Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 31, 1910, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ssyanskerenns
st dalvugeutlig Nyhedss oh Optik
uingsblav for det danst Fell
i Amerika,
quivet as
DANlSll LVTIL PcBL FOUSEU
statt, Nehr.
Dcnstrken« ubguar hver Titsvag og erbag
Pris pr. Vorgang.
se Foreses- Stam i1.50. Udlanlm II.00
Vladet Mutes i Fotstud.
ststilling, Zeinling, Adressefotandring og
endet angaaende Blabet adrezserest
DANISA LUTH. PUBL. ll0U8E,
Blair, Nebr
Redaktpu A. M. Anders-n
Ille Bidtag til «Danskeren«s Jndholb:
Ifhaudliuger, Korresponbaacer og Attiklr
ss euhver Akt, bedes adtessetm
A. M. Und-rieth Blatt, Lebt.
Entemä at Blajr Postofsiee as second
ehs- wartet-.
Advent-ins Rates made known upon
gppltostiom
s Tilfælde as Utegelmæssigheder veo
Mingelsen liebes man llage til det stedlige
Zwist-. Skulde det ikke hin-Um liebes
sum heuvenve sig til «Tansleken«s
kosten
Nur Leser-ne henvenbek sig til Folk, der
spertekeriBladet,enten m at lobe hvs dem
tlcetfor at iaq Dplysning om det nimmt-g
W De altid pmtale, at De san Adel-tits
Itstet i dette Blut-. Det vil var- til gen
Ists Nym.
Prof. ExSvserdrup af Menighedss
fakultetet i Christiania ital den 20.
ds. Være afrejst fra Norgo efter
Amerika for at studere de kirkelige
Forbold her, færlig blandt norjke
Lutbemnere. Han agter at overvære
de fovskellisge norfkslutherfke Kirkes
samfunsds Rats-meidet
De liberale Præsxer i Strahl-arg
Tylland, indførte for nogle Aar
siden individuelle Bægere til Brug
ved Kommunionen Nu or der -«blot
een af Kittel-ne der faitholder den
ne Stif. Alle de andre er gaaet til
bage til det gamle og brugesr kun eet
Bæger ved Altergangen
Trefobdigheds norfkslutlyerske Me
niqhed i Minneapolis, Minn» hat
ved et Menikkhedsmøde forleden be
sluttot at tillade saadanne af dens
Medlemmek, fom maatte Inske det,
at organisere sig til en engelsk Me
nighed, og Modermenisgheden lovodse
Paa Forslag af Prof. Ostedal at
stotte den nye Menighed, hvad den
ckunde·
Der gfr sig ifølge »LuTl).« en bo
tydelig Bevcegelse gceldende i Spa
nien for at faa Kirke og Stat sskilt
ckds Grundene, der aanres for et
soc-dont Ønfke, er kommercielle. Kir
Xen udsuger Landets Jndustrier og
hindrer dots Frenigang. Monockrais
tiet og Præsteskabet holder sammen
her som i alle flige Tilfælde, Hi
storien kender til. Den katolfke Prax
ftestansd og Regeringen er afhcen·
gige of hinw.
Det er for Reiten mærkeligt Sau
fnart en af de state Kusnstneke eller
Digtere d-r, san finde-s der altid en
eller anden Præft, kamer den ds
.de for Otmsmerigr.
Ved Jbsens Baute i sin Tid sang
man: »Den state We Flok vi fe«
og nu ved Bjjrnfons Lief-Erd slyder
W Rsst gemiem Ordenc
W er artig-ver ice braven
for Muts og Gub·
Bi· og M. var store Digtere, og
bei bedste shog dem fle der ikke Bism
iesaN Mwiwvcrdogatsige,
O de var fremmed for Mel i Gad.
er Its-I man vcere perform-te
nich; m M der er stik imod
Mist-day but-de dog like staa
atmet-sagt
E
og Missionen«, »Missionons Stil
linsg til Regeringen i de hedenske
Lande«, »Samarbejde og Fremme
af Enigheden«. De svenske Prof.
Kolsmsodin og Dr. Karl Fries
og den tyske Pässionsvidenskabs
mand Prof. G. War-keck er med pan
bver sin af disse Koxniteor. !
