cuk den ind.
(As Past. K r. A n k e r.)
Der er næppe noget i Ver-den. der jynges, tales
es seines saa meget om som om Kærligheden. Den
ptifes i de htjeste Toner, man raader over i Slot og
IM, af Prins og Sjovek, af lærd og lceg. Man stulde
tro, at den var Jordens Affe, shvorom sdet hele dreier
fig.
Og dog, her-er man nøjeto eftet Sangen og Talen
Cis-l dens Pris, saa vil man opdage, at der synges og tales
mete usd fta et Savn end ud fra en Fylde
Man priser oftest Kcerligheden sotn en favnet Ven,"
et godt Folge, der hat forladt en, og «fom nu vandrer
cangt bagefter eller forud for en paa sin egen blomi
Wtwede eller toknebestrøede Vei. Den dlev tilbage,
da vi gik vor egen Vef. Den gik fremad. men vi bler
hangendei Selviskhed et eller andet Sted Men borte
blev den. Som en, man mindes, eller fam en, man
haaxber at møide og flaa Følge med, savner man Kret
lighedem
Kcerldghedens Opchaiv tildyder os Gang paa Gang
at ordne dot saa, at der kunde komme et Mode i Stand
imellem os og den savnede Kærbighed —- et Mode, der
kunde blive Jndlednsingsen til et Følge for List-et ud
wer M og Grad og helt tnd i de evige Bangen Men
tkvds det sugemde Saum i Sjælen og Tklbudet uden
Mage, saa tager de flefte Mennesker ikke imvd dette
Tildud De gaar videte med deres Sonn, og taler oa
synger sog fkriver fremdeles fom gennemrislet af dette
Stum.
Hvordan kan det dog være, at Mennesker gaar med
fWende Tonkhed og mer eller mindre bedidst hører am
noget, der kan fylde denne, ikke tager imod Tilbu-det«.
Man faar dfte Jndtryck af, at de tør ikke inidlade
sig paa et rigtisgt Mode med Kær-ligheden, endnu min
dte hat de Msod til at slaa Følge med den.
Er Kærlsiaheden da faa far-l’rg, at selv den modige
ofte mangler Mod til at give fig i Lag med den?
Ja, den er farlig. Den omkalfatrer alt og flytter
Oele Mennestet over fra en Verden til en anden: for
Xafter gamle Befe, Planet, Midler og Maul. Den ladet
fkke Sten paa Sten tilbaae af Egenkcerlighedens Slot
eller Hytter. Ruh osg Stab skyller den som en mcegtig
Mge alt væk, som er imod dens Natur. Tet er som
Kerlighedem book Urimeliat det end lyder, slet ingen
Barmhjertigdod bar few med den mindfte Rod eller
Syste, der gror i Selvifkhedens Ørken eller Abt-Lohns
Og hwr pines den gamle Adam og vaander fig, naar
Müan plsjer dybt i den stenede Grund, rykler i
Selvets Bundtødden
Dei er, sotn osm alt, hxvad der hidtil bar været
wem-am fkal gaa under, Tom Mennesket selrv skal for
gaa for at lade. —- Jskke vfaa underliat, at Modet mang
let-!
- « -
Hoor flyttet Kerligbeden da Mennesket fra og ril?
