Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 10, 1910)
OCiandsliylicl1:nene. Ak B. s. lngemann NYTle-ROMAX l FIRE DELB. FJEKDE DEL. FORSTE KAPlTEL Dver Seks Aar var forlolpen siden lnn smnlclce Som met-morgen. da sundlsy ng de ung« tlrever lløg hat-de Itaaet ved Neapelsllavn ug Set Skjlmt bortfare,der slcul— de bringe Anton Knuilccn rsg de den Gang berømte Spi slcende, spontani, til Amerika. Antons Venner havde set skibet forwinde og den Sejlbaad kommen tilbage, der, med Pollti og Gensdarmen forgiisvess hat-de forfulgt de for Mord beslcyldte Virtuosen En stor, mterlcelig Ticl var imidlertid henkaret over Europa. Frankrig og ltaljen. Tyslcland og Ungarn hav de staaet i Flammen Luclvig Plnlip Var styrteL Selt den i 1845 knrgudede Pay-e Pio nuno havde maattet rige for det unge ltailens Repnlililcmterea De mirgtige Ornvæltnings-ldeer, der san lasnge harde rørt sig basle sahenbart og i l,øndom, hat-de pas-. ny for en Tjd faaet Mast Den atter vakte Begejstring for Follcenes Frihed og Ejendommelighed lmvde ilog llclce alene i VildltekL med den franslce Frihedss og Lighedsaand til Forløben tat hele sydeuropa i Brand og rystet mange "I’r0ner, men tmng med Retslnd og rolig Kraft, kremkaldt en ny Daadstid i vort Fædreland Den vllde Bevcckgelse bavde jmidlertid udraset. Oprørerne l 1848 var dient pede med Blodstrømmcn Paa Danmarlcs Sydgriknse hav de Kampen wsiksret blodig og langvarlgsh Der lille ene staaende, danslie Follc var dog sejrrigt gnaet usl af Kamssen og hat-de, selv mldt under Striden sur sin Til vcerelse, med sin Konge l spiclsem uden lot-los Tuch erhvervet sig den frieste Forsatttlna. Sejrmaret 1850 hat-de med de to fureganendsz vasret en lldprxsvetid for danslc Troclcnlk rilhnlclenhesl »g- lleltenmcl l)et als-in djge Ossrcsr mr knust l)c —to"r—te Plan-. Norden i Aar hundrecler lian mEItsles. lianle give-: Fre«,leri(:ia og lsteil Mopæislc Berønttnelse. Opmrernes sldste Kraft — Om end ilclce del-es Uvermod —- mr stirrengt i Luften ved Freslerilcsstads mageltsse Fuhr-an Til Dels ved stor magternes lndblandelse var Blndsndgydelsen stand-set og en fredeligere lestand forderedt. Den landsforries derslce »Slesvigholsteinisme" var tilbagetrtengt og øgte sig til dels et nyt Fiedreland paa Jordens anden Halt-kugle. Men Reaktionen gilc nu frem mecl store. ioruroligende skridt. Den truede selv med at tiljntet— wre Frugterne at« de sejre og det Blod, der atter hat-de biet-et Danrnarlc til en Mast og valct en stor, uberegne lls Selvfølelse i Follcets·Bevidsthed. l de blodige Bedrifterg Tid var Heltenavne, som Rye, Sleppegrell og Læssøc. fløjne til Udødeljgbed med Tusjnders sjælc, der i Mocl og T apperbed var deres Lise. Danmarlts slcønneste Blomsterlcranse kulgte dem »De gilt til Ryes Zrigade"! hecl det stolt og krejdigt i Krigerrnundem Menge var i egenllgst For-stand gaaet l Døden med Sang, sorn de gamle Skandinaver, ljgesom l det hele en krislc og munter Dødskoragt var et Hoveds Mel: i dir-se Felttog. En stor Rkelclce ak yngre Helte delte Æren og sejren med en Helgesen, en Meza, en Bülow og