W
,,xianfheren".
It satvugentlig Nyhevss oh Oplyss
ningsblad for det danst Folk
i Amerika
ubglvet as
D TNIRH l-1’TH. FUle HOITSPL
Distr, Nebr.
.Dausteren«« udgaar hvek Tiksdag og Fung
Brig pr. Jüngling«
V- Forenede States II .50. Udlandet MLIO
VII-der oktalez i Fokstulk
MINIS, Betaling, Adressefokandring og
endet aitgaaende Bladet adtesferes:
DAXlskl LL’TH.1’UBL. Abwle
Blain Nebr·
Behalt-n A. M. Andetsen.
Ille Bibkqg til ,,Tanskeren«g Judhold:
Ifksndllngey Kotrespvnbancet og Anim
Is tubver Urt, bedes adressetet:
A· M. Anderien, Blum Mel-n
Enkel-ed at Blujt kostet-tim- as second
slsss wartet-.
hilfst-using Rates made known upon
sppllostiom
J Tilftklbe as Uregelmæssigheder veo
qusqgelsen bedeg man kluge til det stedlige
spstvcfeh Skulde del ikke hjælpe, bedes
sum henvende fig til ,,Tanskeren«t
Konten
Nur Lassetne heut-endet sig til Falk, du
MteretlBladet,enten m at tsbe hos dem
elleriok at faa cplysning om tm aoettekede,
W De altid omtale, at Te saa Unwisse
Itutet i dem Mal-. Tet oil være ril gen
Ists Nym.
—
Der or noger underlig middels
akderligr i Kong Grause Anmeftis
Ordre Hoorfor skulde Zorbrydere,
som bar en lang Terxnin til-hage,
saaledes loslades til Zkade for
San19u11detP Hvad godt er der i en
saadsan Henfynsløs BetIaadIIing?
Vil den give de Its-dichte Forbrydere
tilbage til Samfundet sont nyttige
Borgere? Ch. Rec. Her.
Baptisterne i Norge holder ZU
Aars Oubilæum i Aar. Tet er ZU
Aar, siden de jendte deres første
Missionær til disfe norfke Hednins
ger (?). Resuitastet er 40 Kirkcr on
8,30» Baptifter eller fire Ferme
dele af en Kirke og 66 Tilhænqere
-vaaret. Te kunde sikkert have gjort
et bedre Arbejde i Afrika, mener
»The Luth.«
Angaaende LægmandsssMissionss
Bevcegeslsen bemærkcr »The Luth
eran«, at dens soage Side er, at den
mangler delet til at oplyje Folk
og fgrtscette Bevægelsen Falk Inaa
oplyses om Arbejdat og dets Be
han, ellers vil sdet gaa med Bevægels
sen sont med en By, der blev ,,boo
mer« ihjesL Bladset har vel Rot i
denne Paastand, men som vi har for
staaet Bevcegebsen, vil den ikke nd
danne eller udsensde Maend, men
scette de allerede organiferode Som
ssund i Bevægelse, og saa maa disse
Samsunsds Organer underrette Folk
om Avbejdets Gang.
En fremragende Jurist, F. J
Brooks, fagde i et Foredrag ved
LægmandMisssionsmsdet i Bings
hamptom N. Y» idet han talte om
at kristne Kinn, bl. a.:
»Miati.ske Studenter frekventerer
europæipske og amerikanfke Skalen
Japan og Kinn kopierer vor Krigssi
kamst J alle Retninger lauer de as
os. Deres Studenter refser alle
Begn- og leerer-, leeren Kinn kunde
besolke vort Land tte Gange fsr Ta
kt Weines der. Er man scerdig
tä at made dens Heere, uddannefi
sc modetne Krdgstattih om do
M sejle getmem »Er-then Gete«
aq fovlange Erstatning sot dereg
Isasiist maa de vaagm Krisen
staat for vor Dir. Bi siger, at
M widrig bar Gaswerk Men
W
J hvilken Retning, Forandringen
bør foretages —- det bør nøje over
vejes. Hastvcerk her kan saare let
blive Laitvcerf. Helere maa dser in
gen Forandring gsras i Aar, end vi
Milde iorhafte os.
