Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 1, 1910)
I - I- ---»- -.-.-.-.---. -,. .. - Tal Her-re thi din Cjener hørel Af Past. K r. A n ke r. Oder uklar den gamle Eli paa man-ge Omraader M maatle Mete, saa tunde hun dog undervise den unge Samuel klart og ret ern, hvordan et rigtEJI Gndsfokyold Wer iSdand og bevor-ca Rigtignot maatte Herren Iennem Samuel tre Gange banle paa hoiz Eli, inden Jan vmgnede op af Diesem defindede fig. — - Var yan bleven afvant med dette, at Herren vilde tale til ham selts, eller havde han aldrig rigtigt været vant dertil? — Men da han bliver klar, saa viser han Samuel ret Vej ved at sige: »Bliver der raubt paa dig, saa ital du sigez Sol Herre, thi din Tjener hørerl« Samuel gik og gier de, sum Eli hat-de sagt. i« Og Herren talte til Samuel om Eli, yans Sønner pg hans Has. Misgerningerne var store og mange. At der var fovsøgt at bøde paa det med Singtoffer og Mad pffer forflog ingenting. En Venden-om, et nyt Hierte for ham og hans Sag, havde Herren forgæves ventet paa, nu —- nn vilde Dommen komme. Samuel fov nok ikke den Nat. Der ser nd til, at Irygt for at skulle fortcelle Eli der hele var ovenpaa, da Jan om Morgenen liftede ind til Eli. Der nir. sum san frygtede. Eli beivor ham at tale rent nd. Og Sa muel fortalte alt, dulgte inter. »Er ubehageligt Hvem som Samuel der strals faar, for-di Herren taler til ham«, vil maaile en og an den straks sige og saa begynde at tænke over, om det on: saa er raadeligt iaadan altid uden videre at fisge: »Tul Herre, thi ..... « — Ja, here var jo nn ikke ins Dan: fielng men der kunde jo gerne følge noget andet lidt be fveerligere efter. Derfor bedst at betænke fig i Tide —« Andre vil maaike tænke: »An, vi kan da altid here, hvnd Pan Tiger-, saa kan vi da fe, hvad vi vil gøre ved det.« Mon den Slags faar Herren rigtig at here? —- Ja, engang —- men paa Vejen hernede? i I I »Tal Herre: thi din Tfener betet-A blev Grund tonen i Samuels Lin fm bans «Ungdom og op i de graunende Dage. Og Herrens Ord gennem ham fløj over Landet, bragte Frugtbarhed med fig, saa Spirer bit-d frem, Liv stod iom op af Graden og rørte sig vaa alle Omraader gennemaandet af de levendes Lyst. Og derren vedblev at aabenbare fig for Samuel, for der var i den Tid, som i alle Tider, saa meget, der ikulde heres og tales ud igen for at aabne Kildespring, lede Strom me, plante ved Bandbeekke, vcerge Frugten, til den mo den kunde feres i Lade. Men det gik Samuel som mange før ham og flere ef der hom, der herte Herrens Tale til dem: Jo mere de bitte Herren, jo mere fik de at sige til Fell-eh men jo mere fik de ogsaa at fige til Herren selv. Jo bedre de lærte at sige til Herren: »Tal Herre; thi din Tjener høi ter« Jo mere fik de Vrug for at sige: »Der Herre, thi din Tjener taler!« Det set stundom nd, som om det bli M dem, der taler meit til Herren, naar Herren først dar iat Talens Strsm i Vevægelfe ved at tale til dem. Ren del set vist blot laadan ud. Thi: »He-treu er den We og bliver den sidsie.