Krogh. Ved bvert slcrjdt kunde man møde nnge bit-end, sont med deres Blod havde «vundet Kranze as slcvinne Hemden-, men tillige Mødre. som i deres Sor gelclæder var StolteTaf de sønnen de havde født og hengjvet for Pædrelandet. l en saadan Daadstid syntes det stille Privatllv at Iynlce samtnen, sorn ubetydeligt og smaaligt. selv Kun ttens og Vldenslcabens Heroer træder da i slcygge. vg bvor jkke en seleyg Foriængelighed føler sig lcrænlcet. Etuler de sig gerne for den Glans, de beundrer. De bor gerlige selte, der have betalt Beider eller sjddet j ksngsel for Pressens og Ordets dristige Krug i Fri bedens Tjeneste i en mindre krj Tid, syntes nu endog sorglemte slcueplsdsens og Koncertsalens sejrlrerrer Iynes i mdanne Bedrlkttider næsten at være bortblteste XIV-Alte Virtuoser der i bine Aar bar wer-et til, bekyrns rede insen sig em. Garnle AvissArtilclers Udbaeuning If de klygtlge Undernoldnings- og smagebedrlkter syntæ mten letter-Use Anton Knudsens og spontanls Name cg mulige Berørntnelse i amerikanslce Blade naaede ncppe til Europa —- mjndst til det If Icampbulderet kennemrystede Denkmal-, cg om deres Tilværelse spurgte llclce mange. Pan en gammel Herregaard i gotlsk stil, bygget· paa en ved Opdkernning landkast Hohn ved Østersøem og som de gidste Ejere bin-de kalclet Høgholnn sad nu Crev Magnus Ang, den« sorn steinhart-, efter sin Fa den Djd hsvde taget Gast-den og Godset i Besjddelse. I de tre sidste Aar bavde ban mistet begge eine For sldrr. selv bsvde ben, med sin Broder Ferdinanck Horn bist-MS deltsget i alle tre Felttog. Begge law-de de used Æte hart-per i de betydeligste Sing; dos Yes-di ncnd bsvde Lan Mt Lejllgbed til fort-inwi- st bemer kst. Und den yngre Greve en Gang bslvt i Spjs luvde siehst, —- rm apile ckev Ferdinand Hex bu- et list Drin-, Indien Atti. opksstet psa den venttre side tf M es tst den-ed et bvldt Orden-bund med rjde Ist-M l en Wllg Itor slsjfe Han bar-de sont klu stefkieth redet Zeus-If Hevedstnden ved Krisernex IW kr- det credit Feltmp Menge slcsneter osl Marktsnetnedwhsmknskjnne Daneben-l U.IIIWMr-sdtktsemeitshmicsdm Dwmmfswupmäpghmnl Mkadrdsahsvdssndudssosutoomdj W go(lmodig, ligesom han, og de kunde ofte lege med hin anden Som Bism. Gtev Ferdinand gilc nu i sit fire og iyvencle Aar. Med sin ene Arm, sit Kot-s og Sin Kraus, der hang paa Veeggen i hans stadsstue over hans Klin ge— var han en meget lykkelig Hædersmand, men end nu lylclceligere Ægtemand og en ret duelig Landmand. Han ejede en mindre Herregaard i Nærheden af Bro Jerenss stamgnds og havde allerede en lille tillcommen de ,,tapper l-andsoldat" i Vuggen. sundhy var bleven Pkæst paa Statnhekrens Gods og liess-gu- jævnlig sine fertige Blei-et Magnus havcle ilclce mistet noget af sine stænkeLetw mer i Krigen; han havde heller intet Kot-s pas sin Kjole csg ingen Krans paa sin Væg; han havde heller iklce anslcaffet nogen Vugge, da han endnu ilclce havde fumlet nogen Frølcen elle: Jomfru, der saaledes holdt ak ham. at han havde været frisstet til grundig at korelske sig og kri. Han havde dog førsi nylig fyldt sit