IT
»Yanskeren«.
It salvugentlig Nyheds- ok- Oplyss
ninqsblad for det dansk Fell ,
H
»s- —
i Amerika.
odqivet a·
DAJIIRI l«l"1’ll. PPBL HOUSD
Weil-, Nebe.
DOMAIN ubaaat bvet Tiksdag og Ftedag
Brig pr. Vorgang·
De Fptenede States 01.50. Udlandet UDU
Bisher Mutes i For-sind
Itsilling, Betaling, Adressefokanbring og
andet Ingaaende Bleibet abkegsetes:
DANNH LUTIL PIJBL H0118E.
Blair, Nebr
Iedaktøn A. M. Auf-erkenn
Ille Bitt-g til »Tansteren«g Jndholdt
Ifscudllagek, Korrespoadancet og Anim
If evhver Itt, heb-s adkesfetetr
A. M. Asidekfen, Plan, Nebr.
Enkel-ed at Blsjk Postufsiek as sen-nd
ehs- mutter
Aklvsttlsing Rates made known upon
sppuestiom .
J Tilfkelde as Ukegelwægsighedek veo
sodfcaelsen bedeg man kluge til bet siedlige
Heft-Ofen Skulde bet ikke bjælpe, bedes
Im- heuvende sig til ,,Tanskeren«s
Kosten
Rost chekne henoenbet sig til Fels der
MereriBladet,enten m at ksbe hos dem
scetfot at M cplysning om det avettetebe,
jedes te altid erneute at Te san Adern-se
Mttt i dette Blat. Det ofl Ida-re til gen
Ists Nym.
-
Der er mærkelige Missionsbevces
gehen der gar sig gældende det fid
ste Aarstid indenfor den protestans
tiske Kristenhed —- den omfatxende
Lægmandsbevægelfe og nu Ver-Jens
Misfionsiskongressen i Edinburgh.
Der er sikkert andre Bevceggrunde
dertil end menneskelige, og Beme
geljens Opgave er cedlere, hsjere og
mere omfattende end noget Ver-dens
riges Opgave «
Koreanske Gover. Mennefker kanj
give ander end Penge. De koreanske
Krifme er ikke rige Pan Guld, men
paa Arbejde. De otitoendte Firistne
giver ikke blot Penge men Tage-en
hver lover et vift Antal page i Miss
.sionens Tjeneste. Ved tre Fwnferensl
cer looede de tj Tusinde Tages Ar
bejde med at uddele TraktateL be
ssge Folk og undervise om Kristus z
De kender der rette Navn for Krisi
stendotn der —- ,,L-rdetss Gørere«.
Forieden fortalte en Ven os, at
nogle Naboer havde sagt til ham, a:
i Aar behinede de ikke at kjbe Aarsi
beretningem for de havde faaet det
hele i ,,Danskeren«s Referat. Tet er
bog sikkert en Fejltagelfe. Der er!
mange Ding, navnlig da de forskeli
lige Embedsmcends og Komiteers
Jndberetninger og Antworten som
man ikke har faaet i »Dsk.«. For
wkigt er det not for enhver sam
funsdsintertsseret Mund eller Kvinde
werd de 10 Eents, som Aarsberets
ningen kostet, at faa alt dette i
Pamfletform, faa det kan opbevares.
Li er os denjde at vi ille hat over
sijddiggjort Aarsberetningen
Tit Emmsiikszdke
og Reuighedetnr.
Naadc og Zredl
Jubilænmsgavr.
Blandt meget andet angaaende
Guds Rige, Lande hjemme og ude,
fom Aatsmtdet dkøftede til rjg Bel
signelse paa mange Omraadek, var
ogsaa dette Punkt: Om Samfuns
M Geld.
Om denne vigtige Sag fattede
Aarsmsdet fslgende Beilutnfngen
1. Bein-net at Samfundet, fsk des
holder 25 Rats Jubilæum ved
Trinimät Seminnriunh beratet
al jin Geld.