Vi vil her scerlig heulede Op
mærkisomlieden paa en Artikel, »Ton
kcn out Aarsmedet«, ai Past. J.
Madxsen paa Side 2 i dette Num
met-.
Tet er en ny og temmelig vel de
fineret Tanke, han frembolder. Ef
ter denne beholdes Aarsmødet eller
et aarligt Samiundsmøde men Me
nighedsreprassentatisonen afløfes af
en Flredsdelegation Artiklen taler
godt for sig selv.
Vi øniker kun at oplyie, at naar
Past. Madsen «s-kriver, at den Ord
ning han giver et Omrids af, er i
Brug i alle de amerikanlkslutherfke
l
Samiund, saa gælder det fis n De
legationen, ikke et Samsundsmøde
hin ert A a r.
Hoerken General Council, Gene
ralsynodem Synadalkonferencen el
ler Miiourisynoden holder General
møde hvert Aar. »
Missourfivnodexz f. Eks. holder
der milder «saa som Reprcesontation
for Statskonferencerne een Prcest
for hver syv og lige saa mange
Lcegdelegater, og hver Konserence
betaler iaa sine Reprazfentanters
Reife.
Men hvcr
for Synoden
Statskonference inden
alle Menigheder er tale- og stemmes
berettigede.
Om muligt fkal vi se at siaffe
nøjere Oplysninger om. baade hvor
softe de andre am.-lutsl). Smnfund
holde-r Generalforsamling, og Eyvori
dan en Teleaation denne er Tarn
menfat af
Periionlig vil jea blo: endnu bemerk
-ke. at man flet ikke ikal kimsc ad Ta
len orn Udgifterne, for disio spiller
alliaevel en Rolle, ikke mindst for
Os Ptæster.
Det er kun et lille Mindretal as
os, der er san del stillt-de at de ikfe
Geh-ver at regne en Udgjst paa 823
a 830
J sfaa Hettseende taaer jeg Hensnn
til mig selv. Jeg vil gerne vcere
imed at bidrage til Gudsz Niaer Hor
skellige Virksornbedet Men ieg bar
ifke Raad til at udqive noget ausd:
vensdigck.
Deszom jeg med Glcede ital fun
ne udgive 825 a 830 til et Aar-:
møde, iaa maa jea aøre der nd iro
det Synslmka at deime lldgiit er
en Nsdvendiahed for Rand-J
Riges Fremme
Er det ikke det, saa anier sea der
for uforfvarligts
l Hvordan tager det sia f. Eis. .ud,
v«at hver as os betaler en saadan Sinn
til Aarsmede og laa give-r vi ikke
810, mateer We 85 am Aaret til
Hedningemissionen eller Hedningev
neZ Omvendelse.
Er det forivarligt2
Man nieder Grænser alle Vegne
Der er ogfaa Grænse for vor Gvne
Det er de villige og de, der hat
et aabent Øje for Guds Riges Ve
htw, der after kil Aarsmsdet og un
der Aarsmsdet Man de ikke nok
fandt baade Lejlighed og Anledning
til at ofte alligevel, orn de ikke kom
M Aar-Mk
Ja, det var blot denne ene Danke -
—Mshstiss last-Wiss btys
der rnig am i den Sag. Biser det
fig, at Met meiner, det er neb
Wgt, at vi fremdeles ital holde
senkten-de og need femme Mega- -
Mlmewbjjetlsgmka
Wmforsommswmdegws
es M BMe Heime-n vor lovliqe
Mc
M
Wirissaat —met
MVOWMWOMT
s-- Messe Mission-san en da.
Generalmøde lwert tredie Aar, vg.