fem og itwende Aar og syntes ingenlunde at have nogen over— nettes Forlcærlighed for den enlige stand. Han elslcede Ensomheden san lidt, at han gerne een Gang om Ugen havde sum Selskah af een Gang for alle indbudne, og paa enlcelte mærkelige Dage anstillede han meget store Festen Han havde kormaaet sin søster, ervinde ca milla strahl, der for to Aar siden var bleven Enke, til i sin uafhængsige Enkestand at bo hos ham paa Hyg holm, sorn en slags Dronning i mindre Maalestolc. Hun ihavcle en hel Række Værelsek og en særskilt Have, saa vel som Reste og Vogn til sin Raadighed og kunde til bringe sin Tid aldeles efter egen Lyst og smag ellek Lune, men hun maatte lcun væke paa Raad med hatn om Udførelsen at· den storanede Plan til et fornøjeligt og rigtig selslcabeligt Herretnendshus, saaledes som han mente, det but-de væte. Bortfjernelse af al stivhed og Rangviesens-Forslcel var heri en Hovedsag. siden Grevinde Camilla var bleven Enke, havde hun overvundet den Nedstemthed, som det tryklcende For-hold til en Mand, hun koragtede, havde kremkalclt. Et TresAars l«)remitliv, paa en Maade, ved den gamle slotshjerg-Ruin i Tøplitziklgnen havde bragt Fred i hendes Sind og Klarhed i hendes Livsanslcuelse Tom heden i hendes hele foregaaende Glimmerliv havde givet hende en mægtig aandelig Trang til et nyt Liv med lndhnld og Fylde. Et saadant haahede hun nu ogsaa at kunne udhrecle omslcring sig i sin jsevne, ærlige Braders Hjem Der var en smulc Efteraarsmorgen 1851, Aaksdagen efter rlet hæderlige Rlag vecl Midsunde ((len tolvte sep tember). hvor Grev Perdinand, som lnfanterjst, havde mistct ein Arm. Han var lcort eftek bleven udnævnt til l.(sjmant ved Hugnrerne og fik, Som saaclam Afsked som lnvaljd. hvorved han dog havde opnaaet at bæte den l?nif0rm. han altid lidt barnagtig hin-de sværmet for. Grevjnde (’nmilla sad nu i Mngendragt vecl sit Sktive· bord i sit eget hyggelige Taarnkammet, bvor Ist-geh Musik-allen Malerier og Billedstøtter indtoge den væs sentljge Pladsy medens al overklødig Boslcabspragt var bottfjemet. Her var Udsigt baade til Caarden og Ha ven. Gennem det buede Havevindue havde hun skoven og nugle smaaholme i Havbugten for Øje· solen blin lcede pna Hat-Spejlet, og ’krækfuglene fløj hen ovetk skuven i Store Blau-ein Hun var endnu overmaade smulc og saa ud Som en Tyve-AakS-Pjge, slcønt hun nylig hade ·fyldt sit otte og tyvende Aar. Der var en stille Frcd uslbredt over de før saa lunefuldt bevægede An sigtstrask. Og en dyb sjæls Gliede slcinnede ud af de klare-. komblomstblaa Øjne. Hun beldede sjg ofte til-» lsage jiaa Stolen og saa ud j det frie. l Nil du jkke nok snalclke ljclt med mig, camilla; il Dag er jeg en Fredsfokstytker!"