L. It Subkkriptioneu til denne
Sag aste- sfheugiq af, at der
«"I"" l
Aarsaiødet valgt til at forestaal
Ledelse af den paataenkte Jubiss
lasumsgave 1
Formanden udiiævmc iølgende
Hiælpcre eller Reprceiemanter"
For de enkelte Kredie:
Atlantic Kreds: Paftor Chr. Chri
iteniem
Juinoisis Krebs: Pastor L. H. Kiker,
Wisconsin strebs: Paitor N. J.Vikig,
Jowa Kreis-: Paftor H. Ni licm
Minneiota Krebs-: Paiwr J. Simon
Ten,
Nord Dakota Krebs: Paitor J. J.
Qildiig,
Nebraska Kreds: Paitor L. Jeniem
Pacific Krebs: Pastar M. C. Jenseit
i Engbylm.
i siaalen som Samiundet iatte iig
ngnnem Aarsmødets Repræientaiiom
Evar altisaa derje:
I a. At afvifle al Samiundåsgæld
. b.
kl
iør der holde-S 25 Aar-S Judi
Læum
Terms-in bvad merk der maatte
indianiles a:ivcndes til at lægge
Stunden til et Stoleiond
I Belasben der maa tegiies, førend
;der Lan holdes- anilæumsieit nceite,
jAar for Zubikrjptionen bliver bin
ldende er 815,00.
Hvad der maatte tegnes der ud
over san alriaa blive benlagt til et
Skoleiond, eller kivad Navii net-sie
Aarsmade maattc give der.
I. Jubilæumsgqven. Zpørgsmaai
Flet, der altfaa nu staat iaen er Vette,
eller rettere disie Zpørgsmaal: Kan
vi Im magte denne Opgave? Hat vi
Midler not iblandt as dertilk Og
bar vi Villighedens Aand? Evaret
paa de to første Spargsmaal er lice
vet over al Tvivl, og iea driiter mig
til at give samme Svar paa der tre
die Spørasmaal
Ei deligt Trcek paa Dort ikønne
og rigt velfignede Aarsinsde qioer
mig Frimodigbed til m tro Paa, at
der er en — Villighedens oa Ov
oireliens Aand til Stede baadeI
sblandt Embedsbrødre og Meniabej
deme. Trækkct er dem-: Ta Vasqets
faldt paa mia at jede Zudikrimionenz
eller Jndiamlingen ai Jubilæumisp
gaven, ina, iørend ieg ioa mod Val
get, iammenkaidte jea Pia-Bernh dor
var til Siede. ped :’l«.ir-:«mød-et o,:;
spurate dem am Salqendc m- Tim:
Om de med Werde og Villiahod asi
de gaa med paa Zakieiik oin de oijdscz
tale den Sag i FilieniziLicIcnic 321 bin-c
for den? ca arti de verioiuiaf viidc
tegne iig for mindit sit-»s- III-en
Brødrene ivarede ikkc wen-c med
Ord, men i Handlinzi Oper Maxime
siq Tini-:- äir Bidr.2g. ,
Jngen temiede sia under sit-, Hosi
le for 815, and-re iar sle BLI. Mit
söu og sit-ist 65 Gras-IN ie,iiiede Fig
for Bidxag, iør im Form-d Platz-zuo
det, og det er mit sier Haus mik
til eder, Embedsbmdrc, iam ikfe var
nred paa AarsmødQ a: J Jil trasIe
ind i eders Medbrødres U Mediu
bejderes Rækker.
Og im ,kære älketiiaveden der er
mit Haab til even at J ogiaa oil
trwde ind i samme Spor med de:
samme villige Sind og der Lamme
offervillige Hierte —- faa heb-ver vi
ikke at «tvivle om et godt Udfald.
Lad as nu — een Gang og oaal
komme Tid lsfte i Flaf ud over hele
Samfundslinien, og Herren ifal vels
signe vore Beittæbelker til sit eget
store Nitan Ære.
