Ist-;- - !
-.Yanlkeren".
U Islvngentlig Ryhelw oh Oplyss
gingst-lud for det dankt Falk
i Amerika,
Isqiset as
DANISH LVTIL PPBL HOlekL
Init, Rebr.
Dummst« upgaak bvek Tirsdag og Frevaq
Brit It. Ausgang.
VI Foreuede Stam- Il .50. Udlanbet MOO
Vladet sktales i Furchtb
Wlling, Betaling, Adresfefotandting og
endet angaaende Bladet adkeglerest
DANISH Ll’Tll. PUBL. HOUSIT
Buch-, Nebr
,
sledaktin A. M. Indessen.
IIe Bldkag til »Danfleten«s Jndhold:
Ifsqnbllngen Korrespondancer og Anim
II tubvek str, bedes abresseret:
A. M. Andersem Platt, Redl.
Boten-d at Blair Postotfmk as second
olsss matten
Adventsan Rates made known upon
sowie-now
J tilfclbe as Utegelmæssigbeder veo
spdfsgellen bedeg man klagt til detstedlige
Hoch-seh Skulde det ikle hjælpe, bedes
W benoende sig til ,,Tans«keren«s
solltet.
»Kqu Leser-ne dem-endet sig til Fou, der
Idertereri Reinhalten tot at lpbe bog dem
esetlot at lau kvlvsning om bei averterede,
W Te altld omtale, at Te lau Axt-stille
mtet i del-te Blas. Dei vil vcsre til gen
Ists Nym·
Der er nu paa Fredag (24.
Juni) Prof Vøggild kommer her og
vil holde Foredrag, Kl. 3 Eftermidi
dag paa Courthufet· Og i Gasar fik
vi Zoor paa en Henvendelse til Ko
miteen, at den havde Iovet Profes
soren ikke at arrangere were end eet
Foredtag een Tag, men der vil næps
pe væte noge«t til Hinder for,
naar vi anmoder ham bekom, at
han mler lhdt paa Danfk, naar
han lief-get Dana Eollege. Vi til
lader os derfor at bekomme dan sk
Møde for ham paa Dann Colle-H
ge Fredag Aften Kl. 8. Lands
mcend i Blair og Omegnl lad os
faa mode disse ærede Gæster (Prof.
og Fru Bøggilly fra vortFædrelands
Universitet saa talrigt svm muligt.
T
Den forenede norske Kirke har
iflg. »Luth.« begyndt en Mission i
Teller, Alaska. Past. H. M. Tier
nagel i Stamm-od- Wasb., hat ta
get imod Kold til at virke i denn-.
Mission.
Den danske Kirkes Præst i Orm
ha Paslor SchousboesJenfen er ble
ven udnævnt til Sognepræst for
Taps Menighed i Ribe Stift. Alt
saa hat atter en af denue Kirkes
,,Danmarkspræstek« forladt Arbejdss
mark-n herum-e
Enkcdronnjng Alexandra skal ifsb
ge Telegrammerne vedklivende have
ladet det kongelige Flug vaje over
Wulst-seh hvori hun boer, skønt det
kun er Kongen, der hat dette Pri
vilegium Kong Geotge hat indtil
i Das roligt fundet sig i sin Moders
Mr; men Dtonning Maky talder
det vistnok Svigermodeknykkek, og
hun skal da ogsau vcere lidt irretixret
over denne Tagen-fig-Frihed.
Te firste Refulzater af Folketcels
Wdet nu at komme for
Degen. Dei skal bl. a. være kon
Meh at Prestetne her i Landes
?
»qu er Mit-d i sin equ Ins-.
Saus-heben (15"de11m Vorstand et
aste- bksven Frass-Hm og nu fidst i
Ouimnds Hiser til Zinlquä Cen
xxgkkzk im- dqcske sue-IM. peti
»
; Chester W. Kingsley bitte en
Gang en Prcest fpørgc »Hm-riet
jkulde en tkoende Fotketningsmand
ikke vgbne en Konto for Herren i
sin Hovedbog, og behandle denne
Konto med al den Redelighed og
Nojagtighed, Tom hatt vilde anvende
over for et Firma?« Kinsgsley havde
før Lieder Herren om en Haand til
at jortjene og et Hjette til at give.
Nu Gerede han: »Bei vil jeg gsre.«
Oh Here Aar efter sagde han til sam
me Prceft, at over en bald Million
Tollars var gaaet igennem denne
Konto.
