L T
»Yanl·keren".
It ngtlig Nyhebss ok, Oplyss
ninqsblad for del haust Fell
i Amerika,
udaspet al
OANISH LUTII. PUBL. FOUSPL
Bleir, Nebr.
sanften-W udgaar lwet Tindag vg Freitag
Brig pr. Aufgang
Ve Foreuede Stam- Il.50. Udlandet IUV
Blabet oktsles i Forst11d.
secillkum Betaling, Idtesleforandring og
Insel angaaende Bläbet abtegsetes2
» DANISH LUTIL PUBL. HOUSPL
Blair, Nebr
.
Redaktsn A. M. Andeklem
Ille Vldrqg til ,,J:ansteren«s anholdt
Islandlisgeh Kotrefponbancer og Aktiklr
If Inhver Iri, bedes adtessetet:
A. M. Anberiety Vlaly Nebr
Evtered at Malt Postrskllck as Second
Clas- matt-ern
Advenlslng Rates made known upon
sppllcstiom
J Tilfcelde as Ukegelmæssigbeder veo
spdfagelfen liebes man kluge til det sttdlige
VIII-Eist» Skulbe det ikke hjælve, bedes
Inn heuvende sig til »Tansleren«i
spuken
»Es-It Leserne henvender sig til Joch der
Meterisladet,enten m at ksbe hos dem
Illerfpt at faa krlygning om bet qvertetebe,
jedes De allld omtale, at Te laa Nunme
Ieutet i dem Mad. Det vtl være til gen
danan Hofxssteret har befluttet m
un R«.",:a-1I,1cr Ekal vixus til Eide fo
en AutomobiL Tet er sitkert ogsaa
der sikrefte for Fodgce11,1eren.
J Anledning af, at Rusland ende
lig bar befluttet sat berøve Fin
land dets Selvstcendighed, spørger
Chi. Nec. Hei-J Hvad vil Virknins
gen af det fatale Skridt blive2 Vil
Rusland nyde Finernes Velvillie og
Loyalitet2 Vil det itke snare gøre
dem til bitte Fjender og øge dets eg
ne Vesværligheder,.Farer og Fort-if
linger2
Man misbilliger med Rette, at
et Folk eller et Psarti fætter sig op
imod den lovlige Regering. Men
hoad ital man sacksigse naar et ftort
Lands Regering fratager et loyalt.
fredeligt Falk, der ikke er i Stand
til m forsvare siq med Magt, dets
Rettigbeder og Selvftænsdighed2 Det
er Revolution oven fra
RooTeveltS GuildhallsTale i Lon
don har været Genstond for en hel
Del Kritik fra de Radikale. Men
Udenrigsminiister Sir Edward Gran
hvem Talen var fort-legt før den
blev holdt, siges, at det i ket bele
taget er den ftsrite Anerkendelje,
fom et Lands Avbejde nogen Sinde
et kat of en Borger i et andet Land.
Kong Georg har haft et sammens
stsd med sin Jndenrigsminister
ThurchilL Der var i det fsrfte MI
de, Kotigen havde med sit Kabinet.
Thurchill dristede sig til at sige:
»Im dem iskke vcere enig med De
tes Majeftæt Deran ivarede Kon
gem »Forfsj Dem bokt fka mit An
sigt ftraks.« Minister-en fkal vcere
III-en meget nedflaaet over dette
Svar.
Man er fokbavset over Pinchots
Optimizme og tidsligere Finansminis
ster Shaws Pessimisme. J sin St·
few-Tale imod «Interesserm« sag
st W, at »Man-klar var ved
C Mc siq Bei ind i Politik-M
nWigsacdeshcwkaale
s Mira-m »Vi er san felviske og
M,stviillekan nqa op
is »Es plans if Mdf Man
Ist M til at nai- omtuni
it M
Funiversitetet i Lincoln. Derefter fal
ger Foredrag i — Marquette,
Dannebrog, Nysted og Mindm Neb.
Siden gaar Turen til Caldwell,
Jdabo, og videre til Spokane og
Tacomcn Washington
—-—-·.-..-—-—
De sinkst-tatkrer Sam
fnnds Aarsmm
Mcke fta Ten for. u. Kirsc.
