W
Ei tille Fis.
As Mr Kr. Anker.
Gar du nogen Sinde ved en eller anden Lejliighed
btugt et liille Fisz Det er fertig dem, der dar wogen
eller holst iste san slsille Erfmkng i Bring-en af fasadanne
Snmsif, fom jeg visl talo med og smng om adfkillisgt
Du forstaar vel not, at store ka er der ikke wogen der
Wet. War W wkser sig fra at vcere et ,,lille
MA« san blßver det iskke Fif lcengece Nei, san faer der
et helt scmxdet Name Qm det gaar tisl pna femme Maa
de, Dom naar Wen dliiver ftl Sommeran og Ægget
blivet tisl Hei-ke, dest ved jeg itka
Men eet er figkkem et Fff er al Tßd faa lille, at det
uset sog uihørt sog ufølt kcm san-We fi.g omkvinsg en, usden
ock man anor det msindste »Don-sowie paa Listen-o skal
Fiffet, som Treftkyldisgsheden selv, kmme se en Pige ind
si Øjnene; men seltv set man ingen Tim. Det ickal ensdiog
kunne klynge sig tisl oig sno sig om on, faa en baade tisl
at "le, og grcede, gøre en baade kold og varink men man
tncerker ingen Ung. Tet vil sßge, man mærsker jo niek
nagt-L men isnsgen Ding tisl Fisffet
ijlket forundesrlsigt Vcesen maa det lille Fif dog
trete. Det ksan AIVeTIdens Sprog, og bruger dem som
en Jnsdfitdlt Er alle Begne vg ingen Siedet er ists-gen
Steder og dog alle Beque. Bryidseri wbder det hele
Werden wer, men spcert brydfomt er det ogsfaa at kom
me gennem Verden uden at have et lille FIrf ved Hwans
den at bange nu og da. Et lsille vtantent Fif hat fat
mangen en Vugge i Gang, fom var gaaet i Staa, fordi
upon var san dumme at tro at fove sig igennem Ver-den«
det mqatte Fvslsk smaa og swre da kunsne uden Hjcelsp.
Fiffet Iættse as noget awdots Vi maatte pænt baade
vugge og fynge Vksfelulsle for den fovenido Verdens
Der er for Øjeblfkket Krig mellem to Smaarsigor
i Syd. Hat du W, lwordan den Krisg kom i Gang?
sa, det var bete et dumt ÆfeL der satte det bele i Be
vægelsse Tet lille Fif bnugte det dumme ÆfeL og nu
slaas dse der-nebe, san Vlodet flyder i Strømime Jkke san
nemt at nidse, om Æsjelet eller Folkene, tret flaas for
Æsolets Mit-, er dumme-sc For det skulde da vel al
drig Vcere et lille Fif af det dumme ÆfeL ina der utds
spendet-et i dybe Tanker jvller af Sted ved fretnmed
Sei-me haabonde at usdrette noget ftort i Verden2 Ved
det Re. Men dot er da Hort, Im bag estesr, at Æslet er
Skybd i det lhele Opstyr. Og fasa dumt tror jeq äkfe en
tgang, et Æsfel kan verte, at det Re gør Fordeing paa
berettiget Me, imm- Msgennnjgerne tmler san absolut
til dets For-del i hele denne Sag. Og Folkene demede,
sont gbadelig flons —- ikke fom et fparkende Æfel, men
fom Lwer pm Lin og Tjd — naak de en Gang faar
en vorm Time, hvor de san leve højt pan vundne Seer
og udvist Heltenwd, da viil de ikcke glemme der lille dmns
me ÆseL der hjalp dem ud af den slsvende Defigshed og
satte dem alle i Fakt. Der visl not Born-me Forslag om
at bog-ge et ftont MMdessmærke ved Grcensem hwr Æses
Xet war frit Malt-, saalænge det Lever. Og naar det
en Gang dist, Ml detnosk blive udsvoppet og franvift
M
for en »Nickel« for Born og Beweis-m i jene Slæaten
til Mcknde om, hwd selv et ·l-ille, dumt Æsfel Fsan udrette
i Verden, naar man tager et lIille Fis til Hjcelex
. I .
