Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 17, 1910)
L T »Yanl·keren". It ngtlig Nyhebss ok, Oplyss ninqsblad for del haust Fell i Amerika, udaspet al OANISH LUTII. PUBL. FOUSPL Bleir, Nebr. sanften-W udgaar lwet Tindag vg Freitag Brig pr. Aufgang Ve Foreuede Stam- Il.50. Udlandet IUV Blabet oktsles i Forst11d. secillkum Betaling, Idtesleforandring og Insel angaaende Bläbet abtegsetes2 » DANISH LUTIL PUBL. HOUSPL Blair, Nebr . Redaktsn A. M. Andeklem Ille Vldrqg til ,,J:ansteren«s anholdt Islandlisgeh Kotrefponbancer og Aktiklr If Inhver Iri, bedes adtessetet: A. M. Anberiety Vlaly Nebr Evtered at Malt Postrskllck as Second Clas- matt-ern Advenlslng Rates made known upon sppllcstiom J Tilfcelde as Ukegelmæssigbeder veo spdfagelfen liebes man kluge til det sttdlige VIII-Eist» Skulbe det ikke hjælve, bedes Inn heuvende sig til »Tansleren«i spuken »Es-It Leserne henvender sig til Joch der Meterisladet,enten m at ksbe hos dem Illerfpt at faa krlygning om bet qvertetebe, jedes De allld omtale, at Te laa Nunme Ieutet i dem Mad. Det vtl være til gen danan Hofxssteret har befluttet m un R«.",:a-1I,1cr Ekal vixus til Eide fo en AutomobiL Tet er sitkert ogsaa der sikrefte for Fodgce11,1eren. J Anledning af, at Rusland ende lig bar befluttet sat berøve Fin land dets Selvstcendighed, spørger Chi. Nec. Hei-J Hvad vil Virknins gen af det fatale Skridt blive2 Vil Rusland nyde Finernes Velvillie og Loyalitet2 Vil det itke snare gøre dem til bitte Fjender og øge dets eg ne Vesværligheder,.Farer og Fort-if linger2 Man misbilliger med Rette, at et Folk eller et Psarti fætter sig op imod den lovlige Regering. Men hoad ital man sacksigse naar et ftort Lands Regering fratager et loyalt. fredeligt Falk, der ikke er i Stand til m forsvare siq med Magt, dets Rettigbeder og Selvftænsdighed2 Det er Revolution oven fra RooTeveltS GuildhallsTale i Lon don har været Genstond for en hel Del Kritik fra de Radikale. Men Udenrigsminiister Sir Edward Gran hvem Talen var fort-legt før den blev holdt, siges, at det i ket bele taget er den ftsrite Anerkendelje, fom et Lands Avbejde nogen Sinde et kat of en Borger i et andet Land. Kong Georg har haft et sammens stsd med sin Jndenrigsminister ThurchilL Der var i det fsrfte MI de, Kotigen havde med sit Kabinet. Thurchill dristede sig til at sige: »Im dem iskke vcere enig med De tes Majeftæt Deran ivarede Kon gem »Forfsj Dem bokt fka mit An sigt ftraks.« Minister-en fkal vcere III-en meget nedflaaet over dette Svar. Man er fokbavset over Pinchots Optimizme og tidsligere Finansminis ster Shaws Pessimisme. J sin St· few-Tale imod «Interesserm« sag st W, at »Man-klar var ved C Mc siq Bei ind i Politik-M nWigsacdeshcwkaale s Mira-m »Vi er san felviske og M,stviillekan nqa op is »Es plans if Mdf Man Ist M til at nai- omtuni it M Funiversitetet i Lincoln. Derefter fal ger Foredrag i — Marquette, Dannebrog, Nysted og Mindm Neb. Siden gaar Turen til Caldwell, Jdabo, og videre til Spokane og Tacomcn Washington —-—-·.-..