— sagde nu en kraktig,J munter Mandsstemme, og hendes Broder Magnus stalc sit store Hoved ind ed Døren »Kon! kun!" —- svatede systeken og kejste sig kra et halv fuldendt Briem der laa paa Botdet — ,,for dsg ltør jeg nolc lade mig se Jeg slckivcr til Vilhelmlne, med vor Duepost og bedet hende endeljg komme i Eftermids; du«-,- og tage Hin sorte stæt og begge de lwide staates med I et saadant Vejt lum de gamle nolc taale det"—— —4 ( Og somit-u Lise — hnn mag da endelig medl"— uclhrød Xlagnus ivtig — ,,liendes Fotældre kommer ganslce vjst denne Gang; dem var jeg bos i Gast — de ,brave Hønselcrwmmekkolk ved du« — »Ja vell" —- svatede ervindeu lidt tot-legen — ..jeg kender dem nolc its Vllhelmine og Ljse —- men Yjeg bar jo ilcke Set dem endnu. Jeg er kun bange-, vi plagek dem, og de vil vete korlegne.« « »Der hat ingen Ngdl der-es Nat-owns den ketlige Hans Litsenbroder og hsns Kone, komm-er med; men denne her-eng Kathrine, ellek hved lnm deddet, hende de bar i Huset, hun betet til de bellige — bun kommer aldrjg, hvor der skal vkte Dem og Lyvtighed." »Der var dog godtl" —- sagde Brei-indem der ved dette Navn var bleven umlig og nu dtog Vejret krit. — »Er-I vie Grenze man der dog viere, selv for den kolle ljge ciestlkihed. Broder Magnet-! Hvetken Spindeln-em mekkollcene ellek den seklige Fragtmsnd og bang Kone link jeg noget lmod tot dete- kinge stand, mod anstan dige Tier-entstellt iltlte heller! De list-et netop til, hvot der gis-es acad-n en Fest. og bwt det kamen-selig et den menige l«andsolrlat, detes Ling i Dunkel-e. vi vil hat-dre; men denne Kethtinq hat jeg bitt, ek et be rygtet Ente-stimmen Det nk jo heade, Anton Kund-en es cis-s tnk op at steu, es vor Zimle Protest-or tog ils If og sit lie- ud ps- bildet-" »J-, det va- dsu set-IF — usde M — »Ist- Isldte We FW di Zwist-; tas- dst M loslassen-Istqu »UM-u.sea1qutdsshilu.hsa Nisus-»wun In M sk en Gang i vor Lapsetil hos vor gamle Professor-« »Du vil dog nu ilclce have disse Menneslcer til Gæk Magnus P« ,,Nejl men lystig vil jeg nolc se dem og ser have Lov til at være sont vor Herre hat skabt mig· Justit«s read Kyng kommer nolc ogsaa — ham maa Simde tage sig af! — og de gamle, hvide stære maa du ret lave det godt korl — Jeg vjl holde mig til soldaterne og faa en svingokn med Lise eller Frølcen Marmnel —- Jeg ved næsten ilclce, hvem afde to Piger der er vakrest· — Jeg kom ellers for at spørge dig, om du har tænlct paa nogen rigtig dejlig Musik —- saadan af mit slags,« sorn man kan blive glad ved og raabe Hurra efter — noget, der kan passe, naar jeg udbringer soldaterne skaal, og sunsdby siger et Par Ord til Ære for dem og Broder Ferdinancl" — »Ja, derfor hat jeg sørget — det maa ellers helst )lcomme ak sig selv — og saa vil nolc Lise og Vilhelmine ) O og nogle at· dem fra Byen hjælpe til-« l »Prægti;;t!" —- sagde Magnus — »du er en rar Pigei —- Det mag komme at« sig selvl —- det er netop, shvad jeg mener —- for alting ingen Komedianterspill— det Juks fik jeg nolc at« paa Anton Knudsens store Kons Jcerter. Vidste vi dog noget om ham!" —- tilkøjede han !alv0rlig. -—- »Jeg er bange han er død og begravet for lltenge siden i det dumme Amerika. Men nu lebet- jegl« I-— raabte han og saa ud af Vinduet til Gaardenz — »(ler kommer Ferdinand og hans lille Kone. De er Fe Jstens Konge og Dronning i Dag — og, sel sundby er Hmed dem!" Han løb hastig hort. « Kamilla gilc hen til Vinduet og saa ned i Gaarden. Der var et smulct