-----.-. —-—
En Moder.
Af Past. Kr. Anker.
Gan var Enke og meget sog. Det var not Laden,
meistes der. Omkring hendes Seng stin Flokketh hendes
Flok of Smaabsrn med de imaa Dame-eine fulde af
Ungitelie og Kætligbed heftede paa hende. Dei var. som
olti Stuen hvifkede: »Alles Øjne ioogte paa dig Moden
og du giver dem —- nej, nej — du har gioet dem
Spiie og saa meget andet i sin ·Tid, men nu —- uu —
er dei forbil«
Moderens Blit, der vel saa ofte havde hvilet
paa Flokken, det ha sie de nu fra den ene til den an
der-. Omgangen rundt; begyndte iaa for fm igen og
stimmte og ømmere blev det for hver Omgang. Naar
dei kom til en lille Fyr paa godt et Aar« som sad paa
en ststre Sesters Arm, siandiede dei et Øjeblib from
pede sig i dybere Smerte,11eg saa, eller flvgtede hen til
et Billede paa Væggen — af Herren, der velsignede de
smaa.
»Au, mine Born, mine ftakkels Born, bvad ital der
blive as jet, naar jeg gaar bott!«
Ja, Luft maatte hun have, noget maatte hun sige.
og saa blev det dette.
Birnenes Blikke greb fastere om Moderen, som for
ai holde hende iilbage: men faa kom Taareme noziet
flappedes, og Flokken sank sammen.
Den lille Fyr paa Sesters Arm tom i Vildrede, iaa
sig omkring fra den ene til den anden for at komme til
Forstuaelse med det bele. Hvor han iaa hen, var der
bleven merken, og det var, som selsv sSøsterens Arm gav
ester -— iaa satte han i et Skrig. For at faa ham til
No igen tog SIsteren ham hen til Billedet paa Væggen
Men Efterdønningerne fra Hulken blev ved med disse
uhjulpne Kluf, og sØjet ssgte tilbage til alt det, der
bavde bragt ham i angft Vildrede.
I I s
Nogle Tage efter fad jeg i sannne Eine Engdonmien
havde arbejdet sig fremad De mindfte Born var sendt
ud til Naboerne Zaa inart der var bleven lidt Ro, sigek
Konem
»Jeg er ikke længere bedrøvet over nt gaa bort ira
mine Bern«
»So-i — aa hvordan kan det være?«
»Jeg dur ifke til at ovdrage dem.«
»Selv om du ikke dur saa meget. en Moder kan da
altid Vcere noget for sine Vorn «
»Dei er kun lidt, jeg har oæret for mine hidtil.«
«Maaske dog Dei-es Bstjn vil mene noget andet.«
,,Jeg iror, at vor Heere kan gøre det bedre uden
mig.«
»Weil hvordan er De kommen til at tænke san? De
var jo saa ulykkelig ved Tanken ow, at skulle gaa bort
fta Bmme.«
,Dei ved jeg ikke -—— Tet kan væke, at det er Her
ten. der bar taget dct fra mig eller givet mig det. Men
tror De ikke ogsaa, at Herren taqer sig fcerligt af de
Dirn, iom ingen andre bar at holde sig til ?«
»Jo, dei er da sikkert Ellers blev det nok altjor
spækt for dem. Dei kan ofte blive trangt nok endda.