-—-— De sinkst-tatkrer Sam fnnds Aarsmm Mcke fta Ten for. u. Kirsc. Vi meddelte sidst am 39 nye Menscheders Optagelfe ved Begyns de17e11 af Moder. Siden er der op taget 31 andre, iaa der ialt er op tagex 70 nye Menigheder i Sam fundet ved dette Rats-mode J Tirridags modtog Moder ved Rev. B. F. Grenobie, Chicago, en Hiler fra Gene1«aliywoden. Denne Synode organiferedes 1820: dens første bøjere Stole, isettysburg College, aubnedesti i 1826. Synoden hat nu 29(-),0()() konfirmerede Med lemmer, 1,315 Prasster og 1,775 Menigheder. Pair. Grenoble sagde, a: ingen Professor eller Præst i Sy noden holder den liberale Teologi. Te staar paa Guds Orts-T den Augsburgike Bekendelfes og Lu thers lille Katekismus’ Grund. Den for. n. Kirke valgte Past. Gerbard Rasmussen til at repræsens tere ved den svenike Augustana Sy nodes 50 Aal-s Jirbilæum i Rock Island, Jlls· Til Valgkomite nomineredes 27, hvoraf Foriamlingen valgte 9. Formcmden gør i fin Jndberets ning Anmeran paa, at det er 20 Aar, fiden tre Broderfamfund for enede sig til eet. Derpaa giver ban en Overfigt over, hvorledes Kirken hat ,,’bruat de aabne Tore i de 20 Aar«. Missionsreanikabet oifer, at der det sidsste Aar er indkommen 843,631.74 til Jndremission og 883,401.81 til Madagaskar og Ki namissionem tilfaxnmen« 81220337 55. Jndtæaterne for i Aar bar over steget dem for 20 Aar sideki med over 8107,000. 611 LIieniglieder har flut-tet sig til Zartifunde1. 380 Kandidater er bleven ordinerex til des hellige Prædikes og Læreenrbei de, og 640 Kirker er bleer indviet. Der klages over altfor ringe »Brug as Nadveren. — öfemnendie Missioncerers Beim bar liiulpet til at for-ge Interessen for Hed ningemissionew Normanden drum-r kede bl. a., at der er Menigbeded Tom after betydeligt mere for Hed ningets Omvendelie end mai deresss eane Berns Bevarelie i Kriiteni dommm »Skal var Qirle vinde nye Sejre udad, maa den oiwokiende Slakgt iføkes Himlens Rustning oa mættes med Livets Brod-A Kristeliae Unadomsforeninzier omtales bl. a. fom et Middel til at vinde Elever for PræslteTkolm Optagelien af de mmme Menias heder i Aar synes at vasre Frugten as en Befliktning, som blev fattet af Aarsmødet i Fior, — at Imde og Sekretcer skulde tilfkrive alle de Menigbeder. som betjenes ai Sam fundets Pkcester uden formelt at have sluttet sig til Samfnndet. Ester Sekretærens Newport Lan vi meddele, at Den for. nor. Kirke tceller 550 Prcsster og Professoren 1,464 Menishederx 1,005 Kiefer: 49,176 Skolebsrm 4,589 SindagS-» stoUætm. 21,875 Btkn hat modsi taget Kmsirmatio.tsundervisning paa Ratsk, TM paa Engelss. Weandaset «ek 283,984: koxv sinkt-rede stehlen-met 161,964. Damit-Wins Den not-site Irikirket Zaum-UT wes-« dek- s. ds. i m engem-Z UW i Ball-s Tity, N. Q —- ssd WW W -·- —« Minnen-, Minn., var der 45 Bern. :3 gamle bavdc ogsaa Ophold der. Ved Betnania Collegc, Everett, Wafh., hat der væxct 48 Elever Urnden 12 Tlfcniikcjpven Ved Piav sfolen i ano tmr der Unsrer 121 Elever, 119 norske og 2 engelske. Angibnrg Eckninar bar i det Lknsc Tage-: ins-: tm Nenn-. II er nd -.sE"-:--!:::::1.-.«:«; »F den :.