« Og selv naar en Barneijcel Im Jord mer og mer masa trcenge til at tale nd om alt til sin Gud, det er dog Herrens Aand, der driver den-net erhenF Jmod fin Faden Jesus Kristus kam altid in d eifra naar han talede og vitkede udad Naar vi er bedftxpaa Vej, iaa tommer vi udefra, mkn er paa Vej indad. Herden kommer udefra og er paa Vej længere udad Net at here Herrens Ord vil dltid føre en paa Vej W. Atstale til Herren vil gøre det samme. Naar wogen taler Herrens Ord til Menne-iker, ina tun det»5e Id, netop naar de taler bedit, som de ligeiom Herden kommer indefva og udad; men det er i Virkeligheden ha, at jo ftcerkere Udilag de ger, jo itærkere er de paa Vej indad Overfladen hat ikke noget med dette indad at gere. I I I I — Ist anrfladiskhed heller ikke. En anden Sag er det, at ja stcerkere man er paa Vej indad, des sitærtere Ud. » flag. Samuels høren paa Herrens Tale, hans Talen til IHerren og Falket, alt fette ham indad, hvor de stoerke IUdslag fik Liv og dannedes for at træde frem i iin Tid med en Kraft der var uimoditaaelig Tænk blot i denne Farbindelie paa Rama, hvar Samuel boede med sin Pro fetfkare, ag hvortil David var flyet for Saul. Tre Gan ge kommer Sauls Sendelmd for at bringe David til Saul. Hver Gang dliver de grebne af Aanden i Rama Iaa tan intet gøre ved David; men prafetere det kan de. lsTil sidst tomnier Saul selv, den Saul, fam Herrens Aand var vegen fra. Men det gaar hatn ligedan. Den maegtige Aand rerte sig i Roma. Men danne Aand er atter et Vidnesdykd am, hvad det firer til far Stavetö Børn at leve paa dette: »Tal Herre; thi din Tjener his« rer,« »Der Herre; thi din Tjener taler.« Maaike en eller anden beklernt -Sjæl, som sidder ag læier dette, modløft udbryder: »Au, med Samuel var det en anden »Sag. Hans fromme Moder bad ham til Ver-den« ag han bler apdmgen i Herrens Hus til hans Tjener. far at reformere et helt Falk. Herrens eget Falk —- ikke saa icert, at Herren talte til ham ag han til Her sren: for de to maatte have meget at tale med hinanden Hain, for der var ja iaa meget, de ikulde have gjart sam ipnen Men jeg2l —« Og saa stfceler Sukket iig ftem Ida bliver det. Man jeg siae dig: Allerede i den helliae Daab talte iHerren til dig ag du til hom. Men maaile innes dette dig far almindeligt, til at du ret kan here det, i hvertI lFald nu. Men glein det ikke, hust det alligevel til bedre l strcengere Tider. Men ellers har Herren ogsaa paa anden Msaade talt til dig mange Gange baade aed sit Ord oa sine Ferelier. Hvad du har svaret, ved jeg il'ke,l og det kan viere, at du ielv heller ikke ved det Men nie-E qen Villighed har der sagtens ikke været i Svaret Og hvad iaa nu? Der bliver dog ikke anden Bei for dig at gaa end Samuels Vei: »Tai Herre: thi din Tjener eller Tjenerz inde herer.« Du har hart Ord talt til dig. og du vil iua iaadanne Ord at here igen. Tag den Hellige Eli-ist ag jeg er overbevist am, at ingen, heller ikle du, kan viere i nogen iorn helit Sjælestilling, nndtagen der vil findes mange Ord som tales til dig, fardi de pasfer til dig I Men sæt, at du iynes heller itke at knnne finde Rede i dette, iaa det hjælper naget. Kunde du iaa ikke be gynde med at tale til Herren ved at iige: »Der HerreJ din Tiener eller Tjenerinde vil tale til dig « Orn han vil here dig? Hele den Hellige Skrift er iaa at sige fyldt med Udiaan am, at Herren vil here Støvets Bern, hvoril dan de san end er stillede Hvad du ikal fige2 Dei ved jea ikke. Er du et forvildet Born, saa tal iom et Barn til iin Judex-, bed ham hjrelpe dig hient igen. Er du den state Synder, san tal til Frelleren am, hvardan hanI tilaivek S.ynd Er du et ulykkeligt, treiteslsft