Dana College.
Zkolen er for-di for i Aar, og at
døxmne efter do mange Udvalelscr, vi
hat hørst gennem Zikoleuaret has-de
fra Lærere og Elever, er alt gaaet
ndmærket.
Jngen Sinde for hat Slolen haft
fasa mange Elever (158, l,-oor-ccf 9 i
Teologklasfen og 29 i Proleminai
rieth ng ingen Sinde sør bar der
vceret saa man-ge Gradnender ssom i
Aur.
Hvis Sckolen blkver ved paa den
Man-de i Frsemtidem bliver det nøds
vendigt at gøre den større
Der set nd til. at de darfst-ame
rikanske unge er ved at faa Øjnene
op »fo: Nødvenidiaiheden of en Skoles
gang, som kan dygktiggøre dem til
Livets Opgcwer og Kanrpe
Vsi fan som dansskslnthersk Kitte
samfund kun være glade for, at san
mange komme-r ind under en fund
kristelig Jasdflydelse noget fom nok
Mal give herlige Resultate-r for-Frem
tisdem Un Ungdommen er jo i Zerr
ideleshed vor Kirles Fremfrd
At adslkillige ungeMænd og Kvini
der detteSkoleaar bar fundet frem til
Fred med Guid, meddeler vi sont
en Kewdsgernhtg, vi er overbeviste
om, at mange Venner of Stolen
msed os vil sige Gud Tal for.
Vi idelltog i to Tages Zeltlighe
der paa Skalen i Anledning af
Graduarionem oq oi var glade vod
at lytte til de Ode, Tom foldt fra»
sbaade Lærere og Elcoet i
Torde Aften den 2·3· Mai indss
bød fom didligere næsont Grad-new
derne Direktionem Fakultetet, Kam
merater og Vennisr til en Festligkyedx
som afhobdgtes i den ftore GymnaL
stiksaL der san wd som et kinefist
Tekyus, ildet dot vor fmykket Ined
Grønt og kfnesiske Lantetner og en
Mængde Lys.
Pan Salens nordligsc Zidcs prun
gede Graduendernes starakteristkfkc
Mom: «Our Bart is Launchod«,
smn gav Anlehning til man-gen en
Bancerkning Im de forffclligc Ta
lere
Da Toa-51nIaftercn Prof. Tebel
bød Velkommen, Var der Hamlot lTsI
Personor om de nydelisgst dekoremde
Vorde. i
Klocken gsod:t 10 Tlnktede forstcH
Dags Festljgbed og man fordert-No
sig til den nceste Tags more atmen-«
deligse og officiello Fest·
erdag Akten var der Tom-let over
300 Mennesker i Skolens Napel
for at ovewære felve (Sradnmw
nen. Bad-ver vi at Tige, m Kapelle-J
var nydelsisglt smtykkvh »
Hvor Talerstolen plejer at stan
var der 1cmbnctgt et Silb, som fort-il
stillede Most-wert gransgiveligsh og i
Säbsbydgæne has-de megon Glæde
af deres ,,fikfe« Ide, osg det kunde i
idohbeu Forstsmd sisges, at »on bar-;
is lüunched«. (
Da Salen ikke Zur-de- rummel
flets, marcherede de 26 Gmduenders
msd Prof. M i W ius- tiij
deres refewerede Biw, og det
hele gik faa ihn-t, ssm ens Hjekte
Mantligt flog i Takt mod den
Ratsch- Milö Hausen spillsde pm
PM.
De 26 Gmduendser wptæsenterede
sit- lvtstellige Winzer ved Sto
len, osg hvet Klasse havde vol-at en
gl
sxsk
III-·
3.-k»
Zi« «
II
«
» sz.c
ksps I
rimns Forstander, Prof. P. S. My,
ftem og hocht en Tckle til de tre«
Miogsisfe Kund-Daten soem gradues .
rede fra Sewinariet.
