Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 1, 1910)
W »Yanflceren". « I Weusig Nyhedgs oh Dplyss Mgshlad for det daan Falk T i Amerika, Idol-et of ; DUISA LVTIL PUBL. Pol-Es steh-, Nebr -Meten« udgqak hvet Tirsdag og Ftedag Pris pr. satzung Ve Forenede States sl .50. Udlsudefchlll grad-: met-s i Junius-. ’ IesV-m Zeinling, Adresfefotanbring og met angaaende Bladet Ideal-ver DANISH LUTH. PUBL. ll0UsE. Plain Iebt . Ieduktprt A. M. Andetsem Ist Viprag til ,,Dansteren«g Jndholdc III-Muqu Korrespondancet og Anme sf Mr In, bedes shressetett U· M. Rade-few Blatt, seht. Evteted at Eli-it Poktokkee as second slsss matt-on Lüste-thing Rates made known upon sppllestiow J Als-the as Uregelmcssigdedet vep Mogolsen bedes man kluge til det stedlige Weh Skulde del ikke bjælpe, bedes sun- heuvende sig til ,,Tansketen«s Mot. quk Leser-ne dem-endet sig til Fall, der MeretiLladeyemen m at lobe hoc dem? esetfot at san cplysning om det anwende, F W De altld omtale, at Te faa Umrisse-« Midette Mad. Dei vil viere til gen ( Ists Nym. ( I ’ Det norske Menighedsfakultet har faaet sin Asnføgning om at maatte holde teologisk Embedseksamen medl femme erkning som Universitetett afslaaet. Der er i Afslaget henviftl til Universitetsdsannelsens Nsdvens . dighed for Præsters aa vel som fort andre Embedsmænd Professor Ferrew hoc-oder i en MagasinsArtikeL at den amerikanikes Bevægelfe imod Efstravogancek Ødssebhed, Selvvifkhed og Korxuptionj Wides Overlevelsen of den »nur-items1 We Tradition«. J Forbigaaende for-J sikrer han, at Europa er mere for-? W og syndig end De ForenediiI Stater —- den er blot bleven mere uftlfosm over for Morden Guvernsrikifte paa Madagaskar For et Aars Tid siden fik den fran ske Gut-ernst paa Madagaskar Au gagneux, Orlov paa ubeftemt Tid Hans Rædselsregimente mod Kri ftendommen blev selv de franfke Fri tænkere for gtovt. Nu er han bleven astrst of Prcefekten for Rhonedepars tementet, Gregoire Det er at« soebe, at de Kristne vil faa bedre« Anat under den nye Guvernsr. v Der Jskrives i Bladene derhjemmes fra om et nyt politisk Parti her i De Forenede Statek, næsten som var det en Kendsgerning. Nayn hat det uye Parti ikke faaet endnu, men Roosevelt skal vcere dets Leder, og for svrigt nævnes tidligere Juden tigsminifter Garfield og Forftches Pinchot fom ledende Mænd i den nye Parti—dannelse. — Spoadommen om det nye Parti vil dog næppe gaa i pryldelse. Ei af de mange SpskgsmaaL der er bleven forhandlet paa Verdensi MMnsRongressen i Edinburg er sanken om Optettelsen af et kristents Univetsitet i Denken-, Rina. Det er Mænd fra Oxford og Cambridge samt Salisburys Sjn Lord Cecil og Sir Samt-, den engelfke Gefandt i Mäng, der gaar i Spidsen for SW Gennemfsrelsr. De mener,, st et W Universitet vil fan« samt-della Was for den kristne W s W (29. Juni) fejrede U set-e amerikanste Misset a- sch- IMM VMM sitt« Po— Prædfkanter 2,500 Lcerere og Lie rerinder, og ca 4, 500 indfjdteMeds hjælpere. Teig aarlige Jndtægt er Lea 3950, 000, hvoraf m 300,000 fra indssdte Kristne. Vi kau, Ig vi MI! Jdet jeg henviser til Formen deni Artikel om Jubilæumsgaven i sidste Ftedagsnummer og en anden Artikel af ham i dette NummerSide 2, Inster jeg