W
Ucer Hjetnmet.
LAf Paitor K k. A n t e H
—
For en Tid jiden beioqre Lea et :reende Wonne-Te
som laa pan sit Dsdgleje Alt Hand otn m leve var dorte,
og Lwngselen efter at komme dient var Das-ei og ookfede
sig itæckere Tag ior Tags
lfide-r gsik mig her iom et eg andet Eted int. Tet our
Iom selve Grunden under niig dlev iornnet En freds
Juld, mild, livaivende Varme gennemstrommede mig.
og Barnevinaerne med Guiddengiveliens Hand notiede
ud, og med deres Flagren talte til mig, oin jeg ikke syn
tes, det tm bedsit at denne nf Sted lneni en as Dimens
som den beende, der laa der, »7or det var innre meaet
, dedre«. »Jo, fo, set er meaet bedie«, sparsse det derinde
fra, hoor Herr-ens- Jlnnd arbejdede Hiemlwnnielen frem.
Tn jeg lidt eiter gik den nd Waden on tænkte, «iølte,
Iedede on døde. ivumte og innre-de kom jea ogina til at
tænfe paa, dvad dog Grunden funde viere til, at man
faadan iaa at iiae ioroandledest Fuld ai Glcede og Til
cbedelifens Fryd on don med Taarer i Lied Var det De
den, der kom en ncer, der gred i de dybe Ztrcenge, der til
daglig altfor lidt berøres og derfor klinger san iæliomt
Tom langt nede frn Graden, nanr de der-res? Manike
noget. Men Deden knn ikke gsre Tna meaet. and var
det da, der gjorde, at der fnldt »iom Dug pan slngne
Enge« i een ved at sjdde og tnle med et sandant Men
nefkeI —
Lidt efter lidt dæmrede et Tat frem, og det fik den
Mittel-im »Tet kommer af, snt det Menneske, selv oin det
Zweit i Verden, dog dor san ncer sin Gnd, at det nd i
eet kan Ismutte djem til datn med alt.«
Tet og dets Foohold ligner de imaa Drenge fra de
sfattige Hiern, iom Forældrene san tidlig maa sende ud
at tjene. For deres lille Dreng isger de san en ikke alt
for flem Plsads. Te oil jo helft have en god Plnds; men
de maa tage til Takte med det »no«aenlunde«.
Men næt Hjemmet man det være for denne Smuts
den djems Swld om Aste-nen, om Zendaaen Hvor ofte
hat oi ifke iet, en saadan lille, darbenet zyr, en Aften
eller en Sandng ile af Sted bjemad med sin fnttige
Pakke ai innvfet on ilidtTøi under Armen. Kan nok vcere,
der var Fart paa. Jkke Tid til at se fig om, knapt nok til
at dilie paa Folk. Trwerne oed Hyttem Skorstenem som
reg, Vindueme Tom Solen ilkinner Pan ipændte det lille
Menneike, inn ban knnp kunde stande, og doa dlev Zur
ten itærkere og itcerkere, indtil han ftod i den kendte
Stue. -- - s- - «
z- .,Men kyvor du dog puiter,« iiger Moder, og tager
sin Dsreng ind til fig, »du loher alle Tjder altfor stcerkt«.
»Jeg synes ilet Effe, jeg Lob steckst-C ivarer Tren
gen, mens lfjsjernmets Banne lægger sig om hans lille,
dankende Hierte —
Qg ·sna blioer der iaa stille. J denne Stidhed iori
tæller Mengen fra de sidste Tuge; iot det tan nok viere
fandan een oplever meget lwer Tan. scg Moderen efters
Her Pakken og syr det gnmle Tof, ina peent, nt Drengen
oste er »siolt af Moders Lande« En Time i Haven med
Inder og de mindre Ssskende at ie, sdvor Riese-bests
ttæerne blomstrer og Jordbærerne er oed at kommel
frem, mens Gulerødderne er ior imaa endnn: mezt mar.
han næste Gang kommer hjem, tnn det være, der vil
blive en lille en. Jtnens er Mo’r icerdig med Pakken
Et Stykke Mad med godt Paaleeg laver dun til sin
Dreng. En Stump Snkker er puttet i den gnmle Trojes
komme, den findet han i Morgen og vil da gøre store
øjnr. Men hnn ital af Sted niu — hele Huiet Folger
ham psnsn Vei. Men nu Farvel., og et »Gud i Vold«.