Vi meddelte sidst am 39 nye
Menscheders Optagelfe ved Begyns
de17e11 af Moder. Siden er der op
taget 31 andre, iaa der ialt er op
tagex 70 nye Menigheder i Sam
fundet ved dette Rats-mode
J Tirridags modtog Moder ved
Rev. B. F. Grenobie, Chicago, en
Hiler fra Gene1«aliywoden. Denne
Synode organiferedes 1820: dens
første bøjere Stole, isettysburg
College, aubnedesti i 1826. Synoden
hat nu 29(-),0()() konfirmerede Med
lemmer, 1,315 Prasster og 1,775
Menigheder. Pair. Grenoble sagde,
a: ingen Professor eller Præst i Sy
noden holder den liberale Teologi.
Te staar paa Guds Orts-T den
Augsburgike Bekendelfes og Lu
thers lille Katekismus’ Grund.
Den for. n. Kirke valgte Past.
Gerbard Rasmussen til at repræsens
tere ved den svenike Augustana Sy
nodes 50 Aal-s Jirbilæum i Rock
Island, Jlls·
Til Valgkomite nomineredes 27,
hvoraf Foriamlingen valgte 9.
Formcmden gør i fin Jndberets
ning Anmeran paa, at det er 20
Aar, fiden tre Broderfamfund for
enede sig til eet. Derpaa giver ban
en Overfigt over, hvorledes Kirken
hat ,,’bruat de aabne Tore i de 20
Aar«. Missionsreanikabet oifer, at
der det sidsste Aar er indkommen
843,631.74 til Jndremission og
883,401.81 til Madagaskar og Ki
namissionem tilfaxnmen« 81220337
55. Jndtæaterne for i Aar bar over
steget dem for 20 Aar sideki med
over 8107,000. 611 LIieniglieder
har flut-tet sig til Zartifunde1. 380
Kandidater er bleven ordinerex til
des hellige Prædikes og Læreenrbei
de, og 640 Kirker er bleer indviet.
Der klages over altfor ringe
»Brug as Nadveren. — öfemnendie
Missioncerers Beim bar liiulpet
til at for-ge Interessen for Hed
ningemissionew Normanden drum-r
kede bl. a., at der er Menigbeded
Tom after betydeligt mere for Hed
ningets Omvendelie end mai deresss
eane Berns Bevarelie i Kriiteni
dommm »Skal var Qirle vinde
nye Sejre udad, maa den oiwokiende
Slakgt iføkes Himlens Rustning oa
mættes med Livets Brod-A
Kristeliae Unadomsforeninzier
omtales bl. a. fom et Middel til at
vinde Elever for PræslteTkolm
Optagelien af de mmme Menias
heder i Aar synes at vasre Frugten
as en Befliktning, som blev fattet af
Aarsmødet i Fior, — at Imde
og Sekretcer skulde tilfkrive alle de
Menigbeder. som betjenes ai Sam
fundets Pkcester uden formelt at
have sluttet sig til Samfnndet.
Ester Sekretærens Newport Lan
vi meddele, at Den for. nor. Kirke
tceller 550 Prcsster og Professoren
1,464 Menishederx 1,005 Kiefer:
49,176 Skolebsrm 4,589 SindagS-»
stoUætm. 21,875 Btkn hat modsi
taget Kmsirmatio.tsundervisning
paa Ratsk, TM paa Engelss.
Weandaset «ek 283,984: koxv
sinkt-rede stehlen-met 161,964.
Damit-Wins
Den not-site Irikirket Zaum-UT
wes-« dek- s. ds. i m engem-Z
UW i Ball-s Tity, N. Q
—- ssd WW W
-·- —«
Minnen-, Minn., var der 45 Bern.
:3 gamle bavdc ogsaa Ophold der.
Ved Betnania Collegc, Everett,
Wafh., hat der væxct 48 Elever
Urnden 12 Tlfcniikcjpven Ved Piav
sfolen i ano tmr der Unsrer 121
Elever, 119 norske og 2 engelske.
Angibnrg Eckninar bar i det
Lknsc Tage-: ins-: tm Nenn-. II er nd
-.sE"-:--!:::::1.-.«:«; »F den :.«ol. lefoiinxd
as Ewilkc 1 er danik,sA1«-c1 Christian
scn, og 1 vil optage Arbejde i den
forenede nokske Kitte. 6 graduerede
fra Tollegeafdelingem
Tot nil ikke være nden Interesse
a: ansføre neton fra Frikirs
So n xoqiss lldt.1iol«"e1« om Sinne-t:
! ON cl· nunsxu«’l·1cF-«
L Enkntatm bie: indledet med et
:,s-:- redira 17 « Instxr E E ("Hyni1d.