11. Puls-Inst Tib. At Hat-ed
arbejdet for-Saat paa iamme Tid,!
nemlig Subikriptionsarbejdet —- erl
lau-de fksm pg betydningsfuldt og eni
fest Wie for undertegnedie. FælleSY
Räer og Bin et en Magi.
Dei maa iaa were mig tilladt at
seit-make Marions-«- eraj
stMWmto.Møeef-;
ist ktlpeude Essai-ans den 17. 24.;
stil. Mi, at der Lan we W tilz
Pqu Magus-Mit i III
, sit usw s a 4 Mich-»F
dquWMumdemkeiul
M i Wurst-. l
omiendt tii alle Præsterne —- rat
tiske Boger — iaa Subskriptiinen
Lan foregaa i nogle Lieblikke blo:
ved at skrch Beløb og Nahm
Kære Embedsbrødre, J anmodess
herved om enten ielv at lede Sub
skkiptionen eller udpege en Mand i
hver Menighed, der med Interesse,
Evne og Villighed vil paIatage sig Ar
bejdet og meddele til Kredscns Re
prcvicntant hurtigst muligt, bvilke ai
disk-Te to Veje J øniker at gaa. samt
meddele Subsktiptionens Resultat
ugcntlig .
I Kittel-ladet vil da give ugentlige
Meddeleliek om Arsbejdets Gang nd
Iover hole Linien.
) IV. Altiaa Subilriptionen er
ikke bindende, Este-nd de 815,000 er
liegned Saa inart dette Maal er
Inaaet lan enhver, am kicm sniker det,
»indbeta1e iit tcgnede Bei-b paa den
Mande, Tom de lokale Menigheder
løniker det, til Samiundets Kasse-ten
! Subikrivtionm det vil iige, efter
at de 815, 00 er teanet. ikal vcrte ind
betalt sent-it den l. September 1911.
Alle hiwlpe, ingen ioige.
Enialnsd aør Ftckrk;
Komme-r iattige og rige.
) Fremmer Herrens Værk«.
k
V. Sluttelig iaa knn dene: »Tai
Kriiti chrlialied winger o:« Kære
Embedsbrødrc og Menighcdeh lad
iaa Kristi Kærliabed ogisaa i dette.
bewdningsiulde Stykke Arbejde være
den — tvingende Magt i os, faa
ital Sagen lykkcs til Herrens Ætel
og nie-diene itor Glasde baade indivi-;
duel Glæde og Samiundsalæde og
blive til rig Velfignelie for den for
enede danke Kitte.
Lad mig cndnn rate ved vorc
Hierter mcd en Tanle: Tænk, i. Eis-«
cinpel, om vi ingen Bibel bavde —si
ingen Salmebog — ingen Kirker --;
ingen Herrens Tjenere — ingen»
Taab —- intet Nadverbotd —- intets
Fadervok — ingen Herren-J IesV-«
nelfe —- ingen kriiielig Bsrnelckrs
dorn — ingen Koniirnmtion — in
gen kristelig Vielie — ingen kristelig
VegraOcHe Kett: intet EvangeliumL
L, hvilke iorickrdelige KaarZ
Men nn et det ikkc iaadannc Kauk
vå er mich Tvertimod, Vi et under
iykkcsiiae staat imn for omkring
IlW Millioner Hedninger, der end
nn Lcocr i Todens Mørke og Slyggei
hak.
L, danike kkiime Mænd og Kain
dcr. beitrnler vi ior Alvor dette rig
tiat, iwad Sud hat gjokt imod os
bekom- i Amerika, baade med Hen
inn kil timelig Beistand og aandes
liac Kinder-: Hieni, Stoler og Kittel-,
— ina, ia iaa. leere Embedsbmdre
oa Menigbeder. fan vi ikke ntjes med
at give en ,,karrig«, men vi maa give
en »rundl)aandet« Jubilæumsgave
til »Den iorenede danike ev.·luth.
Kikke i Amerika«, vort og vore el
ikeliae Bsrns iande og aansdelige
Hieni.