Gan man skynde fig.
Vi set den samme lille Fyr trave of Sted med Pak
ken under Armen. Men der er fotegnnet noget. Han set
imderledes nd nu end for. Hvordnn kan det være? An,
han dar pasn sin Bis vaeret til Gudstjeneiie eller Akten-l
wide. Hjemmets gode Magter bar taget ham i Favnl
san ftler Trnng til at takke Gud, alle der hjemme og
hole Baden. Og faa er der den underline Higen efter at
klive en rigtig god Demg, den roter ogHaa paa fig.
Dei gsr den altid, naar vi rigtig kommer »bjemme fra«.
i I i i
. I
»Men det er tun de beende, der sandnn tan leoe
M Gent-net Bi andre, der lever midt i Livets Travls
Did, Wting og Strid, vi man leve, Tyvor oi er og
ists betete med Ofen-med indtil vi kommer hjem,« siges
du« —- Ja vente, ventet Det er ikke socert at vente eftek
Ist, M ikse dwder fig ret meget om. J den Slags
f W Hat san esod Bd.
Judex-leises nanr man venter efter Hier-miet, sont
,M!ssdckt,atdetersometstykkeafmfer,da
:MJ-Ietmedwllroover emme
III M os Wmä med Die-innere lune Mae
fiksstsekpkmndsennesmumnbjan nd sent, nan
!
L
?
Es
E
ILLZ
ist«
If
W
At Jeius Kristus kom hjemmefra, det ved vi da.
ng at ban duede gl noget i Ver-den, det ved hele Ver
den, iaa langt hans Navn er ncwnet At han hoede mer
Hjemmet,mens han var i Bei-dem det kan vi baade hete,
Use og føle Tet er, som han Dag efter Dag, Time ester
jTime kom bjemme fra og gik til sin Gerning, hvor han
Hfærdes, i Templet paa Gaben, i Myldren, i Eil-som
k«heden. Det er, som han altid kommet, som ud ad Hiern
metS Dok, og got sin Gerning, talek Hjemtnets Spros;
Hjemmets Luft omgiver dam, og Hjemmets Sol lægger
Glans over hons Aasyn Hart lever i Werden men bot
shjemme Han var biemløs her i Verden, shavde ikke det
han kunde hælde sit Hoved til. Men hjemme havde han
hsjemme
Men de, som virkelig flog Folge med ham, fik Kaak
iammen med ham. Te Eblev fremmede og Udlckndinge
Eier og blev tun hjemme hos hom, hvor han har beredt
dem Bolig. Vi set disie hist vg her at standfe og være
beknyttede imellem wende Ting: at gaa hieni, at væke
med Krisws, eller at blive og leve hans Liv i en Werden
der tun har trange Kaar at byde et faadant Liv. Wen
ogsaa hos alle disse, viier det fig, at jo nætmere de
lever Hjemmet, jo mete det for dem bliver som at bo
hjemme, des friere og stærkere, kcetligere i Selvforncegs
tekse kon de leve og virke i Verden, saa det duer noget,
mens alle, der hat hjemme og bot iBerdemforfomwer
eller visner i Ligegladhed og dog hat urolige Dromme
om Monden med Leen, der staat og venter dem ved
Vejende Thi de- ihar en Anelse om at hvor meget de
end kan føle sig hjemme her i Beiden, ved Vejende bli
ver de hjemløie —- ja værre end det.
. . .