«ol. lefoiinxd as Ewilkc 1 er danik,sA1«-c1 Christian scn, og 1 vil optage Arbejde i den forenede nokske Kitte. 6 graduerede fra Tollegeafdelingem Tot nil ikke være nden Interesse a: ansføre neton fra Frikirs So n xoqiss lldt.1iol«"e1« om Sinne-t: ! ON cl· nunsxu«’l·1cF-« L Enkntatm bie: indledet med et :,s-:- redira 17 « Instxr E E ("Hyni1d. Han tog til Tetst Mk.1,15—23 Jan kalte en længete Tid og dvces lede feist ved det nedværdigende for en Menigbed i sat »Da-re under Sta «tens Formynderskab, jlig som er lefældet i Etat-Zinken- De kom "pakte Samfund, vi bar faaet her, er let Forseq vaa at overføre Stets "kirkens Ordning paa amerikanfk jsiznmd. Der er ingen væsentlig iFortle mellem Stark-Birken og et Fandet Kirkeiamfu-nd, uden det, at ji et mindre Samfund er der mete Entwiin md i en Stuf-Härte I Vi dar dersor valgt helle-re at organiscer sit-beider end at organi serc Dr Eamfund. Thi vi tror paa, a: Oct- :n.1a san-e Orden oqsau i det EXTJJOLMC Fläscde . « Akte-US zorening tror si iste: vil komme-, ved at Professorer og Brasncx sur : Ennd noqcn Zutjehx stusjunknchs m Efnxdc s. mir-: onl;1 »J-! Zion Max-Je g.1-.-1· der amtng L-.’»:-. :::u:..’.- :.’-.«.:: o: win umd: .«.-; Z Mi- :t..:" stnr kom nnsr zii .-.: se Nod:sc1m.a wen as at :.:.: «·.7:n:1:cn ihr-n Im under fc Bor ·..«1«:·J.s.!i-:. -«-."-;-.:.k «·::« Z F.1Iizis;skkni1 . ’ .’«·.’sl’i.«-’ Ul« NO ZJF Minute og ndc, da blinkt der For cning, og da vil der vise fig, at Menighederne felv kan gøre det, Professorer og Prwfter ikke var i Stand til. Terfor ikke Forening med Sat 5cr iom Grundlag, men Forening i Stand, idet vi gennemstttmmes af den samme Kærlighed og opildnes as den samme Tro. Da bliver der Frihedx Menigs bedsftihed. Frihed til at insbede ikke brenne frem med Vud og Inang, men i Kcerlighedens DkifK Taler-en lagde ogfqa wegenVægt cma den rette Forkyndelse i Menigi hebe-me Tom et Middel til at bevate den rette Frihed. Synden maa ikike dækkes over, men tales imod klar-: sog ovcrbevisende. En klar bibelsk Forkyndelfe vil viere for os det bewtc Værn mod den indbrydende :)Iationa7isme.« j Hunges Stint-des Aatsmsdr. Te: boldtesjs i Ned Wing, Mian Lgäm her aflagde Proi Zvcrdrup Im der notice Menighedsfakultet Vesøg oq bragxe denn-e Zynode san ve! Tom den forenede Kirke en Hil Ton fcm Moderkirken. Moder valgte Bestyker for Red Wing Seminar. Prof. Edm W. Zchmidt blev valgt og tog imod Kaldet. Missionær H. N. Nonning blev oalgt Tom midlertidig Laster for et Aar oed Seminariet, men: han afslog. Hans Kræfter skuldez ofres i Missionens Timäus-. Moder bevilgede til Sumfundetsk forskellige Virksomheder 854,000! fordelte fauledes: Samfundskassen« Amoij Red Wing Seminar 88, 000; Jewell College s4.000: Jn dkemissionen 810,000: Kinn-nis sionen Z20,000: Bekesfokd Birne-Z hjem IS,000. Diske Bevillinger var« man rede til at give og ttsoedeSanIiL fundet maqtede at bæte dem. As det mkvute selt- siot de staooo tiqu net von Menschedeknt De 836,000· til Wisse-wenns es Btmehjems met stcl komme sub ved Williget Gælden, den vilde faa Lebt-pas Eluttelig vedtog man en kraftig Br fluming om ikkc at ftifte Gæld i Frcmtiden ved Byggeforetagender rllor Haku-Mc Der blev ordineret 5 Kandidotek m optaget 3 Menig"hcdcr. ——-.