W
»Yanfkeren"
I Inlvngentlig Nyhevsi o» Dplyss
gingsblad for det dankt Fall
i Amerika.
udqivet as
DANISH l-["1’kl. PUBL. AOUSFL
blatt, Nein-.
Dunst-ten« udgaor hvet Tirsdag og Ftedag
Brig pr. Ausgang.
O- theuede States Il.50. Ublanbet ALOO
Plabet v.:tles i Fokssud.
Malas, Betaling, Adressetorandring og
endet angaaenve Bladet til-regieren
DANISH LcTITL PUBL. HOU8E,
Blatt, Nebr· -
Rede-tun A. M. Anderlm
Ill- Bldtag til .,Danfkeken«g Jndholb:
Imudliugey Korresvoabancet og Artitles
II subver Urt, liebes Orest-ket
21. M. Anderlen, Blum Nebr.
Evtemä at Blujr Poe-mißve- as second
clsss marter
Advoktlsing Rate-s made known upon
ipplleatiom
J Tilfeklde at Ukegelmæsfig der veo
qugelsen bedes man kluge til et sieblige
Instit-leic- Skulbe bet ikke hjælpe, bedesj
mn heuvende fig til ,,Donfkeren«ts
tontor. -
Nur Leeferne henvendet sig til Fall, der
sperteketiBladet,enten m at tsbe has dem
sllerfvt at san cvlysning om bet content-g
jedes De alttd omta1e, at Te taa Unmitte
Mtet i dette Mad. Det vil væke til gen
Ists Nym.
—-—
Ved Slutningseksomen paa Den
for. norske Kirkes Sksle i Slutnins
gen of Maj tog 23 teol. Studenter
Afgsangseksomen Asf disie 23 Kan
didatek skal een rejse iom Missio
nær til Madagafkar, en onden til
Kinn. — Fro Den norske Synodes
teol. Seminarium udeksomineredes
15 unge Mcend.
J »Am-s og Stjetme« for Moj
henstilledes til T. d. K.s Aarsmsde.
ot ««bevare det Sind, sont Herrens
Aand kan Udvikle, san de Vierge,
fom hat optoarnet sig om Kirkens
fælles Skolearbejde maa jævnes foa
meget ud, at de bliver overkommelige
for dem alle.«
Regenters og andre kmje Herrers
Lykønskninger i Anledning of Augu
stan Synodens og dens Skoles 50
Aar-s Jubilæum har fra een Sidel
set slet ikke storre Betodning end enl
enfoldig Kristens. Men man maat
alligeoel glæde sig over, at ledende
Mem i Samsundet skcenkek en gis-L
kefest saa stor stmærksomhed Enl
saadon Anerkendelse hor Vantroen
ise soa let ved at slosa til Side.
Katolikkerne glemmer not, i deres
Bestrcebelser for at faa de onst-de
lige Udtryk i den engeljfe Kroningsi
ed asskaffet, hvor dømmesyge og in
toleroute de selv er imod Protestans
tetne. Vil de fordre Tolerance of an
dre, durde de selv vise sig hensynss
fulde Men det er den gamle Posa
stand om, at andre Bekendelskeh saa
vel som Staten, burde bsje sig for
dem, der skinner igennem.
Professor Bsggild vil
holde Foredrag her i Blair Fre
dag den 24. Juni, altsosa Fredag
i nwfte Use. Foredraget vil blive
holdt pas Engelsk i Courthuset om
Sstekmiddagen Kl. Z. Bi hgode ven
tet et endet Foredrag of hom paa
Dunst femme Dass Akten i Stole-it
Mequ men Miteen hat under-«
W os sm, at det bliver for meget
sie hom. —- Idgongen et fri.
M so. Mai fftivet quqilds
I
;
E
T
f
BE
IT
,.t
ktsk
Den formede notfte
Kittes Alagia-de
Den 8. ds. begyndte Den Forenede
norske Kirke sit Aarsmøde i den store
IlugitftanasKHrke i Minneapolis·
Past. A. J. Hulteng, Grund For-Is
N. T» holdt Aabningsprwdiken for
en fyldt Kirke.. Hans Tekst var
Matth. 28, 18—20. Hcm tolte om
den Kam-p, der foregaar i Verden
om Magten. Flere ftore Magter
kænwer om Herredømmet paa Jor
den. Alle kcemper de om Menneskes
sjælen Ogsaa Jesus Kristus kcemsj
per. Han vil vinde Jorden for at
gøre den til Guds Rige, og for at
gore Mennesket lykkeligt.