Men De er altsaa ikke mere ked af at gaa bort fra Te
tes Bom; men er De noget glad ved selv at gaa hjem?«
,Ja hvis jeg vidste, at Herren vilde tage imod mig,
san vilde jeg viere glad —- ogsaa meget, weget glad.«
F »Ja, men ved De da ikte det?«
W vJ
s
l
»Sommetider synes jeg —- men saa igen —- Jeg
hat itke -vceret, som jeg skulde.« « «
»Det hat Te vel ikke, og det er not heller ikke saa
nemt.«
«Nej, jeg kom tidlig nd i Verden og Livet der. Ef
tier at jeg blev gift, gik det med Slid og «Slceb, og de
mange smaa gav sjælden Ro, og saa gik Tiden ben, og
nu — nu kommer Evigheden.« ·
»Ja, nn ko m me r Evigheden Men jeg syntes, at
nu er jo Verden g aa e t, og Bot-neue hat De ogsaa a f
hæn det, saa nu synes jeg da, De nok kunde faa No
til at preve, om Te kunde faa Herren til ket at ko t. -
m e; thi det er jo det enesie, De has tillmge nu, som det
gcelder om.«
»Ja, det er det eneste — saa er der ikle mere —
— nien —- —"
»Synden staat i Vejen for ham, synes Te?«
»An ja de mange, mange Sonder, de staat i Vejen
for hanc!«
»Men selv om T e nu ikke lan bryde igennem
Zyndenaettet eller Syndemuren hen til ham, tror De
iaa ikke, at ha n kan bryde igennem det alt stimmen hen
til Tem?«
»Don kunde vel not —- men —«
,.Te wettet-, at det ikke er siklett. at han vil?«
»Motiv: skulde han gøre det overfok mig, iom hele
Tiden næsten ikke bar brudt mig noget am ham?«
»Ja, det er heller slet ikle til at bearibe Men een
Ting ved vi da: at saadan bar ban alligevel baaren fia
ad liele Tiden, siden han koin til Vordem og iaadan vil
lian fikkert blive ded, faa lwnge Verden staat, for det cr
io hans Bestilling at vcete Frclier for de fortabte: og
den cneste Grund, han bar til det hells, er en inderlig
Varmbjertiabed og Naade, som ieln de mest benaadede
knn bar et lille halv Uklart Beareb om Jeg tror nu, at
Te lan vente, han kommer inden længe vandtende hen
over hele Deres Syndebjetg, griber den lidettroende
endnu en Gang iaa hun itle fynker.«
,,Hvis han kommer og vil glenime alt, iaa bliver
jeg iaa glad. at ieg næsten ikke kan farstaa, hvordan jeq
ital være til.«
»Don skal nok komme. Men indtil han kommer,
kunde De jo tcenke paa at afhcende Dem selv til hom.
ligeiom Te bar ashændet Teres VIrn.«
«Med mine Børn er det en anden Saa. De er ikle
saa itore Zyndere endnu.«
»Ja, ja lad det nu vaste Te hat maaike før tænkt
at Te var for god til at afl)ænde til ham saadan uden
nidem Nu synes De oel, at De er for nnd og ringe, faa
lian ilet iiie lau vcrre tfent med at tage iniod Tem, feist
om han faar Dem for ingen VerdensTina Men vil Te
nn ikke bede om et eneste?"
»so det vil jeg nok: men der er saa meget, meget
sog tramger til at bede ow, blot han vilde høre mig.«
»Ja, men der er eet, loin De mest ttcenger til at bede
din, og det et dette: at lmn ned sin Aand vil fortlate for
Tem. lwad Ordene »in-ist ai Nande«, »reniet i Jeiu
Vlod« betyder. Vil De got-e det, til han kommek?«
»Ja, ja, jeg vil gøre det, blot han vil komme«
»Hast skal nok komme.«
. . ·
»Jo, han lom med al sin tiqe Naade og klarede alt.
Og Bornene? De hat væket i san gode Hændeiz og
det bar gaaet dem saa godt baade timeligt og aandeligt,
til den Tag i Dag. at det er umuligt ogiaa ud fka der-es
Ferelie at komme til at tro anbet, end at Herren tager
im as. vasier paa, hvad man afhænder til hom.
Fadcr Oberlin.
If Dvceut J. Oökat Anderer
J vore Tage opfordres der, som
bekendt, stærkt til, at Kirken direktej
stal arbejde med paa Samfundssj
spsrgsmaalenes Løsning. Der pegesil
Me uden Verettigelse paa det An-;
spat, Wirken hat paadraget sig vedJ
ikke at gribe ind, da den nyere Storij
production fuldftændig ændrede Ar-;
bejdsvilkaarene og, særlig i de stosi
re Judastrflande, bidtog saa Inn-g
tiqt til at ophobe Rigdommen paa
uckelte Lenden Og endnu mete
paa, at en »social Kriftendom« vil
væke den naturlige Vej til at gen
vinde de Hier-tel- som en kirkefjendfk
Urbejdetpresse og en ivrig Agita
tion« der kun i Fraer lod »Reli
qiotr være Privatsag««, hat frem
tnedgjott for Menigheden.
Menge alvorlige Kristne er fuldt
mrbeviste del-um« og der er i den
ue Sammenhænq ofte- fta dem pe
Fet tiMe pag Mkka Historie, for
et minde om de manende Vidness
Ich om »so-ins Womi« Be
hdnins for Gudi Riqes Fromm-.