For sflere Aar siden var Missionær Betreer paa
Reife i Danmart. Som han en Tag paa Bunegaarden
venter paa Tog og i Ventiden gaar Frem og tilbage paa
Perronen gaar han flere Gange forbi en fin Herre, derl
fer veltilfreds ud med sig selv. Lidt efter lidt gtebeO
Verresen of den Tanke: »Muaike jeg aldrig mere fer den(
’Mand. Hvorfor hilfer vi iXke paa hinanden og taler lidt’
samtnen. Vi er dog begge paa Vejen —- leem, fsulde da.
viere det.« Tanlen gar Bartesens Barnehjerte var-un !
Saa hilser han paa Monden og fpørger, hvor han!
ital reife heu. Monden svarer tigtigt nak paa Sangs-!
maalet: men det var lidt gnavent, som am shan vilde
sige: »Er du iaa lidt berth, at du ikke ved, nt pua Reise
passer hver sit og taler ikke til Falk, sotn om man sidsj
der i sin egen Dagligsswe?« Og den fremmede vilde gaa
»videre. « - «
Men Parteien havde disse milde, vakme Barnesjne
—- as den Slags er der ikke saa ret mange i Verden
HDissfe Øjne saa paa den fremmede saa bsnligt i et Nu
og holdt ham fast.
’ Betresen siger saa, idet han lægger sin Haand paa
den fremmedes Skulder: »Ja nu sskal De rejse der og
der heu; men til sidsft — leere Ven — saa jkal De vel
reife bjem til —- Himlen ikke sandt?«
En Taare i den ftemmedes Øje svakede. Birke
sen var en asf dem, der boede nær Hjemmet og perfor;
Bunde vcekke Hjemlængsel i dem, han msdtes med paa;
Vejen.
. Men saa vi? — —- —- Aa lad as slutte med at syn
ge bare et lille Vers
H , »Der-for kun fremad i Jesu Navn,
Saa gaar det og hjemad tillige;
Ta er hvet Glæde og lyvett et Savn
Et Trin pasa vor Himmelstng
DlG VlL JEG ELSKE, DU MIN sTYRIcE.
Oversat ak
Mrs A n n a N ie l s e n, Kumme, Japan
Thee will l love, my strength, my glory, »
Thon all my peace, my comfort art;
Thmugh every deed will I exalt Thee,
Through every longing iy my heart.
Thee will l love, dear Savios minel
O. Jesus, call me Thine!
Thee will l leise-, Th0u’rt Lice, Thon only,
Thou leadest me cn Like’s bright way;
Thee will l love, for Thon hast given me 4
The light that shines towatcl perfect day;
Thee will l Iove. on calvary
Thy bioocl was shed for me.
so long to me wen Thon e mager
Though first of all Thon held me des-;
ku, ist, in KLEMM end der-set
stinan l the home that III so nett
tot dem is ess- vhne That su.
The-I hatt-e of III-J heut!
Do«uot kejoetThychUck kommst-s
smqmwithwsku,
Muhwusuhmssssqw
III-IMMENqu
MMDWWM
MMIUDW
bis-Ist lasse-Wiss
UMJMUWUI
-IU—O—-b——
III-MO—UII
ci« ists-M
Japapst Pligtapfyldelsr.
Dsdeu i tu Uudewaudsbaad.