Efter nt FormandL-Tr. T. H.
Dahl der-pack bavde erklæret Moder
aabnet, «blev 89 nye Menigshedek
optoget i Snmfundet.
Prof. Edvard Sverdrnp fra det
norske Menigbedsfakultet i Kristias
nia, Not-ge mr til Siede· Han
blev budt oelkonnnen og givet Ta
leret i Moder Orn Aftenen holdt
Professoren et Foredxag om de kir
kelige Fokbold i Morge. Han kunde
ikke melde om mange nye Ting fra
Kirkelivet, men han Gad de forsams
lede tage, hvad han baode at sige.
sont et Minde og en Hilsen fm
Wirken derhjemme. Den norske Kiste
J hat sine Sider af Lys og Skygge
»Og er der end for Tiden megen
iSkygge, saa er der ogsaa meget Nan
’dens Lys. Guds Ord bot rigelig
bandt det norske Folk.
Professoren ncevnte ogsaa i sin
Tale Professorstriden, Konowlagen
og de Ting og Forhold, Tom bavde
lebet til Dannelsen as det norfke
Menigshedsfakulted og udtalte, at
lmn var forvisfet om, at det norske
Kirkefolk oil forsvare sin Tro og
BekendelTe til der sidfte.
ff
Mokmoncmcs 60
Aakg Jubilæum
Nordens Apostel.
,,Vikuben«' as· TO. Jun: er c: »Im
biæumsnummer i Ilrtlekning n
anngeljets Jndfkrcch «! BLINDE-:
vien«. Ter, fkrives i detxe Mammon
mange »mre« Ting. Torn De: san
have sin Interesse for ,,TIk.«-:- Ur
fere at se.
Efter at have Tag-J en Ic: Tis.
»Fol’-følgsel«e« i Tmmarj «::«::-.":«
Andrew Jenfom
»Og nu efxer W Aari IMM
rejker »Mormo:1ismen« 5E-,: E. ums-.
rpesckikkelse, stærk, krasxig »Ja nor-er
vindelig, overfor alle Werden-J Jst
byggere, og reoræscntercx en Rezi
gion, der fan og vxl gøre alle Mut
nesfer, som annmnmer o-: Umker es
terlever den, tiI godc og Lyffcsligo
Borgere as et kmjlket som both Land.
Og lad mig her i Baume-:- bemerk
ke,-.gt ikke en eueer m« de Ida-wärt
ninger, som Profeten Joseph ijm
indfsrte i Verden og prokåamcrede
for Folket, er bleven Hunden fnisfh
Efter Kampe med den bitte-ste- Mod
stand sfra Teologers og andre Lærdog
Side v«cirnt fra de: almindelige Pu
blikums Side, stunk hele Lan-en Haft
og urokkelig paa Bishelenå Formxss
tens og Videnfkabens Grundoold.
Det er derfor ogfaa et Faktum at
flere af »Mormonernes« Grundprini
ciper er bleven almindelig "antagen
af tænkendr. fornuftige og Erlige
Mennesket, og flete as Nutidens
kristne Seiter hat endog ligefrem
deres Trosattifler paa Grundlag af
,,Notnwnismen«, uden at de derfok
erkender dem-e sum Kilde«).
Dvet 50,000 Menneser i Tan
manrk, Sport-ig- og Not-ge er i de
M 60 Aar traadte fnldstmtdigt nd
as W Bantwens fom Opertwew
Wer og hat liqesom Josua os
han« W i gqmle Dage. valgt at
time den-en Wer Mond-Me
W
Mange, som tidligere var hengivne
til Laster og Ugudeligheder, shar un
der »Mormonismens« praktijke Jud
sflydelse onwendt sig fra deres Syri
der og bleven bar-de gode Vorgere
og dydige Kristne; Tusindeh som.
tidligere var thundne med Oder-·
troens og Uoidenhedens Lænker, har
brudt disje Lcenker i Stykker og
bleven frie Mænd og Koinder i den«
rette Tro paa Gud og Kristus. Tu
sin«der, iom tidligere ledte efterVejen
til Salighed ved Hjælp af den falds
ne Kristenheds matte Stiernesiær.