J J Forbandlsnger i Vlade og ved Moder lider det lille
me fisg ofte onrkring paa den san-alle Vej mellem Lmieri
; ne eller Ordenei Det er dette, der gir, at man ofte ikke
kan eller Ml forstm selv der allemeft liigefremme og
jsimple; men absolut vs’rl forftan naget helt an-det, felv km
det andet er ligesaa fvært at faa presiet ud fom Meteina
iom den irder Draabe as en alle-rede haardt presset Ci
tran.
Tet lille Fif kan faa et Metmesle tsil at hovere,
fom om det var helt oven poa dot, mens- det all'igevel
fGaslver indersst inde. Der kon faa en til at spille Mar
tyr med Glorie-n over fig tvods det, at man giver fig
meget mere af med at lawe andre- til Mariyver end
felsv at mre det. Lotterem hvornnder Hiertet vaawder
fig, er det lille Fisf behjcelpeligt med, ligefaa mesd For
srislslelsens Taorer og den MedynL der com-mer fta et
koldt Hsjerte med Dom i Grunden.
»So-a brugsbart er det lille Fif, at jog flet Skle lau
tcnnke msig et enefte For-hold, hvori det ikke can »du-ges
— Sol-v i vort Fochosld til Herren komme-r det med sit
Tilbud og bil, at man skal lade Munden fige i hivert
IFald liidt mere end Hieriet er med i.
Tet lille Fif er Tom alt ftmat en Unge, og har no
aet af de smaas Uskyld over fig. Men fer man njjere
til, vil man We, at det ikke blot er en Unge, men
at det er en Rcwesunge Og felv naar man med lidt køs
läg Asstand filger ril det lille Zif: »Du er en Ræveunge«,
saa vil den se paa en med mere Uftyld end man stuli
de tro og fige »vaeunge —- det bar jeg aldvig nægtet
Men ved du ikke at «med Ræsocs FM man Rcwe fange«.
Du rnl faa haardere Vrng for mig, end du neusten hvors
dan skal du ellers fange de mange Roevrn Tom Ver-den
er fuld af? Ell-er meiner du; at Ravene kcm gaa for dig
og fordærve Vingsaarden og alt andet?«
Og naar man mastaar, nst man kan fange Rceve
nden alle Fri, san smiler den lille Unge vantro i Øjeni
rrogene.
. I O
Men san var der or Spergsmaal nl de erfarne i
san WW-w: Synes du, at du noqen Sinde i Lcengs
den bar windet noget ved at bruge et lsille Fis? J Øjes
båifket fan dcst maascke let se ud som Bin-ding, men i
Lang-den « bedst at toge Evigsheden med i dennc
Lænsqde —- Og se lidt efter med det samme, shsvad du
vandt kwnd Vcerdck det mindne bode Glem heller ikfe
nt se efrer mulige Tab, for en Sphller vinsder icke kwer
Gans-. Lg den, der levet paa Smaafii. han er dog visit
mere exnd han selO og andre ved »en Spiller«. ·
»Oprisg-tigshed er den klogeste Polsitik«. Oprisgtigslyes
den vil altid i Lænqden sejte over Enediqhoden«, siger
Ort-sprossen og dot forrsætsten »Der er tre lwide Ting i
Ver-den: Srna Sslv og hvide Haar; men den fjerdm
Er opnigrigt Hjette overitraaler dem alle".
Ptæditenen
ved
B. Bittufons soweit-nd
Soguepræst Hex-man Landes Svat
til Paftot K- Schrei-ten
To Zwar, Singnepræft Lunde har
givet paa Positur Zchreiners aabne
Bren, er ganscke karackterjstifL men
besmrker i høj Grad Vermigelien af
den JI1«dssigelfe, der or reist jmod den
omvalte Ligtale.