Professoren erindwde dem om
Øjebbikfets Alt-on og W Mindest-e
om de site, der var somlet paa For
klarelsens Bjem og i Smertens
De skubde lære nsf Peter act sbegræs
do Fejltrim thi hvem bar W«
avbesde uden at gste FejL
As Jason der var den sstste, Oder
Jdpdse thnedjdw skulde sde Iære at
osre — ofre sig selv, hvis san var,
»t·hi den, der ikcke kunde ofte, kundc
heller iskke vcere hnns Discka, ssom
Egcw sit Liiv ti1 en Eva-Mags
waling for mange.
; Lær Kærlighed af Kwrbighedens
Apos el Johannes-, der fybdt nf Kri
sti Kmlighed udtalto Ordet: Mme
Ban, elsker hverandte.
Professoren flwttode mød Mal
at Kristus smaattk vcere der-es Ves
leder, og saa skulde Enden blsive
got-, og deres Jndgang, Fremgang
og Udgang were vel«stignest.
Ester Graduationen cis-holdes der
en Banket i Gymnastiksalens, hvor
over 200 Mennescker tilbragte en
Stand sammen i hyggebigt Sammet
! chag og quaokd wk de:
Abste; og næste Dag havde ide aller
f1este unge fokladt det Sind- fvm
mmsmedo sna mange gode Minder
og vi Insker Guds Velsignelsse over
ide boriidragende, den, som ikke en
eneste kan undvære.
Balgeblinb
Husker du end Anemonen
derhjemsmc .
Hvor den dsog fmilcde sødtl
Hnsfcr du Stark-us dunklædte
Gemme?
Hvor de dog kwjlede blødtl
Hufsker du Erim book Zneglm im
ene
Gik sin ftilsærdm Gang?
Kvartsens swadriller vod Skovgærs
detss Ebene?
Vanrfnglenås Flugt over Bang?
Tem- Vers swd i vor Las
febog hie-umso Det kom trl
Zjndct ma Mindots lette Vinger,
meka fes-g forlesden Aften stod ude
under Tun-me i min ane og Lotte
de til en .17 vor-e brune DrosleL
An, Ins-or Ltkindkrnc san gøre een
bin-d mn szmcy vernodig i Sind!
Mkn Inder haodc wule en
Inn-fasse Nunman og jeg hckngte
chn iij III i en stor Poppel. Ztmks
pokus-J den i V-.·siddels·o. Og kwor hu
7kksr Hm M. sont var der i Gam, da
jeg første Gang var oppe at «5e til
Masspwc Man bcwde fortalt, at brfis
nogscn Mennefkshaand rørte ood
Fuglencs Reden Æg eller Unger,
kund-e Fuglen sieblikkelig Iugte
dcnne Vor-ring, saa inan den kom
bit-ni, og Sau vildse den ikke mere km
dcs ved jin Rede, Æg eller Unger,
men «f1øj Zorgfuld bon.
Foroensrningssfuld fpejdode jeg
jnd ad dest runde Hul, under hvilket
en lille Pkwd var anbragt Tom Dok
tms. Lg der var mig umulig a:
modsma Fristelsem jeg ftak en
Haand ind gennem Aabningen, mens
mit Hierte hmnrede jaa baaard1, a-!
jeg fynstes hele Poppektrwet skjalp
dewed. Der var endnu ikke kommen
Æg, men ch! hvor blsdt og fint
Der var i »den Rede! Lykkelige Un
ger, fom her Lande ligge san lnnt
og trygt, indtil de mægtede at flyve!
Jeg Mc mig at fliippe ned
Jigem f-: Sismu- kom tit. Jeg
Hatte trig · Skjul bog en Sol-beer
»bufk, hwr jeg kunde hoslde Øje mad
Ism de km sogsqa vicde ftqve sorg
Ifulde bott, mai de havde rugm min
Davids Betst-ZU —- Saa, der
ILatiums-r Hunnen med et Par smaq
Mo hort: Smedenö Hemmt pag
Ancholtem de smaa W fpæde
Bangen, Swrkens W, Leer
kens Tritten Solfoktens III-stete
ner, Groaspuwens AM, MS
Mjavan ans Men —- han
me en Mindkunstmeh han kunde
get-e salting godt, ellet läge daarligsh
om man «vi1.
