II I.
»Yankkercn«.
it Inlvngeutlig Nyhedss ok, Oplyss
uiuqdhlad for det danlk Falk
i Amerika,
ndgivei al
DANISH LVTIL PUBL. HOURL
Bleir, Nebr.
Balsam-' udgaar hver Tirsdag og Ftebag
Brit or. Ausgang.
He For-Rede Stem- sl.50. Ublundei NOO
Blut-et Mai-s i For-sind
sisillinkh Betaling, Adreslefptandriug og
anbot angaaende Bleibet adregieres:
DANISR LUTkL PUBL. BUNTER
Bleir, Neer
.--—
Reinka A. M. Wider-seit
Ille Bidrag til »anikeren«g Jndlioldx
Iihandlinger, Konelpondancer vg Anme«
If ruht-er Urt, liebes adtessereh
A. M. Andetsen, Plan-, Nebr.
Enkel-ed at Blsir Posmfsee as Seconcl
elsss matten
Ackvsktislng Rates made known upon
sppliwtiom
J cilieelde as llregelmagsighedek veo
Iodiogellen liebes man klage til det siedlige
spstvckieksp Skulde der ikke hjælpe, bei-es
Im- benvende fig til «Tanikeren«s
komm-.
Rest Lælmte heuvendet sig til Fell, der
MteretiBlabet,emen vor at ksbe Los dem
ellerior at iqa kvlysning out det avettmde,
W De aliid Anteile at Te saa Avettisio
sinkst i bette Blad. Dei vil være til gen
Ists Nym.
- -
Vi beklagen at der i Forstwi
dens Artikel i sidfte Nummer er over
set en altfor berydende ScetterfejL
Der er nævnt 81500 forn den Sum
der ikal neues, før Subskriptionen er
bindende Der ital, naturligvis, oæs
re 815,s)0(). Maalet er at famle
825000 iorn Jubilæumsgave, men
minde 815,000 til Gældens Afbetas
kling skal na as, for noget af det,
der iubikriberes er bindende.
Den soenske Auguftanassynode,
der forleden hold: 50 Aurs Judi
læum, og altiaa var itiitet i 1860,
tæller ifl. »Tbe Luth.« 611 Præster,
1,092 Menigheder, 163,473 Kom
munikanter (konf. Medl.), 4 Colle
ger, 6 Akademier og 5,229 Studen
ter og Elever. Der er den største
Synode inden for General TounciL
Nceit efter kommer Pennsylvania
Ministerium med 388 Præster, nren
bin 1 Eollege og 1 Akademi og 238
Studenten Augestana hat inaledes
5 Skoler og over 20 Studenter for
hver 1 i Penn. Minn.
Edens Have fundet? J Bladet
»Stombul«, KonstantinopeL hævder
Sir William Wilcox i en Rapport
angaaende Kanalisering ui Meiopos
Mien iom sin Ouerbeoisnilig, at
Edens Have msaa have vceret den
slomstrende Oafe Hairlah, som liq
qer 100 Kilometer i Nordveft for
sagt-ad Her deler Enfrat sig net
vp i fire Arme, og en Del andre
Dmftændigheder mener bun ogiaa»
Ader paa, at her var den gamle
cdens Have, uagtet man tidligere
bar antaget, at denö Sted maatte
findes noget Steds i det centralasiaix
tiike Hsjland i
.....