Vi ansfører den Tel af Innre-t
der vedrører Ligralem
»Man Tal tage alt i bedste Me
ning. Det ital jog ogfaa aøre med
dette ,,aasbne Brev«.
Helft holdt jeg mit Hjems lukket
og bar deckte Tom saa meget ander i
denne min Prcestetilværelie.
Men fiden jeg fkal aabne det, faa
vil jeg sige, at Teres Brev nu i min
Ubder hverken hat ,,dybt saaret ellcsr
aprsrt mig«, men blot føjet et nyt
Led til de mange Beviser, jeg hat
paa norscke Præsters cg deres be
flcegtade Kristnes Uhyre Mangel
paa kristeli.g Kultur og Sjælesørgers
Erfaring med udviklede Merm
sker og Forhold.
J Begyndelsen »oprørte« dette
mig. Men efterhaanden forstod jag:
De ved Me, hvad de gsør. Og da er
de ja at uvdfkyldr. Men deres rent
nd forlvrne Overlegenhod og Suffis
fance i Frmholdelsse af de msst ele
menittere WAGer lige over
for gamle KrkstM Mem i waren-is hat
beten-R KristuT ja, Ester saftig Lej
Med endog lidt for han, vivtede
i Begmdelsen saadan paa mig, at
jsq holdt paa at We Amerne itrd
ivm M-« M but all-AS Met
verfonlig Samt-ate, mcu fort Inst,
jeg boode nasr sagt, anndeiiq strao
let ow, ja, läge-from 71.1drc!· o:n.
Uden VIuseL Mkd mer Mund
La kmlwnr Brev·
J Qorrhed vil jm nn Tmrc ma,
bvnd der or rundet nd as de moer
Stufen oq im TM Zwang-De nick
lldtachken onr, at jeq irae Jkicr Zur
Bjørnson knu- Toot or »m« kffc er
bleer fremmed for Nud og fix-j
ftus«.
Hoch bar im sum der? Im Tmr
absolut aldria sont det. Im Inaba
. . . med Forstooelse of de dolnsrc
Arn-sagen Tom reiste Stille Incltmn
dig, Kirkon og Kristendommen —
men We Stille mellem dig og Ger
og Kristus . .« l
Isie enqang her bar Te sorsmaer
ABCML Ved Te do Effe, at Biørns
fon er dsbt2 Ved Te ikkcz at der do
leeres os, at .,han, Tom begvndtc csn
god Gerning i os, oil fnldførcs den«
indtrl Hättst-i Tog«. Kender Te rkkcsj
Forkloringenst »Den Pom, fom »F
brudt fra Mann-stets Side, staat-«
endrvu fast paa Gud5«? Lg: Mag-H
ten staat altid fast paa Guds Side«.
Ud fm den gaanle Bornelærdorn
figer jeg der-for: »Jkke Wille mel
lern dig og Gab og .Mtus«. Og jeg
bruger det sivm et vonligt Gruindlag
for at beere Banfon ind i Kirken.
Thi holder Gab paa til Kristi Dag
med sin Geming, Ton Lan vel Pastor
Schreiner unde harn et Øjeblisks
Pladd i Kirken og nogle Ord i Kast
lighed fra denne Mrkes Den er da
vel iste itsrre end Gut-? —«.
Bote Leser-e kan tm felv We.
Dei er den gamle Historie om igen.
Gud er jo sn naadisg Gub, vi er
alle Syndere o. s. v. o. s· v.