-0-——— ; K. F. U. K.’s Verbeug j konfekknke. ; Den 4de Vetdenslonference for zi. F. U. Fi. (Kristelisg Forening for innge sivindm er til Ende. Den Ilioldtes i Berlin. og med Heniyn Hin Teltagernes Antal er det den Eiterste Zionierence der endnu l)ar zvasret holdt. Tette skyldes ganske lnaturligt den store Tililutning fra JTnitland af 300 stemmebereitigede Telegerede J alt var der"«85() Del itagere fra 32 Lande og Stam, og der kunde i alt tales 17 forikellige Spieg. Most karakteristiik var Japa nerinden Miis Kawai fra Tokio og den kinesiske kvindelige Lcege, Dr. Kahn ira Midilina, begge i Natio ns.1ldragter. En indfødt Nepræsens tant fra Jndien var ventet, men i» fidite Lieblii niaatte hun iende Af-» bnd. i Tesuden var der Teltagere fra Riisland Bulgarien,-Malta, asiatisk Tyrki, Ceylon og Indien, fra End-; oa Weit-Afrika, Ungarn, Østrig dg; Rahmen, for ikle at tale om de sto-» re Tentrer for K. F. U· K.; Eng-? land, Amerika (de forenede Stater)s on Australien Ogiaa de 4 nordiikes Lande var godt reprwfenteret, her; im Tanmark alene 20 Deltaaerej habe im Jylland, LollandsFalster« an Ketbenhavn Man bavde virielia Følelien as e: Verdensitasvne i det dele oa store, der atter i det mindre knnde gere sic. awldende Paa en Keretnr en Tas« var isaaledes blandt lZDeltaaes re-: alle Verdensksdele reprwienteret, 8 Lande ag 7 idrflelliae Entna. Oa Tom en Folge ai den stærie Fels-lich at Deltnaere im bele Jor— den her bavde iat binanden Staevne, blev Mottoen for Konserencem Oele Verdens kvindeliae Unadom vundet for Kriftns!« Og dette Motiv iandt atter sin Genklang i de ZHovedpuniter, hvori under Foredragene og Forhandlins gerne samlede sia: K. F. U. III Stilling ii1»1) det iociale, 2) det evaiigeliierende«) og Z) Hedninae missionsarbejdet Naat man end videre horte Vereiningerne ira Ver denskomiteem ftod man atter over ior dette: unge Kvinder Bei-den over. Generaliekretæren, Miss Spen cer, bar i stet af 4 Aar befsgt 17 iorskellige Lande og reist 75,000 fengelikd Mil. Trangen til flere iaadanne Seitetæker et stor: thi ira mange KIHZer af Jorden kommer der fiadig Anmodning til Verdenss komiteen bin falfte bosiddende Se kretæter og Bei-a af iaadanne Kvin der, der kunde blive en Tid on dickl ve med i Arbejdei. Og derior fere ilog Verdenskomiteen Konserencen at for-ge Stabe-i af Neiseiekreteerer ded, at Verdenskomiteens aarlige Budgei blev forbsjet fra 40,000 Mark til 80,000 Mark. Den sidste Kvnferwicedag blev dette Forilag icttstil Afstemning, men var imidi lertid blevet ændrei, iaa at det iom til at lyde: »der arbejdes benimod en aarlig Jndtægt as 80,000Mark.