I . I
Solfortens Flsjtetonerl Derved
msinides jeg noget and-et. Og hvwdjeg
nu vil fortælle ,lyder vel ufawdsyns
lim, men or dog gansfke bogssdovelisgt
sandt
En Yngling sad en Sommetafi
ten i en Bandes Have og blcesve poa
Fløjte Med m var der en Solfort,
der Mo www-rede nippe fra et
Grantræs dunkleGemmen Den unge
Mund kunde ice undgaa at bemæcke
den stove Lighed, »der var mellem de
wende Instrumentes-. Da fik han en
Ide. Han blæste sde bekendte førstse
five Noder of Melodien: ,,To Dres
1er« —- blceste dem en ti, tolv Gan
ge i Trwk, holde iaa inde et Var
Sekunden spillede derpaa attor det
komme en halv Snes Gange igens
nein, hvorpoa han atter ftandsede.
Og til hans ubestrivetige Henkyki
kelse flsjtede Fuglen nu de site
Noder ganske fom forefpillet, bog at
firste Gang var den tredije Node i
Moll (alitfaa en halv Tone for lav),
kwilket den derefter straks rette-da
jdet den to Gange alideles rigng
fl-jjede: »To Drosler fad« — d
gbd-——og smbledtogbetagew
de kom dette Genfvar fotn ud af Na
turens egen Sjcel, ae Ynglingen
følte sitz indekkig beweget dewed.
Men forgcwes prwede hon pwa at
ter ast faa Fuglen til at gmtage
disje Toner. Dei var, som shnr den
ment, at naat den to Gange havde
vät, den weg-keine at gsre »der rigckigt,
Hunde det derwed væro not— Og for
Ynglisngen stosd dens ngvelse »des
uden i det Lys, at Mennefkers Tone
djgtnsisngg vel kan væke god snok for
dem fe1v, msn ikke evner at naa osp
til det Man-l af Rathed og Enfold,
den om sng sselsv ubwidste Stab
ninq mes wed.
I
Tet er umoadelig interessant at
obfewere alt idet Sludder, der op
vortes med blandt sde nassen-me
Amerikanere om Mad og Dritte,
Werden Voliger o.f.v. — Et ofte
gentoget Raub er: »Vack to Im
:ure!« Og gmxsko vift er knangfols
dige et godt Stykke bortc fra bist
natur-We Men der kan dog ogsao
Ende-Es forbi den Neming, man ikuls
de antage var den rigtige. Som da
to unge Mænd under Reform-Lak
turens Jndflydelse befluttede sig til
at fove ude i Skoven i Stedct for i
deres Zeuge. Foksynede med kyver
et Der-Efeu lagsde de sig til Hoile i
Guds fri Natur, men magnede
fnart idet de var odererle og omi
bidck as Myrer og alfkens Jniofter,
kworved de fslte fig grundiigt stuf
fede. Tiet er nie-get godj med dem
Back - to « nature · Feltmab. Mm
·det man jaqes mod Maade og lidC
ad Gangm
En velstuderet Kvinde usdkastede
en Gang den Wanst-and at Grces
egenlig var Menneskets rette Fsde
Huka jeg ret» døde hun eftkr en
Munneds Forføg med Grassset i sit
eget System. Dei er nok ifke entwer,
der kan gøre Nebukadnefer dette
Kunststytke often Desuden var ban
ja ogfaa fra Koncepterne, da han
and Græs fom en Offe (Dan. »l
33. 34-).
En Mond i New York, der er fsdt
til Nigdom og formadenlsig Ue vib
fte, hvad han ellers jkulde finde paa
sif sden lyse Ide, at om Fall vibde
gaa barhovedet og batbenet, samt
klæde sdg paa gammelgræsk, vikde
alle detes Sygdomme og Sorg-er og
Sonn forivinde som Dng for Solen.
Don er gkft nwb on græfk Dame, og
de war beuge og fianter tin-bring
msd W Haar og bate Ben, M
En Lage, ihrer tig osg not west
opsholder sig i Italien, gut en
grunnne Stanhej gf sin ny Metode
at speise paa. Man scal wage Moden
ssaa lange, act den grade af sig
Tab alider nsd, usden man ved om
sddb saa at sige. Sau blivek man
ssunsd og kakselsisg. —- En yngsre For
sfaMr hat hertmod nylig gjmst Jud
vensdsing og paastaak, bot or langck
fkrappere at sulte sig seht-. Dewed er
hcm selv sbleven ttyk og stærk og
fed —- og hans Kone i lige Monde.