Om Mkönonen i Kinn hedder der!
bl. a. i Beretningen til Ten Evas
nor. Kirkes Rats-mode »Siden Box-?
eroprsret i Aaret 1900 bar Kina,I
med Undtaaelse af enfelte Los-alon-«
wr, opieoex en tiaarig Zredisoeriode,
· · - .. . . . I
i hmlken Landet nær I mater-im vg;
ydre HenTeende bar gjort betydeljgeF
Fremsktidt. Men disfe Aar hoc til-l
Iige været en behagelig Tid og en(
Blomftringsperiode for al Missionsi
virksomhed i Kinn. Tbi i de sidfte·
9 Aar bar Missionen gjort omtrentli
lige saa stm Fremskkidt com i de!
fskste 92 Aar. Eköempeivis Ums
Ist-ones, at i 1900 var Antalet af;
kristne protesttmttfke KommunikcmsI
ist 118,000, of Missionæret 2,786»
ei qf Skolebstn 35,412. Nu et dis-l
st Tal Richtschva M,000——4,100.
l
den of disk-Te Virker 101 indfødte Ar
bejdere paa note Marter: 7 af disje
sidste er ordinerede Præstetx Eier-Un
tallet ved Seminarierne var ved
Nytaar 61. De hedningckriftne Me
«nigheder bar i Aarets Lob ydet
s497.5,t9 til Missionen.
J
To Opfatlelser.
Skrevet for »Danfkeren« —
af John Larsetn
I »Jeg vil forkaste de Vi
scs Visdom«. 1 Kor. 1,19·
Ten Livsfilosofi. sotn ikke hoiler
paa den kristelige Livsopfattelse, tnaa
nødvendigtvis fortabe sig i Enfidigs
heder og forfejle sit Maul. Te fid
fte Per Generationer er dette meta
ske komtnet jtcerkere til Syne i den
Kamp, fom et Antal leerde hat fett
xfor den saakaldte Tsarwinisme Jlke
Inok med, at deres Værfer ligefrem
Hvrimler af Selvtnodjigeljer; men
Wom jeg yar paaujft i en ridligere
’Akkiket)) disse Vckkm indeholdek
endogsaa selve Jdeens Tom. Det
smaa al Tjd blioe sualedes, hvok den
smenneskeljge Fornnft, uden Aal-en
ibcncingens Lys og Bistand, ved egen
;Hjcelp forspger paa at løfe leværels
Tsens Gnaden Tet er da ogsaa Værd
.at læggeMasrke til, at den kristne
iAand har frembragt de mest alsi.dige
TForfatterh de meft omfsattende Tren
,kere, de klareste Aander i Slægten
Hvor Sandhedens Aand faar Loo
til at oplyse og vejlede, der bliver
de ftore Livstanker ftillede paa deres
rette Plads — i det rette Forhold
til hverandre — og fortlarede; der
bliver Tænkningen ikke mere en tør
Materie, men et Væld af Lys og
Glæde —- hoori de iande Mddjæts
ninger forlones og forenes. Hvor
Aabendaringenås Aand Haar Etyre
der maa Foroirringen vige; der
satnler Livet Eig tned dets mange
hcmnde Formaaå til et stott, et dar
monijk Hele, bvori de skærende Kon
traster Torsoindec Terfdr er der Log-«
og Lin og Glæde dg Hartnoni eg
aandeligt Velvcere, lmor Znndltedenszi
Aand bersten Hetpasa smar obs-di
Menigded pcnt Jorden Tom der inest
levende det tnest wende Berti-.
De Glæder, Tom End-:- Børn ersa
rer, kan Verdensaanden jkle tcnde
eller nyde: den mangler Tosen Use-»
mytsjnderligheden on Lscodt.t,tejl,xltc
den og maa lade Eig nøje :ned de
flygttge og forgaskt,1eli,te »Es-Laden
sotn de usdrenede og dste 1170:!:-c.1.13:-d—
fastninger kctn give.