Han tog til Tetst Mk.1,15—23
Jan kalte en længete Tid og dvces
lede feist ved det nedværdigende for
en Menigbed i sat »Da-re under Sta
«tens Formynderskab, jlig som er
lefældet i Etat-Zinken- De kom
"pakte Samfund, vi bar faaet her, er
let Forseq vaa at overføre Stets
"kirkens Ordning paa amerikanfk
jsiznmd. Der er ingen væsentlig
iFortle mellem Stark-Birken og et
Fandet Kirkeiamfu-nd, uden det, at
ji et mindre Samfund er der mete
Entwiin md i en Stuf-Härte
I Vi dar dersor valgt helle-re at
organiscer sit-beider end at organi
serc Dr Eamfund. Thi vi tror paa,
a: Oct- :n.1a san-e Orden oqsau i det
EXTJJOLMC Fläscde .
« Akte-US zorening tror si iste:
vil komme-, ved at Professorer og
Brasncx sur : Ennd noqcn Zutjehx
stusjunknchs m Efnxdc s. mir-: onl;1
»J-! Zion Max-Je g.1-.-1· der amtng
L-.’»:-. :::u:..’.- :.’-.«.:: o: win
umd: .«.-; Z Mi- :t..:" stnr kom
nnsr zii .-.: se Nod:sc1m.a wen as at
:.:.: «·.7:n:1:cn ihr-n Im under fc Bor
·..«1«:·J.s.!i-:. -«-."-;-.:.k «·::« Z F.1Iizis;skkni1
. ’ .’«·.’sl’i.«-’ Ul« NO ZJF
Minute og ndc, da blinkt der For
cning, og da vil der vise fig, at
Menighederne felv kan gøre det,
Professorer og Prwfter ikke var i
Stand til.
Terfor ikke Forening med Sat
5cr iom Grundlag, men Forening i
Stand, idet vi gennemstttmmes af
den samme Kærlighed og opildnes as
den samme Tro.
Da bliver der Frihedx Menigs
bedsftihed. Frihed til at insbede
ikke brenne frem med Vud og
Inang, men i Kcerlighedens DkifK
Taler-en lagde ogfqa wegenVægt
cma den rette Forkyndelse i Menigi
hebe-me Tom et Middel til at bevate
den rette Frihed. Synden maa ikike
dækkes over, men tales imod klar-:
sog ovcrbevisende. En klar bibelsk
Forkyndelfe vil viere for os det
bewtc Værn mod den indbrydende
:)Iationa7isme.«
j
Hunges Stint-des Aatsmsdr.
Te: boldtesjs i Ned Wing, Mian
Lgäm her aflagde Proi Zvcrdrup
Im der notice Menighedsfakultet
Vesøg oq bragxe denn-e Zynode san
ve! Tom den forenede Kirke en Hil
Ton fcm Moderkirken.
Moder valgte Bestyker for Red
Wing Seminar. Prof. Edm W.
Zchmidt blev valgt og tog imod
Kaldet. Missionær H. N. Nonning
blev oalgt Tom midlertidig Laster
for et Aar oed Seminariet, men:
han afslog. Hans Kræfter skuldez
ofres i Missionens Timäus-.
Moder bevilgede til Sumfundetsk
forskellige Virksomheder 854,000!
fordelte fauledes: Samfundskassen«
Amoij Red Wing Seminar 88,
000; Jewell College s4.000: Jn
dkemissionen 810,000: Kinn-nis
sionen Z20,000: Bekesfokd Birne-Z
hjem IS,000. Diske Bevillinger var«
man rede til at give og ttsoedeSanIiL
fundet maqtede at bæte dem. As det
mkvute selt- siot de staooo tiqu
net von Menschedeknt De 836,000·
til Wisse-wenns es Btmehjems
met stcl komme sub ved Williget
Gælden, den vilde faa Lebt-pas
Eluttelig vedtog man en kraftig Br
fluming om ikkc at ftifte Gæld i
Frcmtiden ved Byggeforetagender
rllor Haku-Mc
Der blev ordineret 5 Kandidotek
m optaget 3 Menig"hcdcr.
