F-·
calumeksk
Ja Bakingkkåk
«
. ·
Powcl als
Du cause kamen-ne
ssgepulvch der Iclses til
mode-It Pris
sOUTI DAIICOTA.
III slsk sccc set-is gmn l«’.-sr-«1«n-l
nnskrins nur«-n. S. l).. twilkcst »Unt
k-««s.-lx;«-r 7m Muts-«- 1-r. Aue under lnsml
l,:stI-1;«.:t-n(t·r Inin »du-Izu- Tut-.
Inst Ist-in!e·r Sig n( Ins-hu im Eies n- n.
list nckrmt « l inlusrrttning Skriv til
c U-- r l» sog Hjt rul.
c.c. Isoenlmtsh Rufens-D
ligr Wonnen som var botæth mod
et EkscsiiiplarP
Jbson smilte.
»Im endniu,« fvarode hau; inen
jeg Deiner 6 Eksemplarer med Po
stoI1.«
Schiltstod lyste op· Hatt mente, at
de sclvfølgcllig maatte være Paa«
Postilmssot og tilbød sig at henste
dem.
Nei. Jbscn vilde istke nu i Afteih
have more Ulojligbed med den Titus;
men kunde Or. Scksibsted faa dem ud»
fm Posten, kundc han beholdo deutl
til i Morgen tidlig til forsigtig Gen- !
nemlcrcisning. De var adrcs serede til;
Grand Hotol san der sik hcm hente
Beil-ed- !
Ja, men da maatte han have
Doktorcns Bemniidigelie. s
Ton sik lmn i nogle Linien som
Jbicn nodfkresv , tog Form-L og saa
bar dct as Sie-d i fuld Fort til
,,Gkand«. Jo, der laa en Meldcsods
del til Jsbsem og dcniie fis hcm da
mod Fronwisznina as Fusldmsagt uds
levcrct.
Sau af Sted til Posvlyusct. Der
vor stamgts Filokken var over 9.
Gewinn en Vagtmestcr sit han
endelin at vidc, lyvor don Eurbeds
mand bot-den som lude med Pol-ke
postcn at zum-. Tot vor langt ovpe
paa Hcvgdehouam Attcr as Sied·
Og endolisa efter monge Forsspørgss
ler smidtes Toldinspekkørens Bvlig.»
Der vor sent, og Husets Dotter
meine, det ikkc gik on ot uleslige.
ham.
Jo, — det var en vigtig Sag
nogcst som var kommct med Posten
til Lande-is stsrste Digter !
Endelig sislI lmn da Toldinipektø
ten op oa tut-d
J Vogyndolsen gjordc han mange
Jstdvcndiimcr: han liavde faaet i sit
Donov at del var Visrnsom det
gjold:, og hat-i havde han som
Hairemond lssdet tilosvers for paa
Grund af hvns kaikiL men da
Schick-steh forllarede, at det var Jbs
sen, som var god Heiremond og
aldkig blaindede sig i Politik, faldt
ban til ste osg steg i Wagnern
Hor holdt Schibsted hum hele
Tidcn vorm med politisfke Causerier
over Venstres og Tibernes Elendigi
bed, og sonledes gik det godt neds
over Bom, lige til de Vom- kil Stor
towet, og Toldlinivektøren fis se, at
Taarimret paa Vor Frelsers Kirke
stvd von halv ellwe. Da gav han
Ævrct ov og :rklærede, at det var
alvfor sont til at saa assort noget, oq
at han vilde hjem De kunde des
uden isvke komm-e ind, mente han.
Unider mange OverMel-ser hrte
Schibited lzam l)entiMo-svh1isatsPort,
hwr hms sprang of og gav sio til
at time poa Motten Endelig efter
flere Minuten lyvor den gamle i
vanen blev lyoldt mod muntert
Prat mellem Kmringerne, kom en
swnig Mund ud og spat-gis shvem
det var.
Jo— det blch sorslaret; og de
flap ind.
Eiter 10 Minutteks Segen blev
da endelig den dyksbare Passe fun
den; EWM blev sat iVognen
og ksrte hieni, og den baldige Re
Wt bade i Bei til «AstWten«
med »New vi Mc von-mer« under
Armen- .
J Redaktionskontoret sad »den
vaglhavende", He. Beetznmnn og to
til, fasvdlge til at Taste sig over den
hemmte Tini-log; saa kan man da
for-staa, at der blev awejdet
Nwite Morgen stod et vverfiqtigit
Udivg as Væckets Jndholkd i »Alten
»Amt«- De andre Mge Wabe
havde MEP
M
Fremtidens Hufe.