Mennes ite : cer Fartvivlelie, tal faa til Treiterem Helligaanden, »ioni lenendegsr »Kald paa mig paa Redens Dag, og ljea ital udfri dig, ag· du fkal priie migs« siger din Gud Person hvad du iaa end gir, tal, tal til din Gud, ag han vil here dig Maner dn iaa efterhaanden ad denI Vej san lære med Sandhed at iige: »Tai Herre: thi dini Tiener hererf I Gnd alene aed, hvad der far- dig eller mig dliverI idet fidfte. Oin det bliver »tal Herr-M eller det bliverI I her Herre« Kan agsaa vcere det samme, blat der me1-l Ilem dig og din Gud ag mig ag min Gnd er en levende, I Ien enia Forlzindelie Naar Herren taler sidsie Gang for nl Jordens Falk og iiger til sine: »Kommet hid, J minI Und-ers velsignedr. « saa har vi not ikke mere, at Herren i ital here, end vor evige Laviang — ,Seudebtev til Menighederne f om Jubilæumsgaveu i Anledning af, at »Trinitatis—3emi narium« kan fejre dets Zöaarige Virksomhed, som den første danske Presteskole i Amerika næste Aar 1911. » »Bi saa hans Herlighed«. « (Joh. 1, 1-t.) Kære Menighederl Vi scsa hans setlighed Dis-je forunderlige Ord et et Udbtud of en uudsigelig Glas de og Fryd, der haode fyldt Herren-s billig-e Apostelskake. Det var Heklighedens Afglnns og Oudi Væsens udtrykte Billede, der hque fremkaldt dette guddomme like Sollys i deres Hierin Qg Viert-me strjmmede over, lig - Ohne-weis Stumm-, til deres Me Itkt Pfi- og Ete. W has-de reist sin Treue i - "—W Hinten og band Gut-dems - III-« ds W Sei-Mk Verlieh-d Mir-mund- dms hel- Liv. ;del!«er og Trwngsjer Los Dkz und ISejeröfryd: Vi saa band Escriigjjed Der sammt jusan fix i den mid delalderljge Rirkez aus«-augean .Miäisions:sarbejde — bag ried alle Missioncerernes Møjsommislighcden om Vi da ellersz has ch at lmre mu) — lød det 1111derskønt: Vi Tau lmnsk - Herkighed Og hvad er det oel ander, der tu iner os imøde fra Neformatnonssuiri ckens Lampe mod Povedømmetss lLøgne og Magt, end dette Sejergi krank-: O, vi fer hans Herligl)ed. I Og nu os» som lever paa et Tidss Ipunkt, om hvilket vi oel uden Overs sdrivelfe tun sige: Det er i aller tegentligste For-stand en verdensomi Hattende Missionsperiode, en Tidsi saldeh da —- Korsevangeliet Ibæres ud til Jordeng yderfte Egne. O, Venner, kcm oi endet end udi bryde —- med den nætvcerende Ver Wission for Ofe: Vi set — gen nem dem Fadens ftsrste Unber værk, baut Oerlighed, en Hertighed spat den cenbaarnes of Fahnent fnld of Naadc og Saudhed. M Brunet, vi nat-nor es W If bett- pwfetiikk Ord Ydet ringe Tage bnade i timelig ogY EJJUIOZEA Henseende « I Vi, Tom hat riet-rot nie-d co. ZU. Um i Guid-S Riqcö Arbejde brr j Wndcx kan Tun sc .ned yd1nyg, til bedende Uudren pkm Gide havdybc stande on jrelende og somlende 01 lLusnnrendes og velsignelsesriqe Kast-· Zigbed . . Ten kosmelige Sangeks Ord Van bedst udttykke de Grundfslelfer, der rører sig i Dybet af vore Hjerter, nemlig disse Ord: «Store Ting hakf Herren gjort mod os; derfor ere vi glade« (Sal. 126, 3). Ogsaa blandt os tun den lille. Tskønne Lignelke am Sennepskoknet finde en tro Anvendelfk. Dei lille««l sFrI er blevet til et start Troe. k Fta faa ttoende Mennesker er kder bleven en hel Stute nd over vort store Land. Ganske enkelte Me nigheder er bleven til en hel Stint-· keede (ca. 175). Im nogle faa Pre-« ster et der In bleven en Moder-starr of Ils. J sm Tid tun nogle fqa Kirker nu et Untat of 148. For 25 Aar siden faa det fettist ud med hvad vi tm kaldek Zornwut-wirks fomhedm m im hat det tin-! Sei-Ist ndfokdet fis til et start tre, esse- nsvitlet II til en I Med den hellige Sanger kan vi lmed Rette udbryde: »Ein er stet ’of Herren og er underligt for vore H—Øjne«« I »Den forenede danfke ev.