Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 1, 1910)
glaudsliyööruene Ak Z. s. losem-um NYTIDSsROMAN 1 FlRE DELB. X - (I·’ottut·) Undek alt dette stod siversen med Rebet i Hemi den til det klagtende Sejl, for at binde det kast; men lian famlede med usilclcek Haand og syntes liøjst adelig Lige sad dødsstille i Bagstavnen, med de lange, vaka de Loilclcer over slculdtene, og syntes intet at sanse ak, lide der foregilcz men paa Matiane spillede Øjene i Hoveden Hun tvang sig til at tie, men havde løsnet det livide sløk fka sin Hat. Hun lod det nu klagte liøjt i sin Haand og flyve bott. Hun liane set en sejlbaad fate nd frä Broen og styre noget til Siden efter dem. Hun kunde slcimte tke Mænd i Banden, men kendte dem ilclce l den Frastand Hendes slør var et Nødflag, lnm liavde bejset, tot at lcalde dem til Hjælp. Dette T egn beliøvedes dog ils-»Le. De liavde alle Tre set Jollen sejle bott fra den lille Holm og Lage Pakt i Fjordem »Mei- til Højre med Roket, Qvistl" — raabte Mag vus og satte et lille sejl op til. — »Vi maa vsel kunne hsle dem indl livot P ..... vil de hen ?" »Hde et det for et skib dei- ligget hist ude?" —- spurgte Kyng. «En Amerikanet" —- svatede Qvist. —- »Jeg saa Plagen da sol gilt ned." Kyng blegnede. »Det begynder at se alvorligt ud!" —- sagde han« —- ,,Kan vi bale Jollen ind, kør den naar Ametitanetem Gtev HøgP" »Jeg tænlter det nokl" — svarede Magnus. — »Mei- til Hiser Qvistl —- Hør, Justitsraadl maa jeg pkygle dem, de Gescva naak vi halek dem ind ?" ,,selvtægt et ilclce lovlig, Ak. Gtevel" —- svarede Byfogden med juridnslc Roliglied i det endnu dog blege Ansigt —- »men bliver det nyidvendigt at liruge Mast lieh ei- det Ret!" Den lille Jolle med Ransmikndene havde et beq deligt Forspringz nie-n Grevens Lystbaad var en bedke sejlet og blev· stytet bedst. De liavde begge lige Kam-, livad Vlnd og strøm angiL Det store, fremmede Kof kskdislcib, Horn fokmodentlig skulde optage Raum-ende ve, las aldeles sejlklart. Der slculde allerede løftes An ker; man Runde liøte Skibskolkenes Sang i spillet. Det gilt dog noget langsomt og ligesom til en salmetone Kegge de smaa sejlbaade sltar med voldsom Fast krem mod sltibet, som det var Maalet for et Væddeløb — de var iklte langt kka hinanden og endelig saa nie- ved Kokfardisltibeh at man kunele høre nogle Onl af, livad der blev sunget i spillet. isser det ofte geutagnez ffs »Thi vi er de kgte Zions sonnen »Nu gældet det!" —- taabte Magnus — »lige M, Qvistl" - l et Øjeblik var Lystbaaden lige paa siden akskibs sollen. Man knnde gensidig se og Lende hvekandre Mag nns satte Hin Aate ind over Rkljngen paa Jollen og holdt Baadene tart samtnen. »stop, I s . . . . Heldøkekl ellet jeg staat jetes Pandet jtut" — raubte han. »Vi vandt Væddemaaley mine unge Dametl" — ksnbte Kyng og gav Magnus Tegn til at tje — »sig nu Farvel til de gode Venner og stig over til ost« Begge sejlbaade var paa een Gang stødte mod Bo ven paa Amerikaneren. siveksen var stkaks sprungen op pas det sinke skfb. Mjklcel slap Rotet og gjorde Mine N M at tage kat paa Lise, der sad stille, ubevtegelig ved « sagstavnen. Men nu tejste pludselig Kathrine sig og Itjdte ham bagltknds om i Jollen. »Nej, Miklce1!" sagde Iwn —- »du skal nøjes med migl en skjkkdig Pige er for god til dis, og iem aanclelige Koner kan du have not skt" Mariane havde itnidlektid hjnlpet Kyng med at fsa Lise over i den enden Baad; selv var nun rask sprungen bag efter. Qvist bat-de skyndt sig at dreje Kot-et, medens Magnus stod med Ästen opløktet i begge Zikaden for at hindre enhvet Modstand. Mikkel var dog alt kommen paaBenenez ban styrtede, krudende aa KaserL mod Bagstavnem for at gribe kat i Lises Kjolez wen j det samme faldt Aaten i stanmertens Hund saa vcldigt mod bang Fande, at ban med et vildt Bis-l Ityrtede tilbagsr. Der var blevet Latm pas det fromme-de skib. «Man kom med Lygtet og saa ned medens Anketet alt »si stle over Vandlladen. De to sejlbaade var Äjlts nd. N Isthkine laa bylende over den hastdt made Utklkei. De blev begge bejsede op pas Amerikaneten,som somkokt iste- sejlede nd of Fjokden med god Vind sieden Cmens Ulle Lystbaach med de to nnge Damet og dete Dekkieke, Ehe uden Vanskeligbed krydsede tile mod W FEMTB KAHTEL sslks Uget vst fort-bar siden den sum- Fall-siegt P- Hfgboltth Dei sit sidst i Oktober lssl. skovene M Im bisdljse og sone ved Horden ug den gis-als sorg. Gtsvinde csmilla hsvtle truUet gis Mbsgv til It If O lau-te Vers-her i heade- sidsklsj. Ins-I Vindus U Weint tu saus. stne Ists-, Musik-list os IMI hoch M ost- sls. es Ms IM- Akdsjdsbokd sotl M u hats kamt- Ilstls Its ans sein-m sol MIMMMMUUUMUAICW limva MWCI Dust IMTMOIWUUMWM IIMMMMO.leGI Ists cis-Umarbeva CI Ists-. III syssswpsmäpssths M kede Gevle m hun nd til Vejen og Enghaven, der, med skov og Fjord til Baggrund, med en Landsbykirke paa en Bakke til Højre og en Kikmpehøj til Venstre, danne de et ret karalcteristislc sjiellandslc Lands-kalt De Regen der las opslagne paa camillas Bord, vidnede om, at Historieog Poesi maatte være hendes kæreste Læsning.; Hun saa nu Magnus gaa pag Jagt med sin minnt-ed enarmede Brodes-, der havde sin; egen Skytte med. en» ung, halt Krigelcammerat, pas hvis skulder han lagde Dessen, naar han slcød sande ledsagede dem, mod sædvane, denne Dag paa Jagten, dog uden nogen Bes se. Han fulgte lum med for selskabs Skyld og for at bese den fjerneste Del af Skoven ved den saailcaldte Klint hvor der stod et gammelt Vagttaarm der i som merens Leb var blevet gjort beboeligt. Hint korfaldne Taarn paa den ede, aksides Pynt havde Grev Magnus overladt til en rig Englænder, Master Richard, som her vilde drive Fiskeri og oldnordislce studier i Ensomäed. Orn hin særling havde der været megen Tale. Han havde akgjort elting ved en Kommission-er og vilde leve som Eremsit her i nogen Tid for sin Fornøjelse Mag nus og Ferdinand vilde vædde ti mod een med sunds by orn, at denne Master Richard var deres gode Ven Lord Hardy, den sære Englænder, de havde kendt i Rom 184s, og som havde bortført det spæde Barn i Stedet for Nonnen. Han havde lovet en Gang at overraslce dem i deres Fædreland, og denne Maade at blive deres Nabo pas kunde nolc ligne ham. Nu var Englænderen for en tjorten Dages Tid siden klyttet ind i sit Taarn i den allerubehageligste Maane(l, for ret at nyde det skandinavislce Eremitliv i Ro. Han var kommen om Nat ten og havde ilclce aflagt Besøg til nogen. De unge Gre ver vjlde nu dag, naar de paa Jagten lcom i hans Nier hed, forsøge paa at atlægge ham en mnlig Visit, iur atl ønske ham Velkommen! Under munter spøg over den Bortførelseshistorie, de nu after var komne pas Tale om, gilc de gennem Gaarden. sundhy sna op til Camillas Vindue, og hnn hesvakj rede hans Hilsen med venlig Ro. »Und ske Lov!" — sagde hun; —- ,,Den Fred, han selv har vundet, bringet han med sig, hvor han kommer." Hun satte sig nu hen med stille Alvor og gemiemlæste et Par Breve fra Vil helmine stier, der laa paa hendes Bord blandt en hel Del andre. De fleste af dem var en Rælclce smaa Be retninger angaaende·Lises og den gamle Provsts Be findende. De havde begge vieret farligt syge Ljse var stralks efter den angribende