at fsje et Var Ord til. Kunde vi ikke gøre ovenstaaende Ord til vort Motto i denne Sag: ,,Bi kan, og vi vill« Det gcelder ved den foreliggende ngaves Lesning om at vcere klar over de to Ting, lom der peges paa. FerstEvnem faa Villien. Kan vi de!, sua lad det itke strande .paa, at Villien mangler. « Kan vi? Dei er jo tilladt at spsrs ge og gøre Overslag. Jesus hat ielv lcert os at beregne Omkostnins gerne Paa Forhcmnd Hold mig til gede, at jeg fortæller, hvorledes det kam til at staa klar for mig, at vi iørste Gang kunde bygge Skale. Det var ikte ved en skarp eller ekiakt Beregning. Hvo kan heller njjagtig beregne, hvad der kan nd rettes ad Frivillighedens Vej2 Men jeg var ude paa en Reise, og da faldt Blicket part Velstanden yovser alt, hvor vi fo’r. l Særlig kom jeg til at lægge Meer ke til katolske Kirkebygninger og store Voertshuse Saa lød det inden i mig: Der er jo Velistand nok, ogsaa blandt Danfks Amerikanerne, stulde der saa ikke vg -saa være Villie til of osre til en virkelig god Sag? Jo, lsd Svaret, vi kan. Og det viste sig, at Evnen var parret medi Billie· Vi blev ikke beilæmmede. Og saa nu —- — —- ? Hvor umaadelig er ikle Velstan den siegen i de co. 25 Aaar, siden viissrst tcenkte paa at bygge Stole! Kaki nogen tvivle am, at vi bar Ente eller Rand til at lægge 825,· 000 paa Herr-Ins Alter iom en Ju bilceumsgaves l s s l 1 Jeg bryder mig ille ont at mwnc Enkeltheder. Ovor ffuldc jcg br gynde eller ende? Tkr er Evne ban de i By og Paa Land. Der er fikkert merk end m damit Settlement indkn for vor Qirkess Virksomhed, Tom alt-ne knnde ofrc de 825,000 uden at lcmae Fig Held ode. Jo, Venner, der er slet jnqsn Tvivl om, at vi kon. Lad os saa trsftiat føje til: og vi Dil! Hvad gar andre SamsundP Vi faa nylig at »Haug(-s Zynode« (norsk) bavde vedtaqet et Aarsbuds get pack 854,000, og saa var der Tale om ved Siden af at betale en Gæld paa s42,000. Hauges Synode hat omlring 150 Præster, altfaa ikke dobbelt san man ge som vort Samfund. Vort Aarsbudget eller Bidrag til Skalen indre og ydre Mission, Børs nehjem og libende Udgiftet var oms kring 815,000. Om vi faa ved Siden af en ligs nende Samfundsudgift i Aar sam ler 825,000 til Jubilmumsgave, saa beløber det hele sig kun til ca. s40, 000. Det var meget vist gjort at vore styrende Fcedre, at da de gav Home steadJLovem de da reserverede hverc IS. Man til Skola Af dette Skolefond er der opbygs get Stattuniversiteter og emer Statsskolen og endog Kommuneskoi lerne CW of dette Fond. De Wie Fædte havde Øje forj Skolernes Betodning for de kommen-, de Slcegtet og for Laut-et «« Bismvelkllegiveandtil M for vore bedsstr Solch frie O l Akt-son- paq krisucist samt-Mk men — — —? - Js, hvpkfm hist-M OWUI del M Darbiet, kam Muse-nd l Kotgemisch , Guds heilige Bog bruger iike jSlsn J den lægges der ikke an paa at sige en Ting diplomatisk og braads luft. Naar gamle Kong David stildres i sit Fald, set man ham som han er. Det har for os Mennesker noget pikant at læse en faadan Fremftils ling, hvor en Sjæl afdækkes. Man smærker, Hvor nært det ligger at fsle ,sig over en saadan, medens det keneste sikre maaske er, at vi ser vili de vcere faldne lige faa dybt under ,lignende Fristelse. David kaldes ogfaa Manden efter Guds Hierte Men devmed sigtes ikke paa Kongevcerdigheden (thi den var oprindelig stemmed i Guds Plan, som klart indlyfer af I. Sam l8 og flere Siedet-P men derimod "hans Optigtighed J 1 Sam. 8 kan man tillige faa et aldeles ypperligt Jndblik i, hvads det farer til, dedte med at have ens Konge »ligefom de andre Hednins ger.