Udtrylc i hendes stille, glade Ansigt, da hun hilsede til stinde og nu skyndte sig at blive paalclædt. »Gud ske Lovl — sagde hun; —,,l-lan har ogsaa overvundetl —- Vi er begge kommen i Havn" Broderens Ytring om Anton Knudsen klang endnsu dog i hendes Øre. Uvisheden om det unge Menneskes slcæbne fo’r ofte sorn en skygge over hendes Brødres glade Ansigter og var jævnlig Genstand for deres sam taler med søstren og sundby, der begge delte deres Be lcymring for ham, uden dog at have opgivet Haabet orn hans Liv og mulige T ilbagelcomst til Europa. Under sin Paalclædning havde Kamilla nærmet sig Havevinduet for at drage det grønne Trich-erlis Forhxeng ned, da der rnod siedvane var en Del kremmes de Mennesker i Haven, som denne Dag stod gaben for alle. Ligesom hun nu just tiknlcte paa Anton Knudsen, syntes hun at høre hans Navn nievnet af en raa stem me, ledsaget as en hæslig Lauer. Hun kastede en Kaabe over Zig, ashnede Vinduet hastigt og saa ned. Paa en Biean lige under hendes høje Taarnvindue sad to Miean der saa ud sorn skibsfollc. De syntes at have hørt Vinduet aabnesz to Par Øjne mødte hende, som hun korskrælcslcet veg tilbage for. stralcs efter hørte hun et slags Salme velcselvis synges af to Mands stemmer. »O, hvor jeg skal glsedes ved Tusindaatets Herlighed — De Heilige i Adam-ondi-Ahman!" sang den ene med en ret god Tenor, der dog havde noget af en korsviret Dtilclcebroders Udtrylc. ,,I-Iold Mund! lad mig! — jeg kan en, der er mer Fynd i!" —- brutnmede den anden og sang med raa Bas stmmez »snart vil det lyde, hun falden er ned Fra Tronen at· Purpur og Guld, Den Babylons slcøge, som Blodet udgød, Hvorak hun har drulclcet sig fuld" — Kennan slcyndte sig at lulclce Vinduet. De Brud styklcer ak et slags gudelige sehererssargq hun kun halvt havde hørt og forstaaet, fandt man siden i en Mormonsalmebog. Hun havde set begge de kremrnede Mænd dreje Øjnene i Hovedet, ligesom de vilde se an dægtig mod klimmt-leih medens de dog kun saa op ekter hende med krteklce og uforslcammede Blikke. Kott efter saa hun dem slentre nedad en Bewegens der kgkte til Fjorden og den lille Bro, hvor Lystbaadene Ina. Hun fuldendte rolig sin Paaklædning, men besluts tede dog et tale med sundby om disse uhyggelige Men neskey med hvis Fromhed det næppe var Alvor, men som bestemt hsvde nievnet Anton Knudsen og mulig kunde give nogen Underretning om hem ÄNDET KAPlTEL Hensd Eftermjddagen begyndte føtst Follc j sum-e Menng at samles til den store Fest paa Høgholm Uden for den aabne Gitterpon til Hin-en var Skovslets ten vsd Gartnerbuset opkyldt med Vogne baade fka Kwstedetne og kta Landet. l skoven og Haven myls dreds der med glade. pyntede Mennesltei ak alle stim det. Es Mkngde Bot-de med Forktiskninger var op stillet. Uden for et stott Telt vsjede de tre skandinavj— ske Flog, Dmncbkog i Midten. Fka et mosbeklcdt Ok lcwiek tonede Melodien til »Danmatlcs dejligst Var-g og Vengesp skvekslende med »den tax-te Landsoldst«. Alle clen gamls Bots- Pkagtvetelset stod enden og var fest lig Inykkedr. Magnus og bat-s spstek skiftedes til It