Tarwinismenszi Fasse-g rinnt a:
kuldkafte Lasten Hm m Troen pag
et Fotsyn og en EfabeTTe bar tijmlt
ikke scta fcm as Tidens lærdcn og det
er dem, sdm bar Tat Hele Ltnet End
paa at grundfeefte den ekleklnsine Uds
viklingside. Man flulde nwtme san
tage, at Mcend Og Tcenfere smn
Prof. Herbei-L Spencer "kttnde Inn
aldeles fortabe Fig i en Taufe der
er faa umulig Tom den, a: Mennes
flet fkulde være bleer til af sig feltn
og at Universets og Livets Beltaaen
beko- paa Tflfceldigheder. Wen Haa
ledes skjuler Gud for de vise og for-:
standige det, hon aubenbaret for del
umyndige —- Lukas 10, 21. Den
Famlen, hvormed Mennefkeaanden
bevæger fig: den Nægten i Dag
hvad den bekræftede i Guar; den
Uoished og Forfkellighed hvormed
den til de forstellige Tider fremlæts
ter Granfkningens og Zank-singend
Resultaten viset tydeligt not den
vidtstrakte Uklarhed der berste-,
hvor Wettbewng Aand fornægi
des vg kluge-saht
J soff-get paa at komme til Klar
hed over Menaefkets O indelse vil
sog den virselige mora , e og sand
Wsitude M ikke mtde store
Wiss-der- lllt M der-er stre
Iiidmksag, samt-estika
U- dinsuden medium Reh-Wen
1 .—I
-— —
de stedie kunde leve i oprindelig
iRenhed og i faligt Samfnnd med
deres Gad.
F o r n u f te n s Spekulation
fremstiller der forste Menneske som
en gros, hæslig og smudsig Barbar,
med fraftødende Aiisigtstræk, piumpe
Manerer og dyrijke Vaner. Dette
Vcefen jkal en blind og hensigtsløs
Naturloo oprindelig have udledet af
Haobundens Stim
i Vi Lan jaa vælge det ene af dis
fe to Bitte-du« Tom skildrende vor
Opfattelse af Menneskets Frenikomft.
E Aabenbaringen skildrer for as et
Syndefald, hvori det førfte Mennes
Este-pur ved Ovektrwdelse af Skabes
Erens hellige Kærlighsedsbud knistede
fderes oprjndeljge høje Stade og blev
!uddrevet fra deres oprindelige Hieni,
jhvorefter de blev Genstand for man
tge Lidelfer og blev Syndens og DI
Idens Bytte
j Spekulationen har ogsaa et Syns
sbefald Dctte bestaar i, at den oilde
Zog dyrijke Barbar, da han naaede
Het Ebeftemt Punkt paa Udoiklingens
iStige fik religiøse Trinker og be
ngndte at famle om i Market for at
Efinde et Væfen bøjere end ham selv,
Ihvilket han turde tilikrive jin Op
jrindelse, henvende fig til i sin Nsd
Log med Tillid stole paa for Frem
»tiden. Tet er dette »dybe Fald«,
zhaorfra Udviklingsspetulationen sp
ngr at frelse Zlcegten; det er denne
»Gndside, —- Jdeen om og Troen paa
-en«evig kcerlig, personlig og selvbes
vidft Almagt —- at den isger at lede
Slægten bort fra ved Forkyndelien
af Dyndets Evangelium
Aabenbaringens Fremstilling af
Menneskets Tilftand i TidernesMori
gen bar vcetet alle Mythers og alle
Poesiers Dremme —- alle Tidets og
Slcegteks Længilers Maul. Erken
delse af et tiefere Versen og Troen
paa et Liv eiter Toden iindes i alle
Slægters og Folks Vevidsthed, hvors
am Historien melden Der er forbes
holdt den moderne Tid og Slægt at
frembringe Jndivider hvis Jdealer
dar icenket Tig til et iaadant Stand
punkt, at de nøjes med at Tage Zlægs
tens Oprindelfe i Hanbundens pri
mitive Elim. Tet er forbeholdt vor
eqen ,,oplnste« Tit-, videnfkabeligt at
Heringe paa at lbevise at en dsd Ma
terie var alle Tings Begyndelir. og
at en blind Naturkraft er det eneste,
der virter i Univeriet gennem Epis
heders Evigbed Ja, bei-til hat Uds
viklingen bragt os. Millioner af Aar
tog der den at frembringe Mennei
stet, blot for, næite Øfeblik med et
Puft sat iende det til Tilintetgsrelie
og evig Forgleminelse Det, der san
Eedes under Aabenbaxingslyiet er
Menneitets stsrfte Lnkke og Gliede
Hat kende Gud og at elske ham —-:
Tdtipek i udviningsspekulatipuens Fi
iosofi den dybefte Fornedrelje — den
Hiterite Ulykke. Det kan godt være at
dcnne Sandhed ikke fsr hat været
»fremstillet i saa nsgterne Ord; men
det er ikke desto mindre Jdeens Jnds
hold. Valget bliver imellem de to
«Opiattelfet, og for den etikke Sjæl
bliver Palast, sotn sagt, ikke vanfkes
ligt.