——-.-0-———
; K. F. U. K.’s Verbeug
j konfekknke.
;
Den 4de Vetdenslonference for
zi. F. U. Fi. (Kristelisg Forening for
innge sivindm er til Ende. Den
Ilioldtes i Berlin. og med Heniyn
Hin Teltagernes Antal er det den
Eiterste Zionierence der endnu l)ar
zvasret holdt. Tette skyldes ganske
lnaturligt den store Tililutning fra
JTnitland af 300 stemmebereitigede
Telegerede J alt var der"«85() Del
itagere fra 32 Lande og Stam, og
der kunde i alt tales 17 forikellige
Spieg. Most karakteristiik var Japa
nerinden Miis Kawai fra Tokio og
den kinesiske kvindelige Lcege, Dr.
Kahn ira Midilina, begge i Natio
ns.1ldragter. En indfødt Nepræsens
tant fra Jndien var ventet, men i»
fidite Lieblii niaatte hun iende Af-»
bnd. i
Tesuden var der Teltagere fra
Riisland Bulgarien,-Malta, asiatisk
Tyrki, Ceylon og Indien, fra End-;
oa Weit-Afrika, Ungarn, Østrig dg;
Rahmen, for ikle at tale om de sto-»
re Tentrer for K. F. U· K.; Eng-?
land, Amerika (de forenede Stater)s
on Australien Ogiaa de 4 nordiikes
Lande var godt reprwfenteret, her;
im Tanmark alene 20 Deltaaerej
habe im Jylland, LollandsFalster«
an Ketbenhavn
Man bavde virielia Følelien as
e: Verdensitasvne i det dele oa store,
der atter i det mindre knnde gere
sic. awldende Paa en Keretnr en
Tas« var isaaledes blandt lZDeltaaes
re-: alle Verdensksdele reprwienteret,
8 Lande ag 7 idrflelliae Entna.
Oa Tom en Folge ai den stærie
Fels-lich at Deltnaere im bele Jor—
den her bavde iat binanden Staevne,
blev Mottoen for Konserencem
Oele Verdens kvindeliae Unadom
vundet for Kriftns!«
Og dette Motiv iandt atter sin
Genklang i de ZHovedpuniter, hvori
under Foredragene og Forhandlins
gerne samlede sia: K. F. U. III
Stilling ii1»1) det iociale, 2) det
evaiigeliierende«) og Z) Hedninae
missionsarbejdet Naat man end
videre horte Vereiningerne ira Ver
denskomiteem ftod man atter over
ior dette: unge Kvinder Bei-den
over.
Generaliekretæren, Miss Spen
cer, bar i stet af 4 Aar befsgt 17
iorskellige Lande og reist 75,000
fengelikd Mil. Trangen til flere
iaadanne Seitetæker et stor: thi ira
mange KIHZer af Jorden kommer
der fiadig Anmodning til Verdenss
komiteen bin falfte bosiddende Se
kretæter og Bei-a af iaadanne Kvin
der, der kunde blive en Tid on dickl
ve med i Arbejdei. Og derior fere
ilog Verdenskomiteen Konserencen
at for-ge Stabe-i af Neiseiekreteerer
ded, at Verdenskomiteens aarlige
Budgei blev forbsjet fra 40,000
Mark til 80,000 Mark. Den sidste
Kvnferwicedag blev dette Forilag
icttstil Afstemning, men var imidi
lertid blevet ændrei, iaa at det iom
til at lyde: »der arbejdes benimod
en aarlig Jndtægt as 80,000Mark.«
Dei vedioaes enfiemmigt. og vi ved
nltiaa hechiemmr. at vi maa hiel
pe med ita K. F. U. K. til at naa
liwimod dette Maul.
Min- et for at viie K· F. U. K.
Tom den store Berdenssmagt Den
sit-sie Konsereneedag traadte en Del
taget fra hvert Land frem, medeni
de andre Deleqerede fta We
Las-w reiste sie, og m sit eeet
III M:
Jus-Je Jst-um,
Mit-t, R. D.