Rad fertig Interesse hat Op
at hans brcrndcnde Hjerteis indcrlikusJ
og uroktelige Herrliqu til do for i
sømte og foktrykte kan fma til en-!
hver Tid som et Vækkende Forbillosj
de. Og hele hans Lin vidncr om, atl
han hentede jin forbcwsendc nraftl
og fin Fafthed i Modgangen fra sit
Gudsforholds Jnderlighed »Mit-n
sans Dien, tout au Sauveur« (in
tet uden Guds Hjælp, alt til Frels
ferens Akte-) var Havedfummen af
hans Erfaring.
Den 1. April 1767 udnævntes
Johann Friedirch Oberlin til Sognes l
præst i Steinthal eller Ban de las
Rache oppe i Vogeserne paa Græni !
sen as Elsas og Lottingen Omtrent
1200 Mennesker boede der, spredt
i 8 Bygder i det omfattende ag edel
Sogn En Mond fom Oberlin, der’
kom fra et Centrum som Straf-barg
maa have fslt sig sum henfat i en»
Ørken Yderst vanlkelig var allerede
Forbindelsen mellem Sognetz Di
striktetx men endnu vanlteligere med
Verdenen udenom. Man var som
quat hen detappe.
Da gald var til pisfe dette Sogns
Jatdbundl Klippen laa hyppigete
hat« end den fkjultes af et spat-samt
Jordlag, og Klimaet var darst. J;
6—7 Man-nieder dæktet Sneen Jor
den, og naar den smelter. lvulmek
Flodenc Tillsb ap og medfsket de
2l
Was
IIIme
sit-—
nisdoasrdiaendc Art! Tist gjorde et
sit-wende Jndtryk cha den unge:
Vmst at se Rolk paa Grund of den;
sit-sur feililagne Høst bogstaveligH
tnlt lcvc af Gras-Z oq oilde Utica-J
war i Mælk· En sasrlig mislykketI
ziartoffelakt var elleks HovednæJ
ringsmidlet. Brod var ydetst fiel-I
deut oq dort. Da Oberlin en TagI
gav en Kone et Pengestykke, lystex
hendes lØjne ligefrem of Glæde veb!
Tanken om atter at kunne faa et»
Stykke Brod — og hun hatte ice»
til de egentlig ,,fattige«· —- Volk-»
gerne var usle: og Svinet, det mest
fremtrædende Hast-tun levede i Or
dets egentligste For-stand Side ans
Side med sine Herren At der med
Nsden fulgte megen Sygdom, et
selvftlgeligU
Og var der materiell set Gold
hed og Naahed detoppe, saa ikke
mindre paa det aandelige Omkaadr.
Skolevæsenet var i ftærkeste Forfald,
og Uvidenheden næften ubeskrivelig·
Tankeftkttet var præget as rodfckstei
Ovettro, der kaldte Gedenskabets
Dage ttlbage for Stint-ringen —
Illerede den sammeldaqs Dialekt
det W, ydekligere fowansset til»
et Mdkwwm ved de indvandsrede
seen-W Jndftydelle var san
fiem fra quspwz at den lagde stos
re Hinun i seien for Udbredels
fettthwfebsihelm vordeka
Ifeldtnnth sseuiivkisi
k— I
benytte den sørste Lejlighed til at
oende dette Forvisningsfted Ryggem
»i Strasburgeren Joh. Stuber ende
lig faaet en Sjælessrger, der virkes
lig foritod, at Herren havde givet
ham den Opgave ber. Og Stuber
var klar paa, at Arbejdet for det
materielle maatte qaa Haand i
Haand«rned den egentlige Præstes
gerning. Da han endelig modtog en
Kaldelse til Strasburg, skasfede
han Oberlin til iin Efterfslger, og
ljan vedblev siden at støtte ham med
Raad og Tand
Oberliti var som fkabt for Opgas
ven. Han var en høj, kraftig Mand,
der virlede allerede ved sin Skikkelse;
han ejede et Jernhelbred, der kunde
holde nd: han cjede tilined det
narmeste Hierte og et ægte Tjener
find. Han var en Mand baade med
aandelig Erfaring og med Snille
paa de tent praktisteOmraader. Tidi
lig var han ogsaa vænnet til Naj
sonrhed, opvokiet sont han var i et
Hieni, hvor der sknlde ies paa hver
Skilling. Da Oberlin havde gennems
gaaet Latinstolen, maatte zaderem
Ienlsiymnasiallwren der havde 6 Zon
iner at sørge for, væsentlig lade ham
Frau paa egne Ven.