vansdrer nu frimodigt i den sande
Kriitendoms fulde Dagslys og glæi
der sig ved de himmelsle Sandheder,
som de hat annammet.« «
Der meddeles et Billede of Ern
ltus Snow som ,,Nordens Aspostel«,
og under dette Billede fkrioer John
P. Hausen bl. a.:
,,Kristi Kirke har aldrig været i
Dunmark«·
,,Tette, at Evangeliet aldrig har
været i Danmark er netop Aarfageni
til, at disse Brødre i 1850 blevl
sei-di dekxii for at soktynde det. Des-U
Religion eller Kristendom som fand-«
res, da de ankom, var ikke Jefu Kri
fti Evangelium i sin Fylde, men kun
Lssrivelier fra Sandheden, Mennes
skelmd og Forvanskninger wf Kristi
isande ·Lcere. Vi lærte i Stolen der
derhjemwe, at i Aaret 840 korn
Ansgar, »Nordens Apostel« med
Kriitendosmmen til Tanmark, og i
Leber af kort Tid var Nordens Folk
Kristne. Udenfor den store Mar
morkirle i Kobenliavn staar ogsaa
lmns Statue med Jnslriptionen
Nordens slPostel«. Men den Kri
ftendom, somAnsgar bragte til Dan
mark, var ikie den iamme Lære, iocn
udgik af Frelserens Mund, og den
leu ikie forinndt med den Fuldmagt
og Mondigbed og HelligaandensVejs
ledning, saaledes fom Jefu Apostle
foriyndte den.
Te: kan maaike iynes formasteligt
at aøre en frradan Paastand, i hvert
Fald vilde, hvad ovenstaaende Eitat
winden denne Nørreilet kalde det
Tarni-des men ikke desto mindre er
der sandt, hvilket er meget let at
paaviie: og med den indskrænkede
Plads oi bar til vor Raadighed i
Jene Jubilwnmsnummer, vil vi i
Korrbed fremhæve nogle af de Sing
iom bepiier for os, at det fande!
Evangelium ikke var Oaa Jorden i«
Anng Tage oa ikke havde været
i ilere Hundrede Aar.«
Eluttelig:
,,llden her at komme ind paa en
nærmere Omtole of det iande Evan
geliums Gengivelie ved Joseph
Stint-ki- vil vi kun ncedne, at han
paastod, at Gud aabenbarede sig til
dam. aav ham det Wige Proestes
dsmme og befalede ham at ordinere
andre til det samme. og med dette
Priestedoinmes Fuldnmgfog Myns
dizided organiierede han »Jesu Kri
sti Kirke of Sidfte Dages Hellige«.
Jgennem Aabendaring til ham kalds
its Herren tolv Apostle, hvig Pligt
sdet var at bære deite gengivneEvani
:geliums glade Budikasb til alle Jor
Idens Nationer.
Erastus Znow vor en of
disse tolvApoftle,
og i 1850 ankom han til Tonmmc
med Frelserens But-sind Han bes
gyndte strats samtnen med dem, Tom
var med dam, og de, svm Lom sen-re
at Grimme Evangeliet, og han for
kyndte det pga Tumme Maade og
med femme Fuldmagt Tom Jesu
Apostle i forducns Dage forkyndte
det. De, fam omvendte fig, blev dsbt
med den samme Daasb og i Fade
resn, Sinnens og den Migaands
Navn til Syndernes Fotladelfe ---
dekes egne Synder og ikke en ind
bildt Aweiynd; derma blev de be
kræftede fom Medlemmet under
Daqndspoalæggelfe for den Bellin
aands Gewe. I
Eftet denne Jndlemmelle i Oder-i
ensstemmelle med den qqmle Kikkesi
Ihn-stet- njd san Rudrer-n med dems
vat- W M Jer Wommelsj
ILZZEI
k! z?
I« BE
»I
l
!
W
Kommentar til ovenstasaende «be
her-des nceppe Mormonerne mungler
ikkeSelvtillid,og de er ikke Gange for at
fmøre tylt paa. Hvad vi færlig vil
bede Læjerne lægge Mærte til er:
t) den affejende Dom, der fældes
over al Kristendom i Danmark, 2)
lwor de omgaar Reformationen ved
Luther og s) Tavshedsen angaaende
deres ufædelige Fleisoneri.