Fantasi og Virkelighed.
Vor Tid hat btaat stote Frem
skridt. Foljk lenet snndete on bedte
nn end tidligere. Fabriksdtiften hat
skasset as en Mcengde Brugsgeni
stande, ssom sonnen ier var til at
faa. Man enlelte Tina et lsleven
vansskeligete tilgtenqeligete nn eno i
Fortidem det gasldet om Husly
navnlig i de store Byet, hvot en
Atbejdsniand niaa give insdtil en
Ttedicsdel as sin Jndtcegt blot for at!
faa Tag over Hovedet !
IDet at dyrt at bygge Materialet
er dyrt og Udgiftetne til Atbeidss
løn lebet op til stote Summen-. Dei
et da rinceligt, at som der et spe
bnleret paa alle muslige andte Op
fiiidelser, saadan bar Mennessker ag
saa tcenskt over en nemmete og bil
liaeto Maade at litnme Huse paa.
Blandt disse Mennesket er den stote
mnetikanskke Optfindet Edison. Og
der siaes, at han nn et naaet saa
vidt, at ban kan ftemvise even-affen
de Resultaten
Edison skal tlmne onsnndet en ny
og fortrinlig Beten-nasse der i gan
ske sætlig Grad eanet fig til Stab
ning. Den vcesentligste Bestanddel
alf denne Beten et en ai Ediison ap
funden Stank- Pottlandscement En
Etane i et Hns swbes i eet Stylkcn
Luft, Ver-nach Ttappan siainineix
Meindretninget i Kentenet Bade
kat og alt andet, som ovethovedet
ladet sig fix-be
Stehn-innen fotenaat ved Hscvlp
af en fsorniklet lnisl Jcrnfsotni, det
føtes lien til den Plads, lwot Hufet
ital hinges. opstilleJ og balde-S fnld
af den Edisonsske Ucmnmasse oa
naat Massen et tilitrcektelia tens
sktuos Formen fta hinanden igen
on fietnes. Saa staat en Etaqe
as et Hns sætdigl Me« kan lwis det
enskes, scette en eller flete Etanet
knien-paa. Oasna Taaet laves as Ve
tonmassein J Lebet as en II Daqu
Tid er Massen liaard sein Stanl
Alletede en llae eftet Stsbninaen et
Hufet beltoeliqt
Den Form, Hufet stehe-S i, et nie
net dnt, den kostet ca. 832000 til—
et Hns til een Familie-. Men For
men lan bruan manae Gange, saa
dem-ed fordeles lldgifterne til den
eii'kelte Form paa manae Hufes Et
tmnmeliat Hus til en Familie skal
Vunne byqaes fot 81,000. Hiiiene
siqu at vcrre venliae oa luno ogz
bebagqeliae at bo i. Udiimtfkninaen,
ital knnne Tblive ester den entkelte,
Ejets Smaa, dervad lan der skafiesl
ecwsrinq, saa det me Hus ikkck
Rom-met til at ligne det andet som
den ene Faibrifsaensiand den anden.
Ovetfsot Jotdslktelso et de Edisonske
psnle i ljsseste Grad modsiandssdyasT
tige.
I Ediion hat imidlettid iaaet en
EKonkuttent i en Franskntand, Heini-Z
Fvanxx der hat opsundet en ganfkek
ndinsærket Slags »Stenal’as«. Paa
Verdanseidstillingen i Paris i 1900
Ifandtes det et Hsus bngget ais dein-«
Mateniale Det et billigt, haardt som
Staal oa tte Gange vanilteligere at
slaa i Sttjtker end Granit Sten
glas laves as hidtil uibenyttet As
fald as Slagget ftaJetnvætker. Js
Paris hat man net-net paa at bro
lcegge Gadet med Stenalas, det hat
intidlertid vist sig mindre praktiiit,»
naat Hestene ikke var beslaaet med
Gmmni i Siedet for med Jetn· Men»
Storbmrne fortrcenges Hestene jox
mere og mete af Automobilet, oal
for Antomobisler dannet Gader btoss
tagte med Stenglas en forttinlin
Kørevej. ;
Englcendeten Wells, der ihat stre
vet her-inte- santassitige Romaner
om Fremädsforhold sin·der, at vote
Hase er altfor tunge og altfot kost
bare. De nuta kunne bygges baade
leitete og billigere og endda vcete
bedte at sbo i. Han ndmalet de Be
hageliathedoh der vil voete fort-und
ne med at bo i et Ftenttidiilms. Det»
et lyst, lnlftigt og tenligit. VinduetJ
og Mute holdes tene ved Hjælip af’
findrige Spwiteanparater. Luftenl
filtxetes, inden den faat Abgang til
Stnekne, Trepperne oft-fes af Ele
Unwider- Varme og Dtivktasft faas
ad elektrifk Vol, der er elektriske
Lampen elektriske Rasseln-one elek
trike Komäurets At holde et faadant
W i Orden bliver ,,en behaaeliaz
Motle for Busets Damer«.