« For nylig meddeltes der am en Kvinde, sont var msdt for at Taste etl sidfte Blik paa en Konges affjcelede Legeme Med mennefkelig Skaansi somhed gav man denne Kvinde den milde. afdæmpede Betegnelie Ko n gens Veninde Ganfke uvilkaarligt spurgte fegT mia felv: Hvordan man det Udif tryk vi! se ud, etter at der er Treff Korrektur derpaa i Himlen , At synge med er lettere end at synge ene. Men saa er til Gengceld Svlssten den hvis Stemmc er noget vcerd, og hvis Sang betalcs højst J Forholsd til Mistendomsmen et yet lettere at vasre en hel Flot, der i ksn Samdrægtighed synger: Vi er ikke sna gode, som vi burde være, vi er jo alle -Svndere, o.f.v. —- end ene,? ene for det altseende Øje at bekende:» Jeg er en Synder jeg er fortabt," fortjener tun at kastes boetl l Men ogsaa her er det Solisten, der vinder Prifen For Gud skal» vi, m aa vi, alle være Solister. ! . . . Lampen mod det onde kostet no-· get. Det er tendeligt endog i de gam-! le Nordboers Gubelære. For at faa1 Fenrisulven sitert banden maa Tyr. ofre sin hsjre Haand. Deri kan man. Uel tillige se et Sindbillede paa, at: nanr et Falt, et Land, en Slægt er" ftedt -i Fute, er der altid — hvis et foadant Offer kan bringe stkker Red ning — en SjoeL der glud og mo dig giver sig selv hon, at de monge tcm have Liv og Lyka I O ! I Hykteri ! (,.Nye Tider«, KIbenhaan I Hykleri — der er et af de Ord, som Vantroen hyppigst slynger efterl Prckfterue og alle, der hat den le veche Kristentro. » Hvad de sidste angaar, er det nu« joa gruelig wenigst-st, for de alvori lige, levende Kristne er jo newp dem, der gsr Alvor af dekes Tro. Om man kalsdte alle de slsve Vanekristne forHyklere, det var der sikkert noget i; men dem ladet Vantroen gerne i Fred Men saasnart den msder en Tro med Liv og Kraft i, iaa maa den vcersge fig, og foa —- ja, san skal al alvorlig Kristendom vcere Hyklerjt Men nu Præsterne —- ja, der gi ves vitkelig hele Kredie af dort Falk, iom gansfe rolig Saat ud fra, at alle Priester er WiereP Men«hvor hat de det dog fra? Fra Sirt-steh fom Fritænkevdladenes ansvarslsse Pen ne oplsfter, og fom Starer of danke dg famvittighedslsse Mennester fkmaltr efter, fordi de derved paa den neun-Este Munde holder fis Kri stendommens Ilvor tm Ader »Am de et jo betalt for det — Priesterne praditek altfaa ille of in dre Mist-ing, men date for Mehr-dekl« ca amqu Glumingl lszenz hper Arbejder gjr sin Pakt bedrg naar han faat «Lov at passe den enkelte Tim. Hvorfot i al Ver denf kulde saa Ordsets Fortyndete alene af alle ier have Lov ut vie al deres Tid otg Mast til dette Ar beide? Er det et Bevis paa, at Menneftet er Hyklere: at de faar Lsn for deres Arbejde —- saa maa da läge laa godt Politikens og SocialdemüktatenBRe datterer. alle andre politier Ledere Log Fortetningsbestyrerr.Journalister Pog Foredragsholdete, væke Hyklere, Hiaar de