Beutel-lind
Nytig var der en Krititec eftcr
mig. Det moa være mig tilladt at
fremføre et Par Modbemærkninger.
idet jeg vil Geftræbe mig for at be
vare den Ærbødighcd, den yngre
ikylder den ældre.
Tonen i min Kritikers Stylke
iynes lidt bitter og irriteret. Kritik
er en ypsperlig Ting, naar sblot den
er rigtig og fund og ikke ved sin
Tone forfejler fin Hensign
Der er adslillige Punkter i hin
Kritik, fom jeg paa ingen Maade
tan viere enig nied Forfatteren i·
De vigtigsste flal jeg her drage frem.
Forfatteren findet i min Artikel;
fleke mærkelige og kunitiss
ge Opfutteljer —- scnnt det, der erJ
værre: flade Vittigheden
Nu, det er slemt not. Men jeg trot»
ikke, det er min STyld Hvad eenl
findet sig tiltalt af, misbilligek en
anden.
Forfattekens Brug af Betegnelien
«Vox«herre« kan jeg nu flet ikle med
fordi som den almindelig bruges af
en vis Kirleretning, gælder denl
isxart Staberen, jnart Forli-seien —i
tmorved den kommer til at ftaa soml
et nionoteiftisk Vegreb og iorvirren
Treenighedslæren Gansle vist strisi
ver Fors. det nu i to Ord, men det»
fomndrer jo ikle Sagen. i
Min Kritiker jynes at mene, satt
nir, hvad der sier er Guds Villie.
Fm den Tonle tager jeg bestemt
Its-stand Jeg trot, der goes man-,
gen en Gerning, sokn er ond for«
Herren-S Eine i
Naar Jeder-ne i Landflygtigheden
skulde bede for dereå 11ndertqukere,
Xan dette spaa ingen Maade for
llares iom et Udtryl for Fædres
landskærlighed De var jo netop
borte casa deres Fedtes Land og4
var befjcelede of det btcendende Øns
ike at komme tilbage dettit igen i
Otn Tyskerne i ’48——-’50 og sidenil
atter igen i ’64 Injtede at opiluge
Danmark, ved jeg ikle Men i minj
Verdenshistorie fer jeg, at det
slesvigiholstenske Parti sinwelthen»
vilde las fra Danmark og danne en»
selvstændig tysk Fochundsstat underj
Hertugen af Augustenborg. Om det
nu var Guds Villie, at vore Lands
mcend flulde vinde i de ist-site Reige;
og lobe i den sidfte — — ja, person-T
lig synes jeg, det er hsjst wpass
sende at tage Guds Navn med i
ilige Affæter. Men det er jo nu
engang Stif, og Moengden findet
Bchag deri. Som f. EIT
»Fort set det ud, men almægtig erl
Gad
Vore Fjender til Land-J er og
Fjendernes bang-» l
Te er Fjender af Sandhed og Net-!
ten,
De er Fjender af Kærligl)edssÆtten.-;
Men for dem er det vckrste tilbage,;
Thi end lever den Gamle of Tage«.;
Se, det er den Steig-Z Fædres
landskærlighed, der fokekommer mig’
i at Feld lidt sparte —- om jeg end
ikke netop Laster med Nakken ad den.
Siden Jsdefolket i prægnanx Be
tydning ophtkte at være Gnds ud«l
vatgte Fon, synes de civitisekede Na-!
ttoner hver for sig at mene, at de«
indtaget denne htje Blut-L Men atl
dette er en bat-de umuliwiurimeljg
og ukristeliq Tause, duan fllek
fes mig dybt over-Mr ligeiom fees
io ogiaa genthne Gange hat varie
ret dem Emne her i Mada. Oe
WMM bewa- af W. Mai vqt
sldelss iske om spat-ists ,.Itifteliqe
Mc N W hielt miu Ia
th,WhiMsp-rqss
mail unser for sikMict
med fig, kan jeg intet sige til, da jeg
er helt uerfaren i begge Samen
Jeg tan itke tro, der var Guds
Villie, at et start Antal dansksindedse
og dansktalende Mcend og Kvinder
stulde tlemmes ned under Preisa
ørnens Fernle Men faa vidt der
her tan vceke Tale om mennefteligl
Sikkeryed, er jeg sikker paa, at det
netop var og er Tyskeknes Villie.——
Jeg tan ejheller tro, det er Guds
Viuie, at det værgeløfe Finland
med dets rolige, fredelfkende Falk
ital apsluges as det bøddelske Rus
land, men jeg er ganfke sikker paa
det er Rusemes Villie, og det er jo
netop nu paa gode Peje til at fuldi
byrdes. ,
Hvem der skriver »legeblink«,
og om det er een Mund ellek et helt
Selskab, er en aldeles ligeghldigSag,
naar kngen personlig kwenkes og
saareö; lad Jndholdet faa for-vrigt
se kløatiat eller enfoldigt ud. Jeg
anfer itke mit Navn as saa ftor Ve
tydning, at det heb-Ver at Ruhes
uden shvis dette er fornsdent Vidst
ste jeg, at Flertallet af Bladets Les-·
sere stodes over mine Paragrafer.t
skulde jeg ikte vcere sen til at Holdes
inde.