vers til stede lade sllek ude, og sann list-de cui-ver as dem state Klyngek sf Gestek mäklog st. Tll den for-kommende Ort-sinds Wille glatt-de gis ist Dimen- fts Kämde os de net-mut- Rette M des Ullfke anglo nunde Mslleks as cui-d W in www-. Ulle et Psk Zone-. M III-II hsvds Mel km If Vtimlsn og msd ists-l- OW ist bis til lands. Den km at dlss M m ruhte-. bondsklsdt Im und et blose oq sollst W Du M III-tu KWU Anton WIM.thvd-sok7—swsidsq lsm assosWstöleslAMst Ists W III com- M es m m- W IN Ists It II III-li- W II III- Wn m « szvlssssheslnsr.zt III- M III-I II- vstsu s- Aa ton fra sin Rejse; men nu var der ilclce mange, der met-e længtes efter Underretnlng om hem, end den kærlige Moster. Kamjlla ytrede sig med stor Deltagelse mn Karens søstersøn og hans sjældne Talent »Desværrel" — sagde hun —- ,,(let sjdste vl hat hørt im vor kære Vesi. var hans Bortrejse eller Flugt fra Neapel, da han kalslcelig blev beskyldt for Deltagelse i et Drah. l London ruf mine Brødre ham jlclce, som cle havde ventet, dsi de var der i Foraaret 48 — og saa lcom de hovedliulds til at rejse lijem for Krisens skyld. Ingen ltar haft Brev., og i Aviserne bar man heller jntst set om bam." »Ak! det rare, unge Menneslce!" — udbrw c noget fyldjg, lcøbstadsklædt Kone, som fulgtes med ka ren —- »baade jeg og min slcade lioldt saa inderlig Jf ha1n; ljan var altid saa ædrueljg og saa artig n-:,.-l FruentisnmIerne, uden at være næsvis eller storagtlg. Alt hvad der var pænt og dydeligt, holdt ban af, has-de i Bis-get og Omgængelsez og han kunde næsten spllle lige saa prægtigt som mjn Mand selv. Min slcade her da ogs saa været hans Læremester, og er Ht. Knudsen ilclce ded, er han vlst bleven en stor Mand i Verden.’· Kamjlla filc nu at vide, at det var Jordemoderea fra Byen, Madam skade. Grevinclens samtale med diese Antons tro Veninder blev snart akbrudt af en lille, over glven ung Dame fra nåermeste Herregaard, Frøken Ma riane Holm, som var uudtømmelig i lystige Bemærlmjns ger over et Par skiklcelser, der i Follcevrimlen ister havde tildkaget sig hendes Opmærlcsoth »se! se, Grevindel hat De set Mage til Mon strum P« — sagde den livljge Frølcen — »der er bestemt John Bull eller saadan en groteslc Person, der kan for-es stille et helt F olks komjislce side —- ligesom nu vor gode Ar. sørensery hvis sønner og Døtre her vrimler ak, Dog nej, til ingen ak de to Helte bar han den rollge spidsborger-Værdigl1ed — hau er et jldsprudende Bjerz der gaar omlcring og buldret — han gør llvert Øjebljlc et iorslcræklceligt spetalcell Hun pegede paa en bej tyk Mand med et stott, rundt Ansigt og lange. grac Haar, der fløj vildt under hanslcaslcet om de tylike, røds mussede Kinder, medens han slog ud med begge Arme og larmede. ,,Det er saamænd, min Mand, Postmesteren!" — sagde en aldrende Kone i gammeldags Købstadsdragt og med et lige saa mildt og sagtmodigt, som karalcters fast Ansigt —- ,,han holder sig Gud ske Lov raslc og rørig ; — naar han bliver lidt ivrig og højrøstet, er det kun hans gode, suncle Natur, der maa have Luft —, han kan fare op som en Løve, men er from sorn et Lam." »Der var vist ilcke hart-, De mente, Frøken Holrnl" — sagcle Kan1jlla hastig og blinkede· »Nej, det har De Ret il — han er jo en ken, gam mel Mand — den højel" —- slcyndte Frøken Mariane sig at rette sin Bomrnert. — ,,Nej ham, jeg mente, var den lille Nøddeknækker med den røde Nrese —- nam, Postrnesteren nu har under Armen —- han kunde nok ligne den lystige Mester Puncli" — »Der er saarnænd, min Mand, ljlle Frøken!