Den flytter det fra Herreftilling til Tje11erftjllina. Mens
man før var eller sindbildte sig at vcrrc jin ogen Herre,
der kunde gaa egen Ves, kworhen man vilde og tillkge
herfke over andre, faa er der nu bunden op om en, og
Jnan ftrtes ofte derhen,hvor man nødigt vil. Fra egendderi
te. der kan gaa hvorhen og gere, hvad man vil, og til et
umyndigt Bat-n, der ledes for hvert Skridt, er et langt,
spckrt Stykke. Og fra opfkruet Herskerftilling til under
dcmig Tjenerftilling sselv over for de singe blandt
Mennesskenes Born er sbverken kortere eller lænqere —
Amt Kærligheden kan gere dette Mirakel i et Menneske
Den tog vor Frelsser fra Herre- og satte bam i den
rette Tjenerstilling. Kun den, kan gøre det samrne for
andre Jngen Tjenere duer, fern ikke er gennemrislet as
dankte omfkabende Mag-L Men er de det, faa du’r de ogs
soc-, selv om de var sde allerringeste paa Jordens vide
Kreds. De kan da hjcelpe til at omdanne og omfkabe
Berden Mens alle andre, der ikke bar lukkot Kærligs
heben ind, kan blive og gere, hvad de vi-l, baade de og
hele sderes Verden bliver dog det samme.
En Mond havde en ftor Gaard. Det gik tilbage for
hom. Ti’l sidst -g«ick Gaarden, og Monden endte med at
ijene paa den Gaard, han før havde ejet. Folk iagde
sqa ofte: »He-or maa det dog viere svært for den staf
sels Mond at viere en simpel Tjener paa den samme
Guard, hvor han spr var Herre«. Aa ja, hvem skan ikke
Me, at det var haardt for Monden. Og dag, den Kret
ihhed —- den K·ær1ighed -—— behandler den ikke sine paa
We Maade omend af andre Grunde og mod et ander
Naal for Ofe? Er det da «an soert, at Folk er bange
for den og næsten filet Kuldegyssninger ved at trente paa
at Kulle lukke den ind?
Men er det ikke saa, at hvad man taber paa et
Omraade iVetden ved at lutte Kmligheden ind, det
sindetmanpaaetmtdetidensammeBerdeErdet
se ha, at den, der i Katlisghedens Selvhengivelse æts
list taqec sine Tjenerftilling op, blivet agjet og verst,
« M og manfke endog bettmt i Verdens Nei, faadan er
« ist Me. Masse haa- Grav, naak den et bleven lidck
W. fom Prof-teures Tau silbe· W af den
,Whihmmiseimipk,oqmspchesiu
Ists-e euer mindre MWstimefte tin-d den. Men
W
ellers maa hans Kaar bllve fern Hans Forgængeres, der
med det samme Sind stred, led og elfkede fig igennem
»den Beweise der ek rig paa Sonn, fattig PMI MUS
hedens Felde ·
Det er Stefam der spskgen »Hvem of PWYÆMS
hat file edets Fcedre forfulgt? Og de flog dem Eis-T
som forud forkyndte den Retfærdiges Tillonnnelfe.« Ja,
htvesmP Nei, Fcedrene havde gjort rent Bord. Og Bir
nene lignede, hcvad de var runden af: den Retfærdiges
,,Fiorrcedeke og Mordere« var de blevne.
Der var Valg en Dag. Valget stod mellem vor
Frelser, Tom havde elssket fjg gennem Verden faa langj,
idet han havde gaoet omkring og »gjort alle Ting vel«,
«og faa Verrabas, en Rever, der levende i Nordny havde
gjort alt endt baade for fig selv og andre. Kan saadam
et Valg vcere tvivlsemt? Kan man ikke ganske roligt
gaa nd fra, at ,,Folxets sunde Sans« lfnart fkal klare!
det, slet kkke bchever at betænke fig, egentljg ilet kkke bes?
her-set at vælge? Ja, at det endog er en Forncermelse
tnod et oplyst Folk a-: stille dem saadant et Valg2
Jo, man kan gansske rolig «gaa ud fra« hvad som
helft Men noar man san hererSkraalet:»Nod med hom
Giv os Barabas les,« saa kommer det an paa, hvad der
bliver af vor Ralighed og vor gode Tro til den sunde
Sans!
