Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 17, 1910)
Baardt medtaget Af Past. Kr. Anker. Det var en gammel Mand. Haardt bavde Verden Lager paa ham, og haard var han bleoen. Nu havde han W fyg en Tid Han fortalte mig sit Levnedsløtb fra Barndomshjemmet og Hjemmet i Tanmart med den» dejlige Have og Jord til et Par Køen lwor han fæstede Ho med Hin unge Brud, om Reisen til Amerika og de ikxe faa Flytninger betonte Stroeb og Sljd havde der derer nok af, og SIUffelier lidt for mange. Nu lau han her og mente at »der hele er snart sorbi«. »Ja, men synes De ier S. ——, at det er altfor megen Ulejlighed, De har gjort Dem med et Liv, der saa snart svinder ben? Kunde De ikke ligeiaa godt have bleven i Ro derhjemme for Eis. i Hufet med den dejlige Have fom saadan rejie, ilntte ipekulere og san det hele endet, for Te tænker, med at Te bliver gammel og ital d-?« »Jo, iaamænd kunde jeg saa, og jeg kunde maaike have været lidt bedre stiller ogiaa paa anden Maade.« »Hvad mener Te?« »Aa, Livet har Vceret haardt imod haardt, og iaa meaet gaar i Stykker, og noget slaar man selo i Stoffen Mens jeg var en lille Dreng, gav Moder mig en Kruste med Mælk, som jeg fkulde gaa om til en fattig Kone med. »Men fpild nu ikke, gaa forsigtig og ie dig for.« bad Moder mig. —- Jeg gik. En af Naboens Drenge var ude at ikyde med Flidsbue Netop som jeg kom gaaende, skød han en Pil af. Jeg holdt Øje med« Pilen, frublede over en Sten, Krukken gik ita, og Mælken spildtes. Saa vidt jeg mindes, var det min Fsrite store Sorg. J lang Tid sad feg med Sckaarene prevede al min Kunst for at fette dem iammen igen Men det Var ja umuligt. . Jeg klamlede Skaarene, gik saa rent ulykkelig hjemj til Moder, om bun kunde sætte dem sammen Men nej,« hrm kunde heller ikke Og iaadan er Livet. Krulkerne gaar i Stykker, Livet gaar i Stoffen og alt wildes-. Jngen dan fcette det samtnen igen: »Spildt er spildt.« »De shar jo nok hørt om ham, der gik omkring paa Veje og Gader med sit iyngende F-lge? Hele Sangen kan Te oel ikket men Omkoædet maa De kunne hulke.« »Jeg ded, hvem De mener: men Sang og Om kvædet?« »Ja, hvad de end sang, iaa var Omkvædet altid dette: »Don har gjort det godt altsammen, han bar zort det godt altfammen!« Dette Omkvæd baaren ai egen Melodi ftrsmmede udover Vej og Marien smuttede ind ad Dsre og Vinduer og sommetider belt ind i ielve Viertets Egne Og somme Falk horte Omkvcedet og be qyndte at tænke, om det virkelig kunde have Rimeligs ded, at nogen kunde gøre alt godt. bvad der var ilaaet i Stykker. Nogle samlede Livets Skaar iammen Men naar de saa paa Haben meft lig en Ruin, saa kom Tvivlen med sit: ,,Underligt«. Andre lukkede Haabet ind, qfk med Skaarene. Omkvcedet »He-n bar gjort det godt nltsammen« sang eller sukkede i dem og holdt dem oppe. til de naaede hen til dam, som kan gske Menneikeliv Mand. Hvad de siger, disfe der kommer med Staarene det er der nok ingen, der iaadan rigtia ianr ar here uden ham, der sial here det. Men det bedfte er, at end nu er ingen kommen tilbage fra bam og sagt: ,,Han kunde alligevel ikke ialme Skaarene til noaet helt og holdbart«. To tusind Aar er fnart gaaet·«og" alle. der virkelig Cis til hom, de Tiger: »Don kan«. Og saa synger de videre for hele Berden paa sdet gamle Omkoæd, for a:, om der skulde væte nogen, der haode noget, iom var W i Stykker, de da kan vide, hvor de kan faa det qjart istand«. »Ja, det er jo egentlig sandt,« sagde den gamie, »det er tun dem, der aldrig re: er gaaet til Herren, at! der sigek, at han kan intet, eller i hvert Fald ikke ket meget, hvor det saadan er rigtig galt. Dem, der hat været hos hom, de siger jo alle, at han kan, hvok galt det sqa er, og de maa jo dog vide det bedre; for de har jo Oksvet det.