St iclfim Ulveiast
Gomnket ved P. V. AK
IrakaNotth
GUMWMEZÆ
tm m Tib, ou sør jeg vidsfte deraf,
dar Vtxncrm kommen. san jeg ufris
sättigt zur-Juno opiwlde mig paa
ti! drin haarde Frost ind
:r.17, der mer gjorde Eteppen far
IMP
Lg Tiden qik brilliam. Te släte
as Furslenss Psequ taltc godt Tusk,
derikvlarrdt da soafan J«mn, den nyc
Eine-Heut Mcsn Zne og atter Ene,
U Bot-zum kam Zne —— det vor Pro
zmnnnet »
Mm eftcr Vcntetiden kom Fro
st.-;:, oq Zuechskket blov saa haardt,
at der nmakke i Viriolighedem Tom
Jnan Eorsikrcdcn kamde bære et Lo
komoin sog im qjorde mig rede til
Lobrud
Jvan fkulde sendes til Keil-studen.
i en Masmde Ærindcsr, og Fyrsten
anwg. jeg Gelst maatte Vente og gøre
den Tsur med Jok om fornødem at
kunne yde min Viftand ved Mai-ki
nen. Tertil var jeg solvsølgelig Dil
lig.
«Men bvad Ined Ulvene, Joan2«
spurgte jeg. »Te fkal jo være tali
rige i Aar.«
»U«lvene!« lo han herst. »Dein
maa man vel dsog tunne staa fig for
i est Amomobil!« -
As Steh bar det da gennem den
isnende Golde Luft over Stehn-Weh
der var saa haardt, glat og stin
nende sum Js. Fjerne Gwitande reg
nede sig faa klatt for Synet, at de
mindste Enkeltheder traadte sckarpt
z(
ff ’
I.«’«k1,
« frem. En ægte ruvsifk Binten
Mellem Fyvstescedet «og den mer
Imeste By mac- der have været heu
-ved hundrede Mil: Og Vejen fette
ever en rigtfg Stamm hvor bvers
—-——-————-——s———-—- «« -
ken Træer eller Hefe afbred Ene
formighedem Svm et uendeligt Läg
klwde lau den gltmrende Sne over
Landstabeh osq med Wut Fort ra
ste Wen-n stets-IT
W Mkinde sog lcengere W
end Mist var, oq da hnu omi
W MMU"W, noqu der
doq se i fiemckte Ida-de fortbegeb
hcms MW W iee ost
havde hin Dame see-Web list Nut
feme Quinte«-stehe ieq ese Minute
MW M et M M
?
E
;
E
M
Mannen ap. Tette voldte mig ilke
Dinge Bannnrina
,,Jvan,« fagde jeg, «ker till J
den lyse Nat vil Ulvene fiskert for
følge os· Kot til, Mensneske!«
,.Ulvene,« swrede shan, ,,er altid
farlige, Oaade i lyft og neerkt Vejr.
Jeg kender dem. Jeg kender
d e m. Her var det! Summe Tid paa
Ratten. Satnme Eted.«
, ,,.stad var her?« fpurgte jeg
weig, Iebchngelig berørt ved hanss
hasse, lykke Mcele. ·
»Hm! jeg daler iöke gerne dekom,
det vi«l du forftaa, naar du har hørt
Historie-n«
,,Lad msig da here den —-nken kør
til, Mand, kør dog til!«
Trods mln indstændige Anmiod-»
ning jagtnede han Farten i Ztesdet
for at Pacnikynde den. Aetdomobilet
gled nn ganfke sagte fremad.
»Ja, ja, ja! lad mig da fortcelle
det. Tet var ved Lamme Aarsesns
Tid. Nassten bogstaveligt paa sam
mo Sted og Tid- Vent lidtl Lad mig
engansg regne efter, lyoor lrenge det
er fiden. Ak, det er kenne, lcenge
siden. Jeg var jo kun en niaars
Treng. Og jegsor nn —- alrfaa for
to- on tredive Aar sidcn To- og
tredive Aarl Vi var syv Bern paa
Elasden en lav Slæde Bi var fendt
til Lcegen for at sblire indpodede
nmd Kopperne Syv Vern! Den
gamle Fyrste var en streng Herre.
Asf Sted maatte vii trods Knlden
Zyv Bern: tso Piger fra Ruchens
Ztaldmefterens Trenn, tre Piaer af
Tjenerens — on mig. Allesammen i
Alderesn fra 6 til 10. Vor Knsk var
en Taktar.