i Oberlin haode valgt Teologien
!af sit Hiertesks Trang: nten det ek
jkendeliesrncesiige Arbejde paa Tro
Jenszs Oniraade synesJ aldrig at have
Hsanget hans Interesse dybt, i alt
Fald naaede ban aldria større Filar
lJed og Fasthed, end at han let re
neszs med af ettPaavirkrtjnq, der srerni
traadte i lvegejftrende Form Han
Var stedie en Følelsencs og Villienis
Mand. Hans Hang til Lassninq unr
lnel stor; inen sont det inne-Is, bar den
H høj Grad den spredte Interesse-CI
Præg. —
Nnar der dersor tales mn den
iftasrle Jndflndelse. han sont Ztn
ident stod under fra den ortadnne
;Prckst, Dr. Lorenz, bar det iitfert
Innere nasret dennecs aabne Syn fan
iat nriitendommen er personligt Lin,
jend bang dernnsd sorbnndne Lanz
for »den rene Laste«, der drog Ober
»lin til ham. J alt Fald peger det
jVidnesbnrd am et stasrkt Nennenis
brnd bos Oberlin, sont vi bar im
et tn«a)rleligt Tolmnent, han bar
nedskrevet 1760, asajort paa Jud
»slydelie fra andre Sider Germ
Jhntisme?).
Nytaarsdag ncwnte Aar onteanes
de Oberlin, aabenbart i stærk Sjcelss
bevægetbed, en »Pagtslutning«, iotn
man fandt blandt hans Papirer es
ter hans Dad. Heri hedder det:
»Evige og uendelig hellige Gudl
Jea brcrnder as Begær ester at tun
ne stille mig from for dig, dreven as
dyb Ydmyalied og med Undieelfe i
Hjertet Jeg ved, i hvor høj Grad
et Lerlar sont jeg er uværdig til at
stedes for din gnddomrnelige Maies
stæt, for Kongernes Konge og Her
rernes Herre, ganfke færlig i et Til
sælde som dette, hvor det dreier sig
om at slutte Paat med dig . . . O,
Gud vcer med mig, lom er en Son
der. Jeg kommen iordi jeg er ind
budt i din Ssns Navn . . . jeg er
werdet-ist om dine Rettigheder over
mig, og ieg snsker intet rnere end at
tilhjre dig, hellige Gud, i Tag ben
giver jeg mig til dig paa den htjs
tideligste Mande. Himle her! og
du Jord, lnt till Jeg bekender i
Dag, at Herren er min Gud . . .
Jeg giver i Daq Astald paa alle de
Herren som forhen bar berstet over
mig, paa alle de Glieder i Ver-den«
til hvilke jea haode henqivet mig,
paa de ksdelige Laster-, der var i
rnia . . . Jeg vier dig alt det, ieq
er, og alt, lwad iea har: min Sie-l
Evner, rnit Leqerns Lennner . . .
Brua mia Her-re lorn et Redlkab,
beredt til din Tieneste . . .«
En iaadan Mand nasiede til Op
aaven i Steintbalx og han var til
tned ved et ileraarigt Ovhold lom
Lea-er i en anlet Liege- cns hleoen
udstyket med lærlige Kundssadeh
l
maa veere not til at vise, i hvor
hsj Grad det stod for ham fom et,
at være Præst og »den nyttige Sam
fundsborger«.
« Hans fsrfte Præsteaar var en
.Rcekke mere eller mindre forgeeves
;Kampe, som han maasle nreppe var
kommen igennem uden den Hfælp,
shan allerede 1768 sit i iin Kuline
·Marie Salome Witter, der blev
hans Hustm Oglaa hnn havdeSelv
opofrelsens store Kraft, og hun blev
en Moder for Sognet Allerede 1784
Italdtes bun imidlertid bort fraObers
«lin og 9 Bern. Strasburgewenners
nes Stette, færlig Stubers, var
ham i disie Aar af uvurderlig Be
·tndninq: ligeiom baade Vibelen og
de nye Oplysningsslrifter. der kald
te til Kaum for Reformen var ham
siilder til ny Kraft og Haab —
.men den uudtømmeligste Kilde til
Ysiraft og Mod var ham doq de stil
«le Bønnens Timer i Lenkammeret
. Hans Reformarbejder er meget
»alsidige. Forst og fremnieft rette-des
’de mod Fornyelse paa Landbrugets
«Omraade for at silre Sognefolkene
·det nødvendige, materielle Udkomme.