Dunste i Amerikal
Som en af de mest fremragendei
Mænd paa disie veftlige Kanter
man nævnes He. Jasmes Johniom
Minot, North Dakota, hvls Bann,
begtnndet poa hans foreftckoendse
smndidatnk iom KotigeesiMedlem
er paa alles Lieber- Hr. Johnson
er en of de forste Settlere pua disse«
Egne o·g bar ved egen Drift arbei
dct sig op til sin nuværende Stilling
ioni en saf de dygtigite Sagførere i
Stufen.
Født i Beile-Saiten i 1852 ref
ite han, efter en leengeke Tjeneste iv
den danile Marine, til Amerika, da
han var tyve Aar sammel, eg kom
til North Dakota i 1878. J 1883
flyttede ban og lmns Huftrn til den
vestlige Del af Stute-n og flog sig
ned poa et »Homefteod«. Det formel
les, at hele hans jordiske Ejendom
part den Tid del-b sig til et Par Ok
fer. Tet natede imidlertid ilke lcens
ge. for den deromkrinq boende Be
folkninns Opincrrkiomhed blev ben
ledet paa Dr. Johnsons Evnek, og i
1885 Volates lmn til «Clerk of
Conrt«. lwilket Embede hnn beklæds
te til 1880x i 1889 valgtes han til
,.Ooinitn-Toinmer : 1890 til Etatss
Senator, oa i 1892 til »Zum-s
Attorney«, heilken Stilling lyan
holdt fem Tertniner i Tut-L He
Jobnion hat bele denne Tid taget
aktio Del i Politifke Anliggender
oa blev i 1908 volqt til Formand
for den klietniblikanfke Stets-Cen
tmlsllomite
J dette Tidsrnni, nemlia im
1888 til den nnoeerende Tid, hat
He Jolmion og Familie opboldt iig
tut-a den stimme Farin, sont bonI
ten ioin ,,.L«sotnestend«, eg fiden den-«
ne Tid bar lian ved Flid og Udholsl
denned erlinervet iia Eiendom, icmj
ban nn er im et peknnicert Stand-Est
pnntt iet en as de meit itabile Mit-nd
i Statt-n Hans Hjekte oa Pnng hat
nltid vieret nckben for at afliiælpe,
Nod on ireiniknnde Folkets Bel, ogJ
noar det meldete Vyanisng as Kitte.
lieb-ver man aldrig at gasa tomhcens
det fra hans Kontor.
W l
Kongc og Soeialdemoktat.
Nqat Viktor Ema-met givek StudienA
Italiens Konge gav forledcn en
Audiens, Tom beitrives saaledes i
»Verl. Tageblatt« —- efter at Bla-«
det førft giver Victor Emanuel detl
Studsmaah at han er faa cemisk fri«
for »majeftcetist« Flitter, Tom det
ooerhovedet er muligt for en Entste
i de: demokratiske 20de Auchou
drehe. «
Den audiensssgcnde var en Ar-l
bejder, som var Neprwsenvam for«
en socioldemotratist Forming, der
vilde oprette en Glasfabrik i Asti.
on nu kom han for at kluge til Arm-E
gen over Autoriteternes -Omsvsbsdes.
partementer. Da han ingen »Die-lo-!
mat« havde at tage paa, mdte han!
fimpelthen i Jakke og Straahat· t
»Gut-eng set jeg Dem da i Vik-!
keligheden!« begyndte Arbejdekemk
,,Hidti1 bar jeg tun set Dem pan
Frixnærter.« «
Kongen lo.
»Hvis De nogen Sinde kommer
til Asti, saa vil jeg bede Dem om at
tage Ophold hoc os. Sau fkal jeg·
vise Dem vor Glasfabrik.« .
»Den vil feg gerne fet« svaredJ
Kannen. I
»Jeg tan ganer vist ikke lode
Dem nagen begesstket Modtagelfe'
sra Arbejdernes Side,« forthtte So
ciatdemotmten, »De maa nejes med
en retpettfuld . . .«
Da Sammlen com ind pas det
eqentlige Sinne, hemceetede Kongem
»ste-! De man othe. at ieq hat
tun lidt at sigr. og Mk Ost mtne
Mtntftte noqet sanfte anbet. end ieg
lasset-, t stotens Jstekessr. oq
W its bete W Ist· I M
tun get-e met fee Dem
Es
i
-« IT
«Hvis det er tilladt, san vii jeg
gerne bede Dem om at hilf-: Bron
ningen ærbsdigst fm mi; . . . .«
»,Ja det er kedeligt, at Eli-no hat
san meget at gsre i Lieblikket med
Damens ellers vilde jcg gen-e have
vræsenteret hende for Dein . . . . «
Jth siger sig jew, at Arbeitsma
Fasucki kam tilde-ge til sicu- Kamme
fsucr og forlulte om Umkan gar
Jung-n en begejfcret Omuie EI- u st
flink og Lspav Mund.