Sociailisten Or. Ledebour hari
den tyske Rigsdag fremsat et For
flag, som fordrer, at Kansleren hol
des ansvaklig for sit Ministeriums
Handlinger over for Rigsdagen. Det
vil med andre Ord sige, at naar
Rigskansleren maatte foreflaa no
get, som Rigsdagien gaar imod, saa
skal han og hans Ministerium re
fignere og lade en anden Regering
dannes ligesom i England· — Ho
Ledebour hævoede at et Ministe
rium, fom kun er ansvarligt over
for Kejseren, åkke kan varetage Fol
kets Jnteresser ordentligt. En ftor
Majorüet stemte for Forslaget, og
man mener, flere vilde have stemi
for det. hvis det ikke var kommet fra
en Socialist.
—-—-0-.--—
Europas utoligftc L.
Tor r ikke for megcx Lmd at Kre
ita er Europas uroxigfle L. Den
;Brand?akke1, der i Mauneder hat
liggset og ulmet nede poa Balsam
HOfficersxevolxen og dermed folgen
de Anarfi i G!«æfe11land, ("-")emingen
Sustanenås Rjge, Og bele den po
litiffe Spænding pag Valkanbaloq
sen —- Alt frommer der fm Kreta
og Øens urolige Befoifxting
Men der man sigesz i sammt- Die-»
Mit-, at Uroen km dyberc Ilnrfagct
Ncmr den lille L« er nærved a: Time
det gnnske Europa i For og Flam
me, Taa fkyides der sørst m Erm
meft de faaknldte BchntxcsIeTILLT
ters vaklende Dotrædexs. Te: er
England, Frankrig, Indien csg Russ
land, der hat optkmznrct Qrerensers
ne til at handle vaa essen Found.
Da de fire Magrer roq does Lille I
under dercs Dinger-, UT de: net-Q
fok at besinne Vesolkninqm mai-d
Tyrf rne og Tauoel ijefxcs Eis-m i:-J.
rette lonede LI-. Zeus arasske Vscspnfi
ning 711IZ5tæ2tdiq Lssg«i:«sck«·is I-: Tur
kiet og Fo«i)::ing used Okmschksxn
Dis-Te Dis-tm- blev ikke csiktwkicux II
Magtemc nat deresks Trommr Ins-:
fra Len. og Yorst med Tor-fikt: ’.«
rejsning ændrede BEFORE-eisuka
terne Taktik.
Den ungtyrtiske Revogmioxx gjars
de i hvert Fald Sultanriget 131 ex
folkeftyret Land, bvis Fang-»Ur Exak
magterne ikke Empde sammc Rest til
at blonde sig i som under Abdul Ha
mids defpotiste Regimente Og hoc-d
mere var: Revolutionen genfødze den
wrkifke Nationalsteäse og Diste e:
Folk i Banden, der var pamt til n:
afvife al fremmed Jndblanding. Ved
Konstantinopels Genecobring saa
man, at den tyrkiske Hær ingenlundse
ftod tilbage for nagen Stormagts,
og at den med Henfyn til Stsrrels
se og Uddannelse var i Stand M
effektivt at ftjtte Folcets stcekke nu
tionale Kran.
Ssormagterne mamte forelsbisg
opgsive Planet-ne om Tykkiets Deling
oq an persvalig For-del ved at blan
de sig i Sultanrigetc Anlisggendet
Dgfmhavdedeismndmikkemes
te W for Kreta Tom Konfliktsaars
sag. De Mc FokmaaL hvormed
U W W Ost-s Pest-Miit
og W kon- Wittwe-tu
st da set W. Nu var da jd
Mittelpunktka at lis
Je
w
L --l
empletsog Moklametede Øens Fore
ning med Grcekenland. J Kompens
Hede havde sannel Tyrkiiet iom Mag
terne andet at tænke paa, og de tog
vel heller ikke videre Notits af den
freieniiike Proklamatiom men man
kunde sige sig ielv, at den ikke fik
Lan til at itaa ved Magi. «
Begivenhedeme hat fiden udvik
let sig mod Krisen. Den kretensiske
Nationnlforäimling tmadte iammen
og aflagde Ed til Hellenernes Kon
ge, og da de tytkiske Deputerede na
turligvis nægiede dene, blev de udes
lukkede fra Nationalforiamlingen
Venizelos, den halvrevolmionære
kreienssiike Partifsrer, der ipiller en
Hovedrolle i den grwike Statskomes
die, tog derefter Ledelien i sin Haand
og dannede en tretensisk Tkemandss
reget-ing. Denne Regering erklærer,
at den ikle under nagen Betingelie
vil give de mixhamedanike Deputerei
de Adgang til Nationaliorfatniliw
gen, og at den ikke vil akceptere no
gen Ordning, der ikie medfsrerØens
Forening med Grækcnland Dei er
dens Heniigt at iende en Deputation
paq 10 Mund til Europa for over
for Kabinett-erne, Politikere og Bla
de at forklare, at der ikke kan for
sandres nosget i de iuldbragte Kendss
gewinnen Desuden paatænler Re
geringen nu at afbryde enbver For
bindelie med Tyrfiet, afikedige alle
wrliike Embedsmænd og fjerne alle
Vaaben og Tegn ,der can minde omT
lFmshindenen med Tykkic:. End-rig!