Was-even fordern-We
holder et Aarsmøde,»
hvor alle Prwfter og Delegater fra»
s. s. Icadeefet
»For Tsiets Skyld
lud os tm lidt sagte-C ««
Som Dreng hsrte ieg denne Udi
talssse fom et Slags Ordipit Og
jeg sorstod, at Meningen var, at de
Xsrende like burde fare faa hukttgt
af Stad, for at ice Selethst eller
W W M Mist-. Og isg
kommst tm til at ten-te m dette
wodhhvotletdetqocrforsoms
meMatcttesprrMJmt
de er nde nwd deres Pen. Og her
iølersjeg mig opfordret til or frem
drage et EfsetnpeL
J »Dnnsskeren« for Ell Mai fin
des en Artikel ined Ooerskrift: »Vol
geblinsk« (.iornd bar der jio vcerot
flere Stykker nied samt-ne Titel ng
vel sog-lenk- af 5mmne Sol-innen Og
i denne Artikel er der nn flere mask
lelige ,,Bø-lgeblink«, kunltige Opfnts
telier. Men sen vil her neer med at
nnfere to Udtalelier. foin jeg zum-er
der bør soettess en Bemcerskning ved.
Den one l1)der fanlede5: »Steine
landskærligbed er i Grunde-n en
anarte Tjng«. Hertil fnn det vel
være nok at bennrrke, at vor Her-re
er of en belt anden Mening. Vo-;
vis: Da Jødeiolket var bleven dort-H
fort til det babylonisike Nige nach-N
Gud dein at bede for den Konge,
der boride fort dein i Fangenskab,
og at de ogina sknlde inne del Lands
Bedste, Tom de ved Vold var bleven
bragt til. Og naar Herren i sit Ord
bar formanet os fom Kriitne til at
sbede for Kotigen on for alle dem, Her
er i Værdighed, on at note dette med
det Onkke at kunne Jene et rerligt
og stille Lin i al Gudfrygtighed«,
iaa er ber Viit ikle Tale orn Fædres
landskasrliglied Tom noget, ,,apc1rte«.
sOg san endnn dette, at de, der slaar
nied Rollen nd Fædrelnndskcerlig-.
lied, enten iordi de Vil ncelde for
Kosmopoliwr (Verdensborgere) eller
lwnd eller5, de elspederer sont Regel
der ldc Bud pna fannne Mande.
Den ene Flsotbed lager den anden
med «iig.
Ten nnden Ewming lrettere Af
siniy er noget lang, nien den maa
med i sin Helhed for Foritaiieliens
Skyld. Ten bar dette Ordlag:
»Mig tyklesjz det lniller ina tennne
liq i dest vrevlede, nanr der syngest
»Damitan ilcil sma, mens Velgerne
mlle.« Tlii del man da viere aidelesz
indlniende for Den Tunde Fornuit
nt lwis ellersis ifke en Jordoztwctklts»
ning lader Tantnark iorfvinde i
Hei-net- lwor7m det fotn log idettez
Tilfcelde kunde jo Vølqerne rnlie li-;
ge liyfiiqt qennein Jlnrtniindeek Varl
der ineget starre ZandTynliabed for,
in Tanniarf iknl sum » iom ielvi
itasndisgt dimmerige ultsaa — lau
Insxsqe Toskerne behagen rkfe et
Zelnnd lasngere.«
Odem Inon det er, der ved san
nie-get? lonnner man let til at sspøri
ge, nnnr man lcesor noget,· der ser
non-Te kløqtisgt ud, og name der san
ille er nonet Navn under. EnPrwit
er det da iagtens Eke? Men nu lige
nie-Jet, lwem der bar sikrevet det, san
er det nt køre lot-it Det er dog en
itin en, It det lkal vckre Tyfkerem
som knn beitennne lwor længe Tan
nmrk ital Eil-me Lov at bestan· Da
jeq vil ogian Helft Hande, at Foriats
teren ikke ielv rigtig hat indfet, hvor
qcil den Lasre er, som han her frem
5ætte:«. Thi Spsrgsmaalet er itke
Eier. tom Tyfklond engang fkal san
erobret Damian-L hvad jo intet
Menneike ved, men det gale er, at
der lægges i Tylkernos Haand felo
nt bestemme, hvor naande vil uds
slette det lille Tanmark ai Lande
nes Rette -
Følgeilutningen as dette bliver,
at Vor Heere nettes ud af Spillet
med Heniyn til nt sætte Grcenier,
lwor han findet for godt: at det
ifke længer kein staa ved Magi, at
»han spuderbryder Vaaben og op
brcender Vognene med Jld« (Sal.