Tet gik hurtigt med os bog Las
,1en, men Fyrstinden havde givet
Knkken saa mange Ærinder, at vi
ifke forlod Ztaden for efter Mer
ketsts Frembrud Tenganq var der
ifke Tale onk et sikkert AutonwbiL
men om en lav, aaben Zlæde, for
fpændt med fter og sum-L nten
lanmiom Heft. Det aik nosk san gvdt
fremad, ag ingen as as var bange.
Da Gerte di med et fra det Fferne
en dyb, langtrnksken Tone, der sam
tidig lød baade klanende og truende.
Vi Vorn vidste straks, lwad Tonen
bered, men havde vel ellerss intet
Begrch am vor farliqe Stillings
Hvad Hunde Ulvene gere os her i
Slædenk Og vor Kufl og vor kraf
tige Heft! Men, o, o, jeg hufker
Tartarens BIE, da han saa sig til
bage, hvor hasn ssjalv i Lemmerne
as Dndsangsi. O, detSyn har fulgt
med mig gennetn Aurenr.
I Saa gik Jagten les. Hesten straf
te nd, alt den evnede. Den behede
hversken Pisk eller Tilraalx Den
vidfte selv, lwad Ulivene vilde. Mem
Vejen var for lang. Byrden for
Umg. Te naaede os. De naaede
o s!«
Joan glemte et Øjeblik ganscke
sig selv. Med begge Hasnder skjsnlste
han sit Ansigt for ligeiom at vwrge
sig mod det Rasdselsssnm ban sfknlde
til at bestrive Jeg grob Styrehjni
let, at ikke Vognen sinlde dreje nd.
Jvnn sattede sig igen.
»Den «førsfte, der nærmede fiq Zlæi
den, drev vi dort med en KnippeL
der laa i Halmen Maasse vore
Steig fkaemmed den, mere end Stock
ken. Men strais gjorde den fornyet
Forsøg paa at naersnte fig. Og den
var ice lcengesre ene. Ter var tre
nu, site, sw, tilsidst visit over daw
tredss. O, disse Blodrede Zungen
der bang dem langt nd af Gabetl
O, disle rædsotnme, tredantede Ho
veder med de dftevelfkr. sttkkende
Øjnel O, disse Reekker og Rækker
af skinnende, lyoide Treudeh der jo i
lange Tider intet havde smagtl —
Allerede par Slæden delt mnringet,
do fette-sie beredte fig vaa at suappe «
after Hestrns Strude, medens de W
kige smäteds mod nimmt-en for at«
ifeestsne der-es Tænder i os, vi sey-l
Wrnl ernde og gtcedende lud
vi sammenllynget i Slædens Halm»
— En Xampestor en Or et Spring«
mod Heftens Hals, og i femme Nu
mal-s Bartarenx End viere es nan
dig, Mk hellere een end mange —.
bsd for W Stett !
Meddlisecksd mbrnogenaf
oiMUiehvaddervarIet-ctchhm5
den fort-esse lille Pige og W her-des
nd Of Gliedern M vol-stehe et For- .
Wen- Eria men hvor msem
Ungestderetwtundekllngeiwrt
M M em- meks mit-l
des lice- Mig- Wi Mis
W Nenn-Iet- Olod til at M
fe- J en Ostende W
W II over M W, M
c
bagetst, sau, kyvorledeö de Magre
de Ulve sanderrev heade. — Slæden
joa vidore. Som et vstdt Mennefke
flog Tardaren los paa den nu noc
sten helt udmattede Heft. Men det
lille For-spring, vi havde wadet, tob
tes fnart, og den blodtsrstende SbasY
re, der nsu rigtisg hade faaet »Blei
paa Tand« genoptog Kanwen- At
tcr drejcde Tat-taten sig om og stud
te et ntyt Offer ned til Udsyrene. Hvor
meget vi end græd og bad og biggode
Umenncfcket var ubønihørlig. Een ef
ter «en ofredc han, seks fmaa hjwlspes
løfe Bin-n i sin dyrifke Frygt for sit
egot Liv. Een after een. Jeg hat
i mit bete Lin alsdrig væket rigkig
glad fide-n. Erindringen om denne
frbaisliae Nat bar forfulgt smig som
en Swgge; og den Ton-ke, at feig
fmaa smaattc lade Liven hvorvod
det blev nmbigt, at mit kamde reddes;
smerter m?a; saa ofte jeg osvervejer
det. Oa bestand-ja liaaer msig dein
Følelfe i Mode-L at jeg fidder i Bun
den paa hin Slæde, medens Ulvene
hyler omckrisng os, og Knsken ofxer
dem, do sei's uMyldige sunaa —- een
for em.
