W
»Ja, netotp,« nittede den unge
Dame-. »Mit! Faden Hohn Howev
opdrog rnig til at tageDel i Fort-et
ningslivet og gjokde mig til Pari
haver i Firmaet, da jeg var en vog
tyve Aar sammel. Min Fader er
ded. Mr. Hwstler er ded, og Mr.
Twitchell ladet ilke meget interesse
ret; han tager fig kun af Fortetnins
gerne, naar jeg er -borte. Det meste
kwiler paa mig; men der er næppe
ret mange, der ved, at Harvetx Duft
ler F- Twitchell er en Kvinde, og
det oven i Kober en ung minde«
»Der forbavser mig«, saade Kon
sulen. iktlnt i voke Dage er vore
amerikanske Kvinder dygtige paa
mange Omraader. Men i hvilken
Henieende kan jeg være Dem til
Nycte, Miss Damens-«
»Ja det er i en vanikelig Sag.
For at sige Sand«heden, dreier det
fig om GiftermaaL Der er en Herre,
der eniker at gifte fig med mig og
—- Ia ieg har Icenkt paa at tage
iinod hans Tilbud. Jeg hat natur
liavis Tid efter enden haft tnange
Friese: inen jeg har altid frygtet
for, at det var mine Penge, de saa
efte1«« oa kabe Ægtennend er ikke af
den Zlaas Fortetninaetz Harvetx
Dustier 83 Twitchell nil have med at
gere. Nu, den omtalte Herr-e tiiitaar
aaben:, a: han kun hinr to Hnndrcde
Voll-arg am Aaret; men jeg kan nu
alligemsi ikke tro, at det er paa
Grund asi ncine Penge, at han ønsker
at giite sig med mig.«
»Man jeg tillade niig at fpørge,
hnem Dr den Herre?« iaade Kon
inten.
»Tet er en ung Jvaliener — en
Mai-Ei — og han bor her i denne
BU, iaa jeg tænkte at Te nmaike
knnde Lende noget til harm«
»Te: maa Te ikke gare«, udbrød
Konsuij hastigt, »De maa ikke tren
ke paa at aifte Dem med en as disse
Jtaliexrexe De tager lnn en unteri
kanjk Hunrn for hendes Penges
Zkyld.«
»Ja-a er overbeviit am, at han
taxer niia ior min egen Skyld«, for
sikrede des-. nnae Dame. »Jeg tror
ikke, at han bryder sia en Døjt om
:nine Penge.«
»Na-r ikke saa godtroende«, adva
rede Konsnlen Man De ille indse,
at neun naar han er fattig, er det
ham om at gere, at iaa fat i Deres
Penge. Dei er jo aldeles indlyfende."
»Wind Te der siger, lyder jo kne
get jandiynligtx men jeg vil nu saa
nndig :ro det. Han er en fuldendt
Gentleman i hele fin Færd. Nu kom
mer jeq nnidlertid til den egentlige
Grund til mit Bei-g her. Jeg har
fattet den Plan, at jeg vil under
rette ham onl, at Hamen Huftler F:
katchell hat ipillet Bankerot, og at
jeg man jaane Penge af dem til
Hjemrejsen Jeg vil opiordre ham til
at gaa til Dem for at faa Besked om
de ncermere -Onistcendig’l)eder ved Fa
litten. De vil not voere iaa god at
sige hom, at jeg nn ille ejer en
Cent. Saa iaar vi fe, hvad Virknina,
det vil gen-«
- »Der er ikke nagen daarlig Jde'«,
lo Konsnlen »Det faser ja egentlig
ikke ind under en Koninls Pligter;
men jeg sskal nok aste, hvad De In
sker. Naar antager Te, jeg san ven
te den unge Mand?«
,,Jeg trcvifer ham ganste silkeri i
Aften«, siagde Miss Hamen, .,han
oil sandinnliavis gaa til Dem i Mor
gen. Da nn takler jeg Dem hier-te
ligt. Er der noget at betale, er De
nol iaa and at lade mig det vide·
Miss Hat-nah kalte Konsulen Hann
den on sorivandt ud af Kannst-ed
medens den gamle Heere saa efter
bende med virkelig Beundring da
Sympati.