Begivenhed hin Festaften lalden i en hidsig Feder, og den gamle Provst havde. nagtet el Forsigtighed, paadraget sin en alvorlig Por lcølelse —- Hvad der havde korværret Oldingens Til Stand, var den sorg og Beliymrin8, hvortned han havde erkaret det lcære Plejebarns aandelige Forvildelse og den Yderlighed, det var kommet til med hendes religiøse slcrupler. Bygfoged Kyng havde underreltet ham og Fa milien saa vel somderes fortroligste Veninde, Grevinde camilla, tillige med Simde om, hvad der var slcet, sea ledes som han havde hørt det al· Mariane Holmz men han havde indstikndig paalagt dem alle at holde den hele Historie hemmelig, for den unge Piges sltyld, som ellers vilde blive Genstand for mange slcæve og ask-tan somme Domme. Mariane var, med al sin Munterhed og Lyst til at more sig overLivetsVrængbilleder, dennecang lige saa tavs som snjld. ijst var, som en rigtig Po litispion, Forsigtigheden selv. Grev Magnus vidste iklce andet, end It det havde været Prælce-l(athrines enden eller tredie selctdaab, de nnge Damer ak Nysgerrighed havde bivaanet, og at Lise ved en Ukorsigtighed var falden i Vandet. ser havde Liee ilclce i flere Uger vak ret i stand til at fes Klarhed i sin egen Bevidsthed. Hun havde levet i en Fantasiverden, hvor hnn kun om gilckes med Engle og salige Aender, der modtig hende i et nyt himmelle Jerusalem, sotn hun selv havde op sbygget sig at alle de lslistorier om Feslotte og vidunder lige Tryllepeladser. hun havde hørt at· Evenlyr-Marie i sin Zarndom Til denne Feslottested, som lea i det virkelige kra Østen bortklyttede Paradie, korelcom det hende, at hnn var sejlet over det store Verdenshav med Kyng og Maria-ne, ekterat hun kerst var nedsunlcen i et uendeligt Dyb, der ver Fornyelsens og Till)livelsens guddommelige Hev —- den evige Kerligheds Kilde. Af dette Hav paastod hun, at hun var opdulcltet med en fornyet sjel og Lorvandlet til en hvid Due — og sea ledes var hnn klejet kra Mag-ten ak den store Ark, der ko«r gennem Flarnmebølger over den gemie, undergsng· ne Ver-dem til Olivensltovene pas et nyt Ararat og til Feslotteeteden. Vilhelmine hevde i ilere koregaaende Breve skils dret diese Liees Federskentseier med de meet levende Nerven Alle diese Breve, som var omvundne med sillke beend, i stedet for segl, var befordrede ved den Zuv due post, Lise og Vilhelmine i den eidste sammt-, mest for spøg, havde fee-et indrettet mellem Lnndeby Prie stegeard os Høgbolnx Akstanden vtr næppe äre Mil; mer- Poetvejen gik gennem klere Kitdetaedey og pas den ne scdvsnlige Vej behevede ethvert Brev næsten et Par Dege til et Ze- ein Zestemmelee Nu akeendtes kun en . Gans imellem et Bad krem og tilbege med en Duelmrv. · De km dess- Magek sum pas km rid »in-iu- Das syntes Ehe et llde ved denne dere- Tjeneste, som tro Kesrllghedebnd De klej eltid lustig ok glede tilbage til des-es Hist-. med et lille like-v under Vingernq og det hevde veret Lises nor-te Gliede at lau-ne essende og ". theilt-se elige smeelrreve nudenlden med kriske Moto ssten der Ehe Mc nagen The tot It flyve mellem sds Muse Ver-luden Ist vel Vllhelmlye M csmills hevdeekeesttclsleekdennepeetichew lLlIessWhequedssdenideliieidsnesmne UMcinlltslsoerIthstM ITIIIFIMMOWIIMWMCIM we Us- es W Wiss TUM cde Pensionsaqu sehst-keu l YW lligere Breve —— »tned en Rigdom af Poesi og Tankesp «fylde. som de sjælden udstrømmer fra nagen Digters sjæl Der svæver Billeder for hendes lljcn som de her ligste, nogen Malerfantasi hat fremlcaldt. Det er som skiklcelserne i Dantes Paradis foresvztswr hende med Profeters og Apostlers, med forlclaredc