»Ved fine rationelle Studier her og
sfin lnkkelige Prakfis fik han en
epokeqørende Vetydning for Sog
snets Triuiel Sau leerte Vønderne at
tanalisere Vandløbene at bereqne
Jordeniii Ydeevne ou dyrke den, ef
stersom dens Finalitet og Forholdene
lrcevede Han indsørte nye Freier
·ter, der egnede sig til Stedet og
havde afgjort Held med Valg as
PFrugttrcrer og deres Podniiig. Hirs
dnrftanden fil han ogfaa fornyet.
»Don stiftede et Landbrugsselslab,
der lioldt Moder oni Sondagen ef
ter Kirketid Her oplcestes populcerc
.Snmaskrifter, og de mnlige Forde
dringer drøftedes, liqelomJnitiatinet
fremmedes ved at ndscrtte Belønnini
ger.
; Med Jver dreo l)an paa Forde
dringer af Boliaerne og oplyste oni
Hygiejneng Fordringer paa dette
Linraade; og da han fan, i hvor hej
Grad de slette Forlsindelsesveje her-m
niede Eognets Londme reiste lian en
·Veoeegelfe for Vejbygning. Person
liq tog han fat med sin Karl pna
at nioellere og udvide Vejen til
jSteinthaL efter at han om Sendu
«aen, betegnende not. havde prasdis
klet for Menigheden over Tekstem
E»chner Veie for «.Verren«. Og da
Arbejdet sauledes var paabegyndt,
overvandtes Bendernes Sky, og
lnart var der Arbejdere not: Klip
pestykker blev sprcengte, Underbygs
ininner foretagne, Atvadutter kon
itruerede: og efterhaanden bredte et
Brimbart Vejnet fig, forenende de ad
ltilte Bygder og banende god Ad
Igonq til Omverdenen En ny Bro
Iover Floden fnldftckndiggjorde dis
’le Reformen
I Oberlin delte Tidens Forkcerligs
hed for Ophjælpning af Industrien.
Der var saa weget mere Anledning
dertil, fom hans Sogn end itke for
maaede at forfyne sig ler med de
nødoendigste Ting paa dette Omraas
de. Han udspgte da de flinteste
blandt de unge, satte dem i Lære
nden for Sognet: og i Lebet as Frag
le Aar havde Bygderne iine egne,
brugbare Smede. Murere, Snedkes
re, Skomagere oft-. Men han gis vi
dere og fik indisrt Bomuldsspiw
deri og Ver-veri, hvortil i 1813 kam
Anlæget af en starre Silkebaandss
Isqhkik i Sognet Dei rast-de imst
-Overvindelse at faa Falk til at op
Iglve Tankerne om Jordbruget fom
deres enesie, rette Leder-et Men
»Ob«-klir! var fteedig og sejrede. Jn
; duftrien blev ikke alene esterhaanden
kanlet for liqe laa ,,heederliq«, men
jbldkog ima den vælmtliqlte Maade
ztil Sognets hurtige Optamst
« Da Menlgheden lau, man var paa
rette Vei. ftea Tilliden til Oberlin
Ton udviklede lia efterhatmden til et
«eneltaaende. vatriarlallk For-hold
J Aakenei Lil- lorlvandt nu den
r-—
blot ststte de ncwnte prakriske Ne
former, men bekæmpe det sckdeligts
religisfe Forfald. Snart blev de Ti
ber-, da en Svinehsyrde toges til Sko
lelærer, en Sage-. Bed sine Straburs
gervenners Hjælp fik Præsten bygqet
et Skolehus ved Præstegaarden —
felv tømrede han Borde og Beenke
stimmen. Efferhoanden fulgte site
andre Skoler efter. Selv lagde hats
.Skoleplanen, der havde en færlig
Ipraktisk Kakakter. Bernene last-te vg
fao am, hvad Ejendom, Køb og Salg
vil füge: de fik Vegyndelsesgrunde
i Landvæfensvidenfkab, og de lærte
baode at synge og tegne. Men fskfx
og fidst var Undervisningen baaret
af det egentlig predagogiske Element:
der skulde uddannes fromme, virks
.son1me Kristne Oberlin forglemte
sdog ikke Betydningen af de dannede
Omgangsformer. Hsflighed net Op
Itræden og et semmeligt og velpleiet
ISproa. Gan oplærte selv de nye LE
rere oq overdroq Eleverne passende
·smaa Tillidshvem der kunde gsre
«dem til Medarbejdere efter deres
«Gnner.
« Jvriqt ovtog ban Arbefdet for de
Ringe Pigers Saa. Ogsaa her gik
«det praktiske fammen med det ten
·retifke andførelse of den lidet kends
«te Striknina). —— Blandt de bedste
udvalates5, fiden 1770. nogle til ai
taae sig af Smaabøm Dei drejede
fiq ber om liqefrem Pasninq af dis
’fe, men samtidig fortaltes der bibels
fke eller andre underboldende oc( be
lærende Historier. oq der viftes dem
’Billeder. Oberlins Smaabsrnsskos
Iler blev fauledeö Udaangspunktet
Ifor de senere Asyler, Bernehaver el
ler »Moderfkoler«. En uvurderlig
Stette havde ban her i fin Tjenes
stepige, Louife Schenken der efter
Gans Huftrus Dsd vor en Moder
sfor hans eqne Vorn oa med ene
Istoaaende Troska oa Heitgivenbed
! smrede hans Hug.
I
Nothjrxg Eq udls
Old Dutch
c»
leansek
For Gehner Mle
Pails and Paus
Ins-I- sssssssstmsi, sites-os
sasi Goal-Ists Ilion-III
«Wet Ihe Iris-cle· ipkjnkle with
Old Dutch Geomet, wish Ihr-musi
Iy with I cloth or bru5h. Isimse
well in clesn winkt und mäpe or Ist
stand to dy. This kemovei dis
colonuon, corrosian, spou Ino
grenze, such u orJJnky dein-ers
IIU not remove smi due- it quxcket
md endet-J
Heim-semb
scour-,Polishes
It IS the bestall- round cleanset
ever discovered and is perfectly
harmless. It keeps everything
about the karm house spickand
span and Saves a lot of lahm-,
time, expense.
Arm-I »unm- ansI
»Ist-I s«I«««»-.
IXUI « ji«-II
mgy pmrslek ,
100 Aclilcs FAKM TU. HALIZ
Im ILJIJ I.n IIII I I-« l-.c-« III Sul
III-s .·«I!. I««0 XI «".0 VI« I Les I-v XI III
III Api» nsalilsst »k- Iissslsss -«I Lin-III .
lrI II svsli « . ·I--c Its-Im sn IisI III-lustw
IOIINTIIsk IsimIAInIIsI;.Im-I—»s»-«»I isk omkt
MIIIII III««II.« Inmk III-XI I. II- IsI IUKI s IItII
III « IIIII o- «- IIIIIchIHI I um Ins-km
isnIII-«s-II«»Ik II lutes-« s I IckuHIsIu .« iskss somm
sesn III »Ob«-tust III-II II Ins-stunk VIII
»und-Isan .I III-Im guII X säumig-hu
DI III Ist-Ins III-Iris n I; on kin Nin
nsliIrr IIIIIIrtIIumI III! : Ihn-I is- Isi
CI II Indus WsstIIalisIuIis »I » i III-I
Inn-I Im IIIIIIIIIIinkaIus Ins-kva Im I
Ast -I-Iin s Ists-I-« Muts-s . muIIIwmI
ssvsI Its-II smI sum-I ssn III-III atm- III-»
III-min- Ist-missi- - Is--I«I» can-I Ins-h
III-In »s- Ums-nu- »Im-- Hin-» III sc
Luni IwI II I II« »- I sI shomImkiIss
IIIDIIE III-s Ib kann-« mI II ss ki
Ists-» I III III IIIIIIF II-« Ists-I III-f III-» 4II
III-in is III-I II M fu- IIIIIIIIM « I
III-statistis! Ismk Fu U si Isom » III
nobIs-NUMka Ins tun- Ksimsis Ums-·- Is.
»O III III-II III-I »- Ins stI s- ni- Ist-crust
days non-n sIk III-sc law-I OIIs t II k- III-I
muss-Ists Ihsfsskins III-Leib
THIS AIDIISIII IAIID co.
III-es- Moses-Io
k