« »Ja, det synes jeg ogsaa,« figer jeg og giver hamz en ng om Retfærdiggørelse af Troen. Gaat sau. O I O En Tid eftet besøgte jcg ham igen. Hvor forandretl Hans Aasyn var bleven afklnret, som kun Herrens Aand kan gsre det. Glanfen flog een i Msde. Uvilkaarlig maatte jeg udbkyde: ,,Men «S-—. da,De er jo bleven lgchIW »Ja, jeg er bleer glnd! Hvem fkulde have met det. Men Herren k an gsre det.« Hvordan det var gaaet til? Som det altid Saat-. Herren havde taget sig of hum, og det var endt med at Guds Fred, Tom kan bevare Hierm, var dalet ned . heroven fra og satte nu sit Stempel paa alt. Atter gik nogle Tage. Da jeg kom ind ist«-hom saa jeg, at en Sky havde lagt sig merk over hans Aa syn. Jeg ipørgen · »Hvad er der i Vejen S—.-« »Det er dette med Troem svarer han. «Hvad mener Dei-« »Guds Okd siger: «Ransager Eder ielv, am J ere i Troen, prever Edet selv«: og saa er der ogsaa dette om »Troen, der er dsd uden Gerningek« lægger han til ,,De bar vaeret ved at anders-ge Tereö Tro, om den et i Orden?« ; »Ja.« « »Hm De kunde være iikker paa den, ftole paa »Da faa?« »Saa et jeg bleer i«bangel« Vi sundede os lidt, Tau Tiger jeg: »Kære S——-., tror De ikke, at Te er i Færd med at ville tro paa Deres Tto i Siedet for at tro paa Herren- Tro vaa sin Tro vil ultid glippex men i Troen at klynge fig til Jesus Kristus og ham korsfwitet, det glipper aldrig. »Kan nok verte, men der er iænket som en Taage over min Tanke, faa den ikke rigtig kan faa fat i noget,« spat-er han. »Ja, men naar De ikke kan finde Rede i dette med Troen, iasa maa Te helleke sige noget til Herren, Tom De er klar over, og som De trænger til.« »Ja, hvad skal jeg sige2« »Zum det er. Hvad inne-? Te om at fige: Kaste FrelieL du hat sagt, at de before-rede maa komme til dig: jeg kommer til dig, kostet mig i dine Atme, gsr mig glad igeni Jeg kan itke mere tænke paa Troen U alt det.« »Nei. jeg kam ikke tænke mere paa det,« sukksde han, .,n1en i dine Arme, kceke Frelfek — en gammei Synder i dine Arme for at blive glad igen!« s . . Nogle Tage efter var alt godt. Og ban var klar ogiaa i Tanken. »Det, De vilde mig den anden Das med det, De vilde, jeg ikulde sige til Herren var jo neiop at :ra,« ictgde han som om, han havde gjort en Dpdagelie. Saa holdt det til det sidstr. Forunderlig bat-ne inderlig og barneklar var han. En Tag bad jeg ham hilie nogle, iom ban nok traf samtnen med ovte paa den anden Side. Glad bevceget udbrsd han: ,,at iaadan existymper iom jeg ikal gaa med saadanneHilfener!