Martyrers og de salige Menneslcers sjæle Blandt dem Her nun nu altid sin Bamdome Ven og Legebroder, Anton. med den lille H.yldefløjte, hun en Gang lIar givet jiamz hun hører liam spille paa. den, saa Guds Engle slyver ned og lyt ter dertiL og alle de salige jubler. selv er hun bestan dig kun den lille lwide Due, der flyver fraGren tilGren i de saliges Earadis og glæder sfg med dem over deresl Fred og Herligbed og over den lille Fløjtespiller fra» den anden side af Jorsdem der nu ogsaa er kommen der ben, hvok de rette lylcsalige Øer ligger.« l Camilla greb et sildigere Brev kra Vilhelmine ogl læste; »Seh- naar hun ilclce fantaserer, naar der ingen Fes ber-Bewegclsc cr i hendes Pulsslag, er der nu en Højtidx i bendes Blilc og en lyltsalighed i liendes Aasyn, som nee sten angster os Det er som nun slculde tot-klares for vore lljne og korlade os. Kilden til denne Opløftelse og Lyksalighed er dog alene den Forestilling om Befrielse for al synd og Umuligheden i mere at kunne synde, som liun liar medbragt fra· disse vistnolc forvildede SeHl tererck lærdomme. slcade, at vi nu maa modsige hendei og urlslrage liende ak denne lylcsalige Slcuffelsel —- Jegt lcan godt begribe" —- sluttede Villielmine dette Brev — ,,at en saadan Lærdom, saa længe den virlcelig lcan troes,l maa lcnnne aabne Himmelen for enhver dybere Meinte slcenatur. saaledes forelcommer det endnu Lise underti-1j den, som liun i egentligst Forstand bar neddulclcet sit Hovesl E det dybe Uendeligheds-Hav, hvori den liøjesttJl Himmel afspejler Zig. og som er Livets og Tilblivelsens,: sandherlens og Kærlighedens evige Kilde" —- l ..Nu er Lise, Gud ske Lovl uden al Fare" —- skrev» Vilhelmine i et ak sine sidste Breve, som for et Par Da-l ge siclen var kommet fra Præstegaarden —- ,,men nu er en stur Dcl af hendes drømte Lylcsaligbed korbi. Hun er ilclce mer den hvide Due i hint salige Paradis —- liun ser og herei- ilclce mer sin forrige Legebroder spille for Guds Engle llun tror heller ilclce mer. at den kristelige For løsnings- og Forscningslære opliæver Muligheden for liende i at synde. Hun er aldeles aandelig belbredet. Der er Fred i hendes Sjgelz bun køler sig i Klarhed med sig seh-. med sit For-hold til Gud og Verdenz men hin overstrømmende Gliede er korsvunden. Hun er mild og stille. Hun synes at have overvundet det stivsind og den pirrelige Heftighed. der lIørte til liendes smaa skiz Idesynden hun kan dog ilclce være san banrlig, som kør; det er som det liøjete Menneske i hende, ved sin Alvor ;og Dzlnle har bortslcrkemmet den Rest af den naive Bon depige Natur og den næsten enfoldige Barnagtighed, der dog klædte hende saa nydeligt· —- Hun sladrer nu filtke mer saa hjerteglad om sine Blomster og Duer. — kHun Sværmer iklce met, som km-, kor alle Eventyr og Fehistorier. Kun de Eventyr og den Poesi i det bele, hvorigennetn der gaar en dybete, helst religiøs Tanlce, lkiynesz nu at tilfredsstille hende. sligt læser bun nu tidt kor vor Gamle. Det bar været hatn en usigelig Glæde ist se bende lIelbredet for selcter- sværmeriet og i fast Besiddelse ak livad han altid kørst hat villet meddele hende —- det Allerhøjeste — det ene koknødne « .,Vor Gamles Tilstand bliver mig betænlcelig" lslcrpv Vilhelmine i det sidste Brev, som We Dag— var kommet —- Han er ilclce længere sygz men hans Livs kræfter er udtkimte Han set saa smulc, saa inderlig lylc selig nd. Han ser lcærlig, dog undertiden med et Anstrøg af Vemod i sit niesten forlclarede Blik, paa os alle og k trylclcek okte vore Hænder. Men lian ligger stille og taler ilclce meget. Han holder