Elias Negeringen benyndt at bevædne
Form
, Mens alt dette ganr for fig, »for
l)andler« Beifynelsesmagternc am,
linordan de pau en Gang ital til
fredssftille Kretenierne og imsdekom
nie Tyriiet, hvor Regeringen prote
fterer ag Foliet fort-angeln Krig —
ntod Græienland, der som iædvanlig
Elal holde for. Magterne ital inan
vceke enige om en Ordning, der gi
ver Kreta en outonom Stilling med
en Guvernør, der ital tages fra en
neutral Nation. En iaadan Ord
ning masa jo Tyrkiet alcemere, ef
tcrsom dct betyder status ano i Tyr
kietsjs Faden men derirnod er det gi
ven a: Kretenierne alsdrig med det
Gode gaar med hertil. Og Tvangss
iorlioldsregler oil medioke, at Be
iolkningen trcekker sig tilbage til
Biergene og aabner Krisen mod det
wrkiike Regimente, og iaa hat man
netop den Tilitand iom Befkytteliess
wagte-me vilde redde Øen nd ai.
J Tyrkiet er Stemningen for
Kris, og der opfordres til m reife
den heilige Fane Saa farlig er
Zinmionen, at Storveziren har fun
dex de: iern-idem i Deputeretkamtet
a: gsre Rede for hele Spotgömaalets
lldsiklina og viie, at Stormagterne
Teln er Ziyld i Krisen, og iamtidig
erklærede han, at Regeringen var
parat til »alt, om man gik Tyrkiets
Jnteresier for nær. Beikytteliesmags
terne ian da iaa deres szet med at
rage Kastanietne ud af Balkans
Jld. ,,Jyll. Pit."
Jus-—
Zagen Bjsrnfott-Fotgudclie.
Vä er blenen mmkodet om at op
me seigende Evar af Prof. C. FI.
Preuss-i paa den Artikel, som vi for
en Tid siden optog efter »A:nerika«.
Der er os en Fern-selig at give
Plads for Prof. Preus’ besindige
Spar, Tom er forekommet i »Ev.
Luth. Kirsetiendc«.
J nr. 21 of ,,:)1merika« smar en
redaktionsartikeL hvis overikkift er
,,Bjsr5cn-forgx1delse ved Luther Col
lege?« »Es-runden til denne anke mod
Luther College er den, at forTamliw
gen ved festen hier den 17de mai pac
ministek Gudes opfokdring reiste fig,
do han haode læst stoktinqsprcksideni
teui udtalelle i anledning of Bism
fon0· dsd. Glumingsordene i stot
tingsprwsidentsus tale offen at han
her ommlet Vittnson sum d o r g e r.
VI det san da ikke kaldes for
gudelse at reife sig for en og
quer-tend- ixqm estek hanc dsd Tom
en studetoer.sau form-du daikke
Tit-ers aller M, Im man ton dem
·l
da er det ikke fynd m füge det ink
xfald naar man tillige ladet folk vide,
at man tagek afftand fra hans for
bold til kirke og kräftendom Og der
blev der her gfort. Det hlev gjori
gjentagne gange bl. a. i saa ftcetke
ordlag som disse af past. Torrifom
at det var hans snske og lbøn, at der
sf tor patriot bergen digter, taletn og
!
l
nu i Notge maatte opftaa en Martin
Lichten der kunde hævde krkstendorw
mcn imod gammelt bedenskab. Der
er da hverken forgudelse eller for
zwqtcslse
C. K. Preus.
H—
Finland og Ruslanlk
En Telmt i Tuman.