J alle Bei-reitet er der Hauer med
varmt oq kolbt Band. At der et
Badmppatatet oa talrige andre
-
M
udmcentede Jndretninger er en Selvs
falge Og trads alt dette fkal de lnye
Hase acere averardentlig billige og
averardentlig fimuskke
Selv am der er en gad Del Fan
tasi i bis-se Speksiilationer, er de ikike
blottede for al Birkelsiglhedsssans. Vi
har i Nntiden set faa mange viduns
derlige Opf«inde"ljer, at deit ikske val
der as nagen Vanilkeliglied at tcenke
as Hufe, der er ulige billigere ind
rettade end Nntidens Basliger. Er
Springet fra et Nsntidshms til det
af Wells stildrede Fremtidslnis i
Grunde-n starre, end Springet er
fra en gammeldags Postkavasie til
et maderne kasustog, eller im en
gannneldags Trcvskude til Nutidens
,,Oceanfltyvere« on ,,fvømntende Pa
lad.ser«? —-— For Mo at tale am
Lsirftfkisbene an Flyveinaskinesrnel
Skiftende Emnerr
Kong Edwatds Dobbeltgængcr.
Han bleio aanvittiig paa
Grund af jin Ligshed
medskangen
Ældre Falk vil nmaske endnu hu
ika, lyvorledesz det far en Menneike
alder siden gik den ülvdkelige Bek
sellerer Caelsen i liøbenhcivm der
paafaldende lianede Czar Alexander
den Z. af Russland Oan fik after
liaanden den fikse Idee, at han vir
kelsig var den rusfiske Czar ag saa
levende gik han ap i sin Rolle, at
ban en Dag begik Selvmord, for-di
han traede sig ifarfnlat af Nihilifter.
Ogsaa dein afdøde ensaelske Range
har sin Dabbeltgænger —— eller ret
tere Dosblbeltqamgere, tihi der er nam
lsig ikke mindre end fire Den inte
ressante-sie af diese er Alsfred Stern
en Broder til Lord Msicliellhanr Han
dar faciet en lignende nlydkelig
Skwbtie sacn den danfke Befiel-leiten
Allerede mens Man-g Edward kun
var Print-S af Walds, apsftad der has
Stern den Jndbildtiinq, at han var
den rette Anving til Englands Tra
ne.
Denne Tro blev han tidt bestyrket
i. Tln alle Steder, tjvor han viste
sin, antages lian far Prinsen. Plan
Gaderne hilflos iban af Falk med
Hurkaraad ag han kunde idke fættc
sig inid paa en Resdaurant, før Falk
begyndte at svikke Hanederine jam
men. ag lidt efter iftemie Orte-streit:
,,God iava the Fl«ing«· sEn Das han
vendte hjem fra en Autamaliiltuh
ajorde Palitinslfiftenten dank endog
den Ære at afkipcerre bale Gaden
for darn.
« Tilsidst bildte dan sig altiaa vir
kelin insd at ver-re Prins, an en
Dag cnidt i lH«-k1j1·scei«saiien vifte han sisa
i Mnlllparauqh Haufe for at gebe
fine Rettig-lieber gældendes Tjeneri
iikabat kendte dag Pein-sen for gadt
til at forvsksle haim need Stern, on
denne blev ntvgtet Adgang. Der ap«
itad niu et Skænsderi. der endte med
Hamdgribeliglheder. Tilsilendo Falk
besawa allerede at angribe Tjeners
fkabet isor at hjælpe ,,Prinfen« mad
»A-itentntmændene«. Det or ikke gadt
at fige, hvad det kunsde have udvik
let sisg til, hvis iskke den r.igti·ge
Prins i dette Øjeblik var kommen
til Stede ag bar-de baraliget Gemyti
terne.
Eiterhaanden lavede Stern saia
mange Skandaler, at hmi blev er
Flceret for findssfyg ag indespærret
paa en Galeanvftalt Og dar sidsder
lian endnu.
Er historifk Ørefigeu.