for det meste sin tro, tirsindss tyveaarige elslcede —- sin stille, hvidljaarede Guldbrud, .i Hei-enden —- Det bliver til sommer sex Aar. siden de boldt deres Guldbryllup. — Det et, som lian dog nu silclte ret glad kunde gaa hort, uden at tage bende med «sig. Hun er ogsaa udlevet —- liendes Liv Synes ltun at khænge samtnen med Verden ved en eneste Traad — liendes Ksrlighed til bein. Paa bendes stille stnil kan jeg se, et lnIn næppe mange Dage vil knnne overleve «l1am. Nun er, som han, i kuld Besiddelse ak alle eine ,Aandse-vnek. Hnn læser ofte for ham i Bibelen. l Gaar -l1aI-de bnn liest nogle gemle Breve for nam, da de var lene Jeg kunde se paa Udslcriktem at de var kra deres 7 Forlovelsesdage. Da vi kotn ind til dem, saa vi dem i « hinandens Arme og med ledestaarer i de lierlige Øjne, livorak en evig Ungdom og et bøjere Livs saliglted nd l strjzmmede." · »Ol" —- tilkøjede Villtelmine —- »disse elskelige lcsamles eneste sen bar arvet denne Kierlighed Han I kal It mlg om Halsen. da han Sag deresclkede og sagde , I Vilhelminel suledes vil Gud vist en Gang lade os min des dst satt-lis, vi clt her kan køre i hans Rigel" »Ic·reste catnillal" —- sluttede Bresskriverinden t— »livi skal De stee san aksondret og ene i det Gad lRixze her paa Jorden. livori De dog ogses her knndet Ins-i os himmelsk Glcde?" Ps- disse Ord dvclede cemlllas øjne lenke. , l en sites-Leib Itod det; E »u« a trying-sum us Umsatz«-dek- seis. Min km, trat-ste- Ftdek er der l diese Dsge nie-ten be «stsndls. Ist-n et hleven tl Ast wier siden det gik m lelckeltst med Use-) Helbredelse Um- vur Kern sltid snesteu isten, ers en Dotter. Nu list ben, med o- alle Thet. III III Tinte —- ver here. km Casal-l l Its-t- os Use teil-de nn sjsldenMecsdm Les-. hDeMMWuokwisslulssde s 1 nans Tjener isltlte Herren op ad Dage og prsker om d lskæhve der kokbydex hat-s Ame at tug- imod os, i « grueljgt TungemaalP Forstod du andet ak baue Pksss Magnus?" »Der var ilcke stort" — svarede Magnus —- »du var jo ilclce engang saa forstaaeligt som conrads tydske Pluddervælslc — den arme Rad! harn kom jeg til at Latr-— ke paa ved at here denne Villiam —- eller hvad Bart heclder — snalcke Franelc paa Ensxelsk med sundby." »Var det ilclce vecl Frederits, l saa Conrad faldesw —- spurgte sundby hastig —- ,,fortæl mig noget mer otn harn!" « ,,Det bar vi jo fortalt dig altsarnmenl" —- svareilc stamherrenz —- ,,lian var den jammerligste FrjslcarekarL vi saa. Det var mig dng leser vi file puttet liam E kri sten Jord, livorved lian var og blev en Rad til det Hid stez lian kendte os nok stralcs, da vj lifb storm — III luskede af og smed Geværet, saa snart han saa os« — »Men jeg saa, lian greb det igen ; da de hat-O hejget hvidt sFlag og sdog skød paa os fra Treldeskands sen« —- sagde Ferdinand ivrig —- ,,han slcnlcle vaere be gravet i Ralclcerlculen, den slyngell" »Na jal derkor tilc lian jo stralcs sin Bekomst!" — sagde Magnus godtnoclig. — »Da lian laa i Kisten III lian dog ganslce menneskelig ud. —- Men hilft, Sundbyl hvad var alt det, den engelslte Tjener bavde at betto digP — Jeg kunde se paa hans Ansigt, det maatte viere noget meget vigtigt —- han saa jo nd sotn en Parlamen tær, der korn med stilstandsforslag kra Fjenden." .,Han gentog sin Herres Ønslce, at være fri for Vi siten-« — Svarede sundby undvigende — ,,det sagde jeg ederJo nokl Hans Hus er hans Kastel, siger ltan og nd strengt paa at leve ftit efter eget Lune, ligesotn i Eng land. Han lod mig desuden bede orn de Optegnelser, jeg har lovet nam, angaaende Livet her i Danmark, som han vil studere lier i