46, 10). Og det har bog vist sig
fer, at Herren ladet sig ille ktre
til Side hverken af state Riger eller
If store Ord. Sinn et Eise-meet
kan mean den fræke azlyrisie
Kanne Sankerib med sine 185,000
Stride- Han lagde an ved det
lille deeland øg gjorde sig lystig
wer Kong czeklai og band Tro
paa en lenvende Gub. Ren hvad
Mkudenpedsjcipafsværd og
Davon-r com-net de 185,000,ti1 at
lage dsde paa Valpladfens Og Kon
ten felv blev myrdet af sin- egne
Sinnen Oe me System-. hat de
se oqlqa met-M bebe i Orts-set
.---.-.-—
W
at Tige, at han vilde ickke have nogen
Medanfører ved Siden af sig —
,.ikke enaang Vor Herre i Himme
len«. Men tkods galt Skraal og al
Spec saa bragte alligevel den sooni
sfe Konge Gustaf Adolf og hans
lille Herr Eejren hiern. Katolikkerne
maatte ligae under, og den nævnte
LeeraeneraL hans Navn var Wal
lenstein, imaatte erfare, at Gud lader
sia fkke 5potte«: ban blev snigmyrs
det.
Lwokom alting er, lad os blive
sei sor al Tale mu, at enten Tyskers
ne etler noan andre fkal endevende
Riaer da Lande efter Behag. Lad
Ver Herre felv staa for det, hvad
han bar gjort hidtiL Og lad as alle
hemmte at vil vi skrive noget om
ckriftelige Ting, saa lad os holde inde
med det flade og vittige. ,,Vi bør
oasaa her »tage Skoene af Fett-der
ne«- Lad os huske paa det.
J. Pedeksem
.Atlantie, Ja.
» Anm. Det, III-r Ven Past. J.
Pedersen ovenfor kririfereL undaik
jkke Redaktionens Opmærksomhed
JMOU enhver Sag kan jo fes fra flekes
seiden Vi kom nu tiI at feste Op
mcerksonfheden ded, at Gud fcettes
nd as Spillet i den Sætning, som
Forsatdcren af »legeblink« an
baldm »Kommet fko staa, mens
Beigerne ruslle!« — altsaa sikke ifaa
sumgi Gud vil. Og videre Bad vi
Mcerke i Udtrykkene »indly«sende for
den funde Fornuft« og »statu
Sandfynligbed for«. Skal Fornnft
oa Sandiynlighed gøre Udslaget,
san maa man dømme som Forfattes
ten og ikke som Sangerom »Im-us
Veigerne rulle«. Altfaa —- vi for-·
stod Forfatterens Ord som en bi
dende Satire over den flotte Vers
linir. der vel er vrægot as Fædres
landsfærligbed men ikke af Tro paa
Neids Stmelse Saa gør det jo na
sse en ForsseL at ei kender For-sat
te:«e-: og ved, at ban liae saa oel
Essi- Paft Pederfckn trot, at Gud
stnrok Folkenes Skæbne Men dei
var godt, at dette blev klart udtalt.