J Anledning 'af Konsg Edvnrdiz
Død minder »New Freie Presse-«
om on Tildxagelsse frn Konseer
Barndom, da han ni Aar gammcl
ledIfagode sin Moder, Dronninig
Viktoria ved Verdensudstfllinqeng
Aasbninig. Talern-e more-de ambenbari
We den unge Prins, og of og til
saa han sit Snit kil at pille ved
udstillede Gen-stande, hvislkot hans
Moder genmgnse Gange foribød ham
Priner var imidlertid ulydig, ou
da ban eng-eng lag-de Mærke til, at
hems Moder samtalede med en Her
ro, fjernede han sig atter og gav siq
til at berste udftillede Sagen Hatt
var faa fovdybet i at befürc- et oq
Handeh at hvn Me lande Masrke til,
LOt Dwnwingen nærmede fig, og hun
sftkaffede nsu sin ulydige Søn vod at
Mve hum et ordentkig Ømäigem hvils
jket forbcwsede Pwlflsiskusm sog kkke
Imindft de slessagende Hof-wend.
lPrinsen vibde til at grwde, da hans
»Modor lod ham visde, at det var
g'«
tumsandigt og den lille Tildragelfi
var hurtig glemt
Prinsens Wsstraffellfe somtaltes
meget ·i Bladene og gav i »Tiunes«
Anledning ttl en moanedlang Drøfs
telse, iom dest var rigtigt eller ikke at
Forældre at anvensde legenrlig Ster
sont OpdragelfesmiddeL
Øjcblikket
Hvor lcenge svareir det?
En tka Fonscker hat taget fig for
at underkafte Øjenlaagenes sædvans
lige Bovakgelsfer en osnrhyggelig Un
dersøqelse og Ved Hjcelp af en me
get sindrig Fremgsangsmaade er det
loskedes ham at konstatere aldelos
meiaqtigt hwr lang Tid man i Al
mindelighed er osm at luktke Øjnene
og aasbne dem igen.
Tet har da vift fig, at Øjetss
Lukning foresgoar i to Alfdolinger;
Øjeluaaet bevceger fig til at be
gvnde med, meget hurtigt ned, lwori
efter det gør et fort Opthold, for
inden det nogcit lanatomimere kult
ker sig fuldstcendigt. Aaibninqen uf
Øjet foregaar derban forhsoldsvis
langsomt i et Tempo.
Et Øjeblit bar altsaq tre Asde
linger, af-hvilkke den førite, Øjens
lang-Its for-sie hurtige Bevægelfe,
ned ad, varer fra 75 til 91 Tussinidei
dele af et Sekund: Standsningen
varer kun en Tuckindedel ag et Se
kund, anden Afdeling, Øjets fulsds
strendigei Lustning, varer derefter fra
15 til 17 Hundrededele af et Se
kund, on sidfte Afdelinq, Øjets Gen
aalnti1m, varer endelig 17 Hundrei
dele af et Sekund.
Et Øjebkik varer altfaa 0,—1 eller
knap et halvt Sekund.
Lpinmshnndelen og England.
Den fine Eil-Wel, som den kinesis
ske Amlsassadør i sin Tid forloden
i Carton Hall, lmor Foreningen til
Qpinniikitrafiikkens Assikaffelse boldt
Aarstnøde, rettede til det enaelsite
Folk, hat over alt valkt den støeste
Opniæriksoinkhed Jikke blot bestrei
tiqer den kirieliae Presse siq ind
gaaende nied Speimsmaaleh Inen
det er ogsaa Genitand sor aloorlia
Foribandlina paa de ina kaldte en
gelske Maine-Idee
J sin Tale i Caxtion Hall saade
den kinetsiske Aniibastadør, at i sin
Kam-v niod OpiienisFonbcmdelien
fiottsente Kinn al den Sirele det
knnde faa ai en keiften Nation ssoin
den englste san bewdedo, at »Trot
tntsNettiasbedeH nmatte onna-ves,
naar de ,,»trænlkede Retfcerdigibedens
Lone«. Sir Edward Grey vilde din
de edlyvert Menneikess Taknenmielias
lied, dnt lmn lod det nlykkelige Do
knment, der tvinaer Kinn tiIl at aaibs
ne sine Poiste for den indisike Op«iiint,
gaa i Papirdnwens
Anibasssadøren ndt-alte, at lsan nee
rede iskke dein insindste Tsvinl oin, at
Hersterne over det kinesiike Rige nee
rede det alvorliaste Ønste om at
ijerne drinne Forbandelfe af deress
Mit-te Der var en votsende Stem
ninq til Gunst for dets fnldstasnsdiae
Afskafselse, ogsaa i de Pedvinser,
der laa fjernest fra Pekinsp Tot var
tilfredsstillende at vide, at liae fra
Tronen nedad Var det tinesisike Riae
fast bestenit Oaa at siernei den Stam
nlet, der san lænae baivde klaibet ved
dets Nnvn on skadet dets Anfeelse i
Europas Øjne.