Tit Sitoaiiis Mkuigheds
Bein-en
Vi sendet as Norm »den gule Fa
re«. Man tun ogsaa tale om »den
polske Fare«. Den besmar i, at Po
latterne kommer og boscetter sig i
saa stort et Antal i en vis Byde1.
hoor de ved at not-be en Tel Ejens
dom nedsætter Priferne, udhungrer
de næringsdrivende og bringet Red
gang i Forretningslivet, toinger
Folt af andre Nationaliteter til at
reife andre Steder heu.
Hvem der sendet Chicagos Best
fide, ded, at i den Trekant, som dan«
nes af Gram Ave. (fsr Indiana
St.), Ashland Ave. og Milwautee
Ave» boede for nogle Aar sxden et
meaet start Antal Standincwer og
Lytta-e- Men »den polfke Fore« hat
qjokt det for ttanqt for disie Zeit
at blive bot-the det; de hat maattet
flytte til andre cqnr. Ren drum-Ub
rensnins hu todt-et In Iris-, ja
den-»O Etwas-währt
NMMIIIMDIMMI
MZMÆWIIWMIU
M. M III Ha
--.k-g.s
E
Z ?
k
F
Z
F —I
talte Forhold maatte den iidfte For-l
aar iælge jin Kirke for 3,000 Dol-!
lars; den havde for 15 Aar iidenz
kostet 7,000 Dollars at bygge. stir
ken blev folgt til Polakker og den be
nyttes for naervcerende til Gymnas
stitsal Undet mit sidste Bei-g i Chi
cago var jeg henne at ie paa det for
mig jaa kære og minderige Gudss
Einst-. Hvor var det tungt at se en
Traslieit og andre Gymnaitikapparai
tcsr at stoa derinde, book vi hat occ
ret iamlet til Gudstjeneiter. Alter
nang, Bryllupper, Begravelser o. l.
san mange Gange. Tet var næften
for mig, Tom om ,,Ødelceggeliens
Vederstyggeligbed var stillet paa det
hellige Sted.« Jeg forlod Kirken
med et tungt Hierte Men det er
Valiam for Saaret at vide, at Me
niqbeden er i Fcerd med at opiøre
en ny Kirke ude paa Cortland St.
ozi 43. Ave» 4 a 5 Mil mod Vest
im den gamle Siloams Kirke paa
et Etrøg, hvor der er mange af note
Landsmcend bosatte
Ziloams Menigbed anitrenger sig
haardt sor at opføre iin ny Kitte.
Ten bygger for de Penge, den fik
tiloners fra ncevnte Salg af den
gamle Kirke (ca. 32,00(I), ved dens
Subskription og ved at gsre et Laan
pna 2000 Dollars. Byggegrunden
koste-de 800 Dollars. Men af denne
Zum vil der intet blive til overs
til Jnventarium for den ny Kirer
Jeg talte da med vort Samfundås
Formand, om han syntes, at der:
tunde viere noget i Vejen for vedT
Aarsmødet at benvende iig til Si-(
loains Menigheds Venner om et
Vidrag til Jnventarium til dennell
ime Kitte. Og meget velvillig fvass
rede Formonden, at det tunde hanl
itte se noget til Hinder- for, og han«
vilde ielv bidrage dertil.