Den Folgende Dass Eftermiodag
indiandt iig en ung og sinnt Italie
ner, der mdenbart var i stækkSindSs
devæaelie sig i Konsulatet HanMort
dar Navnet Makki Santini. og es
ter mange fvwitrede Undiwldninaer
for sin Pauttcknqenhed, Wirte
paa noaenlunde aodt Engelss, kam
han irem med, at en una. ameri
kan Dame havde anmadet ham am
at III-me sonst-lud am M M
sandt, at Wust M· Met
s Micheli m aaaet fault
»von-ev- Mer e- wW du
qiokt GUWUI Dankes-dick erklo
kede Lavinien m sin M effek
twkksllqe M. M W
te Uilliankr Mist-O W III-D
freut hainitMMeutI.« II
ansagt-n as ieg man laane W
III singe. iok at Ema san teile M.
Im til Hne warte-ende!
Den unge Monds Ansigt fik et
meget alvorligt Udtryk.
»Ja, faa«, fagde han bedrsveh
»det er altsaa sandt. Vil De nu ikke
være saa ged, Sir, at sige mig, om
«der ksan vcere Udsfigt for mig til at
tjene Penge, naasr jeg rejfer til
Amerika?«
««Kan De maafke tlippe Haar og
ebarbereW spurgte den forbavsede
Konsnl i lidt fpottende Tone. »Der
:er altid Mangel paa Banberer i
·Cl)icago. Dersom De kunde varte op
Ived Verdet, var der maafke ogsaa
Mulighed for Dem til at faa en
«Plads. Eller kan De grave Grøfter
og lignende ved Jernbanerne2 Det
er omtrent de Maader, hvorpaa en
frennned som De kan tjene Penge i
Amerika«
»Im kan ikke barbere«, til-sind
Markien; » men jeg tror not, jeg
vilde kunne gmve. Tror De ikke, at
lwis jeg gravede ineget strengt, at
jea da kunde tjene Penge2 Jeg kun
de nøjes med meget lidt selv, og jeg
fhar omtrent Tufimd Franks om
s?laret, iom jeg kunde lade min Hu
strn faa til Paaklædningsdpenge.«
l »Mener De oirtelig, at De vil
Iarbeide ved Jernbanen for at tjene
·Oplioldet til Dem selv og en Hu
’stru?« udbrød Koniulen
»Ein jeg vil gøre, boad det fkal
«va.sre for at have den Lylke sat cegts
vMisin Larven-, svarede Jtalieneren.
I»Jeg ved godt, at vi ikke kan leve
iber af tuiind Franks, men i Amerika
kan jeg tjene Penge nek til Føde og
Pia-der til mig seit-, oa min Huftru
Ikan da bebolde de tnsind Franks til
sit linderhold. Kan det ikle nok lade
«sig gere?«
« »Te tcenker vist ikke rigtig aner,
Flmad De siaer«, la Konsnlem ,.det
Ida-Zier sikkert knn dasarliat for Dem
at regte en Piae, der ikle ejer en
Gent oa aribe til Hakke og Spade
Ika at time til Dkkes nudcrhoid.«
, »Jeg ital vise Dem, at jeg kan
aøre dei«, forsikrede Mai-tieri. »Hm-Z
sMiss Haroey vil blive min Hintern
;vil jeg tilfkrive hende mine tufind
Franks om Aaret, og jeg vil selv
reife til Amerika paa tredie Plads,
og ieg vil arbejde as alle Kræfter.
Jea Vil ftraks gaa nd at kølbe mig
len Hakke og en Spade og se at faas
ilidt Undervisning i at graue. Sir(
Konful jeg takker Dem for Deresi
.Venligl)ed. Hvis jeg virkelig apnaar
den Lykke, at Miis Harvey vil tage
mod mit Tilbud, skal ieg straks
komme og underrette Dem derom.«
Nogle Timer ienere indiandt
Miis Harvey Fig hos Konsulen
iHun lod til at være i ftærkt Sindssl
sont-in og en irbeftemt Fryat sor, at;
zden fingerede, finansielle Katastrofe
ikulde være bleven til Virkelighed,
greb Koniulen.
»Der er da vel ikke for Alver·
noaet i Vejen?« udbrød han.
»Der er, og der er ikke«, var
Miis Läarveys Spar. ,,sJeg sagdes»·
til Markien, at mit-Firma var gaaet
fallit, og lian siger, sat de dar be
kræftet mine Ord«
»Der gjorde jeg«, nikkede Konsu
len, »og jeg maa sige, han tog Ef
terretning sein enMand og var strakz
paa det rene med, at han vilde
drage til Amerika og arlbejde for at
skaffe sin Hulstrn og sig felv Livets
Ophold.«
»Don iagde det samme til mig«,
meddelte den unge Piae, »oa iea
kunde ikke lade vasre at beundre da
glcede mig over den Maade, book
paa han tog Sagen. Jeg ved ikke,"
hvordan det gik til: men det var
mia ikke inuligt at tilstaa ior hom,
at der ikke var et sandt Ord i det
bele. Han meddragte en latterlig
itor Spade oa erklwrede, at nu, dir
lian havde i Sinde at arbeide for sitk
Brod, itammede lian sig ilke ved at
brere den ielv paa Gaben. Gan kam-;
mer herlien om nagte faa SieblikkeY
og fea vil im ldede Dem om at iige
nam, at han alliaenel ise faar en
sattia Hinten«
»Den Sag ital ieg let bringe i
Orden«, sparede Koninlm »Der er
altsaa Dem iafte Veilmning at
regte dems«
..Ja«. erklwrede Mist Sarden be
ste-Ist »den er den stritt Mand. fes
bar cum M min Vei. om due-n
ieq heiterm ded, at det ikke er tot-J
mine Gerte-es III-id. at lian vill
W tiq med mis. Jeq net-er lice
treru Frost ior at itae hanc at vi!
dar lauer hole dennd Historie Jeg
visit- io Me. heissen ist-est nen.
sende, ninteresleret sur-after den
Ieise- Ost ieq Mdelre trank at Fie
«maet var falleret, eg, at jeg ille
Hejede en Dollar. Jeg tænkte ikke
«paa, at der var nsoget ondt i det
men nu-skammer jeg mig over det.«
! »An, der er jo ingen Skade fket«,
beroligede Konfnlen hende. »Hast
vil blive san glad for at blive frk
for at grave at, sdet ikke vil falde
ham ind at lbebeejde Dem« noget.
Naar han nu kommer, skal jeg nok
fortoelle ham Sandheden saa var
somt iom mnligt, og De skal se, den
Sag gaar let i Orden.«
Miss Harvey svarede ikke, hun
sad og bankede let med sin Parasol
paa Spidsen af sin ene Sko og ka
stede nu og da et uroligt Blik hen
til Deren. Hun fik ikke lcenge at
nente; efter nogle Minntters Forløb
bankede det, og den unge Jtaliener
tmndte ind. Han havde sin Spade
i Haanden og anbragte den omhygs
geligt i et Hinrne af Værelset.
»Im fører den med mig fom en
Soldat sit Vanben«, forklarede han.
»Det er ved dens Hjælp, jeg skal
gøre Inin Lykte i Amerika.«
»Ja, se nu, Inin gode Hr. Mar
ki«, begyndte Konsnlem elfter at
zllknrlien lmvde hilft Pan Mifs
Hamen, ,,jeg bar nogle meget be
hageline Efterretninger til Dem.«
,,Jeg kan itle fnn nagen starre
Lytke end den, jeg alle-rede har
san lienrykt lien ma sin trolovede.
»Is« da er min anjed dog ikke
til at koste Vmg paa«, lo Koninlen
munter-L ,,Mif-3 Hnrvey hat« jo for
tnlt Tem, nt Firmaet Harvey,
Hitltler E Twitchell er ganet fal
lit?«
»Der bar l)11n,« ioaiede den nn
ge Mund: ,,1nen det bar intet at iige
for min Skyld —- absolnt intet.«
»ka jeg ingde Tein det fannne«,
nedblev Koninlem ,,ikke sandt?«
» ,,Js.1 viit ,det gjorde De.« Tar
ltien san meget fornndret pan ham.
»Ja, men der var itte et sandt
Lird i det — Historien var apdigs
tet«, uplyfte Fionsulen »Der var
tun en lille Zpøg, vi dkev med
Den-. Miss Hat-Den ønflede at bli
ve klar over, om det var yende felv
eller hendes Benge, Te san efter.
Firmaet er ikke rnineret, og Miss
Hamen er lige saa rig som fer.
De tan rolig lade Spaden blive,
hvor den er, der bliver aldeles in
gen Brng for den for Dei-es Veds
konimende.«
Den nnqe Italieners Ansigt blev
blegt og fik et mørtt og alsvorligt
11dtryl. Han vendte sig til Miis
Hamen og spnrgte:
»Er det sandt, lwnd denne Mund
siger?«
»Ja, det er sandt«, ftnnnnede
den nnge Pisa »men han frem
stiller Zonen paa en Mande, der
gør den werte, end den er, fynes
;jeg.«
,,-Qg De tvivlede om min LEre
Zog fortnlte miq en Løgn for at
lprøve mig.«
»Ja-g vislde tnn forsitre mig o1n,
at De uirkelia var den, jeg antog
Dem for«, searede hun med til
rasende Ura.
»Te ltmrede snltinn Mistillid til
mig! Te troede ikte, jeg var en
Mond ai Ætel Te bar spillet Ku
medie for mig, og De bar fortalt
tnin en Uemnl Oq De bar faaet
den gamle Mund til at hjælpe
Dein i Teres Planet Tet er nokl
Sen eliker Tent, og jeg vilde have
arisejdet for Tom on gravet Oele
Jorden iqennem for Deres Stnld
Ida ieg troede, at Te var lige san
fand og cedel, Tom Te er sinnt Jeg
»silde have Prist ntig lnkkeliq ved at
nute Tent, da ieg treede, Te nnr
kanni: tnen nn, da De er rig, Vil
Jien Elle qøre det. Jea tan ikke gsre
’-»-:: ininde tfl inin Fäusten, der
winler om min Ære, Mils Hat-ven.
im vil nn bnde Dem Levvel, on
lineledes Tent, Sie Zimqu Og
kned en stolt Hooedbtjnina forlod
den nnge Mund Kontoret efteks
ladende Waden denne l Kragen
«T.ni Tent- det ilte san nær".
»ein-de Floninlen »an mener det
Me: lpnn inn- mlt i et Sitckblilis
Doerilelie.«
»Jo. lmn mener det. fest er inis
»san« det mi- knns Ali-erl« ndthd
Mys- kansn i dnb Zortvivlelie
.. et er nltlnnnnen Deres Zkvld!«
»Mit MU« Konlnlen flog
set-W sonder-ne lata-nen. »Wind
zur ieq den nickt endet end at«
tilde-eite. bund Te leid tnlq oth«
»Du et net-v heil« ducke-de den
emin- Ilge »He-te De Mk Mk
ins-sen Deo at pensan .n des knn
l
l
(
l
Var mine Penge, han brød sig em,
var det flet ikke faldet mig ind at
fartcelle ham, at Firmaet var ruines
ret; i alt Fald tror jeg det da ikke.
Hvorfor kunde De dag ikke passe
Teres egne Sager og lade vcere
med at blande Dem i, hvad der ikke
angik Dem — — «
»Men min kcere Pige —«
»Jeg bryder mig ikke om, hvad
De siger!»« ivedblev hun· ,,Men han
bar fuldkommen Ret i ,, at jeg hat
furncermet hcnn dybt. Jeg vilde
Unite, at jeg var saa fsattig, sont
jeg bildte ham ind, jeg var. Det
hnude jeg cerlig fortjent.«
J dette Øjeblik traadte et Tele
grafbud ind i Værelfet; han «hen
vendte fig til Konsulen og spurgte,
onc han ikte kunde vaere ham 1be
hjælpelig med at faa et Telegram,
der nylig var ankommen fra Ame
rika, afleveret i de rette Hemden
stonfulen faa paa den brune Kon
volnt ag rakte den, uden at fige et
Ord. til Mifs Hamen, til hvem
den var adresferet Tielegrnfbudet
forlod Væ1·eliet, og efter at Miss
Harvey havde aabnet Konvolnttetn
lasfte lntn folgende overraikende
Eiterretning:
»Twitchell flygtet Uhyre Be
dtsagerien Firmaet maatte ftandse
sine Vetalinger. Kam sttaks niem.
Wilfon.«
»Einem er Wilson?« spnrgte
Kuninlett
»Juki er min første Bog«l)older,
on lmad hnn meddelet«, kan man
sinke paa, er rigtigt. Hvent sknlde
dtu lnve troet det ocn gnmle Ttvits
chelll«
»De: gar mig anerordentljg
ondt«, sagde Konfulen
»Ze: gør det ikle mig, ikke en
Sninle«, ndbrød Miss Hamen »An
er jeg for Alvor fattig; maafte Luigi
ina vil tilaive mig og gleninte. hvatp
jeg bar gfort. Skynd Dem hen ti
liann faa hurtig De kan, og fig
hain, at hvad jeg fagde, er bleven
til Sandhed, og at han maa kom
me derben til mig og lbjceltte mig
on lørge for mig. Det gør De nol
De, fom er faa god og hjcelpiomx
jeg mente ikke et Ord af, bvad jeg
fagde sen«
sionfnlem der var alt for gsods
modig til at nægte hende unget
gjorde fig rede til at forladeKonstos
ret; men før han gik, vendte han sig
stnilende til den unge Pige og fagde:l
»Jeg hat« altsaa oplevet at se en
Italiener, der ikke -vi"lde regte
en rig, amerikanfk Pig-e, og jeg har
oplevet at se en rig, amerikaan
Pige, der er glad over at have
niisftet sine Penge Jeg forftaar mig
ikke tnere paa den Verden, vi le
ver i.«
En halv Times Tid efter svendte
han tilbage til sit Kontor i Fellge
med den nnge Marki, og lidt fe
nere knnde han bring-e det unge
Par fine bedfte Lykønskninger an
fik til Tal et Kys at ven unge
Dame.
,,Det er nok bedst, jeg ser at finde
noget bedre Anbejde til Dem, Or.
Markt end at grave Grøfter«, niks
kede den gamle Mand smilende.
»Naar De nu reflek, vil jeg med
,xive Dem et Brev til min Broderx
ban fkal nak finde en passende
Plads for Dem i vatt Handels
firma. Naar De saa har tilbragt
en Tid i Chimga vil De nndre
Dem over, at De nogen Sinde
Eiar kunnet balde nd at leoe i den
ne faldefærdige, gotnle By. On Te
min leere, tmge Dame, haaber jeg
fixiert, vil komme til at fsle Dem
meget lykteligere i Chioago end
Tom Medindknwer af Finnaet Har
oey, Huftler s: Twitchell i St.
Louis.
For Illlksllklh flanighul ug llygxe
TAC III CIMLI PAAUDLUOI
UIAKD LINS
IYAILC Ists 1540
Alle chorclor staaot
OVTI ATLINTIIIN Ist
Ia s so Tim. si sin.
Mr no m ssunommeu
Dobhvlt Glut-m Tro slnusr os
cito status- Umriss-lahm
III-su. Morqu LDIIM l Vieh-h
Uslfllll. Isllllcfslls
cAIMANlÄ. cARONIA
cAMPANIA
IXEHZIIK. ZAXONIA
Aussen-I s V« IRS-ZEI
IOIIU km » -s —-- u usi
III.QI«OU-:«s«s Ns’«-I sm soff
kus EVEN-Ists hl . isshslsk ’ t- J It
sswsusssssssss OIDOOIIHWII IIstI
WWWAMW
Aarsberetningen l 910Isi
Ivcmcs jxertlig til lste Juli. : ;-H
g
J..
k — »Es-« --—
Pris to cents
?
I ;
Bestillinger much-«ng Hi
isks Dan. Luth. Publ. Hort-G
Mast-. Nebr.
M
. F«
En Köbmand siger:
Minn- kum nxlig inil og Hugtlm
«« is : hin- lstsugt ssn "I’·-1·s·---tj«n Cle («’»»k-st»v·s" 11·-1·- Yintenxn j min
l·-«jli:1k·s«l. Nu til »j·-,; Inn-» en til S·-I-1«1»c·1)I-ug. .I·-;.k synns disse
(- s« Nisus ·-1- x··"(1un·1·-·-li;x·s. Hij Kvindcsts Icun visIHL(-. hnir furtrinlige
-I.- -«. I Eislss sillis Inn-« ·-n. .!i-;: tsiltp til nuxzhs Mann-I- mn ann ()vn. og
(l·- f rksuxn —·- I- -. l«« It-«·«-1·«. disk- kum Jus-l »z; iksg fix-I en Ulju ()w11»
« »O ·t«- Nun-»li- .—-«n ·-n tuant Uni. .I·--- futttltss mile lC1-i"«n·in--·-I·,
«-.-- i-« ·-l··1·-2- Hi ;·«·l·-n tik csnz in »He-n uf dem xiklsz misto sin kul· kem
(;«·I.«.--- ilssm X".-·-I-·lj.
»U- q :- :.s I.-Z! ..«:I·««1· F. Uns-de
«- ·»«- sx . s;sl:«1-;"ili.1«lixxluc
. " .-.s:- .«.! « H. .I",..d«-.««s sllisI lissgis rsn
« I -.; k- . » » !«..·;.-.- I Minpsns
l ’-. «:- I« : . —«: «. » -.Esl!iu Hm u- bru
« I Eis-Ung- Nu
t -
i « i« ·, · . Eva t-«—:s----irm 011
l « «-I.--« -s·.- « I« Uils s Ins-k- 11 Kul Jst lispns
. izls :.« J- s ssis il J11-l·l.«k-:.—I«Il«(,1s-f.
f« It I· T-! :’ « : I « lclssl lit»I·1«s-«11"P(«k
Is· SHIH »L: —’!.:l-:( «l-·J«s!1nn-s1" Uvsdcn
k· i- l·.v««.!""?«.- Ishi l’l.·n-««- »I- lil BUN
«!- ·. :«s l-««· H. l(·sl--l·sn «-H--t« 0Vni«n. Mon
«
x -y«—1.—««! --ks-.:·kn«s«— ikk«-. Diss- -:-r Ingon
AdVAPSCL Psts ji«-m
Ist fiiu ·1·«nn·s »Hu ---
s-- us Nixsnpkshslssn
I«IS·I "N·-W I«·k’1(«’(
li·«1·’.
New Per öciion
chsc III-US III-DIE
Oil coZ Ic-stovc
Don hnr pn lcnhlnN Top med Hyl dr- til m hnlsls T. 111«I1(«n-1 Oe Mit-l x um Por
« nlk1i11g«n Ulligunuj Ulusss nes k1:··-«-.IIl.:·i Ruks got Unnn stiuk »J; tilnuskkskns
den Lan-S mM 1. 2 og s Brit-n·1«sr«-: d·- mid 2 ogkI knxsp S m«·1 ·--11«1 ums k. Urian-L
Overalt bog alle Reaction-H hvls Des-es lkke hats den, saa skrlv eftcr beskrso
vom-s clrkulærs ul set nenne-to Agentur for
standarcl Oil com-Jam
(Incorp0rate(1.)
I;.»-. ji«-Hi Lug-« jun-« u·1v»n(llg Vinsmcx
i: i«« Hist i 1«;««1-·.kss«·st, Inm- clcsnno Ovn
NORD- 00 SYD DAKOTA FARMsLAND.
Vi Its-r sur Stil-.- IIil-·3Ht Land i Not-U- nks smnh Duk·)ta. skimclinuveknes
Y-«lljnu—l1i·ss«. l«-In-1·-t ksr Ins-get jevnh du« snrt Jor-1. Vi kein set-l
Ln ·l--1t·- fur sm HlJ til si» pr. Acri- pun lxsttc Vljkuun Skriv stkulcs til os
Hm »Hm-III( »Ur-r lsessskklvvldts »L« Yilkzlulc
DRAEGER LAND CO.. ABERDEEN.S. D.
Nye Bøgetn
Olfcrt Mem-d: Ktiftus og hanc Acad.
Studiek over religisft Sjæleliv i Los af bibelske
Stillelier og Optrin. Pkis 81.10.
L. c. Zweer Ovid jeg dikteteie leise Unsinn-sen
Hovedpunkterne i den krtstne Bsrnelckrdom i korte
konkrete Sætninger med anfkuelige Etsempler fta Bibe
len og Menneskelivet. 69 Sider .25.
Chr. Lyugu Alpen-es Jst-el.
En lille Valdenserhiswrie med 17 Jllustratjoner.
101 Sitten .40.
Adolph Monat: Gab er Kuliglpec
Sn Rcekke Prædilener overlatte af N. Dalboki St
Ord irette Tid om Kriftendommen til ,.de dmmede blaxtdt
dens Iokaqtere«. 100 Sider. .30.
Pol Oldeubskm Gan til Alten.
St Ord til unge. 20 Sidet .()5.
F. s. Meyer-: Et helliqt Tempel.
Nogle Ord til unge Masnd am Renhed 19 Biber ·("-5
p. P. Hinlen- ,,Det statt Freier«-—
Vsjlednitm til Apollo-saftig for bver Das i latet
1910. Udgivet of Kirseliq Forenina for den Indes Ils
sisn i Domain-l 30 Stdn .1».
De. Ton-ki- Tsln til Ost- Iris-seiden
holdte Herd-n over lot stbejdeke i Ouds Its-. IM
tet Msiiklsk vkd Anton saft. M skdek W.
DIIM LIE. III. Ostse
Vlsih Issk