Naj, Verden er syg til Vanvisd on vælger der-essen
Og dog flog i Retning af at kende, elske og vælge sine
egneJelv om de er lfdt ufmageligr. Hemde man i Siedet
ssot Roveren kunnet Mlge et skiskskeligt, begavet Men
nefke, der ganfke vkst paa Qtnmader havde »vor-et sig
for langt ud«, jaa havde Felket ikcke beim-et san megen
Trods i Eikeime Man Sagen hat-de vceret den sam
me. »Verden elsker sine egne«.
Dog ekle blot det. Men den hader, hvad der ikke
er of Verden a«lts·aa, slwad den« ikke er deres egne ellet
eget. Enten det er Verden beviidst eller ikke, get tkke
noget til Sagen. Thi baade Kcersligheden og Hadet et
regte not hvad et eller andet passende For-hold altid inl
gkwe den Lejligthed til at vise
Men vor Jesus Kristus ifke on fremmed paa
For-den? Sande hnn ikke, at han var konnnen fra Him
len, ndgnnet km Faderen, var Guds Sein? and vilde
han san leer? Bilde han gøre Our-r og forlede Zoll
til det 7nmsme2 — Ja, ban vilde gere Oprer, og han
gjorde Oprøn som Verden aldrig hat set Mnge til —
Oprsr mod den sejersdrukne, ftonede men isnede Sel
vifkhed der sad paa Treue-n alle Vegne, brammende as
jin sunde Sans, der aldrig gjordex saa meget som ex
Svinkeærinde i Keerljghedens Tjeneste — aldrig lvd
den glemrne fig sfelv, sit eget og Eine egne
Men Bunde vor Frelser ikke have gjort Opfer paa
en Ieinpeligere Munde-? ane sparet fig felv og os og
nmnne andre og fna wegen nie-get ander? Jn, ikfe
spat-et holt, men lidt sbift og her? Og vilde dan san
iffe have kommen bedre ud af det med Verden? Jo, det
vilsde han. For Ver-den vilde straks have forsmaet sin
Pan i lnm og for denne Pakt-s Skyld vilde den have
set gennem Fingre med adskilbigt has Herren, sont
moajte von-e dem nieset ntiltalende
Men han sparede og spat-er hverken sig selv eller
os. Han prwttede og prutter ekle engem-z
0 I s
Men kcm det under iaadnnne Zoihold lønne sig at.
linke med Kasrliqheden at gen-? Selv om den er Guld;
-—— asqte Guld. sian felv Gnld itkcs kehes for dyn? ;
, Tet Tnnes den ftore Flok of Mennesleniy og der
for køber de den heller ikfe, men holder iig til, hvnd de
mit-ex disk risse Naar vi nlligevel doder: » Luk den
ind«, do beder vi san baade i Kærlighedens og i dit
eget Nonn. Thi den Kærligshod der ·holder hele Ver
di-n, ogiaa di-g, oppe «skulde dog ikke vcere husivild slyoerten
i Bei-den eller i -dig, soin den hat gjort og vil gøre alt
for Og san er det ogsaa san, at derfom sdu ikke lutler
den ind, ina bliver du i Dvdett Tlii hedder det ikke:
»Vi ere overgangne fra Døden til Liver, thi vi elike
Vrødrene«. — Den femme Kærligshod, der flyner en
fra Heere til Tjenerstilling, foretager ogina et andet
lange længore Flygt, hvor den iaar Rauberunn den
ovorilytter en fra Døden til Livet -— evigt Liv.