Hermed være im Sagen Gud be
7.11et.
J broderlig Ærbsdighed
G. V. Christianien.
Im »Den danfte Mike-«
Aurora-tm
fEfwr
Wiemt i
—
,,Tannev:rkc«s
t
!
E
Formen-den gjorde b;. c« Optikærksk
Tom paa.
a: der paa
»Misss«iont»ar-.
seid-er's meude 1i17yneladende Ekeg
er Tket store Zremskridt de: sidftei
Anr, i hvert ZAId jkke udadtil. Der
var en Tilgang af to Proz-ste- fras
Zwle W. Tennmrk og
Tokikuni-L
Moll-no Latimer:
man reift til Zeitwort vg J.
band-folgt sin Mkke
8100 til samfmldct
men san er Pelle
Luni-«
agree at omage en Gernikcg i Ein
dekjyllund, og til Effekt-met reist-r
Scheust-m Omahcy til Danmart oq
B. S Jenfem Engel-, agter at neb
lckgge Prestegerningen et Aathid
for at findet-e ved et engem Unwet
sitet. To Mensghedet begækede Op-«
melie i Somit-oder Stand Ia
pids hunme var bleven vol-it oq
If de den-Id:
saht-same Pens- oak fMet 8100
til Um af Was-neue og gis
Tatte Tanker bærer Vidne om, a:
..de er udklaskkede i Emderebamret:
de, der i længere Aarrcekke har ftaaet
i Arbejde ved G. V. C» vil ftmks
kunne fe, at faadanne Planet ikke la
det sig gennemfsre i det praktiske
Liv, men her vil henvejres Tom
Zwindolvæv.« Videre ankede For
standeren over, at medens Komiteen
Ekulde dmfte Stolens Undervisning,
km den »du-St en stor Tel of fin
Tid til at werde-je bvorlcdcs man
skulde forringe og svække Forsmndcs
ten-k- Jndflydelfe og omordne Sko
Zenss Etyrelfec
--4- 4
Henfatne Tiber.
Her rneddeles et lille Uddrag as ei
Bren, iom Filosoien Seneka skrev til
Fiejier New i et af dennes første Re
neringsann Der lmr været reift
Eporgsrnaal om Senecas Forhold til
Flristendonimen Enkelte bar troet an
finde Spor af kristelig Jndflydelie
ilere Siedet i hans Eli-isten Te: vor
Luni« Brodes Gallion, ApostelenPnns
Ins indstævnedes for i Korinth (Ap·
Gern. 18, 12). Lg man ved, at Bur
rns, Seneka-s gode Ven, var Kaptajn
oed Vrcetorianergarden eller Livvagi
ten, Tom Paulus ved sin Ankomit til
Rom overlevetedes til (Ap. Gern.28).
Tonne Bin-us var i sin Tid, sammen
nied Seneca, Neros Læketx Det var
for en veefenlig Del ved hans Hjælw
New beiteg Kejsertronen Zorn Paa
Tkønnelie for denne og andre Velgers
ninger sei-gebe New For n: iaa bam
aixived Tetimnme gcelder eniao oni
Seneka.
»Tu, Miser! dar ikcrnket es de:
Node, n: nor Etat holdes- iri ior
Blodsiidnydel«e, og endnn eei.