For n n Tid jiden Zank en ja
pan·sk Undervandsbaud, og Mandfkas
Ibet entkom. Senere blev der fundet
fen Veretning, nedskteven wf Føreren
efter at Banden var funken. Med Da
den for Øje skildrede han, hvordcm
Ulyan var stet, koste sit Mand
»s·fab for dets Mod og sendte Hjlsen
stil ijne Forældre og sine Rennen
Ten mærfelige Beretning findes i
der sidit ankomne Nummer af det
franfke Vlad »Le Tempö«. Dei heds
der i den:
! Tet er mig ikke muligt at ans-re
jnoget til Undsfyldning for, at en crf
Es. Majeftcets Undervandsbaade er
danken Mandstabet gjokde sin Pligt
Jtil det sidste og handlede med Ro
sog Pligtopiyldelfe til Dødsøjeblikket
’Tet enefte, der plagek os, er dem-,
»a: de efterlevende ikke skulde kunne
-ioritaa, bvorfor Ulykken stete, og at
dette itulde kunne blive ikadeligt for
den videre Udvikling as Underoandss
bandene Sag at udviklc denne Gren
as Krigsfluaden energisk ogsoa i
Fremtiden Kunde vi yde et singe
Bjdrag hertil, er vi tilfredtie
llnder en Øvelie lod vi Banden
gna noget for dybt i Vondet uden
at have en Lage litt-let Vandet
itrømmede ind med itor Voldfomhed
Vi iøgtc at trwkke Lugen i ved Hjælsp
ai Kædem men den sprang. Sackf
aiprde vi et Forisg paa at lukke Lu
ge·n med Hænderne, men heller ikko
det lykkedes.
Eiter at Wunden vor iunken un
der Vandets Overflade, iluktes det
elektriike Sys. Men endnu Vor tun
en Tel af Banden iyldt med Band.
Te: lyfkedes os« at icm en Smule
Los.
Tet Var omkring Filokken 10 um
Zormiddagem at Baaan sont-. Luf
ten blev buttigt deutlich den var
mwikelig at acmde i. Vi søgte ved
.chelp af Hanndpumper at holde
Vandet ude m« de: Rum, hvor vi
befand: os. Te øvrige Punwer var
ubrugelige.
Klokken er nu 11,-15· Det ovens
staaende er skkeoet ved et meget ivagt
Lys. Vandet ftiger itadig. Port Tøj
er gennenwlsdt Vi fryien
Jeg hur altid haft for Slik at
formane mine Matwier til at gsre
deres Pligt, til at vcere tolige og
modige, da dette er Forudsætningen
ior at naa et godt Resultat.
Motten er nu bleven12, Vandet
ftiger ftadigt, vi tun ikte mere bruge
Pumperne, deres Virtsonched er
ftandiet i dette ØjGIiL
Pcm en Undervandsbaad skal Os
ficerer og Mandikab udtages blandt
de meft udiøgte Falk. Mine Folk bar
gjort deres Pligt til det sidste. Jeg
er tilfreds med dem.
Jeg hat altid regnet med, at det
kunde ende med Dødm Naar ieg for
lod mit Hiern, var det med den Tan
ke, at jeg mark-Te itfe kom tilbaae
igen. Mit Testamente ligger færdigt
i min waffe i Kuraiaki. Jeg beder
Tagachi og Asami at sigedette til
min Faden
Dei eneste, der nu piner mig, er
Tanken om, hvordan det vil gaa
mine Folks Familier efter Tabet of
deres Forsprgere Jeg beder i drybefte
Erbsdigshed Hö. Majeitast Kefseren
We paa disfe Familien
Jeg bedek at sende Hilsen til fsli
sende: Minister Saite, Viceadmiwl
Shimamurm Viceadmiral Fufüsvns
treadmital Rewch KontreadmikalMas
rifa (Luftttykket er nu san· voldsotnt,
at det, er sont om mine Trummehind
der ftulde sprengey Kapij Jde,«
Leinwand-r Maria-mirs (Riku), min
cldre Brodes-, Justwkttt Ratt-, Jnil
Mir Kotqm
12,80. Dei er nckften file til at
sande mete.
di inde helt fordert-et Last
U Mei.
pil- ociqc Kastan Nakam- .
Nu et Messen 12,40.