faar Lan —- og ofte en rig «tig god sLsn — for deres Arbejde ;for det Parti, den Aandsretning, de them-L l Nei, den eneitemirlelige Grund til at anfe Præsterne og de levende Krislne for Hyklere det er den, at man gaar ud fra iom en afgjott Seg. at der ingen levende Gud er til, og at al Kristendom er Lsgn. Men det et i sig felv et Aandshovs mod og Tyranni uden Lise: kun det, man felv trot, bar Lov at vcere til: alt andet ftemples paa Forbaand og uden Skygge af Bevis som U londhed, Lsgn og Hytleril Lad os dog engang tænte lidt ro llgt efter og spat-ge, hvor .F5l')tlerieti egentlig gror i vort Samfund. ( Præsterne — ja, der kan faa visit sines meget imod dem. De er langt ; im alle faa dygtige og faa aandinlde, ffaa praktiske, fom vi kuiisde Inst Der skan jo ogsaa imellem dem ncere »braadne Kak«, iom ilet ier burde have meet-Priester Men alle de, .iom kender den danske Prasstestand sog ikkesdsmmer i indædi Pariihad, vcd nodt, at i dei hele og siore bar vi en hcedeklig, personlig cerlig og Ialoorkig Præfteilcrgt i Dwanmark Menneiker. der Mer, fordi de tror, on af oprigtige'Hjerter gerne vil Tbiælpe Mennesser til dei bedste f Men Hykleriet, den ynkelige og hmsline Maner at anstille fig som J».siriiien, iksnt man ikke er det —- det fskal man ie efter paa ganske andre Jeden Dei grot nied sørgelig Fro digded i hele den siore Krebs anens neiker, der regnet fig for Medlems mer af den kriitne Hirt-C skønt de in gen Tro hat i deres Hierter Alle de Fokceldre og Faddere, soin oed Bor nenes Taab højtideligt paatager sig Forpligielien til at fske de imaa tili Jesus —- fksnt de ikke selv ttor paa’ hom! Alle de, der gaar til Nimm-! maiion og Altetgang med deisesl Born —- ikent de site undser sig ved at spotte over det helel Alle de unge, der knæler ved Alteret og beder oin at faa Guds Velsignelie over deres Ægteikab — sktnt de giver Gud en god Dag, saa fnart de er ude as Kirkedøren Alle de Soeialdemokkas ter, der iom ,.Medlemmer af Folkes kirsken" for-langer enhveMedlemöret· og Siemmeret i Kirken —- uagtet de( foragtet wirkend Evangelium vg; bekcemper detz Liv, hvor de kan. Ja, ielv de haft anfeie FråtænkeriLedere, der ikke undiet sig ved aabenlyst at bekæmpe den ktjtne Tro og dog krces ve Magi og Jndflysdelfe over den krssstne Kirke —- — spskg dig felv, kæte Dreien lyvis du Infket at tren ke todeligt, om det ille er iblandt alle disse, at Hykleriet grot. « erfot vil J pynte jer med Kri stennavn, nmr J dog ikke vil vere« Kristnei Ovorfot bliver J ftaaende i den kristne Kitte, ema: J ise deler den krisine Tas? J op trcedik iom Sandhedens Riddere i edecs Dom over Breiternes »Opt leri«, og faa er edets egen Siilliag til Mistendom og Kikke ufand hell» igennem —- er det ikke W from-; for its-geh Ta, en perfoulig Usandhed,I der for-derwei- ederi egen san-klu oq en Samhndsiusandbed, der gtr sei-e Fels-Um W ca hultf Ia, knude oi blive since am at bete-M Wer-ist dvor M findest sum paa Sandhedeni M M stinkt det enkelise M ftm s :-ic imimideis blioe Juni-A Pqsipk Hthlstttw 1835 —- s. Juli — Wic. M. c. J thlltksm et fsdt d. Z. JUMM as Mdn sanledei fis-ft Ykpmmende titsdas sit 75 fak. ’ UIW Mode til Fern-t niW I Vieh-. tilladet fis het Its l W Inltdning m w es aste- scmsimW M It fass- M Wiss II IWII III ist W Mk I de m I- ts U Wiss III l j - om Sjælss og Legemstræfter til end nu nogle Aar at fortiætte med sin Tjemäte i Herrens Vingaard —- alt ejter Herrens Billiel Gab i Naade overskygge Paitor Dahlftrsm og hans Hustrus Ars Osten med urgen Glcede, Fred og Betsi n elsel Aars De hilfes begge paa gen d. 5. Juli med Herrens Ord: »Jeg vil ingenlutrde stippe dis, sog ingenlunde forlade dig.