Efter at nmn lmr lass-: den telegms
filkc Meddelelfe om, m Ruslands
Tuma med 164 Etemmer mo) 23
bar vedtagct den Lon, Tom i Birke
ligbed gør dest of med Fi;x;.ik:d—5
Zewflckndighed, er det interessssnt in
let-le folgende fomdgaacnde chat
i Rigsdumacm
St. Petersbok«g, l. Juni· —
Niasdumoen behandlede i Mem Lon
7orslnget om Finlond. Ordksrerem
Grev Benninqsen. erklckrcdcs. nt For
510nct nor fuldtud lovmedboldeligt.
Milfukow (konstitutioneltsdmnokmi
list Parti) erklasrede at Forslaget
om hurtig Fremme vidnede om
Mangel pan Retsfølelle hos Flor
mkle:. Don slumsde swaledes: Ster
eder i Jordan-volle lmis J vjl, del
konltitutioneltsdcmolmtilke Partj vil
ille vcrre med!
Anreip lOltobrisU udtaltc, a: vest
curnzsæiskc Lande til innen Nytte as
en Ztmsoxsanvc Tor den russifkc Res
aering udledte en juridilk Ankla
ge. Forslaget par 07 Henlnn til
Stolen en Nødvcndiabcsd. Ton over
drcsvne Jnmdekommenbcd nmd Gram
70mncsne muntre vplwm rnen ma
den enden Zide sfuldcs man ikfc Ema
til at russificerc dem: de nationale
Vcsftmsbeller but-de «be7knttes, Ton
Tasxme de jkkc Irr-ed mod kliigcts Jn
Messen
Geqctichkori lZocinldcmofmtl lmsvs
bede, at de fjnskc Grundloksc ikke
kunde asndres Uden den sinlke Land
dags camtykke.
Ssamyolomski (yderfte Hsjrel er
klasrede, at Finland var en Trusel
mod Rigets Sikkerhed: man mnatte
made Bod herpaa ved Lovgioning
og om nødvcndigt med Dauben-nagt
Dewaa vedtoges det med 186 St.
mod 120 at lade Forflaget nyde hur
tig Zremmr.
Ministerpkcesident Stolypin er
klærede, at han vilde iagttage den
størlte Tilbngcboldenhed ved Be
bandlingen af dette Svsrgsmoal At
tilfpid7e Forholdet til Finland vilde
være en fkæbnesvangck Fejl og et
lamvittighedslqt Æventyr: men
kun en forbryderisk Uvirkfombed
kunde foranledige Reqerinaen til
at lie dette Svsmsnmal ihiel Wi
fald fra Haft-e og Centrnnn. Este-r
Regetingens Ansiuelle var Finlands
Fritagelfe for Værnevligt og Verr
nelkade til Stube for Riasinler·
eslerne, for Riefrutantallet oq den
rusfiske Befolknings Skampligt.
Tale-ten udregnede, at Finland los-n
Fslge as de finansielle Fordele, Rus
land indtømmede det, kunde unnen
de hobbelt san meaet i Kultus-je
med og 3 Gange saa meget i For
vasltningstjemed Tom Rusland. Den
eentrifugale Retning, som de finlke
Anligäender rog. var more og mere
til Skode for Rusland.
Stolypin gav derpaa en Stildrina
as den historifke Udvikling af
Spitgzmaalen am de atmindelige
Risilove og fremhævede, at man fta
degge Sidet havde anerkslwt Ntdi
Mädchen af at noa tkl en Ord
simp syst-M var kun, hvem
bit M W, l M Mino
M qui-. Ihm-me W, at
Untqu tm dqu- Ilmllssketten
l r l
imod Aondm i den finfke Fotfats
ning. En saadan Ret havde kun For
bundöstaten men ingen havde hidstil
anerkendt Finland som Ruslands
Fovbundsstat. Som Selvbersker var
Mist-ten i Besisddelse af Neuen tkl
Lovgivning for Riget. Den Abgang
til Rigsdumaen og Riasmadet, der
var bleven tilstuact finsfe Teputekes
de, var et Bevis paa den bøjefte Ret
ksasrdiabed oa samtidig paa det rus
siske Riges Enhed
List mwckrcnde Eporgsmoal var
as Krisen-n benvist til Dumaem og
nden dennes Bistand vilde der ikke
biive gennemfskt nogen Rigslov.