Der er kun Foruqu og Sandfynligs
bed der kan mone, at Tyfkland hol
der Danmacks STEbne i fin Haand
Trom, støttot af Historiem maa ab
solut mene, at Gud gsr det- «
- Red
Dann Collegr.
soc-m vide Imm- bildt fiq ind.
at der knnde opvises en Udstilling
as Vroderinrbojde og Malerfer pcsa
Skolcnk Lg dog bærer Einlenk
kmggciigc Modtagelfesværelse Præg
of, at faadant kan ovvises.
Miss Jensem Tom er Jnstruktris
sen i næonte Faa, bar Ære of dem
nrrangcrede Udftilljng.
Mellem Vlomster og der endet
Foraaks st er Vroderiarbejderne
og Malerierne anb1·aqt. Vi lkmmsr
Mast-To til nydelige Enscwuder
Taa Eine, at der »ersten vilde virus
en Skam at lasggc fix trwtte Heut-d
til Hvile paa: der er Wanst Brod-cri
nrbejde og der er —- j—.1, jcsg ved ikkcs
bvad, alsiantxucsxx nogct Zom i Zerr
delesbed man funne san et vLwindscs
bferte til at slaa i et lidt raste-re
Tempo, for øvrigt er deeriarbcjs
de jo ikke now- sont de amerikanisc
Damor et hemmte for, Icm nie-get
desto morfommercs vilde dct own-,
om en og anden kunde fcm Impul
ser i denne Netning. As de udftils
lede Malerier er der flote, Tom tydet
Vaa en lykkelig Haand. Red
skriveren af disse Liniek tsr dog flet
fkke give fig of mod en kritin Be
dømmelso, selv om nian hcwde fig
get lidt i Ruskins »Weder-n Paints
ers« og paa de Billeder, fom frem
kaldte denne Bog. Kunstens Hoveds
sag er jo dens aktuelle Brug i det
daglige Livs Tiers-W og man maa
absolut indrsmme, naai man da
dømmer uhildet, at dankte Hiern,
fannnenslignet med amerikqnske paa
sammt Trin, staat over de sidst
news- i Balset as gode Billeder ·
for Gaum-t- W.
Dei-for hat Udstillingeu her paa
Skoieu Buddan- da vi - Ue san -
get sit-sie WUF Billet-e Wen
MMUMWGUortllDbsI
i.ektet
IS de mange Bill-da fanget-es :
Womhchen bl. q. asf et gebt
M Billet-e as en Gott, og of
st W, km NMW MS "·
MMM«M.DUM
W
Billedor, som beteqnede den fredes
line Natur.
Alt i alt, det Var en Fornøjelse
at til-bringe en Stnnd pna Udstillin
gen. Jens
Erd og Vautto.
Nirtmct vi as dcn sidstr store
stamp?
For ,,Danskeren« af John Lotsen
Tidend og Historiensz ftørstc og
vcvsentlige slanip er Flanmon intel
lem Tro og« Vantm Alle Kompe,
alle Etridigneder, Trcette og Kin,
alt Fjendffnd og llforjonlighed, alt
det, der bnade udndtil og indadtil
senden-inm- Sinnfnndet og fortwrcr
det, Lan dorfor ogiaa i fidsic Jn
ftansz sen-es- tillsage til denne Til
værelien gennenitrcrngende Etrid:
Lampen imellein Tro og Votum
Tenno Kmnp kan fremfonnne under
forfkelligo Formen alt eiter Tidens,
Historieiis, lldviklinqenås og Foi«l)ol«
dem-J Tilsmnd og slmkx Og ofte
bliver det knn Troengs Lie, der er i
Stand til, i de nicrrkelige Gieringer
og Fonnrrnmer, at opdnge Stri
dens rette Grund m Vielen J vor
Tid er xlcnnpen ikfe san meget intel
leni de forikellige Veckcsndelkeiu
de iorskellige Onfnnelser ni Xlriftcns
dommens Grundsondbeder oq denss
Midlcrs Vassen Ten intensive
Kamp, fom Troen nmatte udftan
iniod der falka og fordærvede, —
imde Vcnmo on Oder-tm i Roms-r
kirlen, tilhnrer tilsjyneladende en
Wunden Tid, og idlandt de pro
teitnntiske -sorfkelliqttroende Falk, er
den fristelizie Vroderlasrliglyed on
Fordmneligbed ogsan ligeiom trnadJ
sorionende ind, Inn at man, til
Trodss for Forffelligliedernm i del
Tini-e on hele san nntnsqe sizx Zwer
andre i den donatian oxz himmel
inrne Her-re Tenan er en Mis
sion bleven innlig, nan hoillen
den kristne Kirke pcm Jorden nn
vilde gaa en slcobnesvanger Tid i
Mede.