-luth. sKirke i Amerika« med hele dette 25 Ja 30 Aaks forberedende og grund læggende Arbejde staat i Das mere rodfæstet og grundfcestet end pag noch Tidspunkt tidligere og med liedrc baade indre og ydre Betingels ser for at kunne løse de mange her lige Opgaver, Herren hat lagt hen til den, det vcere sig Menighedsopi ganer eller Samfundsopgaver. Men bländt alle vore Samfundss opgaver er den ktistelige Skolegets niug i Almindelighed og vor Pur stestrle i Stetdcleshed den allewig tigstc; thi derfm faa vi vore Pka iter, Missionærer og Lcekere, eller der erholder de den Uddannelfe, der kun aøre dein skikkede til at gaa ud i Livels Birkeligbed for at øve en Gekning til Guds LEre. Det er og maa derfor vwre en Livssag for den forenede danike Kirsc, at sætte denne Skole i saadan Skik, baade med Henfyn til Laste kmsiten Midler og Bygninger, at alle rinmelige Nutidslrav san m dess. og Trinitotis Seminarium san ledes ielv kan blive en — Livsmagt baade paa Kundslabens og Anndsi inldens Omraade. Jubilæumsgaven tilsigter netop dette Maul En ,zældfri Stole — hvilken Bel signelfel Løste vi nu i Flot, lau ikal dette Maul visielig nass. " Tonne Appel til alle danile lu thcrike -clristne — saa langt som den isorenede danske Kirke rækker —- er intet Tiggeri. wertimod, det er en Vegunftigelie as Herren, am vi bar Hjerte til at viere med i Broders og Saftekrwlken Nationalt set er det en Æresfaq: tbi det betyder at vckrne om et be steml — Arnested for Bevorellen af Tun-Theben og danik Aandsliv. Kristelig set betyder det, at vi sont danike Kristne vil reer enMindesten, der fkal Vidne for vore Bjrn om, at deres Fædte ejede en værdifuld — folkelig qg kkiitelig Arn, Tom de var beredvillige til at bringe ftors Ofre for, at denne Fædrenes arv kknde blsse bevor-et til vore Senner og Datte. Herre, lad dette ske. Med Kcerlighedens Hilfe-m Ebers henqivne G. B. Christiaan ——-- - «s-- --————. Mod Fritæntetiet. Naturfotfketnc og Gubsfornægtclfem Den bekendte tyfke Naturvideni fkabsmand, Dr. Drum-W bar under spgt 300 saf Verdendhistorjens mest berømte Naturforfteke, for at se hvad de mente om Troka pan en sta bende Gad. . Det vistc fig, at :".8 ikfc havde nd talt fig tydelig, 15 hnvde crklæret sig for ligegyldiqe, 2-12 havde klart og bestemt erkürt-eh at de troede pcm en findende Gud, og 5 havde erklæs ret sia for Gudsfomægtere. Naar Fritænkerblsade rimber op mod Kriftendommen i Videnskobens Nonn, faa lad os henvise til, at kun 5 of de 300 vor Gudsfornægtere Og lod os sprge for, at Tags pressen stadig minder det vildledte Publikum om dette Faktum Darwiu as Gndsformrgtelfm J 10 Aar hat Fritænterpkessen fortalt et ukyndigt Publikum, at Dakwin havde gjort det afsmed al Religion vg« bevift den materialiftiske Endsfornægtelles Sand-End Dei vic da sikkert forbavfe det let twende oq nvidende Publikum, fom bycqer al sin allqu Opfattelse poa lpi Iviikladdey at http — at Dank-in felv old-les ille var M for-sagten J sit W W est »st imns sprian W Im l 1 han: »Selv paa de Tiber, hvoc jeg vaklede mest, var jeg aldrig Atheist i den Faustend at jeg nægtede Guds Tilværelse.« Det ek, som den lærdc Astronom Mädker streu: «D-en.cegte Naturfor sker kan ikke vcete Gudsfornægter, thi den, der hat set san dybt, som han, ind i Guds Værksted, maa i Ydmthed bøje ssit lHoved for den hel lige Gnds Virten.« Og det lcttroende Avizpublikum fkulde Inckckc sig den fmnife lærdes hemmte Evar til en Fritcenker: »Ist-g er ikke lettroende nok til at vaer Gndsfornægter.« ----.-- - —-- -— Pavens Hykdelnen Vi Ineddeler efter«Moderssmaal(-t« folgende Forhnndling i den pkøst fke Landdaa. J den prøjsijfe Landdag forlmndi ledes forleden den Forespørgfel til Regeringen. der fra konservativ, na tionnllibernl on frikonservntiv Side var indlsmgt vedrørende anens nys flig udsftedte Hnrdebrev (Borrotneos Eneykliln). Der vnr Inødt tnnnge chtlddcjkxiptttasixd. Tillwrerpladserne ,vnr optngne· Ved Ministerbordet ,saas Rigåiknnslerem Knltusnliniftes Tren. Udenrigsminisler v. Scher og iflere Elstslekrelcrren Forlmndljns ,gen mr intødeset med stor Epcrns Idnu I U. Pappenbeim (konservotiv) udi -taltc blnndt andet: Jntet Rige hat lidl Inn meget under indre Brydnins get sont det tollen sen iknl blot min de Dem om strigene i det lu. on 17. Jlarljnndrcdm der bragte Tyskland ned i den dybeste Elendigl)ed. Trr igines heller intet Land, hvor Tran nen til Fred er større end i Tosk jland med fine 37 Millioner Prote Hmnter on 22 Millioner Fintolikket jHistJrjen viser, hour viglig den reli . Iiøse Fred er, og as Historien Tkal vi Ijo lasse at sksabe Fremtiden Hond var der blevet af os, l)vis ikke Prole Eftnnter on Flntoliker havde kæmpet ned hinnndenss Side i Frilledslanti pens Tage-l Hvad vilde det vasre ble Hvet til, hois ikke Prolestanter lige sna godt Tom Kalolikker hnvde gjort deres Pligt l 1870—71, hvis de ilke li Fcellesskab hnvde vceret rede til at fdn for Konge on Foedreland, for iKejser oq Nägel Det er naturligvis l vanfkeligt for Mennefket at respek jtere andres Anskuelfer. Men vi hat« Wort, hvnd vi Bunde-, for at opnaa zsredelige Forhold i Landet. Dei bør zdog ikke vwre en nsfel Fred, men ken Fred, der fkyldes gensidig Huf Iaglelse Alt det, der vll forflykre en fanden Fred man energisk bekann pes. lStcvrkt Bisald). Vi forlanaer at faa at vide, hvnd Regeringen tæns ker at foretage sig ovetfor Patho len ag« dens Udasskning. Vi maa vide, hvad man agter at gsre for at forebvgne slige Krcenkelser af Refor mationen og Reformator-erne, en foadnn Nedscettelse of de Fyrster, der er vort bsjk Kongehuses For fasdre Gar! Hørl). Naar der sian at del ier hat været Henslglen at fortnerme nagen, staut dette i Mod strid til Kendsaerninqerne Alle Beg .ne vil De msde en dnb og bereitsget Harme. Jngen Fortolkning og innen assvækket Overfættelse kan ændre no get ved den Opfaltelle, at det drei-r sig om uhsrte Skældsord ovetfok den evangelfske Küsse CStor Til flntning.) Oglaa Katoliktet bar filt« bvorledes denne Sag hat bragt den indbyrded Fted l Fore. Dr. teol. Gutenberg (nationa1 liberal): M Lea den Trettenp bar "i 1897 fkaldt Luther for Opti kets Mond og betennet han- Lan-e lom skcbnefvauger Gift. Men det sidfte Hyrdebkev overgaar alt, hvad man hidtil hat pplevet. Eis-II Til nunkwj meet-It hat kamt-im den litt-e Fort-items Dei et nu lnart site Dunst-educ lidem at Mira-stimmt sit-nd m : hvok vidt Regetingen ejer Midler til at kkceve Oprejöning. Vi bar en Af fending ved Pavestolen chsrl Hirn Naar en Tyfker ellers krcenkes af en foemnied -Negering, vil vi inan h-ke, at den tyste Affending hat va retage vedkommetche Tyskers Inter esse. Her dreier de? fig imidjcrtid iks te om Skældsord mod Enkeltcnand, lmen ntod Zlertallet of hele det preusi fifke Folk. Deriniod forlyder intet otn, at den preuöi infke Seitdemand hat foretaget sig : nogkt. Hvis han ikke gar de nsdvens jdige Skridt, Var han innen Ret til snt kkfistere. (Meget stærk Tilsluts ning). Man vil manfke sige: Hvad can Gesandten ndretteP Han vil ikks eng-ans opnna, at man beder om Undsknldninq. Men naar Paven vil behande som en verdslig Fyrfte, man han ogsna benytte de vbkugelige Omgangsfonner. (Alinindelig Til slntnin0). Frn preusfifk Side hat det ikke ffortet paa Benlighed over for Pavehoffet. Det bliver jo mere og met-e utaalcligt, at vi fkal taale en· Affending ved et Hof, der befragte-: det sont jin gode Ret at skaslde nd pna Affendingens Londsmcknd. .(Uro 0ltl Dutclt cleansek Will Clean It! Basler-, quiclcek and bettck than soap, gesp powcler. Scouring-brsck or metal—polisl1. Just you try it and See. This new hanrl s all wund Cl(anset does all kinds oi elean« sorgt-s sonnt-s Pol-sites Mille pails. separatoks. glassware. cutlery. kloors, woodwotlc, bath-tubs. paint— ed walls, pots. kettles, cook ing utensilsz brass, nickel, sreel and metal surfaces. etc» etc» in a New and Bettes- Way Wer the article.8prinkle with Old Durch Cleans ser, rub well with cloth or brush. rinse with clean waret ancl wipe dry. Nothing equals Olcl Dutclicleansek kor quiclc, easy and bygienic cleaning. loc Pol-M slftetczm 160 Aclkcs FARU TIL sALT En ils-tm lin 100 Auw- Lim- til Heil-, kun l Kljl im Nil-Ica. Milli.«·l-1m-( u. Mino. ils Aue-s t« Jtlsst ok- llcsum as Lan-lot et lpt Ist r)(li I-« J» ittslm in lul Ursllliums Mai-mir p«xal«aki(let; UJorclsnsunnct us Hori Mulsl obs-kl-« wundersam Luni-E like («s- lind o- ist tilli e HI mlnsmrlctst Linn not-pas onlin« kl· onnlen et litt-Ilion Uns- »Es-Im Iken t«t· bleibt-Esset IIMl et tit- Icarus-Smal tnxmjslusgu t islcstks »mit- Vtunin sha kas 6V Ekel-» tue-ten nyt; on qml usu lclgt unde«klfIm-t. 18128; llustsb sr by Sel- us ist-dem sortbiate«riuler up- tk i Lock tunl. Bn mlstuliib sit-FOku lot 3 Ast viel-« «n a lxsxlstis ate« «rml·« , quillt-nd mal Itodt Vom-l samt Hi llssk Son- lobt-I i »san«-II kanns-n o- linlclek html VII-ils unt-r o- Nimmst- arme-n li »s« r wcl m Vej, R.l«. U." cis l Ost s umlinuvislt . Eil-win- Hvis De komme- ncl at m- pas hinnen vll De sinds- («l·« II sum bi r ums -.ilt Print-a ·-r blot II 500 pas Luni-tim- ils-ka linksrillmmu Hut-l- Ima at il bestallt-r alle Hatt-l uclkifusk fol- von- knmlisk mais-r ils kmi Ophnltl ho- nxs sm- M m »u! kanns-n in .I,(l wol-In Ilos lcølwr Land ssl i« I- Bild-. km mI« mum- Only-»in- liliokcli THE ANDEKSON LAND co. Nil-es, Minnen-U For UIIEIIEI, Ums-hell «-.Z lljgxe - TAC III OÅULI PAAkshkLICc C u II A n o u N E YOILIII k ist-) Alls Folco-der slaaht CVII UTUUTIIID Ist sage sc tim. si Ins-» Lcsss III Ill. ZIUVIIAVIEU ; Vol-holt M Tks Ists-au- II ; sit-oh slusmk Hat-U Ists-— l W Uslfsslss Ilclskclsls cW Ascm c Jus-« »arm« suomz tåxm m« IMP« HERR-BE