Taf ttl M M
Omuntkinq til SMMLIWI
san vi med M Adel-, at vi
Ins-de Oel-set NUMB
cy Lea Jagd-: »Im tm alle
Det er dort Haalk at Subsktiptio
nen nu maa tages op med Glekde i
Juli Maaned i alle Menighederne.
G. B. C.
Royal, Iowa. ’·
Det, der denne Gang skal med
dclcs ,,Dsk.«s Læsete fra denne
Plads er et Sataebndskah Det vil
sikkert blive vanfkeligt for Past. SI
bolms mange Venner nd over Sam
;fundet at tm, at bans unge, stærke
ISøn Valdeniar er dsdx men det et
sdoa alliaevel faa.
Waldemak A. R. Stholm var født
i Waupaca, Wis» d. 16. Juni 1879,
fhvor han henlwede sin Bat-nimms
Itid, iaa vel iom noaet af sin Ung
«donistid. J 1897 drog ban med fine —
Forasldre til Luck, Wis» hvor ban
’oafaa er vel kendt. 5 Aar senere
lom ban til disie Eqne, bvor faa
den sidste Del af bans Liv Wandt
ben. Valdemar bar været baade vaa
Elk Horn oa Vlaik Skale, lworfra
manae vil mindes bam. Eiter at ba
ve faaet en and Uddannelfe oa be
stasftiaet sia med farlkelliae Tinq
flog ban fia til No her oa blcv Kob
mand. J Fjor Faraar købte ban til
liaemed sin sSvoaer Val. N. Jergild
en »General Stark-« bar i Royal.
Alt aik aodt oa innen one-de det
iknlde faa faa brat en Ende. Valdes
mai Var una on af et ftærk Hel
brod: bans Fremtidsslldsiqter Var
lnfe, man d. 20. Juni blev ban bef
tia ina af Vlindtarmsbetændcslfe.
Don 21. Juni døde ban, Kl. 1043
Find. Dsdsbndlkabet overraikcsde og
alle, nasaa bans Moder-, der vaa
den Tib, for sit Helbreds Skala Var
i Nebraska Man det alasdeliae ved
det alt samtnen er, at kwad der for
as var tst Tab blev for bam en Vin
dina tbi lian barsch Lnst til at
vandre berfra oa vaer med Herren,
tbi det Var iaare meaet bebt-e. Ud af
en lnkkelia Familios Skød oa Ven
nekreds blev ban bortrevont ban
vandt. vi tabte. Ved Bearavelfem
Tom fandt Sted Sondaa d. M.
Juni. var der famlet et meaet start
Fslae. saa Kirken lanat fra kunde
tun-me alle. Der blos talt at Prep
sterne TH. N. Fest-Bild N. P. SI
renlen oq bang Faden-. Terefter blev
Walde-mark Lia fort til Spentek
Kitte, faa Vennerne der vaiaa lau
den afdøde Gan liaqer nn bearavet
vaa Spencer Kirkeaaard ved Siden
af en lille Dotter-. Gan var i 1905
bleven aift nied Piaen Margrethe
Jespersen fra Spencer, der nn sont
Ente med 2 imaa Bat-n bearæder
Tal-et as en aod Hngbond oa Faden
Herren gew, Herren toa, Herren
Navn væte lovet
Gab velsiane Palbemarg Minde!
N. P.Ssrensen.
Religionsfrihed iSpanien.
J den ncermeste Fremtid vil Spa
nien -— ifølge ,,Time5« —- gtre et
bctydningsfuldt Stridt fremad i
Retning af Religionsfrihed
Det hat hidtil i en Aarrække ve
ret de protestantiskeSamfund strengt
fokbudt offentlig at bekcndtgsre de
res Gudstjenester.
Nu vil der blive udstedt en konse
lig Fotordning, der vil scette den
kongelige Forordnink af 1876 i
Kraft igen og give de protestantiskc
Ritter Tilladelfe til at kundgsre
Gudstjenester ved Kundgsrelfer paa
selve Ast-ten og Bekendtgsrelfer i
Modena
Sau ubetudeliqt dctte Frem
ikridt end fynes, kan det dog blive·
af stor Betydning for Evangeliets
Udbredelfe i det form-flehe Land.
idet det giver Evangeliets Fortin
delse en vi- ofsickel Inn-tendele im
thqelseme frq Flieh-ers Dass
meppe vll kmme gentqqe Aq
Dtu Mittels-, den spanis
Kouqe tm nickt W de W
Mke i Spanien heu- ganlle natur
lig vatt Papestolens Mitm.
Den mutig- Wus Ist M
den IM M Ist W
mod m W. der Ist a- W
ust Matten-.
M W izk Ists stos
midi sie M W im s
svtmstr M M