En Rælste kinefislo Studenter ved
Universitetet i London støttede Am
liassadørens Hennendelse men de
nærede kun seit svaat Haaib om Refor
mens Gewiesnen-rele »ined mindre
man standsede den indii’cke Opinmss
strøm til de kinesisie Havnv.«
Nnar Kina nsdfsolder saadanne
Anftrenqelfer for at komme frem.
Pia-der det ilde for« en keiften Nation
at spærre dot Beken
Nye Cnnard Damperr.
Gnnard Linien lyar planlagt Bin
ningen af en nv Dom-per paa ikke
mindre end 50,000 Tons Tonnagi
med en Fart af 22 Knckb i Timen
»Ma-uretania«s Tons-age- er kun
M,500, men saa er dens Hurtighed
til Gemasld 26 Knab i Tiniem End
videre sbygger Selikakbet en Dampei
for Post-on Handelen paa 18,00(
Tons.
Witsitanw hvr paa sin sidste
Dur over Atlanton flaaet sin egen
Refordsmed 27 Minntter, idetl den
gjorde Turen fka New York till Engi
lau-d paa 4 Dage 20 Timer og 4
Minutter.
Skal De reise?
« sxjsp THE om Dumqu
cUNARD LIN
ZHTASL III-säh »W
Dc storste, hurtigstc, ftkrcstc og
ctcgantcst udstyrcdc
af alle Oceaudampere
Billctter til og fra Danmark
med denne Linie scelges af
Danifh Lutljcran Publ. House,
Blair, Nebraska
Circulcerer oq Oplysnjngcr frit paa Forlangenvc.
Alberta, Canada.
wxn km nun mod ti’l der nur T«1:11n.11«t·, hour Tan
skerno fu«-Humor jnd i .8311ndrcdcuis, lnmr oi faar Jornbcsi
ni- Iigc Imd Dimen, og lwor Julk fan betalo fior here-J
Land nie-D im san xil to ANde lmor Vandot er wom,
oiq Winan er qndt Tor er mk nmnqcs Dansfc der, og
alle Or godl Histowa tout ou qna med og sc, Zwad ni
lWU undwsøsa von-Es Plan
Dana Koloni z
»Na Crop no Pntp.« Zwr Exicnrtjon den forstc sog »j
- xi - s s - s n - (
Irr-das uriduq ! lwcsr Ihnan Rosund um tun ds« R
sm CnuncU VlufckT Ju.
ÆrbødjasL
MYRTHU Z- cHRlsTIANsEN,
ELlc ll0RN, MWA.
Nye Bøgen
Olfett Ricatd: Kristuö og hanc Wand
Studier over religisst Sjæleliv i Lys af bibelske
Stillelser oq Opttin. Pris s1.10.
L. c. Peterski- Dvsd fes diktetede usiue Rufst-user
Hovedpunkterne i den kristne Batnelærdom i korte
konkrete Sætninger med anfkuelige Eksempler fta Bibe
len og Mennefkelivet. 69 Sider .25.
Chr. Lyngn Alperncs Israel.
En lille Valdenferhistorie med 17 Jlluftrationer.
101 Sidetn .40.
Adolph Monat: Gut et Mahl-ed
En Række Prædikener oveksatte of N. Dalhoss. Et
Okd i rette Tid om Kristendommen til ,,de dann-de blandt
« dens Jokasten-C 100 Sider. .80.
Paul Oldenlmtm Gan til Alters.
Et Okd til unge. 20 Sider .05.
F. B. Wehen Et helligt Tempel.
Nogle Ord til unge Mænd om Renhed. 19 Sider. .05.
D« P· Haltu- »Der statt findet-t
Vejledning til Bibellæsning for hver Dag i Leu-et
1910. Udgivet If Kittelig Forening for den Jndre Nis
iton i Danmark. 30 Sider. .10.
Dr. Tot-ten Taler til Guts Rednieidew s
Holdte Verden over for Arbejdere i Guds Rigr. Untat-ite
ret Ovetfwitelfe ved Anton Bast. 64 Sider .20.
Duklh Luth. Publ. Dafe,
Blatt-, Nebr.