Eivomi dn roser din: at nied din
Villie link der jfke iiydi en Tisanbe
Bled i den hele Werden Tette er ina»
menet nicerkeiinem iozn innen none::’
Einde iik Znasrdets Meint i iini
Haand i Faa ung Alder. Vannnjertigs
Jeden ikke alene dnnne1« Keiierdsms
mer« snen er tjlline de: panlideligite(
dedei Ti! dereii Lpboldeiie Heinriorl
bar retsgnldige Negenxer opnaet en
Ziej Alder pna Tronexi on ovemioei
deres Mon! til deresi Vern, nxedene
deipoiiike Mngtmnete Linde-:- og re
iierer bloi fort Tid? Te: er
Forikellen mellein Tyrannen og Kon
gen — tlii del-es ydke Tegn paa
Mog: og Myndigbed er den iuninte
rned den Untagelfe maaike, o: Ty
rannen findet Gliede i Ventalitetem
medens Kongen kun af gode Grunde
viier Haardhed
Ter kein ikke nenkes ringen der
niere anivaar en Regen1, end Barm
hjertighed, med hnad Titel og Net
ban iaaend er icit over iine Medbor
geke. Jo starre bans Magr. jo sinnt
kere og beundringsocerdigete vil hans
Mildbed være. Tni der er ingen
Grund for, at Magten fknlde gere
noget ondt, naar den blot ndjves
ooerensitemmende med Nntnrlovene·
Nonnen ieln Eint nndiangeejlonges
tanken, bvad du Lan leere hoss ior
fkellige Tyr, iicer da V i er n e. Hoss
dem er Kongens Celle den tummeligw
fie, ligesom den oaiaa er anbkogt i
den meit centrale og sikreite Tel as
Kuben Desuden arbejder han Wes
men gioek fig ai ined at holde des
andre til deres Arbejde Hvis Heu-i
gen gaar min, ndipredes fiele Zværs
men. Te vil nldrig male mere endl
esen Qonge nd Gangen. Og de
isger at udiorike boilken der er den?
bedste ved at lade dein ilaas med bin-;
ander-« Yderligete udmærker Kotigen
sig ved sin Menge Sein-ne ide; hqn’
et meget stirre og dar lange mere
glimrende Meer end de andreBiek.
—- Men den mærkvækdigfte For-fiel
er dag denne: Bier-ne er nieset Hid·
sige og et i For-hold til deres Stif
relie de meft sttidslyitne af alle-Sies
ninger. De efteelader deres Brand i
Tom-en de bit-ringen men Wen
hat innen staat-, lom am Naturen
di
S- e
Is- I
III
i
f I
c
Z
m!
i
f
i
S
IS
IF
ikf
s
se
L
sit Vaaben, og at de tun een Gang
knnde saare og ikke tage andres Kran
i deres Tjenefte Tekes Raseri vilde
ja fnart kslnes, naar det satte fin
’egen Straf med fig, naar de kun
spaa Livets Bekastning kuåtde give
idetes Voldsomhed frie Teilen Ja,
endog som Sagen staat kan ingen
Inted Trygbed sliplpe Hadet les· Thi
Ihan maa as Nødvendigbed selv fsle
Eden Tamme Frygt, han bar til Hen
7figt at give. Og der-under maa han
Eftadig vogte ma dem, der omgiver
nam, ide: hanstender vil plejeRuad
om at lasage voldfom Haand paa
nam, jaa ban aldrig can have erro
Eiat Øjeblik. Thi det er umuligt, at
Kanne-n Lan ver-re kiffer i Anstat, hvor
inan er sikfer for hom. Han kan kun
vLebe et nbekymret Lin ved at garans
me netop dette for sine Undersaatter.
Ln da bebe-Ver ban ikke at omgive fig
med Mnre og Taarne: thi den milde
Konge er tryg paa aaben Mark. Den
eneste Ferstning, der ikke tun ftormes,
er bank- Landsmcknds Kærlighe
— Jngen kan las-e dette Bkev i sin
Helhed nden at faa en sikker For
modnina am, at den gantle, ketsindis
ge Filosof hat basft bange Anelfer
am New-I Fremtid Tek ntaa have
været eet eller andet has den unge
Mand, sont hat foranlediget Scneoa
til at ncere berettiaet Ængftelse am
Hisadux nmrke,«skcrbnekvangre Dage.
chenaere nenne i Vrevet kommer han
»ind paa, kworledes Brutaliteten kan
»nok5e og tiltage i et MenneskesSind,
Jan det 5øger at ndtwnke sig nye, for
Hasnaende Tortnrmidler og findet
Fomøjelse i andres PinsleU Haar
Tørgeligt der kam til at passe med
Keiserem fik dennes fordums Lærer
sein med Sorg at se. Tom alt antydet.