« Dei vedioaes enfiemmigt. og vi ved nltiaa hechiemmr. at vi maa hiel pe med ita K. F. U. K. til at naa liwimod dette Maul. Min- et for at viie K· F. U. K. Tom den store Berdenssmagt Den sit-sie Konsereneedag traadte en Del taget fra hvert Land frem, medeni de andre Deleqerede fta We Las-w reiste sie, og m sit eeet III M: Jus-Je Jst-um, Mit-t, R. D. Dunste i Amerikal Som en af de mest fremragendei Mænd paa disie veftlige Kanter man nævnes He. Jasmes Johniom Minot, North Dakota, hvls Bann, begtnndet poa hans foreftckoendse smndidatnk iom KotigeesiMedlem er paa alles Lieber- Hr. Johnson er en of de forste Settlere pua disse« Egne o·g bar ved egen Drift arbei dct sig op til sin nuværende Stilling ioni en saf de dygtigite Sagførere i Stufen. Født i Beile-Saiten i 1852 ref ite han, efter en leengeke Tjeneste iv den danile Marine, til Amerika, da han var tyve Aar sammel, eg kom til North Dakota i 1878. J 1883 flyttede ban og lmns Huftrn til den vestlige Del af Stute-n og flog sig ned poa et »Homefteod«. Det formel les, at hele hans jordiske Ejendom part den Tid del-b sig til et Par Ok fer. Tet natede imidlertid ilke lcens ge. for den deromkrinq boende Be folkninns Opincrrkiomhed blev ben ledet paa Dr. Johnsons Evnek, og i 1885 Volates lmn til «Clerk of Conrt«. lwilket Embede hnn beklæds te til 1880x i 1889 valgtes han til ,.Ooinitn-Toinmer : 1890 til Etatss Senator, oa i 1892 til »Zum-s Attorney«, heilken Stilling lyan holdt fem Tertniner i Tut-L He Jobnion hat bele denne Tid taget aktio Del i Politifke Anliggender oa blev i 1908 volqt til Formand for den klietniblikanfke Stets-Cen tmlsllomite J dette Tidsrnni, nemlia im 1888 til den nnoeerende Tid, hat He Jolmion og Familie opboldt iig tut-a den stimme Farin, sont bonI ten ioin ,,.L«sotnestend«, eg fiden den-« ne Tid bar lian ved Flid og Udholsl denned erlinervet iia Eiendom, icmj ban nn er im et peknnicert Stand-Est pnntt iet en as de meit itabile Mit-nd i Statt-n Hans Hjekte oa Pnng hat nltid vieret nckben for at afliiælpe, Nod on ireiniknnde Folkets Bel, ogJ noar det meldete Vyanisng as Kitte. lieb-ver man aldrig at gasa tomhcens det fra hans Kontor. W l Kongc og Soeialdemoktat. Nqat Viktor Ema-met givek StudienA Italiens Konge gav forledcn en Audiens, Tom beitrives saaledes i »Verl. Tageblatt« —- efter at Bla-« det førft giver Victor Emanuel detl Studsmaah at han er faa cemisk fri« for »majeftcetist« Flitter, Tom det ooerhovedet er muligt for en Entste i de: demokratiske 20de Auchou drehe. « Den audiensssgcnde var en Ar-l bejder, som var Neprwsenvam for« en socioldemotratist Forming, der vilde oprette en Glasfabrik i Asti. on nu kom han for at kluge til Arm-E gen over Autoriteternes -Omsvsbsdes. partementer. Da han ingen »Die-lo-! mat« havde at tage paa, mdte han! fimpelthen i Jakke og Straahat· t »Gut-eng set jeg Dem da i Vik-! keligheden!« begyndte Arbejdekemk ,,Hidti1 bar jeg tun set Dem pan Frixnærter.« « Kongen lo. »Hvis De nogen Sinde kommer til Asti, saa vil jeg bede Dem om at tage Ophold hoc os. Sau fkal jeg· vise Dem vor Glasfabrik.« . »Den vil feg gerne fet« svaredJ Kannen. I »Jeg tan ganer vist ikke lode Dem nagen begesstket Modtagelfe' sra Arbejdernes Side,« forthtte So ciatdemotmten, »De maa nejes med en retpettfuld . . .« Da Sammlen com ind pas det eqentlige Sinne, hemceetede Kongem »ste-! De man othe. at ieq hat tun lidt at sigr. og Mk Ost mtne Mtntftte noqet sanfte anbet. end ieg lasset-, t stotens Jstekessr. oq W its bete W Ist· I M tun get-e met fee Dem Es i -« IT «Hvis det er tilladt, san vii jeg gerne bede Dem om at hilf-: Bron ningen ærbsdigst fm mi; . . . .« »,Ja det er kedeligt, at Eli-no hat san meget at gsre i Lieblikket med Damens ellers vilde jcg gen-e have vræsenteret hende for Dein . . . . « Jth siger sig jew, at Arbeitsma Fasucki kam tilde-ge til sicu- Kamme fsucr og forlulte om Umkan gar Jung-n en begejfcret Omuie EI- u st flink og Lspav Mund. W Asskedöfaug ved Asslutuinqeu of d. forr. d. evaluth Eil-fes « Aatömsvc iRacine, Wiss-» d. 7. Juni 1910 Mel.: En litten-Tide saa zwei-andren Farvel J Brødrg Ssstrse kære, For-yet i Jeju Kristi Nava. Vi ham vil give Pris og Ære, Som toq os i fin Frelferfavn. Vi stilles paa Gensyn has Gad, Som waret hat os til jin Brud. Hav Tat for dissJ Hoftidsdagh Vi nsd Guds Riges Goder her. Vi hjemad glod i Aanden dkage; Thi Herren var os alle mer. Lad os i Aandens Kraft gaa frem Paa Vejen til vort rette .sze1n· Nu gældcr det at ver-re oaagen J denne onde mealdsnd. At vi maa lyje op i Taugen Og tjene Gud med vat og Flid. At vi som Lyfets Born paa Jord Ej skammer os ved Herren-S Ord. Frimodia from paa Los-Its Banc J Glansen of Guds Kasrltghed, J Kamp mod tmer en Smtdevane Qg mod vor faslles Fjende jed. San bar vi Fndcrs Velbelmg Oa fries fm sal Evnds Beding. FarveL vi maa hinanden I«ige, Vemodige, men dog med Lmab Om Gener hist i Lysets Nige, Des Jesus——«-0erlighedengsaab«. Farvel i Jesu Frelsernavm Paa Gensyn bist i Fredens chnl F. E. Kjøller. W Lapi-tin C. W. Mitten Sfølge Kabeltelegmm fm den sknndinw visksnntcritanske Uinies Hokus-ökon tor i Købekiha1111 dsde Kunmjn C. W. Mollexz Ehe-sen for Liniens Pasfagcrdcpnrtcnxent, den (). ds. eher et fort Engeleje namajn Møllen Tom var öxk An gam mel, hande nun-et i Billet-Immo rct i 20 Aar· Tenno lange Tie ncsstetid lob kmm komme i Be? røring med Falk i alle Snnfundss stillittgeL on Inmin bøflige Qui-k fös fordringslsie thræden i For ening med bang-—- redclige Udfsrels se af ofte ganske svære Ongaver 75affede ham Venner i TusindtaL We blot i Skandinnvien snen ogs san i Amerika, bvilke dybt bekla ger hans tidlige Vorthang Fltst det ins-endige. Der fortællecs onl en Reser, at l an kom til en Urmagek og gav ham to Utvisere med disse Ord: »Pra faa god at teparere disfe Miete Te bar nu i mete end weis Muaneder ikke villet vise den rette Tib« »Hm-r er Uret?« spnrgte Urma geken. »Da er hjemnIe i Hufe.t« »Man jeg maa have Uret.« »Mei: ieg figer dik» at der ikke er nagt-f i Bei-n med Uret, det er kun Pisa-ne Du faar ille Um. Du for-langer de: knn for at Unore .ned det oq ttække mig op. Giv cnig saa Viferne numqu Alle vort- Lcheke nil knldss kenne Neget for en Danke « Wen Dom-stoben er Mc rnindke hoc dem. du« soff-get at bringe stn vdke Opftkfel i Orden uden at ville htke tiqu om Hier-MS Onwmdelse oq Form-Ue . Dei vil me Macer Lad stät W komme i schm. d- kommst tiqu alt M endet i Orden If II Mo. M Dir-et udaook tm Hist-d D. U s. un t Käf-u