Heller ikke or del det EvitndneJlars
lnmdredeås gamle filosofiike Natio
nalisn1e, der i vor Tid ad For
nuftens Bei Zil asre Gud anskuelig,
— vjl give den Højefte Formen der
pas-set indcnsor den mennefkelige
Teenkningss Numme. Dei nndgaar
ikle det wogende Blik, at Klumpen
intellem Tko og Vantro i vor Tid
bar fcnnlet sig i en ganike bestemt
og ny Form, — en Form, der bo
rer Tidons Prceg. Hvorvidt denne
er den fidsftc eller een as de sidste
Former, kan vel ikke san beflenit
asgøkesx men det er klart not, at
de Ikristusfjondtlige Masser niere oq
mere iamler fig. Rationalismen
gjorde et Tillsb til at gsre det
af med Tro on Kriflendonh og de
Kræftev sont den samlede under sit
Banner-, og den rivevdo Hurtighek.
bvormed den fvang sig op og for en
Tid indtog Hsflæderne, bragte
mannt et Engsteligt, troende Hier-te
til nt ihn-ve. Men Nationalismen
doldt ikke den indvundne Stilling,
den krifine Tro var for stærkt kod
fceitet i de brede Lag af Folketx
Reformmionens rene Moral hovde
for stcrrkt gennnemtrængt Sindene,
til at der pas Basis af den ny Fi
losofi kunde skiftes Grundlag. J
vor Tid er det anderlede5. Nu et
Kampen imod Troen bleven en fi
losofisk Fornægtelses Angreb paa
selve Kristendommens inderste VE
len. Fornægtelsenö Aand hat gen
nemtrængt like alene Nationer og
Folkellag, men lelve den fynligey
wirke tidek under en Lsshev i Be-;
gkebernd en Usiskerhed i Stand
punkt- Bunds-der of Præster er blot
og hart Foredragsholdere, — dette
gælder da ilær den reformerte Side
If Prodestantismen —; teologiske
steten er of den vantro Spekula
tion bleven draget nd paa Felder,
spat de hat lin Bibl-end pa«a
Trom, og den Wolle de hi
btlmer de vordende Lysbærm, ind
Jber Weligt se M IM M
lot W. Oele denn- adpa
zede Miene W Jeden
hat l vor Bd Ismmnhret Semina
Det, ft- st Ue M W
Ism er M nieset list-dunkler
tsen osiaa Not-leg hat mlfiet sin
W o- M Port hel- Sam
W W nssom bette
W
der sig under Fornægtelsens Van
ner, Rekrulterne hverves indenfor -
sit-ten Tom udenfor den. Uduiflini
gens Gang peger stærkt hen nnod
de fidsste Ting, da Striden blwor
om Tilvcvrelsens Grtxndvasrdier.
Man kan Mc godt andet« end It i
den ncerværende Samfundstilstund
se eet af de ftore Tidens Tem1, Jg
det let ud til, at dot endelige llds
fald vil saette sskarpe Gut-user mellem
Troende og Vantro. llnder vor
Slægts staenkt lannnede tth·al:··ke
Abstand er del ikke vanskelial at
«forud5e, hvad Tuiinders Sfæbne
vil blive. Tot er ikke san fna ::tden
for Kirkens Ramme, sont mein-n at
Kristendommen ikke more bar Ret
tfsl at efjistere i den Form, i hoilken
ni bidtil bar kendt den.