« M. 13, 5) t., Plain Neb. i Juni 1910. A. DE Weismann. P. Clausen. Marcus Beck. Jsrgen Jensen. A. S. Nielsen. B. Christianer. Vedsted. . D. Skom - S. Big. . T. Land. . M. Asnderfen M. Hausen. P. Lang. X. Hausen. . Skov Nielsen. OSZQEZEHOS Jmmtgkations-Agent. Luci, Wis» 6. Juni 1910. »Danjkercn«, Blair, Nebr. « He Redaktørl Folgende vil maafke være as Jn terevse i alt Fald for en Tel af De res Lcesere. Undertegnede blev den 18. d. M fast an at jom Jmmsigkationsi Avent« oed Northern Pacific Jernbanen særi ligt med det Formaal at Vcere Dan ste og andre Standinaver til Hjcelp,« mtar de sagt-r Oplysning om frit Regeringsland eller ,,homestead«.j Naturligvig kan enhver ved at henss ocnde sig direkte til Gen. Land Of-i fice, Washington, D. C., faa Ander-l retning om alt Regekingsland, men oste stiller Sprosget sig hindrende i« Vejen, især for de ældre. Der liggerk meget godt Homesteaquund langST NarthernsPacificiBanen baade i N lDakota, Montana og andre vestliges »Statu; ved at henvende sig tilUns dertegnede faar man sig tilsendt frit »— Bogen Kett o. s. v samt alle« andre Oplysninger Landet vedraren-« de, uden nagen som helft Udgift for; Syst-geken, lige som jeg ogsaa et fokptigtet til at folge med Sigm-« fivnssToget vest paa fra St. Paul Minn., for at være Lands-get be hjckrpelig eftek bei-sie Evue. I Med megen Agtelse l t I l A. Bergsee-w ng. Ast» · Northekn Parisie Ny Luck Wis» Box 111. Motmonetne virfen Det ffildres i norsk «Aftenposten« i en udjøklig Artikel, hvorlcdes Mor monerne for Tiden med stor Ener gi og uhindrede af verdstige og kir kesaitMyndigheder driae: deres Pro paganda over alt i Norden, men. ikær i Not-ge. l »De- har, hedder det, deres Hovedn wartet i Osterhaussgaden i Krisis-a-. nic, lwor de for 7 Aar siden reistej der-es Tempel, og hvok de nu hat den-s faste Borg og TilflugL De. ydkrit foretogsomme Mocmonet sen det fra Utah stadig Missioncerer ndf over Verden — i Fjor drog sacledez 2067 of Steh fra Utah — og de hatt e« tarlig godt Øxe ::l Skandinavimk J Norge og Danmark er for Die blittet 132 Mormonmisfionærer ij Säbede og deraf virker mindstsalvi2 delen i Not-ge Not-ge er If Norm-E nerne delt i 3 Wir-Mr med 3 store! Eos-treu Kristiasm tot Ostlnuchs Bergen for Dem-Inder Trondhjem til Bods for det Nordenffeldfkr.z Gan-mark et stigeledes delt i 8 Di-. strikten medens Svekkixp som min dre gunstig Jetzt-und E-: Manna-! nismem tun udgsr et Distrikt med Stockholm Tom Centrum) . J hvert af de 8 Tenmt i Not-gev aftmldes to Gange om Amei, For-s oq Este-may Konten-meet, Wont-, monismens W Trian pro-« Name-es tot tilM, II Im — Mormoniömens Fremgnng, og Mot «monmisssionærerne dicker ved Wider-is ved Uddeling ai Traktater vg gen inem Mormonismens Organ »Kan ådinaviens