« Vg iaa et andet glædede han sig ved, da det blev ham klart i Guds Otds Sys; nemlig deite. at han, Tom kom Brit kunde være med til at modtage as andre, der kam eftet, i de eoige Boliger. Al En Tyftets Jndtkyt af ! København. ; Er større tysk Selskab her for en« Tid siden foretsaget en Studierejsei Nord paa og blandt endet beføgti Ksbenhavm En af Deltagerne ski1-, drek i »K-!nische Zeitung« sine Jud-I tryc of den danske Hooedstad. Tets hedder: s Efter en halo Snes Timers Sejif lads dukkede Møen frem med de hoäs · de Skrcenter. overhvcelvet aUI lyse grønne Bogetrceer og omgjoen as det» E blau, blinkend-: Han. Næsten Taxntisx dig faar vi Øje paa den svenjke Kost, og nogle Timer seneke dutker Kobens F havn op af Hauen belyst of den synsf kende AftenfoL Marmokkirtens mægi L ttge Kapel lyser Tom smeltet Guld,f den gtr et helt fydlanft JndtrykZ midt i de udvtæqet nordiske Omgisf velfer. i J en ejendommeliq forventningss fuld Stemning nat-met vi oö den« ste howdsioty det nordiike Athen, I If de MMWUUWC i Not M May tin-; den U M In M sc tw- I txzx III HEZI ETIJ E E I c xgki fis Um Der er nisdjg E;.::1::;!c.:).,;-:— Fri ninge:, Tom Nosenborg Zust, Les-« Lr e: moder::e, hurtigieoende Lin i Ucc rctningcme, ccspx Max-ek- csg Lxxixr Pcm Hajbroplads Tåddek Bock-: Grundlcegger, Absalon, højt til Hekt, i disk-e Lsrnz1iPochIr sur csi For U .:1 e Uns-re Missismgez Hex i zscaskisspil ers Iigger Der under Genowerokc ærezrde S«driftiansbor;7. Erd Inst-« chggex are-d wegen Innre-W :ls-’æ:·kc til. m .Qonqe511;-, Made osq Hose fteret her Cum-· Voliq under Fand-ne Tag-» et lldtryk Tor dcst offemlimsx Eis-J Tut-St Demokratine Vræn i Tan mark. Iz; kunde nckvne mange Here køik benbavnefke Bygninaer. Amnlienil borg, Marmor-kiffen men knoc nsfes med at frembceve Nyrops Beet-L det ny Rand-has Det er over-! rastende fmukt, bnget i modemei RenæsfancestiL et kunstnekisk Udtmt; for dsnsi Ruttdskultur. Dei anfess for en If de Imukkesse Minget if TJ c- L Umwåwwj s ! E ? :«.1-:«7c-r::e dar bredt sig med rioende Oxxrxsghcz i Dmegnen. Men Spore ;-v Hm den zssamle Tid er endmx ty deiägc. En Gabe Tom thergnde er zirsor Tnæver for en Sturm KI ltcttbspwn er ikfe nagen almindelig .1:oderne Storby, den er ikke et »lille Paris« eller et »Alle Berlin«, den er noget for sig Te1v, den er ---- KI benimpkU For Fremmede er den livlige Egmsærdsel paafaldende, den ftckrke Bkug of Automobiler og RidehjuL For Herren men da navnlig for Da men-. J Qøbenhaon kerer Alserden i Automobil eller hat Colle Da merne set godt ud, overhovedet for-, staat de ksbenhaonske Damer at klæsj de fig. Jeg ttr not paaftam m dek. i Berlin, Hamburg og Atln er ligeiz iaa smukke Avindek spm i Reben-i havm og dog dieser Kvindekne Mir-! kere her end andre Steder, maaske med Undtagelse as Paris. Den daw; nede danske Dame hat en sam; Mache at klcde sig paa. som passee til heade- hele ydre Fremtrwdms heut-es Smag et Mu- iom Bari-; stünde-C HeldedskuWet knickt-, neeifk Its-. ; J set WMO Kultur-w bit-; let binden en Wde Noli-J der paa, at ftække Kulturktæfter er« Iesende i Folket. Maaske hænger det ogiaa sammen med den fri Forfats ning, overhovedet med de ftie For hold. For Dygtighed er Bauen frk til alle Sidety der staat ikke nogen forpjusket Overklasse i Beim Der er Villie til at arbejde iom til at nyde Livets Gier-den Frihed og Di iciplin fslgeö ad, Arbejde og Kul tnrnydelfe trives Side om Side. ————-—.