Gansske viist tilstaar han, at han til
f-or-n meft levede paa »Me« og flige
-"Ting; og at ihan pmj den Ma
ner blev svagehiig, sfynes iskke saa nan
fkelig at fast-te, fornexnntelig twis
hans »in« vor fvemstillet of »mu
ed goods«, hmd rimeligvis var Dil
fckldet. Lad os bare fpifc dsygtigck
med Laskkevien Candy og Jcescream
saa ital vi snok en skøn Dag faa en
Fernemmelfe af, at vi i vom Liege
mes Maiöineri hat et Fordøjelsesaps
parat, og at fannne er blevet ,,-sl)ort
cirquibed«, faa at siges —- Mm mis
jorstcm urig nu endelsig ikkel Det er
san iangt fra, at jeg vil tilraode
nogen crt fsre fornufstig Levenmade
— det vixde "jo vceke at gaa wie
inmnzc dWe Doktorer og Medicin
magre i Lovebrsdet
Rede i Sydamersikæ mellem Ar
gentinn og Ehili. oppe i Arabesker
)gcnk, 13,000 Fod over Hat-wenn
jhcevek sig en KaistusSwtue, der ek
,st-bt asf Bronækanoner, shvormed de
Ito Naborepubkikker forhen bekrigede
hinanden Statuen reist-es under
store Festligheder for godj seks Aar
jsiden Den er bestemt sosm Symbol
»Na evig Frod og Brcdvrsfab mellem
jde wende New-drittes Figuren er
»26 Fod høj og hinter paa en Kæms
’pesokkel, der krones af en Globus.
JPaa FodsMVt er, fomdon histori
kao Dota, indmejslet folgende: »Ist
chil distse Bjergse synte i Swveh ensd
Lock-gemisva og Chitis Fort brydek
Gen Frei-, do hak W ved Mist-i,
»vor kalsfers Fsddek«.
Statuen er engste i sit Stegs paa
hele For-den Og gid Posten saa
fandt moa hobdes i Kraft gennem de
vekslende Tsdetn Man kcm bereitiiget
Eritis-de sig at wivte. Hippe ofte s-:
shar der kke væwt slsuttset pignus-de
Oper nstkonrfter, der spukt-e gceLde
»t«i·l evige deet«, fokn sfot Eis. Kal-·
marunionen mellem de tke nordika
Brsdrefoslk. Den vawde kun en
fort Evighed. X- l
Tet btitifke Bibelfelfkab.
!
L Forlechn hmsde dist bristjike og
fremmode LsibeliZelskvh sont beis
fnlde Navn lydtr, holde jkt 106.
Aarsmøde »
Tet modddeå m de Skrifter. det
i Amots Lob batsde usdi, udgjorL
de Mc mindre ewd 6, 620,024«, d.i
største Tal, Selskabet ewdnu bar
sknunet opqioe i et enkeå Aar.
As disfk Strifter var 843,78-l
Vibeletx 1,198,22s5 Ny Testamentor
og 1,578,011 mindre Dele of den
bellige Strift
Miste end 1,5«»,00U Strifter
blcv scndt til Kinn, hvor 99 pCt. as
dem var blossen folgt, medens 356,·
000 Vøger var afsat i Korea og
8s15,000 i Japan.
Medeas der hat væket stigmde
Efterspsrgsel efter hellige Scrifter i
Øftem hat der værst en Nedgsang i
Salget af hole Bibler og Ny Te
stamentek i Storbridannien og der
svrige Europa.
Regnskabet balancerer med ca.
81,150,526. !
PrevsidmtemiLord Northantpton,
frwnshævede Nsdvendigheden af ,at
der sblev udfovdet endnu mere ener
gsiste Befttæbolfer for at fremme’
MetSeIskabets Arbeit-e Dei tax-J
let ingon Forfsmmelfr. Der er ensds
nu Millioner as Wskelige Papie
ner, som aldrig TM bitt Frist-i
M.