Stolmsin sluttedejin Tale san-le
des: Vevis De, mine Herren der
her reprckfenteter Rusland og af
Keiseren er bleven rmdspurgte i en
Sag, bvis Lige De endnu aldrig bar
behandlet, at i Rusland staat den
paa Folkcts Kraft ftøttede Rot
bøjeft (Vedvarende stormcnde Bi
falsd fra Højte og Centrum).
W
»F dct tyvkuve pg
flyvenve Rathaus-rede
Den 2. Juni var en ny Mærkes
dag, idct der blev soremnet flcre jærs
deles anerkcndelfeværdige Prwitas
rinnen Den oigstiafte as disse Vor en
Flnvnina over Kmvcklkn op- tilbage
igen. fom foretoaes af Enalcenderen
Nollsu der qik no fm Tover og fle
til Sangatte, cht for Calais, og
derma, uden at lande paa den fran
sle Kny gjordc omkrinq og fliij til
bcmc jgen til Toner, hvor lmn lan
dede lidt over Kl. 8 om Akte-new
Zamtidig bavde den franfke Gre
ve Qimbert en fmuk Dag. idet han
oed et Flyveftwvne i Jsltx der af
lwldtes til Ære Tor den internatio
menle Luftsfartskongrcs, fløj 10
ist«-» idet han underveis fløj over
Højdedragene ved Mendon i en Hsjs
Ide as 5——-600 Meter.
; Amerikanerne ligger heller itke
spaa den lade Side. Flyveklubbcn i
TSI Louis bebuder Udswttelle af en
Ptæmie pao 40,000 Dollars for
jFlyvning over Stmkningen India
Enapolis—St. LouiHhicongns
fdianupoliT d. v. l. en Strcekning
paa 650 eng. Mil.
I Bibclens Beketning
iom Mcnnefkenes fttfte Vygniugcr.
I
As Ebr. V. NjeLTML Professor.
l Der er Moses, Tom give-r os Be
»rcming om de førfte Vygninqsvæb
Her par-. Jorden ester den Ttorc Band
Tslokn kmn siqcr i sin iørste Bog »Es-an
FDen Tid vor Kcrmper me Jorden«,·
sog de Beet-ten hoorom ban beretterJ
moa da ogsaa kaldes kckmpemassssgc
lfwrft may man Frembæve Konstruk
xioncn as Arten, bvorom det beddert
»Da sagde Gud til Noah: Gør dig
on Jlkk US NopbertræJ gar Num i
,Art’en. oa bea den inden og uden
,til med Beg. Og denn-e er Monden,
leitet bvilken du ital gøre den: Tre
xbundrcde Alcn fknl Arke-us Længde
Iowa-. halvtredöfindstyve Alen dens
Brei-de og tredive Ajen dens Heide
Du fiel am Vindue paa Arten, og
one-n til Xial du fuldkomme den til
en Men, oa Arkens Dsr fkal du
»Hm-e ma bens Side du skal gsre
)den med et net-erste et mellemste og
let ttedie Loft.«
Vil man mt fammenligne en Ina
Edan Træbyaning of de angivne Di
Imensioner og med tre Etaqer med
LNutideng ftsrfteKrigsskiGr. mcm man
jhave Ret til at kalde den tempe
«mæssig, og det er indlysende. at et
Esaadant Værs Mc kan udftkes uden
Mann Tids forudgaaende Øvelse og
Erfaring: eftek Moses man der alt
faa have ekssstetet en Mingskunst
lcrnap Ist Noahs Tid.
Oq Un om man tonm- ssa Ar
ken uden nagen kunstnekisk Form
Wen hat WoMtlig lianet en ko
lossal ssckantet M med stracks-ov
odaaaende Tagr moa M bog End
»Im-seh at alone W.