Een for ecn. Kun jcg var nu til
baae. Sittende holdt jcg mig fast ved
Slckdens Plantken Jst-a hat-de taget
min Knsiv i Haandm Jog bed cha
detnc sammen og svvr ved den ihcllis
ge Jota-fru, at naar Turen kam til
mig, vilde jeg ftiskke hours Da, alle
Helgener være lovetl faa jog foran
os flete Slasder ncermc fig. De hav
dc Lygter. og idelig fkød Mændene
deres Basser af i Lufton. Det var
et Redninasparti. Fyrften havde nd
sendt, cengstet som han oa de alle var
vied vor lange Udeblivens
Men hvad er det? Tartarem gri
bcsr alligevel eftek mig. »Hm-d gar
du?« fkreg jeg. »Seit du Wie Lyfene
oa Säuddencs Blink? De vil fnart
sc os. Vi er reddode.«
(Fortfcettes.)
Mississucaun
Vnagesnde Vorwr i blinckcnde Raskken
Eolhvidc Ecjl paa den hlsmncnde
Bugt,
Lyvbrcde Kronen som Armene ftrceks
ker
Mildt rnwd Markt-Ums bugnende
Zwar
Blommede Enge langs- Etrømmenes
Vei,
Lyngbrune, cnfonnne Leder
Vejrslagne Mitter, hvor chet fig
breder —
ermlcmd mit Hjemland, hvor el
kscker jeg dis!
Her Ins-des Haandeu of trofassteT
Hemden
Her ins-des Ljet wf kærkme Blit
Her klinger Ssprogot, jeg elsfer ogz
sonder, T
Minderues Sange sog Oft-muteter
fik,
Her stinner Solen dog skønnest fotz
Inm, »
Der ital den fylde min Stue, J
Her uil jeg takko min Gud for dens
Lue, «
Hjcntlan·d, mit Hjemland, hvor el
fkek jeg digl
lHer vil jeg lsve, og her vil jog virke,
Her vi«l jeg mindes min Fckr og
Mo’r,
Bygge i Læ af vor ældganklo Kirke,
Vasrge Tom Fædrene Fædrenes Jord,
Qg naar en Gang der er Slut paa
min Vej
Her, vil jeg bede de unge
Aldrig at glemme og altid at sinnge:
Hjomland, mit Hjemland, hvor el
fker jeg digl
Vilh. Gregersen i
»Kr. ngl.«
Af notst ,,Aftensn;steu«s
anilænmseriuvringet.