Nationalisman vilde begkibe Gud;
Iowa-messen vil flet ingen Gud
have. Vor Tid fotvsksler Mxnterii
:um og Overtro, on faa fkal Muste
riet afskasffes: on da kriften Tro og
Unidenhed er bleven "onsbetndende
Vetegnelfer i de lasrdes OrdboxL faa
sckal ogsaa den kriftne Tro forkafteä
Den enfoldige Tro ftcmmer ikke
overans med den hsjlævde Stands
Udvikling on ovekordentlige Dann-gl
fe. Der er altsaa ikke en Gang
Tale am en filosofifk Tillenuning;
Forncentelsen vil donne Gang ikke
noaet Kom«proknis, der har Rurn for
selv en quasi-skristel«ig Ecke-idelse:
det er Gudsideen og Udødeltnhedss
trinken, den vil til Lins. En verdssslig
zog overfladissk Æstetiks Moral skal
ltronjasttes i den menneskeline For
Fnufn on da man ikke belt kan fra
Zlage Mennefket Religionen, san flal
Sen inadnn bestaa i en Slaqs »Mo
loalsl Svcvrmcri. der bar Rmn ina
de for den kødeliae Spiritisnte. den
lGuldljfe Hypnotismr. og ,,Cb;«:stian
TSciance«s selvkloge on indårldske
Malerialismes Te saaknldle Jøiere
dannede vandrer jelvtilfredie ad Uni
larismens selvretfærdiae Stier-, hour
Krifmssinyfteriet lwerken anvrfendes
ellek tiltrasnges. Herrens aabens
barede Ord relegvres til en Plads
blandt Oldkidcns geniale Meftsstcers
ker. Religionens Grundformer skal
ophævcs, og Moralen bestemmgs Ved
det hensigtsmæssige og det »aus
sende«
fslutfes vaa Side- fu«
Hedningemissionen
·i 100 Aar.
J Anreck 1810 var Wien oI Af
riku endnu suldftasndisq lukkems IIr
Eonngrlkst Tor var kun faa NO
Missionærer poa hole Mission-knar·
ken, og Vibelcn var kun oversat pcm
65 Sprog.
J Aaret 1910 er nackten all-s Lan
de bleven aabnode for Evamkeliet.
Der findes nu omtkent 22,000 Hed
.«?!1qemisfionærer, og Vibclen er
ooerfat pzm omtrent 500 Sproq og
Nackt-ten
Og dog findes der endnu NMO
Millionen der ikke kender Krifti
Evangelium
Jslams isye Teologi.
En enge-list Korrespondent Erz-wer
i »Homiletic Review« fslgende om
Udviklingen inden for den modesne
muhammedanfke Bei-den
« Dei ligger nu klart for Dingen.
at Jslam hor dannet sig on ny Tec
»logi. Der maa bog ikke tillægges den
Kendsgerning faa stor Bettwning
fom den Omstændighed, at den mu
hammedanfke Verden bar lssrevot
sig fra den strenge gamle Tradition,
som indtil for ganske nylig hat ka-'
raktekifeket den.
Dei er tydoligt not, at en ny
Tankegang hat brudt fiq Vej cnden
for Mam. Der er mere end eet Bib
nesbyrd bekom. Et of do fidfte er
den udsspgte Opmærsksortched, hvors
med Muhommedanetne i Konstan
tisnapec omfwiter den five, me Jn
stitution, der er sonst under Nat-net
»Du amerikanfke Kollegium for
OWNER Tll for nylsg vilde itqu
Meint simpelthen have meet en
MAY-d- mm M Aar blev der
tllatbeqyndemedoptoqet tonm
hammedmkse windet som Binden-«
Dr, og tm er der iMdt W
pdermm hat den wisse Mage
M W ftm Moder M Kolc
qssidenMigtathemuds
denn- Qll Leu-Inder i de set-men
Wehr,mcnerti-rdmedat
M