-———-. Ei nyt Kolonirige. ( zrn l. Juni af tæller det britiise Verdensrige en seloftyrende KolonH niere, idet den fydafrikanske Unionl trceder ind i Rcekken sont ligeftilletl med Kanada, Australien og Ny See-l land· ( For England er denne Dag af! verdenpolitisk Betydning, ikkel mindst fordi Sammenflutningen staar som det soleklareste Vevis for, at England forstaar Tom ingen an den Magt den Kunst at koloniseke. Det er kun otte Aar fiden, at Blo det flød i Strsmrne i Transvaal og Oranje og Englænderne med Vold og Magt erobrede de to Vorkrepus blikker og wang den hollandile Be iolkning til Underkaftelie Men for lcengit er den natnrlige Vitterbed mellern engeljk og hollandik Befolls ningselement forivundet, og i Aar bar de gamle Modstandere .og Fjens zder arbefdet i ikøn Forening pac Jat bygge op alt det, sont Krigen har Jlagt ede. Sau iulditændig er Udjos 3ninaen, at de engelike Kolonier Kop Natol og de tidligere Boerrepnblils ler lmr kunnet ilutte sin iammen nden ringeste Tilsknndelie fra nogen Side, og Voernes heltemodige Fører i Knmpen mod Englænderne, Gene ral Both-i, er nn Premierrninister i den nye Union. Uden Fryqt san England give Ztnret til de Mut-nd sorn ior blot otte Mir iiden eiter blo dine Komme blev trnmaet til linder kaitelie Man inmineriligne med tnik .(ioloniintion og ioritanr, bvor dimmelvid Forilellen er. Men ogina i andre Henseender vil denne Sammenilntning foa ver denspolitisk Betydning. Tet icrenes de Sydairika omfatter nu Ksaplans det, Natal, Transwaal og Oranje, men den Tid er ikke ijer, da ogiao Rhodesim der iorelsbig fort-altes of de: britifke Sydairikalelibab. ilnts ter iig til, og den store Koloni spren der da over et Areal fra Kav det gode Hand til Sambesi og Tangans iika. Og Kolonien er da en iortrceis selig Basis for Operationer Nord pna, til Kongos rige Miner, iom Englænderne lyar haft Kig paa· Fra Rhodeiia vil den engelike lege rulle langiomt, men sikkert mod Nord, tagende for sig af den afriians ike Verdensdels Rigdomme og lieg gende nye Omraader ind under bri tiil Herredsrnme Sammenilutningen ticner iorelss big først og fremmeit stonomiike Formaal Jernbnneipsrgsmaalet var den egentlige Aariog til Foreningen Hidtil havde de iire Kolonier kon turreret otn Jernbanebygning og legt at tapre Fordele ira hinnnden Men Lord Milner iii iom General guvernsr indfsrt etSatnarbejde mel lem Transwaal og Oranje, lau der ved nye Anlasg blev vaget Den-Inn til begge Koloniers Interessen og hans Efterfslger byggede videre pasa dette Grundlag. Befolkningen ind ian, at et Samarbejde vislde være i alle Koloniers Interesse og fnart kunde man tale orn en iydafrikansk Jernsbanepolitik. Dermed var Besen banet for den Union, der nu er en Kendsgerning. Der er ingen Tvivl ern, at Nie ringslivet vil blonkltre under Sam menilntningen Alene sei-anrie ipseqsmoqlets Ltsninq eftee en fiel-I les Plan vil lau stor Bewdninq for det stenosnriise Liv. Dei siset fis beide sig frem i det «forenede Syd afrika end i Kanada. Ved Samarbejde er der deöuden Mulighed for at overvinde de Van skeligheder, som Mangel lpaa Ar-! bejdskraft hidtil har betedt. Man gjokde jo Forspg med at indfsre Ki neseke til Arbejde i Minerne, men Racemodfætningens hat næsten stan iet denne Jndvandring, ag Koffer-ne er ikke egnede til det strenge Arbejdr. Der gemmes nemlig ikke blot Guld og Tiamanier i Naialö og Trans waals Vierge, men der er tillige rige Kullejer, og andre Mineralier findes i starre Mængde. Man har altsaa Rigdomme nok, naar blat der er Ar bejdskraft til at dtage dem frem, og da der er gsode Betingelser for at ikaife en alsidlg Industri, heb-ver man ikke alene at bygge paa Udfsrös ken Det intenede Sydafriksa er et Land med de rigeste Fremtidsmus Iighede1, og hjemme i England spl kies man Udviklingen