muwwfpmuwhssss
nisIIWJWMMM
derweil hat-Weibsb
WW DIIIUWM
W,oqsmstl«isstdsu,ss
thstcksstiiisokesckkisu
W:«ssssussdmw
Nunwisssusntm
Wiss-Js
II
i
T
E O
Moses siger endviderez »Og Ar
ten lwilede i den fyvende Manier-,
spaa den iyttende Dug i Maanedem
paa Ararats Vierge«
Der gik dog endnu en lang Tib
inden Joxden blev saa ter, at Noah
«og basns Familie lunde gim ud Of
«Arlen, og i al denne Ti) ifulde der
«sørges for at holde Liv i Beboerne
of den itore Vnaniim, dato-c Meinte
sker og Tyr. ’
For at dene limde tust-e :nnligt,
niaa inan tasnke iig en tmninelig
.komplieeret oa tillige praktiitJndrets
ning og Vennnelie ai der indre
Rum: der man tiave Dasiet Boliger
for Menneilene med Jlditeder, hvor
de Bunde tilberede derei- Fede."3tald
knm for Imme, og Ovbevarings
steder for Faden daade til Nenne
fker og Tur: men en iaadan Jndreti
nina san ilke ndføres iiden Kends
skab til Vvaniiigskunst.
Det er doa Iandinnliqt sit Moses
nøie bar tendt Vanikelialiederne ved
store Byggeformaender. dsi ban hav
de levet iaa leenae i Æqyutem der
alle-rede tniind Aar iør lnvde en bejt
udviklet Vnaningsknnft Ja book der
vaa bang-s Tid ndisrtes storartede
Vckrker.
Moses figer ?remdele—k-: .,-Lg Noah
bnanede Herren et Alter. Jsi sog as
sollelnmnde reni IVqu og sillikimande
rene Fugle. oa ofrede ei Brit-nd —
offer paa «Illteret:«- men Opiørelien
af et snodont Alter, der ins-m have
været as en bemdelig Stern-Tier inaa
oaiaa lienreanes til Winiiizisknnit
J Landet mellem Floderne Enfmt
oa Tigris Treinitod fort est-IT Noahs
Tid ilere betvdelige Stamm Nim
rod nasvnesks Elle nlene Ton ::: mel
dia Jæaer Tor Herrens «Jl:isiqt«:
men oaiou ioin en itor Lin-merke
) Tenno Kanne eller Moos-no var
en Sen ai Cbiis, iin var en Zeii af
Cham, Naods nkiaite Se-- OruNims
rod siner Mospst »Da Vabel vor
Hans Nian Veayndelie ozi Eisech og
iAcmd on Salve i Sinear Land. Im
dette Land drog lmn nd til Nenn-,
-og hon byagede Ninive oz Rechobots
Jr og Galan da Nesen ixnellem Ni
nive da Cnlad: denne er den itore
Stad«
Nimrod oar altiaa Grundlæager
as to of Orientens stopfte osi her-m
teste Stæder i Oldtiden Babylon
ved Enfrat oa Ninive oed Tigris:
lden isrste maa eiter de overleoerede
lBei-etniimer Lietraates ioin en of de
tidligiie usiilrurstater i einein hvis
Vlomitrinq iættes til de: sie-die Aar
ihnndrede i Ir. Hei-til inaa benfsi
res, boad der 5oneellez Jni Landet
Sinear, og oni det ældite Badelss
taarn.
i Oin Noah-I- Eftertominere itriver
Moses-: »Da det Tlete, der de reiste
im Øftem da iandt de e.s. Tal i
Landet Sinear og boede der. Dg de
lande, den ene til den andeu: Velakh
lade es ftryae Tegl og brasnde dem
»sich og de haode Tegl for Sten, og
Jordlseg hoode de for Kalt. Qg de
fande: Velan, ladet os bygge os en
Stad ca et Tat-rn, hvis ZOids kan
naa op til Himlen og ladei IS give
os et Nonn, at vi ikke fknlle abspre
des over al Jorden.« .
Det- er io naiurllgt, at Træ
"Ler iom leitest behandleliae maatte
blive Menneilets fscste vaningss
materials og de gierer Sagn for
»ta-ller da ogfam at Tot-ins Caelu8's
Sein var den iskfte lom foritod at
donne Boliger as öpklinet Ler« bot-l
»ket han havde lært of Studente
Det Gebet, hvor igennem Fleder
»ne Entrat og Tigris sit-Immer- item
-bydet nogen Lighed med Æ sten,
itdet nemlig den fmeltende S i de
ihtjereliggende Lande, hvok de hat
deres Udspring, bringet Bandet til
’ot füge, og ligeiem Nilen til at
"ove1·ivtmme hele det flade Land.
Ist-owed freie-bringet en oveeordents
Ue ZW«
Mvsmmelien gao allerede i
DIW Intedning til Damiette- at
»Ist set-Wette Dogmen-hie
Ost-Mk Mit-neun M dem Isa
Ustole var ise foa W han