Selvfslgelig var det en let Sagi
at trwkke det her anførte nd i en!
fem, seks Spalten Men Falk hark
travlt nu am Stunden Derfor fkalj
man vate sig for at vtwe foutnali-»
stisk VadtneL ?
Man Lan køre for stærkt, og man«
kan komme Taa langsomt af Sted,I
at man bliver belt bagefter. Begget
Tele er lige uheldsgr. T
Gid nu, hvad her er skrevet, maaf
optages saa velvilligt, Tom det er
ment. I
. I I I
Zog, endan e: Punkt. Mjn Kri-.
tikers Anvendeise of Stedet hoc-«
Antonius er dinmetrolt modscn Ininj
Forstaaelse dem-f. Der staat ikke, at
man skal bede for Kongem men,
for Konget Altiaa jkal (for m.
tage et ncerliggende EksempeU Telv.
de ivtigste danske Fædrelandsscnner«
bede for Kongen cif Preisen paaI
ganfke samme Monde, fom de beder«
for Tanmarks Range. Paulus talers
slet ikke om Fcedrelandskcerlighed,s
hverien den aparte Slags ellek den
af onden Art. Hvad derimod hans
egentiige Hensigt kan antages at
verre, et at lukke Munden spaa hine
vantro Jsder. fom befkyldte de Mist-E
ne for Opfætsighed mod Regekingen:
(Ap.Gcrn.17, 7). — Allerede tid
ligere havde han jo der-m den Sag
og med klare Ord nedskrevet sine;
Tanker derom(Ron1.13,1—-·7) —i
Som jeq for-staat det nye Testamen-.
te,1ærer det intet om Fcedrelandss
kætlighed of den Art der aander i:
ovenstaaende Vers. Derimod leerer·
det en Enhedstanke (Joh. U)
iaa rig, san sk-n, saa heilig-Stdn
den blot anderledes igennem i
alle Kristnes Sjcele og Sind! ;
Pai. :
O
Henfatne Tiber.
Folgende er et Uddmg as en gam
mel N-.1mrh«sstorie, forsattet of Ro
meren Plinius, kaldet den ældre.
Han iagttog Naturen og »Wier
bvad ban kna· Dei var-yet- Vefuvs
state og voldsomme Udbrud i Aaket
79, da Pompeii og et Var andre
Byer begravedes, at han fandt sin
Did, ivrigt besiæftiget med ot jagt
tage det ildfprndende Bier-as tfiafeki.
»Mein Heniyn til Husdyrene fotn
lenk- Tmnmen med Menneikene. er
der nmnge Ting, der soktjcner at
o:ntales, sickr da hoad der nngcmr
vore tko Venner. Gesten og Hunden.
Man fortæller om en Hund« der
fremde aleite web en Nil-erhande.
og skindt den var saurem oilde den
ikke for-lade sin Heu-es Legeme, men
holdt alle Rovfuqle oa vilde Dyt
bokte bei-fra. J Crit-us var der en
and-n html-, der mädt i en Falk-for
sqmlinq set-keimt sin hem- Nor
da, og idet den Was amech hum
tilftvd III-I M siedet III Isid
ikke Sold. Da Eint-braves blev
overvundne, forfvarede deres Hunde
deres Boliger, som var byggede paa
Xogne Da Jason, den Lycier. faldt,
nægtede hans Hund at tage Næring
til sig og døde at Hunger. Da Jlds
baalet teendtes for den dsde Kong
LysimachnT og lhanis Lege-ne an
bragtes dewaa, sprang hans Hund
ind med i Flammerne og omkom.