Tenne Substription indbragte ca»
130 Dollars, og nogle Naboptceiterj
indbød Siloams Priest, Past. Axell
Christianiem til at komme og holde
Moder i deres Knien saa vilde de
kanbefale deres Menigheder at ftøtte
Sagen ogiaa. Og en af vore Prie
ster ude ved Stillebavstyften lovede
at gøre et Foriøg paa at iamleHjælp
i jin Menighed ogsaa.
Men det var jo fim et Mindre
jal af Siloams Venner, jeg traf
kunder Olarsmsdet Alle J andre vil
de jeg gerne henvende mig til am et
Bidrag gennem dette Stykke Jeg
hat streoet noget udførligt, for at
J kan forstaa Menighedens Stilling·
Vil J ikke not rækle Silvani en
hjælpende Haand Der vil medgaa
henvep 400 Dollats til Jnventarium
ifor den ny Kitte. Send om muligt
itraks eders Gave ellet Subskription
enten til Menighedens Lasset-er
Mr. P. H. Linden, 1410 Congreis
St» Chicago, Jlls., eller til under
tegnede.
Med· venlig Hilien
Jvar Marias Haufen,
Staplehurit,
Nebr·
Pmsteentekasicu.
!
i
!
Im Post. J. M. Hausen modtogj
jeg for nogle Tage siden ex Brev,"
Hom var strevet paa Hjcmoejen fra
Aarsmødet i Raci1:e, Wis» hoori dan?
meddeleV at nceonte Concilljum
havde valgt e: um Medlem soc Pras
steenkekassem Ligeledes meddeler
han, at der ved Aoksmødet haode væi
Eret nogen Uklarhed over, hvilket af·
Komiteens Medlemmer, der i Aar
haode udtjent, men sat Moder til sidst
var bleven enige om, at Past. Han
sent Tjenefte var ude. Dei er ikke at
iandres over, at Moder var i Bild
srede om Vette; thi Komiteens Med
» lemmer var not heller itke Sitte i det
:e Regnestyfte, efterfom Aar-betet
jningen hat givet feil Underretning
zom Medlemmernes Tjenestetid. Ef
,ter de sidste Aaks Valg at regne vor
,det Post. Thifted, som sfulde fkatræs
jdr. eftet Aarsbeketninqen var det
HONI. Denjen, mea eftek Dir-keuche
mtdet i Outchiniou 1904, book M
bla- fastfat. at Neuem-inne as
Mutes-mitw! Ist-Use Moos
psq m set ad can-im bis un
W saht ist m Ist-. Mi.
l—.
—s
’og vi g-: was-sie bedsk i at lade den
Beftemmelfe ftaa ved Magt, se1v:
o"«m den er fejl. ·Mt ital dog ikke
fortics,· at jeg helft havde fet, Past.
Hausen genvalgt, da hcm efter min
Mening burde beholde jin Stilling
i Præsteenkekasfen paa Livstid, en
ten der san tænkes pasa Menneikers
Livstid eller nævnte Kasses Ets
iftenstjd. Men jeg bøjer mig for
Aarsmødets Beslutning.
Der er altsaa valgt et nyt Medlem
m foresma Prcesteenkekasjen. Past.
Dahlftrøm, Racine, Wis, er det ny
Medlem
Af gcmjke Hierte vilsjeg byde
ham velkommeu til dctte Arbejde.
Prcesteenkekasfen har ikke værekSsams
fund-ers Ztifbarn for flere Aar, og vi
tør nok bcmbc paa Menighedernes
og Vcnners Bismnd og HjælJoqfaa
i det kommende Aar. Formodentlig
vil vi folge de gamle Felder igen i
Aar: De Menigbeder, som ikke kom
mcr os i Forkøbet med en Gcwe til
denne Saa, vil faa en af os Mendt
Pwamindelse.
Alle Gaver til denne Sag sendåst
fremdeles til Kasserer Past. VI
Thifted, Wisner, Nebr, som kvittes
rer soc alt i D. L Kirkeblod. I
Zaa kærlig Hilsen i Kristuss til
alle, 5om hat bjulpet og alle, som
vil hjælpe denne Sag fra H
eders demgij i
P. H. Miller.
W
Abonnek paa »Danffercn«. E
Jeg forsmar, n: det our frennne
paa Aar-Zurede: i Nacjne at jorhøje
»Tansferen«5 Abonnenrsprjs ti. 82
nnrlig, uden at der mindft knnde
Tanne-I Zuu nye Abonnenxer fersp
Roman i
Alt forhøje Abonnentspriken :ror’
jeg ikke er l)eldigt, dn trdr je; det·
var met-e heldig um Wann note Fre
dngsudgaven lidt sterre og lade den«
nogsaa blot een Gan. ein ll-1e11.k
Log antnger jeg nu its-s c: der viiF
unsre saa oanikeligt .-.: sjmle Wu«
nye Abonnenter, isnsr Inn-J Inn-!
fundetd Prasster vil um«-de iidt for
den Sag omfring i deress IJcemglkeJ
der-. Tet tmr nn Inere Jndflydelje,
end hvad Opfordring der Sommer
frem i den Retning fra en eller an-t
den privat Mond i Menigheden; this
over for ham kan Folk bedre reddel
iig med en Undjkyldning. Der ved
jeg as Erfaring. En siger, at Wdans
steten« er for dyr, en enden, at den«
indeholder for lidt Nyheder, en tre-;
die, at den har for nteget Prcestei
vrøol oft-. Ja, Undskyldninger har
jo nltid været en af de joage Ziderz
hos os Mennejfer. Nu, de: er vel
jaaledes i de fleste Menigsjeder, som
tilhører Samfundet, en der er man-l
ge Familien som er aldeleå ukendte.
med vore Samfundsblade. Og hvad
er san Grunden? Bel, de: man sit-I
kert nærmest være den, at de dar
ingen Interesse for Samfundets
Gerenmal og Fort-tosenden Det er
nn min Opfottelie. Men, min gode«
Medfristem felv om du ikke hat ftoktl
tilovers for Samfundet, burde du
alligevel støtte vore Sarnfundsblade
Hufk paa, det er ogfaa en Missionss
gerning, og enhver af os bnrde jo
støtte Missionen paa en eller unden
Munde efter Eone og «Villie. Ja,
for manges Vedkommende er vi al
le klar over, at det er blot Villien
der fottes, det er ikke Midlerne.
Hvorfor er nu vore Scnnfundssl
blade og iseer Dansterem fom her
nækmeit er Tale am, ukendt i saa
mange Hjem inden for Samfundetf
Fattes der Meistny Nei, det er sit
tekt itke Tilfeeldet. Men jeg forftaar,
at der et mange, iom form-Ette
nokske og engelste Binde Engels-te
Blade tun vel ikfe godt unwert-ec
da for dem. sont vil Ctlge med Lan
dets Udviklinq og Opgavek paa de
forfkelliqe Drin-ander «Men book-for
for-messe- faa de norfkeBlade frem
fok voke eqne Scmfuudsbladef Jeq
hat nu ist noqet imod de notice
sind-; men me lud i de notice Ie
MMMMUIMMO
JOSEWMIOIMM
W Instit-Unsic
IW Instin- IIW III
Wntn Ists-»staats
-P.I.W.th
Issisusshssptiiscis
HM di sei-II- Igs II I
LWMIIMIUHI
NMMDWI
IIIMDIIUIIH
F -
folkning her i Amerika og fra Mo
derlandet end noget norfk Blad. Saa
hvad det angaur med ,,Præstevrsvl«,
da var vel nogle Præster i fin Tid
vel varmblodige overfor hinanden
med Hensyn til Kritik, men det er
der nu jagen Fragt for. Det er
vel ellets paa sin Plads, naar der
kommer en Sag frem til Drøftelse i
«Danfkeren« vedtørende Samfundet.
at cahver udtaler sig efter sin egen
-Ovet«bevisning, ielv om hans Opfats
telse er forskellig. Men det er jo til
Opbyggelse og Belæring, nuar alt
kommer frem inden for Stimmeligi
bedens «Grwnser· Men dct betragtes
vel ogsaa af mange iom PræftevrtvL
Men vi ved jo da, at det er ikfe faa
let at samle alle Hoveder under en
Hat, oa det var vel heller ikke det
heldigstr. -
En Lægmand.
Reaktionen i Ausland
Der betendte zrihedsnnnnfest of
U. April IWZ lnxr altid unstet de
russiske realtionckre en Tot-n i Øjet,
og »den heilige Synode« nur gjort
alt, hoad den kunde, for at san den
religjøse Frjhed stækket, fvnt Czaren
her dar indrønnnet de Undersaatter,
der ikke vil slutte sig täl den ortodoks
se Fijrte
Ter er i den senere Tjd gjort
Forsøg paa Fort-g paa at faa For
samlingsfrjlteden indfkrcenket, og fast
lig gaar der da «nd over de forjkellis
ge evnngeljske sionjerencen der af
boldeis T: Russland Man fretnfører
den Ante :nod disse, at ,,·Sektererne
hyppig meiner til deres LIkedefted
en stor Bo, Etvor de er i Stand til
at tiltraetke sig mest Donnerfjonts
hed,« og at »Udja·ndinge j.:dbydes
til at overvcere diese sekmisle non
ferencer.«
Jblondt de for-stellten Regier, tnan
hat faftsrn l den jjdfte Tid, er bl. a.,
at en nj Negeringens Etnvedsntwnd
sbnl vcere til Stede ved alle Meden
at Progrnintnet for Msderne nma
være forelogt og approberet af Jn
denrigsminzsterem at der ikke mcm
indfatnles Penge ved Moderne, at
Udlændinge ikte maa have nogen
Stemnteret osv.
Den reaktionære Presse i Et. Pe
tersborg er — ifl ,,Dailt) Odems-«
henrykt over den nye Vevcogelle, me
dens den andre Blade forudkigen at
»der vil blive trnffet en Itel Række
andre Forboldsrenler, der staat i di
rekte Modsketning til Aanden i Re
ligiottsfridedsttkas’en at 17. April
1905."
Ogjaa til Finland udstrcekker »den
hellige Synode«, som bekendt, sit Re
aimente.
Da det var kommen den for Ste
at der var talrige Medletncners af den
vrtodokse Kitte, der gis over til den
lntherste Kiefe, udftedte Ærkebilkops
den over Finland for nylig en Ordte
til den ortvdotse Geistlighed om at
lyse de fmfaldne i Kirkens Ban, og
i en Maaned lade deres Ravne opflaa
uden paa Birken
Denne Ekökomntunition hat f.
ess. kamt tre Studente-: ved Univer
sitetet i Helsingfors. Anathemaet
over dem er bleven opflaaet paa
Kirkedsren poa finst og rttsfi7k,«ldet
Ordet »Anatl)enpa« er gengtvet sont
»Ist-send Fordtmmelle«.
Det er vanstelige Tider ikke blvt
for Finland, men for de evangelifke
i Rustand Evangelisationsarbeidet
i Ausland gamle Hovedstad fast
det vqsaa at meerke sont aldkig ftt
liden WOC·
Ren vgkaa i Malta-a opfyldes it
ke dlot Order. at »der er manqe
Mvdftandere«, men dalag Ordet, at
»der er en stor Idgnng aabnet for
Evangelidw
»Ist-. Vgl-U
UltMe poa Mississippi. Lin Treffe
sissp W. Juni. —- Tte Mit-Mk
noqie otwtllcm sinds W. M
sit-de ved en Flut-. sont t Ists
nddksd toq Oele-Id- Icme M