Stier-ne«, som udgives i Imbenshavm for at fange Tilhcengerr. IDer udvjjes en glsdende Jver, oq HMjsIsionsvirksomheden er kontrolleret zi de mindste Detailler. Hver Arbei -der maä hver Uge indgive Beretninq tom W Dogs Refulfäh sog hemnscr udfylde 24 Ruhr-isten om Hulde zføg has ikke hellige Familien Etat-. Emtuddeling, Abonnement paa «»Skansdinaviens Stjeme«, Msdev og Andagtek. Ugerapporten sent-es ltfl Movmonkirkens norjke Præsident lSøken Jknfem eller »s— naar han er zfraværende » til Viceprmsident SI frcnsqi, of bam til Sckyret i Kjbens Ihavn og derfra til Utah. , Mormonernes intenfe Propagan ;da, flutter«Aftenposten«, msder in sgen Hindringer. Den norfke Rege »ring hckr isngen Vom sat, den nor 5ke Kirke hat ikke gjort noacu jamlet watanstrengelse for at bekcempe Mormonismcsns Frau-Zang- Og mei dens man fra kikkelig og religiss Side stadlg er betænkt paa at tedde Hedningernegi Sjæle, gsres der inm eller lideck her hjemme for at redde Sirt-le der falder i Mortttonemes Vold. Professor Begnitds Bei-g. Prof. og Fr-u Bøggild koxn saa l)ertil, sont tillyft, jidste Fredag. De ankam sil. 2.48 Eftertniddag og havde reist hele Tage-n, saa de var træne of Reisen. Dette havde til Folge, at der natnrligvis ikle kun de blive Tale om mere end eet Fore dmg, og da vi vitke vilde stuffe Ame riknnerne, blev dct det engelske om Efterntiddagen Professoren kalte on1 »Coopemtion and MAX-Produktion in Dens1nark«· Hnn gjorde god Rede for den alone nnskc Udvjklinn iDanmark de fidfte 85 Aal-. Ten mindre Landbrnger var ved at gan til under de daværende For hold Fiornprodnktionen ndmagres de Landet og blev længere jo dank ligere. Tet var Mælks og Smtrs prodsnknonen i Forbindelfe med »Eoopemtion« ellek Andelscnejerters ne, der havde hfulpet den mindre Londhrnger pna Benenc og givet hom Lixxesstilling paa Marledet med den starre Landbmger. Men for at Andelsteorien ffal kunne slaa igennem i Praksis gegl der det om at gen-nomine Lede ringspligtem saa de, der sluts ter jig til et Andelsmejeki. staat Last og Brust med med how-andre Dettes gennentfsres strengt i Dan nmrk · Professoren niste, hvor stor Be wdning sdet hat med Forbedring af Molkeksr. J de sidste 25 Aar var Tanmavks Smsrudftksel til England steget fra 75,000,000 Pund til 200,000,000 Paul-, medenö Ko holdet tun var steget fra 860,000 til 1,100,000. Smjrydelfen aj hvek Ko et Aar er sauledes fteget fra 88 Pund til ca. 181 Bund. Denne Foc tgelse fkyldes doq itke alene Forde dring af Maltetocem imen af For bedringen og Kraftfodring i For bindelse. En anden Ding, iom Professoren oqiaa udhcevede, vak, at man ved Anvewdelse af Rodfrugter Wit foder om Bittterety i Forbindelse med Kontrolering af Kælvetiden, sag-er for at have omtcent like Sankt-helfe W M Og fretn for alt ist-ges der for altid at produoere den bedste Vate. Der er nu 1,400 Andelsmejetier i Dann-net Foredraqet havde gjort man-se sptrgeltjtne, faai der blev on del Del af Sptrsen og Spuren, at Foredragkt var lluttet. Spskssmaolene sit kaliq nd m. book W man tun III-e Ven ? afstherismltmdas mostdeswlwdissksds LasssieJdetbanJctis verdankt-mass Wohls-Wundern M.NMWCI—I »Man-einsames While-NORDIS INCIDIIIIIIUIIIP UND-INDI III ZE! It M