Det iamme berettes om Kong Hie
tos Hund. Ligefaa gjerde, i Folge
Philiftus, Tyrannen Gelons Hund.
Og det berettes, at en Hund, der til
nørte Kong Nitomedes as Wittw
nien, Fenderrev hans Onstrin aa den
saa bendes nkyste Opfern-L enaang
lnm og Kannen var alene.
Hunden er det enefte Tyr, der al
tid fixiert kender sin Herre. Selv am
den plndfelig meder bam i fremmed
Tei. genkender den bam ftrals. Den
er tillige det eneite TM, der lnder
sit eaet Navn, da Tom tan skelne alle
deres Stemmer. der derer til Fami
lien. Den kan bnike en Vef, den en
Gang er kommen ad, iaa lænne det
ftIal vcere Nasft ester Metmeske: er
der innen lenende Stabning. der bar
saa vaalidelig en Gnkommelse —
Vliver man i krennned By san-neben
as en Hund, balder den ftraks inde,
om man lasgger sia ned paa Norden,
var den end nok Taa rasende
J det dagliae Lin dar vi benkrrtet
mange andre værdi.snlde qunskaber
hos dette Dyr. Men dets Jntelligenö
og Stiildhed viTer sig navnlia under
sagten. Tet opdaaer da feiner Bild
tets Svor on leder Jasneren direkte
til dets Gemmeited Og faa innrt
Sundens fine Lan-s mærker Vildtet,
sbvor rolia den er. dnor betnanixxgs.
inlde de Tegn, den given ferst med
Haken, dernasst med Nretenl
Ta Alexander den Ttore tm eaa
sit Tog til Indien, Tendte Konan asf -
Albanien ham Tom Gave en tönnd
af nalmindelig Ztørrelse Alexander
var benrykt over dette cedle ans
Skiklelse Han gao Befaling til, at
man fkulde slipspe Bierne les foran
Hunden, og derester Vildsvin, men
til sidft Raadyr. Don, Hunden laade
sig ned og betraatede alle disie Tyr
med den dtjbeste Foragt.
Da blev Alexander vred, at en
Hund at faadan Stsrrelfe sknlde vise
lig laa doven on ligeqyldig for Jagt,
hvorpaa fhan bsd sine Falk dræbe
den. Nygtet derom naaede Konzen,
on han sendte Alexander endnu een,
idet 'ban samtidin led,sige, at man
ikke fkulde preise den med fniaat
Bildt, men med Leder on Elefanten
on at ban aprindelia bavde tun to
Hunde af den Noce, faa bvis den
sidste drcebtes, var Racen uddtd
Alexander lod paa Stedet en Ltve
flippe les for Hunden, og sten blev
kenderreven for bang Øjnr. Da bis
han sine Mcend at spre en Elefant
frem. Og aldrig var han mere til
treds med noget Skuespil. Thi Hun
Sen reiste Haar sieblikkeligt on brsd
Les med tordnendijceffen, angreb
med fuldendt Kunst det store
knart Ifta en Side, lnart tm en an
den. trak sig til-Vase i rette Øjeltlfb
indtil omsider Elefanten var taa nd
mattet og Ivimmel at denne tdelige
Dreien-raubt, at den faldt, laa Jor
den gungtede derved.«
Denne Plinius davde en Sesters
lsn at famme Nat-m kaldet den
nagte san ferteeller. at hans Onkel
vit en lveer Mand, der paa« Grund
at Aftlnna havde ondt med at faa
Luft. Den fra Bierget udkatltede
Afte, samt ealaa Svovldnnlternr.
dar da lfgefkem walt dam. Tln de,
der var om hem, tog innen Stude,
men fletede for at redde Ltvet Tre
Daqe Jener-e fandt man Plinius lia
gende, her han var falden Der var
tlke Spec at ydte Meller. og der
laa wer han« Tritt et laa bltdt on
tredeltgt UW, lom om han sov.
·) Man mensr. denne Falken-in
me havde hiemme t Mund
Israel- cuse l-ll.
Jalt 330 Sange
Diss- to form-list Bat-I ist-I
linqek med Iusik og unstet-It
Tem, spoqu allen-de 6 cylas It
tkvkt has tm ihm-Ihm IW i
im oq Mist Its-It Wirtin-Mut
med samt-It ist den siegst W
nefkiisfsscmtt Iris-Mel
set M til Most-is sca
W M sf W If —
sen-In —
M M — M
Mk. III-.