med støviteOpi mærksomhed Det var Meningen, at» Prins Georg af Wales skulde aabne Unionens for-sie Parlament, men? Kong Edwards Dsd og Tronskiftei cendrer fokmodentlig denne Plan:l det menes, at Heringen af Con naugbtmi kammer til at repræientesI re Kronen. Udelukket er det dogl iste, at Kong Georg jelv reiser tils den fjerne Koloni for at give den engeljkshollandske Befolkning Bedi-« set for, at man fslger det nye Ko lonirige med levende Interesse l l Haku-y, Humor E Twiichea. AfW-Alden. Den amerikanske Konful stod ved Vinduet i sit Kontor og stirrede ud paa den vaade, Ide, italienike Gabe, der laa foran hom. J flere Timet var der falden en kold November regn, og alle levende Vers-wen med Undtagelse af Politibetjenten og en forjulten Hund, lod tkl at vcere krsben i Ly. Konsulen var en grun haoret, melankolsk Mund i Mit-ten af Tredserne, og dette var hans ist ste Erfaring med Hensyn til Regu tiden i Italien. »Da det basder de det sollyse Jtas lien1« brummede han. »Nei, mag jeg bede om Chicago. Regner det der, skynder Falk sig endnu mere med at løbe rundt og passe betet Forretninger i Siedet for at sidde jnde pcm Kascer og ryge Kaalblqs df!« Der b nkede i det famme paa .xiontordorkn, oq en ung, overotdents iäzksmnf Dame tmadte ind. Hmt tmd nnc .-«-: nmatte tale med Kon Eulen. »Jeg er til Tjeneste1« svakede denne. »Man jeg bede Dem tagt Plads og sige mig, hvad De har paa Hierte1« «Jeg er fra St. Louis. Jeg er Hat-very Huftler 82 thchell. De ken der sikkert det Navn1« »Det skulde jeg tro,« var Konsu 1ens noget forbavsede Spar. »Har ney, Huftler F: Twitchell år jo et af de størfte Exportsirmaer uden for Ek)icago.« W Ossssssssskkskskkksssssss OIOOOOIO IIOOOIOOOOIOOOOIOIOOIOOIIIIOOOIIOIIOOIOIOIOIIIIOOO0.00IIOIOOIOIOOODIOIIIOOIIIIOOIOOOIIIQOIOIOIIHHIII Höudagsstwlckort med dqusk Trift. quopkis B l. 72 Skkiftsptog (Tiekets) alle fotskelligr. Stirkelse HERR-»O Trost paa godt Karten i fire Kulsker. Ny Udgave. V 2. 24 Gyldne Beljnningökott med ligeiaa man ge forskellige Striftspwg og Ver-. Trykt i Guld paa forskelligfnroet Kanns-. Ergr telse MAX-ty B s. 12 forfkellige Blomsterkort med udvalgte Skkiftsprog af Joh. Ev. paa Zoksidm Stsrrelse 214X23X4. V 4. Somme Kort iom Nr. B 8 og med sammt Tefst paa Fors;den, men med Salmen »Alle Guds Bern, hvad itader dis« paa Bagsiden. Eet Vers paa hvert Kot-t. I I 10 fotfkellige Blomsterfokt Mist Tom mer. Teksten er udvalgte Vers af l. Joh. Brev, alle forskellige. V s. Samme Kort fom Nr. B Z og med We Tekst paa Forsidem men zued Salmen »Du al den Sing, lom Gud hat Gott« paa Vagfidem s 7. 10 fmukke Blomstekkokt hvek med fotikellig cekst fra Jefu Bjekgpkcdiken oq med Sal mevers bog paa. Stnrelie ZIAX4 Tom met. s 8. Its. stinke- Tekftknt 100 Luni-stehs billedet med Bild-liest Chroma. Styx-tel ie Obiz-« kommst-. s s. »Ou- Ites«. 12 bibelste Wort med Vlomstet oq Fugte i samt Fett-denkt IM kelfe ZX4 Tom-net s 10. «Stl-md«. 10 Kokt i imuk Jan-mit med slomster sc Land-stoben M Mit com fka set-terms cos. MI- sksx st-« Sommer. Ill. «MULHMÆ.12M WIOIWDIWEM sann-IM.WIIOX4W. Ils. Midas-C Uhu-W MUMUIIIMWOI HOWIICXXIIUIII MU——IU—. Æ.10 .ls .10 .12 .10 .12 .ls . I . I . . . . . . I I . . I . . . I . . . . . . . . I . . . . . . . . . I . . I I . . I I I I . . . . . . I I I . I . . . I . . . I I . . . I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .