«W
at denne Overbcekenhed lunde volde
san for Englands Arbejde i Ægypi
ten. Grey hævdede ligeledes, at man
werdrw Fakerne ved Situationen i
Ægyptem og at der for Tiden ikke
var nagen Grund til Urv. Men den
engelske sUdenrigsminister indrjm
mede tydeligt nol, at Situationen i
Æqyptesn alligevel var alvorlig, han
angreb skurpt den cegyptiske natio
nalisftifke Presse, ag han rettede en
tydelig Advarsel til Khedivens Re
gering oni at opgive en Handlemaas
« de, der ikke passede til Reglerne for
en moderne Negering.
vaey kalte ganske i Balfours og
Novsevelts Aand, da han i Stutnins
gen af sin Tale afguv fslgende be
wdningöfulde Erklæring: »Vi kan
ikke uden Slam for os lade Ægnps
ten i Stille-m Al antiengelsk Agita
tion kan kun have eet Resultat: at«
lede os til at gøre vor AutoritetY
strerlere og sicerkere gæl·dende. Opss
retholdelsen af Okkupationen og en
god Regering er den engelsle Rege
tingö og del engelske Parlaments
fttfte Opgave
Sir Edward Greys lldtalelfer sy
nes at vise, at Nooievelts Guildhall«
Tale hat gjort Jndtryk ogsaa paa
den liberale engelske Regeking. Sir
Edward Grey synes ikke at ville lade
Sit Eldon Gorst falde, og det er da
vel ogsaa den engelske Renering, der
beerer det egentlige Ansvar iorGorsts
liberale Negeringsitjtem Men del
set ganile nd til, at Grey vil give
eller hat givet Gorft Jnstrultiotier,
der paalægger lmm at bekæmpe den(
l
1
ungægyptiske Bevægelse efter stn
Form-nach Lord Cromets System.
Finlands rusfiske
Forsvarere.
Den finjte ,,Nya Pressen« udtaler
jin var-ne Tak til de Memb
der i den tussjjte Dnma havde Mod
til at hævde Finlands Nettigheder.
» Den mest fremragende Defensor i
Duman for Finlands lovlige Ret
var Kadetternes Fører Miljukow,
der bl. a. udtalte, at en almindelig
Rigslovgivning var paakræveL Men
havde man anvendt alle lovlige
Midler for at faa den?
Den finjke Landdag hat altid sagt:
Henvend eder til sps i lovlige Far
mer, og J skal saa ie, at J kommer
til at opnaa, hvad der er njdvens
digu —- Man aabner for eder en
Dør, men J sager at sprænge Vægi
gen vcd Siden af Toren. JntevSteds
i hele Verdem hvor for-ftellige Jn
teresser kommt-r i Kollision, vilde
man sage at løse Kontroversen med
faadanne nsjyrjske Midler, som nu
foreflaas. «
Man talte am Finland og de der
herskende Stenminqer som en Fare
for Niget, men Befolkningen i Fin
land var·rolig. næsten flegmatisk og
derbos lavlndig. Sin Protest hat
dein ndtnlt med chrdighed, blot
fortsatte russiske Overgreb kan gsre
den aphan Oq naar man taler om
denne GrasnTemarks strategiske Be
tydning on Futen for en Landftigs
ninn ow. band er ved en saadanLands
— l
stigning fordelaigtigst for Ruslanty (
denne Grceniemark at eje en bem
melig Fjende eller en hengivenBens
Man buvde lmindes Erfaringerne
fra Vobvikoffs Tid og loeie hans
Korrespondance med Plelyve, hvor
begge uophørlig taler om Nsdvensdigs
heden af Foriigtighed Voldsvejen er
Straaplasnet; thi Vold fremkalder
Modstandog Modstanden mereVold.
Bobrikoff maatte til Slut selv ren
strive sine Papirer, da han ikke i sit
eget Kontor kunde vcere fixier. Den
samme kontpafte Mut og den sam
me Modstand venter et Forssg paa
at genoplive denne Politik.
Tet er rigtigt, at Monarken er
den eneste baade Rusland og Fin
land forpligtende lovgivende Magi·
Men saa maa de Love, iom skal gen
netnføres, ikke adtninistrativt, men
lad LosvgivningsveL gennem denne
Mast sendes til begge de lovgivende
Myndigheder, den finske og den rus
sifke Gennem Martsnmnifestet har
imidlertid Zsaren pankoldt Dama
ens Medlemmer til en Handling
som kommer til at tynge Medlems
mernes Snmvittiahed en Handling,
som bliver at fisdestille med Polens
Deling.
Endnu genstnnr dog den sidste Ap
lpelinstanä det russiske Falk, for
hvilket denne tredie Dunm ikke er
nogen virkelig Repræfentntion. Det
skal blive Ruslands Frisindede, som
redder den ruösiske Rigsenhed, red
der den fra den nationale Borgers
krig, som Reaktion-en holder pna at
fremkalde
L-"«Is DICHTle VI
OIMON OUCOSNHSUW
Unltss states sen-tos- kkom cela-Iso
- — Tl »« lls « - FI
L::Jk(- THE « j; i- - j«»z,-WM
JOHN H. HANKHEAU »Hm-» A ou poku
United states Sen-tm- srom Alsbsmh unst« stan- ssnzwr »o» o.·.»»».·
l"««« 7W.» W«
cHARLSs J. AUGUST JOSEPH f. JOHNSTON. l .. HARRY A. RchARDsON.
UIM Stirn sen-tos- tkom case-solc- Fusus Itstu sonste- stsom Alsdsmss i von-d states sen-tos- srom Vol-wars
- E
B» «
ELÆ ENW Ew- . m-- «
»Um-( s. sama-os-. i unt- p. cum-(- fsumc s. kuns.
U. I. sonst-e sum cconscueuis Uums Into- Isnstor from Arno-s- Us— sun- sinstok from come-»als
etc-we c nimm-i
I. I — Is- M Ist-— sun- W III- A—’ WUOI IMOI Inst-»n- GM
-
Um I- IUUILIM Jssfssscs IAWI
Isvsq·-·«
vyanmarlsr
Hvad Preser siget om Rigöretss
dummen.
Som man kunde vente, hat Rigss
retsdommen gjort et højft forskelligt
Jndtryk paa de forfkellige Bladre
met-. Man kender Partifarven.
Vi skial meddele nogle af de faldne
Bladudtalelser og begynde med
SocialsDemokraten«
Bladet fkriver i en længere Arti
kel bl. a·:
»J. C. Christensen er bleven mo
ralfk dsømt i det, der var Kærnepunk
. tet i Folkcstingets Anflagebeslutning.
Niasretsdommen statueren at Nigsi
dngsnngrebene mr berettigede, ikke
blot de fra Foraaret 1908, men vg
saa de fra Oktober 1907, fom Borg
bjerg irerlig reiste men navnlig var»
de geniagne Rigsdagsangreb i For
nnret 1908 of den Art, at de abso-»
lut krævede en Undersøgelse H
Der er altswa nu Dom for, at So
cialdernokratiets Underiøgeliesfors
flog i Maris 1908 var fuldt betet-»
tigede, og for, at J. C. Christener
handle-de nforfvarligt ved at vende
M døve Øre til. !
Dermed er ogfaa Or. Anders.
iNielsen moralik dømt —- han, derk
«brnialt afviste Forflaget og stundfede
entwer Diskussion bekom. Og der-(
«mcd er hele det Reformparti og hele
dei modernte Parii moralik dømi
isom støttede Anders Nielfen og J. C
Christenfen
sk. Anders Nielsen bar efter den
ne Dom være lige san umulig fom
Minister fom Berg og J. C. Ebri
sienken.«
I
»Von Land«
slutter en lrengere Artikel saaledes:
»Niasretssngen bar vist os Parla
mentnrismens Styre som en Til
stnnd, kwornnder det mere gjaldt om
sat lnkke Øjnene i end orn at lukke
dem on mere om at dcekke og skjule
«end om at traenge til Bunds, mere
som Gunst end om Renbed, mere am
Magt end om Anseelsr.
! Niasretkmvet hat stnrket Kravet
is
I
d
! om starre Renhed og nieke Anseelie
i Landets Stnrelse Den hat skærpet
Ansvarsfølelsem ogsaa i parlamenta
Lriske Kredie Og naar vi nn staar
lforan den sørste engentlige Rege
ringsdnnnelse efter det store Sam
"aienbrnd, naarParlamentarismen nu
ital begynde sit andet Afsnit, vil me
lget bero paa, i kwar høj Grad, den
»tager Leere as det Stytke as· den-I
».Sistorie, som nn er afiluttet Hat
«Folkestyret iirrt at kcnde sin Be
qrænsning, oq bar det lasrt at kende
·sit Ansvar, saa bar Nigsretsagen
iutret, saa er vi pna Vej mod starre
«Nenhed«'.
·; »Nationaltidende«
i ,,Baade Frifindelsen med dens
"særlige Motivering og Domfældelsen
"indeholder en specielt for det danste
idemoemti til visse ikke ubctimelig
HVelcerim om, at man ikke hat Lov
Ftil at overtage, end sige trænge sig
frem til Statens højeste Poster uden
Jat være i Vesiddelse saf de fornødne
Forudsaetninger og af den Ansvarss
·følelse, som her fsrst og fremmest
»frceves.
« Rigsretten har talt; for dens Af
lassiselse maa alle bøje sig, og med
den er en pinlig Epiiode i dansk Po
litik afiluttet.
· Dei vil ille lykkes nagen at sor
,ringe Vægten af den Dom, som er
fældet. Den taler for stg selv og er
en Kendsgerning, med hvilken der
isil blive regnet.
Dommen Ionstaterer et Ansvatz
lder rcekker videre end til de to an
iagede Den viser first og sretnmest
- det urigtige i, at man i 1901 over
imvedet lod Alberti træde ind i Mi
isisteriet Deuntzer: ogscu dengang
lud man staa til. Men Dommen, der
«r.imte de to anklagede, siger ogsaa
" s« om ikke bonstaveligt, saa ester itn
TAand —- at der i Mrttssssnittet
iindes :t dnbere qaaende Anwar.
i Imn Jst sendet
l
z »Du-eins«
betet-net Damme-n fom en stok oq of !
wende Qpreisnknq« tilJ .T. cth
Musen oq sum »He-am nimmer
kommen derimod Ot. siqutd sag.
Deus Ord et for IIan Dei-kommende
Tem klare oq Wart-, at der Mk sin
dks noqsn Bei W m.«
siedet M hieb-:
-————-—-———-—-J
Skal De reise?
v -
«B«illcx«tcr til og fra Danmark -
med Cunard Linicns store, hurtigk, fikrc oq modernc ndstyrkdc Skibe
Erriqu nf
Danifh Luthckan Publ. Haufe,
Blair, Nebraska
Cirkulærcr og Oplysningck frit paa Fort-nigva
»Der Udfnld NigsretsTngen san
ledes hnr faaet, forandrer intet i Ve
tmqtningen nf de Motiven nd fm
hvilke Sagen blev rejsst. Det staat
fremdeles fast, at det brogede Iler
tal, under en opløsst politisk Situa
tion løb samtnen om at øve denne
Bedrift, først oq fretnmest var ledet
hertil af det eneste, der lmndt dem
sammem et uudslukkeligt Bad til
deres Politifke Modstandere Om det
te Hab er blevet fuldt ud mcettet ved
det Nesultut, der er opnaaet, sknl
vife fig. Men faa meaet bør i hvert
Fald slaas fast, at med Rigsrettenskz
Dom sknl det sidste Ord være sagt
vedrørende disse Forbold Rigsrets
tens Opgør fkal oq bør vwre det
endeliae og afqørende.«
,,-Polifiken« :
Hvilke nmiddelbnre Følaer den af
sngte Riasretsdom vil bnve for den
efeblikkelige Udviklina af de politi
fke Forbold, er det ikke Tid til nn
at komme ind paa. Men det er givet,
at den Udredning af det Werkme
fvanare og fordasrnelige Styx-e i
Aarene fra 1906—08 og dens Af
qørelfe af, bvad der berunder trods
Manalen nf en Lov om Ministres
Ansparlighed er paadraqet et jnridisk
Ankvan vil utvivlfomt bidmge til at
bringe det— parlamentariske Styx-e
ind under den perfonliae Anspan
splelse, fom det en Tid bar favnet
herbfemme Den vil derfor føles Tom
den befriende Afslntnina Vaa en
trana on nbnaaelia Tid Inaen vil
vove dens Gentagelfe fordi den ikke
vil blive trinkt« s
,,Ksbenhavn«:
«Men san meqet er qlædelia vfst,
Jat da Riasretsdommen faldt, vidfte
vi, at vi vor et hwderliat Falk Og
alt det ondet vidfte vi i Fokvejen
·Sknlde der virkelig nu hsre Mod til
at erkendesp H C. Christenleng store
Eaenskaber Tom Politiker aller min
de om Gr. Sigurd Bergs dvgtige
Arbeide som JndenrigzminislterZ Og
lkal vi vcete forberfedte paa nretlcers
diae oa uforstandige Forfikringer
lom, at Riqgretsdommen er Grav
s
l
l
l
l
lienen over disle to Mænds»Vi1-kfoms
bebl«
»Meliqt DagblaM :
»Dommen aiver i Virkeliabeden
alle vore Politikere den samme An
visninq til bver for siq at bøfe Ho
vedet i Erkendelse af, at Partilntets
essen bar taget Magten fm dem, at
det verlonlkqe Maqtkwmsmnal er
atmet forud for Henlvnet til del beli
z e’c1mfunds Bel.
l
l
I
s
!
Vi staat forbaabentlia tm ved et
alvorllat Vendepnnkt l vort politisie
Liv, oa Nlasrefsdommen kunde da
paslende være den Perl. lworom
Sknden fkal lvafe
Vl nna bar-e en flirre, mere le
vende Anlvarsfslelse ind i det poli
tier Liv De Mand, fom lkal staq
lom Staatens sverste Revmlentanter
vq Kongens Nachher-c maa nyde
Mld valaa i andre polltilke Leire
end der-es eaem men man Tal det
lek like fordtmme en Monds bete
Ford, lotdl han et poW Nod-Nu
del-.
Dei et We lau Punkten Mas
ketsdommen sm- llaaet Mk
Wiss-.
Jst-but Stiltctidmde« strlvas U.
q.: For set-s er W absolut
iasldende Han ei« bleven idsmt
Halodelen af den højeite Bode, der
overhovedet kan idømsmes efter dansl
Strafieloo Alle-rede dette er gansit
efsceptionelL Der er uhyre jjæls
deut, at en ssaa høj Bøde er bleven
idømt, og det nma jo vel erindres, at
det her drejer sig om Embedsfors
søinmelser, ikke oin rene Forbrydeb
ser. For en overfkuelig Fremtid
er Sigurd Berg en død Mand, ellet
i hvert Fald da en ineget stilfærdis
kllcand i danssk Politik, og for hanc
Presse betyder Tommen et Slag,
der er ret haardt. For J. C. Chri
stener var Slaget jo knapt ja«
has.1rdt, nien der er dog for han«
Venner og Tilhcengere ingen for
l·1elit Grund til at juble over Fri
iindelien. Rigsrettens Misbilligelfk
nf hans Optræden over- for de hef
iiqe Angreb paa Alberti er en faa
alnorlig Tilrettevisniiig, at jelv han«
Partifællek formentlig vil vcere kla
over, at ogiaa han maa vcere irde
lukfet fra sat næones, naar man tæni
ker non at besætte en of de ledip
Mit-iisstertaburetter.«
»Horsens Avis« skriver: »Pro
misserne ndtaler, at J. C. Christen
sen ikke har handlet forsvarligt, de
han ncegtede at lade Albertis For
hold nnderiøge Dette er en meget
klvorl ig M isbilligelse og burde bo
nitke, at han maatte trække fig tilde
ge fra det offentlige Liv, i alt Fall
for en Tid. Men den nærmrsstk
fIremtid oil maaske ni5e, at mai-. in
ideii for Venstre har en ganike ans
den Opfattelse Langt haardere ek«
Tomnien gaaet nd over Bera. For
hsam man denne Dom betyde, at bat
frenitidig er nmulig som Politidex
Ellers er der ikke Mening i danss
Politik. Oa for Reformpartiet, der
med Anders Nielsen i Spidsen for
hindrede en Underføgelse af Alber
tis Forhold, er Dommen knufendr.
Flertallet af det danske Falk vil fis-,
·at Riasrettens Dom er retfcerdis
og at den er fceldet upaavirket sf
Partfinteresser. Gid den maa vis
ike iom frifk Lufti vor beklunmds .
»politier AtmosfærU
Bensttebladr.
»Lolland-Falsters Stiftstidende«:
»Rigsretsdommen er den’ endd
lige Vurdering af fremtrcedende Po
litikeres Ansvar i Albertiaffætet
Den kompetente Ret hat kalt, kot
denne Kendelse bør Folket bsje sin.
iEfter alt, hvad der ligger til Grund
for Kendelsen, er denne rigtig as
«retfckrdiq Tilbaqe bliver Spsrgsi
nmalet om dennes Virkninger for
jde to nnkluaedes fremtidigc Stillins
i dnnsk Politik, og tjlbage blivek
sikke scindst den Leere om Tillid og
Tom Anwar, som hole vort offentligk
sLin bar drcne of denne Saa. der n
bnr fundet sin AsslutninaX
Weilc- Amts Folkeblad« strivtt
bs n.: »Der var altfor kendeliqt, s
Illdrensningskravet meget ofte bund
Ede i den rene Partiintekesse Dst
Ifcm vi med ftsrstr Boshgecfe If
Iat Dommen er full-et trauqer Los
Idet til No, og kun den besting Ins
;ttegoisme vil We at holde M i
Ungkebene paa de to Mænd II
den faakaldte Hemden-« Ist I
bildftænqu oveklade ti! sen-IMM
Mle Forftq M ftlv M «W
fom stack-Mal at Nier- en M
Iris-ret. er den km Mist-ask
»Sei-- smmidsadke »O I
Masmsssen,ssfmsfw