Ro, uden at gaa nd af sit Kastel —- det er jo meget begribeligt!" ,,En stot N ar maa lian værel" — sagde LMagnnsg ,,men Lord Hardy lcan det dog næppe være —- ltalsi var jo ingen kedsommelig surmuler — han var jo vel kor nøjet med alting, og hvad han studerede, var jo lmp Slcæbnen og det gamle katolske Lirumlarutn." »Nej, Lord Hardy tror jeg heller ikke, lian er« · Sagde Simde — ,,Men hans Griller kommer os jo like ved, og vi vil ikke plage liam med Nysgerrigbedl" ..Jeg tror dog endnu, sdet er vor Nonnebortfører" — sagde Ferdinand og lo —- ,,hvad mon der blev af ban » spæde Brud? mon han bar liende med i sit KastelP HI maa nu jo være en dejlig volcsen Pige paa bele seh ; Aar." l .,Han er ganslce alene med Sin Tjener" —- start-de jsundby — »lian ønslcen sorn sagt, kun Fred i sin En lsoml«1ed" — l ..Men vil lian da heller llcke se dig, sundby?" — Ispurgte Ferdinand med et frittende Blilc — ,,med diz Iliar han jo dog velcslet Breve, og dig kan lian dog takke ifor, at han iilc Magnus til at gaa ind paa bans und-k Ylige Griller med Klintetaarnet. Forslcruet maa lian das »væresomP..-l" « l »Det vil jeg ilclce sige !" — tog Camilla nu Ordet — l,,liar lian shaft et forvildet og ulykkeligt Liv, sorn del Ilader til. finder jeg det ganslce naturligt, at lian sit-w s Ensomhed Hans Forlcærlighed for vore Klinter og ds «ne Levning fra Vikingstiden, som vi selv jo næppe ku lcendt, røbcr en nordislc Natur, som nedstammek fki «Angelsalcser og Danslee Han maa vist før have bereist disse Egne." Sundby afbrød nu denne samtale og spurgte os Underretninger fra Lundeby Præstegaard. l i Himan gav dem alle en kort. men hjertelig se ;retning om, lwad Vilhelmine denne Morgen havde stro ivet, og rakte Sundby Brevet. Hun erindrede dog l d Pamme en Yttring deri, som angilc hende se1v, og M Hage det tilbagez men sundby sad allerede kordybet I« deri. R l »Du slcal se, carnillal de gaar ud paa een Gang Sols Zto smulclce Kirlcelys — de flyver bort samtnen — de · to garnle, hvjde stærel" — sagde Magnus og var bleves Hganslce rørt over, livad Sesteren med saa wegen Inder ;ligbed liavde kortalt. —- ,,Det er dog rart, Jomkru List -l:ornrner sig saa godti" — tilføjede ban l— »men ekts j alt, livad jeg derer orn liende, maa linn nu vist være lib Iven noget kedsomnielig. slden den Fadderltistorie syn s jeg ilclce nær saa godt om liende. Heldererne hat-de je ·gjort liende saa stum som en Fisk, og paa Baaden III Jiun nd som en død Nonne. Nej, da maatte jeg lide Ma . riane Holml nun var, min Tro, en rask Pigel Jeg lind-. de have kysset liende, da hnn ltejsede Nedklag, lud-di z der ilclce været saa meget Vand imellem os." ) I »Halt-il det Nødklag var det. du havde saa trult Ymed at Ast-e op. Doggstss —- udhkød rckdimd pg is "-— »ser Jeg ret, stilclter det krem der bag dln Vest — «Hør! jeg ved Nytl" — vedblev ban; »En stnnk Das smed det allerkørste rider der en anselig, uns Mand, U lgodt Huld. i en splinterny Jagtfralcke med blan 1Knapper. ben og krier til Mariane Holtn" — » Magnns var bleven Moder i de store Kinder. »U ner du det. Vindspiller l» — mumlede ban og slog ØJD ne undSeIiS ned. — ..Trok du, det gik an? linn IUO sagten-i gjte Nar at« den Klods, llgsorn alle de III fsne Frekener. der Skal vers m W — es s ·kan lmn vm". -— »Nej, dst vil jeg sta- dls inde keep — — kerdinsnd —- ..tnis gar nun W dystik Nat L kosdljeskrormig,somhnvässt.ckbssckdsslc— s m .- mtlg yo- otesssem Mitk- cs s WAmzmmdlgultanMsz-I dltmnwedosdhsedsllMhnjesUsss ,.Je.derlurvlthtl-Mth·— MskumnosdsskoklsdtlstP-I— QWssWssssssmssstfl luMssukssssUUsskcksss s (II—) F