Jnteressant er Seneras Bemærki
ninaer am Vierne og deres Kanne.
Zaadann san Anskuesser stifte. Nu
regen-s disk-se flittige, nynige Tmaa
Zkabninger Tom bekendt af en
D r o n n i n g.
—-—-.0-.--—
Et mislykket Forslag.
Englandernk i Ægypten.
J England- fcrsmcs Ovmærkfoms
beben i Tieblikket i ftigendk Grad
cina Ægnomt Fuss-get Von at ind
7øre Zcivfmre i rot betydeligt Om-;
Tang betragtes Tom mislnkkct. Ter»
rrmo mit-tm tagt-s for pcm en anden
Mande.
Englrmdcrne bar mret Hektor i
Mannen fide-n 1882. Forud for dette
Tidsmmkt delte de Herredommct med
Franskmasndene Men da bis-se ikke
oilde delmgc i Twmpnikmcn os.Op
rørsbcvægclsen i 1882 bkov de satte
ud as Zvillet, Enqlcknderne gis from
zum cacn Oannd J Aartiek var
Ægnmcn et kildent Sxdsrgsmaal
mellem England og Frankrig, et Øjes
blik var endog Faren for en Krig
okerfvwngcnda Te: er een as Kann
Edmrds store Fortjenester at have
ver-set med til atjaa dette Stridss
Borgsmnax nd of Verden kommen
nxed Taa mange andre.
Da Englasnderne tog Styrct i
Ichva i 1882, for en god Del for
at sikre sig Herredsknmet over Suezs
kaxmlcn og dermed Veer til Indien,
var Fnraoernes gamle Land Stut
vladsen Tor Anarki og Forvirring.
Tet tog mange Aar, inden det lyks
kedes at dæmve Durstsbevckgelsem
Ton Ekmlasnderne rent militært set
blev Her-er i Ægypten og Sudam
og first da dette var stet, var bei-Be
tingelker for et kredeligt Reformat
beide.
Dir er tun een Mening om det
Ist-beide Englænderne bar udfstt i
Rahmen og den starke efter Fokgodts
besindende uhplyndrede den svage,
berstet der nu Retssikkerhed og Or
den. Der et nghed for Person og
Ofenbank Under det engelfks Herre
dtmme hat der i Ægyvteu von-et en
annske fordevsende tkonomisi Frem
hmm Vondingsanlkkggene ved Wien
btket aMhovedct til de fest-ft- scr
set. der et ndsjrt as Mann-sin.
Dei bar Mk bin-set medng at.
— -s-——-—-— s
—- ---«-.« -.----·-.- . . —«
Ten cegyptijfe Vefalknichj, der er
bleven tyranniseret i unIiIidelige Ti
dek, er anbenbart itke mode-II tilSelvs
sttIre endnu. Hvis E·nglænderne, som
Bruöhovederne sniker hie-o jaget nd
aj Landet, vilde det med laa ftot
Måjlommelighed udførte Reformat
beide inlde sann-neu igen Den kegny
tiske Opposition er i Grunden kun
enig oIn een Tim, om End til Eng
lænderne, om alt mutigt undet er der
,Uenigbed. Men paa et iaadant
Grundlag Lan uerfarne Mennefker
ikke isre eII Neaering .
Haardeit er den ægyiniike Oppo
tion og Englænderne tøIIIede sam
men ved Forhandlinaer »Im Forlæns
Helle aicIoIIceslioIIcII til ZIIezkanalen.