« — sagde Madam slcade og nejede noget stødd —- »Der-solt De ilcke finder hatn køn, er det ingen Ulyklce. Min slcade er for Resten den største Virtuos i Byen og et menneslcelcærligt Menneskez han opholder sig i det mindste alclrig over sin N Oste, enten det er en Hr. Bul eller en HL sørensen eller en, der knækker Nødder og holder ak Punch til Maade, eller har en Nazse, der ikke er harn tilpas. Den Fornøjelse, der ingen Kristenkærligs hed er i, er af det onde, siger min skade —- og siget han det ilcke, saa viser han i sit Levnet, at han mener det. Jeg nægter ikke" — veclblev Madam skade i tieri stemt Tone —- »han har lidt Tilbøjelighed til Rosen i Ansigtet, den Sjæl —- rnen dermed fornærmer han jo ingen — det har jo ogsaa meget fortaget sig. siden han elcsemplarisk holder den Diæt, jeg har tilraadet liarn" —- . Den uheldige Frølcen Mariane var bleven blas-— sende rød under Jordernorderens lange straffetale og søgte saa godt som muligt at undskylde sin »Fejltagel se« med sit korte syn og det røde Flag, der viftede i sollyset over III-. skades blornstrende, fornøjelige An sigt. Hans Virtuositet var hende nolcsorn bekendt — korsilcrede hun —- og hun havde tidt tænkt paa, naar der skulde være rigtig Munterhed paa et Bal eller ved et Bryllup — kunde man umulig undvære den berømte Er. sltade. - - »z ..Det samme siger jeg, Frølcen Mariane!" — raabte Greis Magnus, der havde hørt den sidste Ytring — ,,Bal eller Bryllup uden Hr. skade vilde were Jukg hvem man saa havde til Dame-» Han kom stormende hen til sin søster med en bondelcliedt Mancl vecl hvek Haancl. »se. Kamillal" ——sagde han til sie-steten — »nu file jeg dem fatl sel det er Jørgen, Anton! Knuds sens Faster —- nej. hans Moster — hans Mosters Mand, mener jeg — hem, der kober- alle vore Høns" — — Frølcen Mariane Runde ilcke holde sin Latter til bage over denne Priesentatjon og over Hønselcrakmmes rens halv mugne, halv forlegne Ansigt derved. »Bry(l dig orn ingenting, Jørgen!" —- sang stamherren halv højt — »hun ler ogsaa mig ad. — Gimmerlam at· den kine Race er gerne lidt Me. — Og se her, Kaniillal" —- vedblev han —- »det er Hm Litsenbroder, der ksrer vore Fedekalve til Mit-. den teil-e Karl. der en Gang reddede Anton le es fangede Mittel lcvsler" — »Nej, Ur. Gras-P —- akbrjd Hans hu- - »O var selt! der m- thken Hin-ehrsamen clet M Mittel i Kollet-Iowa —- jss pyslode lut- kva UC III-. d- hu holde seist-I for Nella-sum clst fah Mkodhtvdhostlsslvosskmllslssssw NICMCMIUM lade-Mk De- me Anton m rlstlsmä d- l Ists-z samtmmlssududsdsscsss Als-»I lsssshslw. Juki-stosswqu iestsm Im Its-· — Im Still III Miso-Islpr