Slægisam ;
(,.,-Ber1ingsske Tidende«.) J
Ved den førstefødtes Vugge iidder
Forceldrene og taler om det lille;
Barns Fremtid. i
Hver af dem har iine lyse Hand
og sine merke Ængjtelier for Bar
net. Heer af dem uddrager af sit
Lin de scerligt betydningsfnlde Erii
faringer og tcenker sig Barnet ind il
de iarnine Situationen hvori de har
ooeret stedte
Men altid tcrnker de iig Barnet
dygtigere og bedre, end de selv hat
beeren
Og Bornet vokser til, og der kom
mer den Stund, da det ftaar ved
fine Forasldres Grave og tænker iig
ind i deres Liv. Det usddmger an
jine Ooleoelser de iærligt beindningsii
fnlde Eriaringer og tænker sig For-I
eeldrene itedte i lignende Situatio
net-.
Hat der do vceret et godt og hier
teliqi Forhold melleni Forældre dg»
Born, vil Varnet altid «teenke«
sine Forældre langt dygtigere og!
bedie, end de! selv hor vieren
Sonledeo forflenner det ene
Slcegiied det nnde1.
Men Lioets dybe Grundlov er,
nt der ikfe nlene er en nøje Zorn-«
menlhceng mellem Generationerne,l
men at de ogisao toger i Arv efterl
hverondre, og rn de derfor ofte ligs
ner binanden langt mere, end For
celdre i der-es Kærlighed og Born i
deres Pietet hat Anelje om.
Zlægtsarven er en Aw, som in-,
iet Born gnor Glip af, selv oni ders·
iForoeldre ellers ifke hor noget ati
»efterlnde det.
Men Slcegtsoro er et vidt faonens
de Begreb, Iige ioa vidt favnende
Tom Vegrebet Mennefke
Ter er en Sicegtssom ioni viser
iig i dei rent ndvortes, i Anjigtss
ndtryi og Nil-leise i Stemme og
Vlit Lud Ljet glide hen over Bil
leder af den oldenborgsle Kongeæt,
og felv Billederne vil viie Slægis
5ainmeirhoengen.
Ter er en nnden Slcegtsnro, ioin
herer Drganismen til. Gode Maver
eller daorlige Moder, gode Nerver
eller svage Nerver, stoerke Lunger
Zeller sygelige Lungeri
’ Men langi betydningsfuldere end
disse, to Former for Slægisarv er
alle de Former, iom tillige onrfots
ter Menneskets aandelige Side.
Ter er Bern, iom er ormstukne
fro Fødilen, fordi deres Fader eller
"Moder var sdelagte Mennefker. Te
ibliver da Mdyggelige GengangereJ
Horn Bissen eniidigt og grelt thar tegiJ
net dem i OsvaldJSkikleliem hvis
ifle særlig Onrlyu eller Jndplantsl
ning m« nye Livskræfter kan mindss
sie Arvens Vægt. EftergivenheT
over for ftærke Lidenskosber, Udiivæsj
velier og hensynslss Livsnydelie sdesk
lasgger ikke eet Liv alene; Ødelægi
gelien breder sig til Bist-neue.
Onwendt kan Aandökrasft og Be
gaoelse gaa i Arv fra Fader til Sin.
Vi har i Historien Generationer af»
dygtige For-ster, af Kunstnere og
Videnssabsmænd J
Nuar Talen er om den aondeligei
Slægtsarv, maa man altsao vel be-!
merkte, at Menneflevillien i hvers
Generation felv giver en Jnidiiotäi
iVi er ille passivt bundne til at lasi
sde noget gaa i Arn, vi kan selv gri
Jde ind og delvis bestemme Art-en
»Villien has os former ikke alene vor
Jegen Korallen nien delvib ogim vpre
IArvtaqereQ Og i hvert Fald kom
mer de til at Mie, hvad vi iaaede.
Det er den Grundsandhed Tom alle
rede er udiolt i den melakfke Lev,
naor det heddet, at Sud hiensisger
Fædrenes Misaekning paa Vorn-ne
i tredie øsq fieede Led, men gtr vel
mod dem, kam elikee hanc og holde
him- Vud, indiil miiwde Led.