»Die-me Ionceizsion udløber 1968,
Selsknbet, der eier Kannlem vilde
Ilmoe den iorlænget til 2008, og det
paa gode Vilkaar for Ægmnen Der
Ifkulde straks ndbetales en stor Sum,
lTom kIInde anvendes til nderligere
»—Opbiwlpning as Lande-: desuden
Jknlde Æanvten oIn no,Ile Aar have
Del i Udbvttet. Te ægyvtiike Repre
kientanter bar aivift dette TilbIId, de
svil iclv have Kanalen, :Imr Kam-eg
sinnen IIdl aber. Tette er IcInlte barns
aqtigt Gelt bortiet fra at samtlige
eurovceiske Munter natIIrquvis vilde
;protestere imod, at Suezkmml en ober
»gaves til Æciypteme vil III-Himbee
ne ai aode Grunde ikke give I«lip paa
den Net, de der hak.
» Oppositionen nIod deII engelike
Negering er bleven saa fIEdfizI f at der
endoa er bleven begaaet Mord Der
er hemmeliqe Sammenilutninger
;Ined det swormasal at jage Englcenders
ne ud ai Sckaypten tned vcebnet
Haand T tte lan den etigelike Rege
rina nntIIrligviss ikke le roliq paa.
Dei kan da ventesrä at der i den ncers
meer Fremtid vil bline tcm s strenge
Forboldsregler.
J Æanvten er Enalæthemes For
løa vaa Jndiørelse af Selvltnre mis
lyklet. i Indien er det wivllomt am
lianende Foriøg vil lykkes. Dei vil
first Tiden eile.
slt Enalænderne imidlertid gerne
vil give Folteilaaene under den en
qelske Krone Zelvityre kmr Vi set i
Sndairita Netop i disie Tage hat
den store Sammenllutninsi iundet
Sted ber, Enqlændere og Beet-e, der
for 10 Aar siden ftrie en blodig
III-im itaar nII Side oIn Side inden
for den komme Stets Ort-knien Ei
liqnende Forisa er maafke aldtig
ajokt spr. Og tun en Stat iom Eng
land kan gsre det. · i »MIII.«
W
I
I
I
I
s
stumm-u mod Smudslineramken·
En Tr. Zetmitze i Oxmimrg bar
foretach indgaaende llndek··«sge15er
af Onifmmet af Skitttdslrtteraturen
og, hvad der derved er kommet for
Dagen. ooemaar endog kwad man
«befrygtede.
Der er 8000 selvstcrndiae Han
delsfolk og 50,000 Kospqrtsrer i
Inskland. der lever af- at udbrede
denne Slogs Litteratur og altfaa af
en iyftematisk Forgiftning af Falls
Sjæle.
Af en enkelt Bog, betitlet »Statu
retteren i Berlin« blev omtrent 5
Mill. Ets. asiat, der indbragte For·
læggeren den nette Sum of en os
en Kvort Million. En enden Bog
om »Der 19. Aarhundredes ftsrste
Nsvserhsvding«, ganfke i komme
Srna-L udkom i 60,000 Eksemplaket
’og indbmgte benimod 40s0000 Kr
i ten Renofortjeneste.
Et Berlinerfirma, der udbreder
Smudsltttetatun hat i det sidste
Aar bragt 25 Mill. Mek i Han
beken.
Dei er mwpe for hsit regnet, nam
Dr. Schultze mener at kunne seette
Tyfklands Omfætning af denne sa
re til en Sum as heuimod 50 Nil-L
Mauer
J Dei et is imidlerttd got-t. at son
dmme Time-list Kendsgernfnger kom
mer til OMgbedens Dank-sind
Tau at ver brhsobentliq san taqss
Forhvldsreqlek mob W W
» It IW et cllskede W Of
Not-missen For socies W is
»Du-MIN! Mu. du- mt bot I
mdt at M et NHW Us
dcad In en W Mh —
st IIW Osle et M
nat-L i Damm mod Inn-diskuta
tmsst of den W sammt-Mot
III. com sont Ins en sehst-Ist
Inndsktkvestr. hat In 100 s« Vu
iins on Mut-Mc W Ist-miser ek
klskkx Mk at IM- Iscge Mit
W M at IM- Towdh de
sfsgkntssu est-Med- gssde Fakt
Ist. J s »Es-IF