W
Asskedöfaug ved Asslutuinqeu of d.
forr. d. evaluth Eil-fes «
Aatömsvc
iRacine, Wiss-» d. 7. Juni 1910
Mel.: En litten-Tide saa zwei-andren
Farvel J Brødrg Ssstrse kære,
For-yet i Jeju Kristi Nava.
Vi ham vil give Pris og Ære,
Som toq os i fin Frelferfavn.
Vi stilles paa Gensyn has Gad,
Som waret hat os til jin Brud.
Hav Tat for dissJ Hoftidsdagh
Vi nsd Guds Riges Goder her.
Vi hjemad glod i Aanden dkage;
Thi Herren var os alle mer.
Lad os i Aandens Kraft gaa frem
Paa Vejen til vort rette .sze1n·
Nu gældcr det at ver-re oaagen
J denne onde mealdsnd.
At vi maa lyje op i Taugen
Og tjene Gud med vat og Flid.
At vi som Lyfets Born paa Jord
Ej skammer os ved Herren-S Ord.
Frimodia from paa Los-Its Banc
J Glansen of Guds Kasrltghed,
J Kamp mod tmer en Smtdevane
Qg mod vor faslles Fjende jed.
San bar vi Fndcrs Velbelmg
Oa fries fm sal Evnds Beding.
FarveL vi maa hinanden I«ige,
Vemodige, men dog med Lmab
Om Gener hist i Lysets Nige,
Des Jesus——«-0erlighedengsaab«.
Farvel i Jesu Frelsernavm
Paa Gensyn bist i Fredens chnl
F. E. Kjøller.
W
Lapi-tin C. W. Mitten Sfølge
Kabeltelegmm fm den sknndinw
visksnntcritanske Uinies Hokus-ökon
tor i Købekiha1111 dsde Kunmjn C.
W. Mollexz Ehe-sen for Liniens
Pasfagcrdcpnrtcnxent, den (). ds.
eher et fort Engeleje namajn
Møllen Tom var öxk An gam
mel, hande nun-et i Billet-Immo
rct i 20 Aar· Tenno lange Tie
ncsstetid lob kmm komme i Be?
røring med Falk i alle Snnfundss
stillittgeL on Inmin bøflige Qui-k
fös fordringslsie thræden i For
ening med bang-—- redclige Udfsrels
se af ofte ganske svære Ongaver
75affede ham Venner i TusindtaL
We blot i Skandinnvien snen ogs
san i Amerika, bvilke dybt bekla
ger hans tidlige Vorthang
Fltst det ins-endige.
Der fortællecs onl en Reser, at
l an kom til en Urmagek og gav ham
to Utvisere med disse Ord: »Pra
faa god at teparere disfe Miete Te
bar nu i mete end weis Muaneder
ikke villet vise den rette Tib«
»Hm-r er Uret?« spnrgte Urma
geken.
»Da er hjemnIe i Hufe.t«
»Man jeg maa have Uret.«
»Mei: ieg figer dik» at der ikke
er nagt-f i Bei-n med Uret, det er
kun Pisa-ne Du faar ille Um. Du
for-langer de: knn for at Unore .ned
det oq ttække mig op. Giv cnig saa
Viferne numqu
Alle vort- Lcheke nil knldss kenne
Neget for en Danke «
Wen Dom-stoben er Mc rnindke
hoc dem. du« soff-get at bringe stn
vdke Opftkfel i Orden uden at ville
htke tiqu om Hier-MS Onwmdelse
oq Form-Ue .
Dei vil me Macer Lad stät
W komme i schm. d- kommst
tiqu alt M endet i Orden If II
Mo. M Dir-et udaook tm Hist-d
D. U s.
un t Käf-u