Da »Nim- vi Dsde dumm« flulde
stinme
For nylckcr fejrede most »Ist-n
posten« sit öoaarige Jst-hämm, vg
Bladet udsom i den Anledning i en
Rotte Name, Iwri Pladets Mie
räe og dets Mag-esse i Vorge
cifwtie i de 50 klar et belyst ved m
M interessante Muster- Bi
Immer dergf filsmdu
,,Detervisfckig hu-ckietsl»ad
med strt sammt-I Rast qennem
Mk lsnnede Mitteime W
vsd Ist at ftp IIdi kam IMM
Ism Tit-ex M den Pude
Erfaiinsg qodtthr bog, at det i de
allerflefte og allewiqtiqite Tilfælde
bevor paa udmærkede perfonligchrs
bindelsfer og vedkonunende Journa
lists person-nge Egemikaber og Go
»ner tisl at omgaas Mennesskers
Et ganike karakteristifk Eiser
’l)enpaa afgiver ,,Aftenpoq"ten«s Re
ferat csf Jndhdldet af Henrik Jbsens
»Naar oi Dede vaasgner«, der blev
offentliggjort i BladetMsorgennums
mer, firend endnu Bogen var kom
men til Boshandlerinh og før wogen
anden norfk Atvis havde faaet An
ledning til et gøke sig bekendt med
Værkets Jndlwld
Sagen aik saalodes for fig: Re
daskter Schibsted fik Aftenen forud
brasat paa det teue, at det enefte
Glsenwlar af Bogen, iom fandtes i
Kristiania, svak i Digterens egen
Bein-della Her var der inaen Bei
udenomx her var alle Broer brudt
af undtagen en entste, oa den fette
direkie til Heut-it beens Ball-ja i
Aribins Gabe
Dek var intet Balg, og dot gfaldt
at handle straks. Or. Schibsted tog
øjeblikkekia en Drofche og ksrte ud
til Arbins Gabe, hvor han levekede
sit Visitkort osa sbad om at faa tale
med Digteren i et vigtigt Anligs
sonde. idem blev ladt ind og traf Ih
ien i hans Arbefdsvwrelse i Færd
med at lcese netop i den dyrebare
Bog.
Hin SchiLbsted bilfte, og Disateken
spurate, hvad det vak, som bragte
ham den Ære.
Jo — han kam i Asrledning af en
vigtiig Sag — ellers vilde han felvs
følgelig ikke have ulejliget Digteren
paa denne Tid af Deo-net —-, men
dot var angaaende hans nye Vcerk
»Nam· vi Me vaaaner«.
Jbsen nikkede med et nassten
umckrkeligt Snril i den ene Mund
via.
»Ja, det cr netap den, jeg der
sidder og lasset i,« svarede han. »Jet;
fer, osm der milligvis kan have ind
fneat sig kafefl.«
He Schibfted for-Hande, af Wil
ken Bewdnina det vilde viere for
hans Blad at cunne brsinae forelss
big Meddelelse allerede i Momen
nummeret — Interessen var jo iaa
uhyre —- og spurgte, om der ice
fandtes Usdvoj til at faa lant et
Eksemplar.
,,Nej,« sparede Jbsens «Detie er
»dest eneste, og det tan jeg ikke und
"være.«
« Hin Scksibstod fandt det selvfslges
«l-igst, at der da ikcke var Tale om
Sagen. Men om der itke var nagen
blansdt Digterens nætmeste person
"" E ist«-is mMWE
XET FOI 7
Eos-«- « »ou- Ant
sottsss Was- To
»so fisan
soc-s
Avoick drudgery irr the Eichen äu
dar-sog pou, Leute« sacl pag-· iu
icrubbing Aven, cleiumc womi
Iork. both-urb- sud keeping this
clem throughout the baute. Od
Durch cleuuser hu revoluüouiud
house work. This new-, hsady Ill
’rouud claim-er doe- Ure work ot
sll old-iubioved clesaeri pue
togetbcr.
01t1 Dutch
acad- er
clcmssscrubs—scou w
and Pol i shes
in the Lücke-m platt-F cher hinh
room, des-vorgi, purlor Iad
tbkou hout the heut-. lt Its-p
enng des- imd works-, from
rollt-paid Ins se rston to Iood
Eber-, fonds-or , buh sub-, etc
Tss Mr III Nein III. Wet
the Insel-, sprjukle Old Dur-eh
Cum-ach or Wh tad rub
weil, rsrue Isith elend Ism- sod
vnpe dy.
Äms-d can-sc trat seid dein-ts
Wuh this m ausser you ein K
through your Mk m III
Ums satt with Inst Do III-or
. fortaqu ists-Iris
". c um
sinkst um
I
J