Opfer Ist vi være Mem-ne i
vor Dom over Rennesser. Den, der
her konsele ved at holde iig
III- os des-, der Zeller Mist es
Wa, W W
W
alssaq ogfaa blive of Vetydning for
Esterkommknte Den Lan lett: dem
Livsfampcm eller den th. gørchxms
pcn tangere for dom. Tbi oel kan de
igen lemipe og omforme Astveloddcm
men vort Lsrsvar gam- nd over vors
cget Liv, i ffal ogfcn vrrc tun-dun
svarlige for den Am oorc Vom
modtager fr: os. ·
Den aanzeligeSlægtäiaro mit-n at
der ikke alone er fysifk, meri ogsaa
morapfk Sannnetkhæng itteilem Ge
nerationerne. Bande den« der af
giver, og de·n, der modsnger »Hm-grä
arven, ftol stao til Anjuar for den.
M- -—.·.»- .- --.—
Republik og Sluvefiai.
Tct both-risse Mexico.
(Jndscndt.)
Noar man taler om Nepublfken
Mexico, bar man lasuge haft for
Skik sanktidig at nasvne Præfidenten
Porfirio Diaz’ Nuvm og det paa en
meget finigrende Monde. Denne
Mond hat steibt dct moderne Mexico,
jiges der i Almindelighcd, hcm hat
bragt Orden ud as Kons, tugtet et
halvoildt Folc, faa det er ftegct frem
af Barbariets Nat og har sluttet
sig til Nackt-en saf de civiliferede Na
tionen — Sham og one than-i hat
Mexico at raste for, at det i Tag er
en lot-ordnet Frcmtidssmt med state
Muligheder.
Saaledes lhat man lcenge tænkt og
talt, og Ver-den over hat man set
paa Prasfident Tiaz som en as de
saa udvalgtc, hvem det hat oæret
gis-et at smrc viseligt og til sit Folks
Lytta
Jukidlcrtid er der cn Asmcriskaner
som fig"er, at alt dem om Mexico
er Løgn og Bisdram Krøuikcn om
den storc og godc Tiaz er den arge
ste Humbug.
Amerikoncten, der komme-r med
denneAfsløring, er en alvorligMand,
en Idealist, der unstet at leve sog vir
ke i det Godes chncssta Hans Navn
er John Kennetb Turner, og dem
bar i et Par Aar rejst rundt i Mexi«
co, og bmd ban son, var of scm for
færdclig, scm optørende en Natur, at
han befluttede at ckfre Tid og For«
mue ipaa at gøre Werden bckkendt med
de virkelige Tilstandc i Dia.z’ Land.
Fsth og fremmth erklærcr Tur
ner, at Mexico tun er Repussblik af
Nimm Frished er »Beste-L soin dast
is the Stett-s help qui come-Mach
st cis-ans, somit-,
Banns-, Rossi-es
»Es-, l.-e-»l-ss. fu«-, binden-.
oiyelas cui-l j7-«·-s»««,· millc
Pisils and »J-»»k»r«,· usw-l
j!»»», etc-» aus«-, szuicbss
and bitte-.
Some cleaners are harmfuL
Also-U caustic and seid. U »e
tbis Ins Manch-. all—«rouz.(.j
cleanset kor s« your cleanirig
—-.4 time and labok san-:
thtoughout the konse
70 GEAU stocks
Womi. Linolcum »t- Stonc
’Ä"-I-«s;,-.s-n«cls with Ulsi
Ost-Un szmsst Ill-! XIV
wuh nmp or sum-hing
Wust-; then mop sub
cleta satt-.
Tru- mll kin you qnikh
antun-l satt must am
lsctmy such-.
uYchs aus« IM
—
ICUTU IAIMÄ ·
sss Ol- mms sit-II konnt-stock
mai-Auf III-tim- Q l).. hvslhtss its-c tssi
is-- Isc- m Hut U m. Aru- msslak Inst
Lunis-some- Ium III o- its-.
id» last-Ist Its Hi I st- lts Zion-n
Jst-s us t- I.m1-kmmns sichs Hi
russ- ssescs Irrt-.
FCJMWQU IE