Menneikets selvlavede Herrestillinger i Verden
tan jo da aldrig nare lcengere end til Graden og fiel
dent, ydorft sjældent varer den saa lcenge. Selv den, der
sættcr sig højeit op, fkal nok hist og her i Livet mode en
der med Myndigshed san sige: ,,Sæt dig lcengere ned,
eller nederst«, for ,,Lykcken hun or en undetl lcg Trold,
bun leaer med Fall faamangen FOde
Tjenerftillingen kan heller ikke vare lcengere end
til Gravm Osg ilulde sman blive alles Stovifb hvorpan
andre aftsrrer deres inaviede Fødder —- det hele er tun
en lille Stund, maaske langt innere, end vi tænter
Ogsaa Tjenere kan naar san helft msde en, der hats
Mywdighed til at füge: »Pen, fæt dig hsjere op«. j
Den Gad, der er Kærlickhed kan leite en iaadan i;
Ver-den foragtet op til sit Hier-te Det bar han gjort saa
tidt, lau tidt, og det vil han gute fremdeles. »An bang
Øjne ltber rundt paa Jorden for at styrke dem, der hat
et retsteffent Hierw. Saadanne Styvskemsder er mange
bitt-e Timer verd, og do er en Forhnag paa, lwad den,
der lukker Wiss-den ind, Haar i Mit-e Der-for, end
nu enger-m sa, lut den indl
grundigere, besindigere, meke gen-f
nemtcenkt og ovewejet Arbede, end«
Tilfaeldet er. Z
Jeg trot, at Delegationen —- eli
ler Repræsenlationen ved Blarsmødet
er ntilfredsitillende og Skyld i me
get, imn kun hat bragt Sorg,Gm-mi
Inelie oq Pengetab. Da jeg knn san
daarliat taaler at viere i tcewakkede
Viere-liess men niaa opliolde mig san
ineaet nde i Yderkanten fdrin-oder
jen, at mange andre bar baade hørt
on iet nieaet mere end jeg nf den
Ilielvitændinbed oa Hjælpesløssbed
imn nor sig gwldmide pan lwert
Anrennsde lilnndt Delegierten Ved en
Leilinned sad en Telegat ved Eiden
ai mig. Der fknlde stennnes — iaa
oidt jea hnsker oin en Sag vadrøs
runde Præiteifolen Zaa spnrgte Te
Lennlen mig, bvad Navn han skuls
de Etrisve Jeg mente, det lmrde hnn
ielo akgøre Eaa kigode lmn often
Ilmad jeg stren, og fkrav liqedan Ved
len anden Lejlighed var der Afstems
ning. Stemmerne var afgivet. En
Teleaat vendto fig til mig on spurqi
te: ,.Hvad var det, ni ftemte its-den«
En Gang gjarde det iærlig Jndtmk
pan mig at fe, fom det ti. Det var
ved Vesættelsen nf en teoloaiik ch
1«erpost, og fide-n den Tid bar jea
betragtet det ncesten iom Sond, at
disse liøje og vigtige Saaer 5kulde
innere-Es af Menneikek, sont lwerken
Zur-de Oderblick over Stillingen oller
Klarhed over Spørgsmaalenes Be
mdning for Herrens store Sag
:blnndt os.
Zandelig, vi tør ikke lade vor
state Jan lide ved denne llsikkorhed.
Inn alt for ofte hat raadet og lam
nie: Von Arbejde. Hvor langt rast
fer vi? 30.000 ud af vore 500,000
Landsmasnd i dette Land.