J MS Ltb er M klweu
wessat poa ists we W- es de
ums-sie Hist-net as set-den sc
mast
Idmt MW, M der sm
stob en Mlutim i MM
og paa Vejen genitem Lande, hvor
endnu ingen Piissfionær var naaet
hon, udstrø hellige Skrifiet
Af de øvrige Talen-, usdtalre Bi
skop Jngham, at han paa fine Rejs
set i dist fremmede havde fasacu et
streckt Jndtryk af Transgen til ny
wwdclig Kian og hon vor vegidt til
lmge fulld as Tal til Guid for Bibel
selskabcsi og med ny Tro paa Bel
udiasldet gen-nein Bibclens Udbre
helfe.
Fra Bj.Bjøtnfons Begkavelie
Fra alle, som fættcr Pris— paia vor
Kristentm er det owrd a:.lægge
Mcecke til følgendc fm sdon norfke
Digter Binrnitjcrne Bjørnfons Be
graoelsse sosg im Festcr her i Ameri
ka. Først site-v »du-. Dgsbl.« redaktio
nelt og dadlcide Sognepræst Landes
Tale i stasrke U-dstryk. Sasa under H.
Mai meddclte det nedenstaaende
»aabnc Vrev«. Og saa i ,,:’lnieri·
ka« af 27. Mai lcvies dot. der her
følger efter det anbne Bron
Et aadent Brev til Soguepræst
Lunde
Past. Karl Schreiner hat i norsk
«Aftenposten« offentliggjort folge-n
-de aabne Bkev til Sogneprait Her
maim Lunsde, der holdt den her i
Bladet omtalte og paatalte Pia-di
ken vod B. Bjørnions Jordeiærd i
Trefoldigshedskirkem
»Lad mig ligfaa godt hu sige
det med engang — uden alle Om
jvøb: Den-S Tale vod Vjørnious
Baare hat Paa dot dybeste saurer og
oprørt mig, og jeg tsr forfikre Tem,
mange, mange Firistne nie-d mig.
Man er jo vistsnok vant tii for
gaschs at sage ei irifkeliqt thncss
byrd i flete af Dores Ligtaleu siec
lig over Kunsmcke as enhoer Art.
Men her jorekonmter det iuixx bog,
at Te hat sinnst Tores ogeu MIer
For mig staat det neinlig km, at
den kristeligc Zandhed ikcke blot er
form-h men ligofrem foruægtet i
denne Tale-.
Jeg ten-der meget godt der ganrle
Ord: »Om det sijulte fælder Kir
kein insgen Domk Men det Un dog
vel ika vwke Dem ubekendt, Sognei
præst Lande, at Bjsrnffon mangfob
sdige Gange baade i Skrift og«-Tale
cui-beut hat brudt Staven ikke bare
over den kristne Meiiigheds Tro paa
Jesus Kriftusn men vix-bog i sine
sent-re Aar, har fornægtet Troen
paa en perionlig Gut-.
Og enddn udtaler De, at jun ikke
er hleocn fromme-d for Gud oghxirb
stuf-.
Hvad meneir De hernied? Eller
ital de: hole kun befragte-s sum en
Freie?
Eiter Mist-i Leere i das noe Te
stament-e fsrer insgen anden Bei til
Gud end Troen paa ha-m, dem en
baarne Ssn og fuldfomme Gudsi
Ilabenbarer. Hvokdasn kan Te da
fige, at en, som i den Grad for
nægtodo Mars, som Bismfon gfori
de, alligevel ikke er blevet fremmed
for Gud og Kristusf
Saadan en Tale i en Præsts
Man-d er en ligefrem Fornæixtelso af
den Sandhed, han er icrt til at bæs
re Widan om Og jeg syst-get
Dem: Kan sdet være noget at tragte
eftor for on keiften Præft at fna Ap
plaus af Mnö hele m halve
Fritænkere og en hel Del overfladiske
og dunkel-so Mennesien for hvem
stemningsfulde Orsd hat mete Værd
end den aabenbare Sandhad,—naar
en ii immne Øjoblik rammeg as Je
fU Ord: »Don fvm fornægjer mig
for Mennesbng han ital fornæqteg
foe Guds Wes«
Man bet« pcete cristrlig forspariigt
for en Papst war der killwder siq
list-dem typpetlkg M til at vidne