Lworledeiks kan dette Misiorlwld
Endres? For mia staat det, Tom oni
der knn er en Mande: At Aar-Sims
det iamniensættess ai en mindre
—- men mere ndiøgt Seltsam
ii::g. Tenne vilde naas Ved, at
Vlnrsntødet fannnenfattes af en
xeredsdeleqation
Teleaawainet i Menigdederne kan
nldria blive tiliredsskillende Jdeelt
set vilde kun Meniahedens dysgtigste
Mcrnd kunne vaslgesks til Tselegatet
Praktiik udført, vil der i den lille
lokale Kreis blive iaa nianae Hen
syn at rage, at der saa at sige næppe
lan blive Tale om, lwem der vix-ke
lia er bedit stiftet, og man maa taae
Forholdene, Tom de er. J Fjor var
han Delegat, laa Mc der holst
masre en anden i Aar. Der er imidi
lertid en -tredie, som as en eller an
den Grund gerne vilde med til del
Mode paa det Sted og detfor nok
»vilde vcere Telegat Eller de: gaar,
Tfom esn Mond iagde til mig dein an
den Dag: »Vo: Meniahed sender in
Igen Delegat i Aal-, men det benut
ltedos, at rejste nogen, sknlde han
være Delegat«. Det 5ker ogfaa, at«
.en og anden oplyjer pan et Mein-i
lhedsmøde at ban bar tcentt paa nt
leeer alligeveL Naa ja, dermed er
Isaa Sagen aigjom töi lian Betnler
lselv Reisen f
J J loknle Kredse book Fred og
zgod Forstaaelfe har saa Ineget at
Tsige, Vil og maa disje Henlyn be
standig tages. Der tan naevne blive
anderlades. Tet ladet sig tun daars
ligt asre at sine: Tu due-r ikke, nien
han ital of Sted
Men hvor stæhnefvangert blivek
--det faa ifke, naar en faadan For
famling mødes i Fiirtens højeste
Rand. Hvad kan det blive andet end
Viltaarlighed i Afgørelfen af de
wankte-Sagen fom det er umuligt for
enlyver at faa Jndsigt i paa nogle
Dage, Hvot megen Uselvstændighed
vtl der ikke blive kepræsenteret —
en Melvstændsighed iom tun kan
stsmime tilsældigt Dette er ikke og
stal ille viere noan Bebrejs
des-se til nagen Side. Gvor kan det
we anderledeSP men det kunde
blive nieset bedte
Lnd i Siedet for en fanden Dele
Wiamleöpaaskedseni
act-läge Wide. Der del-endlos
»Unser- lom ligaer den etckelte Dele
svt is- msset W, es der af
Naar disse Kredsend Udsensdinge
sætter sig ned til Aarsmsdet for at
ordne Samsundets Sagen vil der
Unsre en betydelig mindre, men san
meget mere udsøgt Forsamlina.
De sorskellige Boode: Skola,
Publ. House, o. s. v., vil ogsaa sen
de ils-ver sin Nepræsentant, mens an
dre er seloskrevne, f. Els. Sskolens
Forstnnder, Voghandelens Vestyrersp
o. t. v.
Zog seler ntig overbovist om, at.
Etørstedelen as den Fantlem som
næsten lwert Aarstnøde er tnere eller
mindre inde i, oilde sorsvinde Der
nilde gnnske nnderledes knnne lægs
ges og folge-is en Plan —« bande· for
Zmnfundetsz Arbejde i sin Helhed
sont for hoc-r enlelt Institution-Es
Web-kommende
Jkle alene pan dette Ommade
oilde en snadan Zremgangsmaade
have sin store Vett)dning, men jeg
er Vis paa — uendeliq nteget more
med Henblisk poa Santfnndsmissim
nen·
Nu holde-J Untern-deute altid i
Central-Staterne i et lille Antal as
de størsto Menigsl)eder, og ander
ledes fan det vel as flere Grunde
idte nodt Unsre. Modet besøges as et
Var Hnndrede tjlrejjernde og Om
eqnenis Befolfnixm: Inen lmor
stor en Port nf vort Folk, sont in
don oenter af, at de ssknlde tende,
forstcm on støtte Arbejdet, lmr aldrsg
hast og vil under den nuværende
Qrdning oldrig faa Lesjliglsed til san
ineget sont at deltage i et Anrstnøde!
Tette Vil være Tilsceldet, om Mo
derne lsoldes bvert Aar eller med
flet-e Aal-s Mellemru1n. Tcr san Vel
vcere en petnniær —- nten ncepvc
nogen aandelig Fordel ved Ændrins
nen, skønt det nel næppe heller blev
nonen pokuniær Fordel sor Sagen
Vestod Aaksmødet, sont ovenfor
nntndet, ns en Kredsdelegat, knnde
lsver Kreds bemle sine ?slepx«a!sentatts
ters Udaifter. Ter kunde da f. Els.
holde-Z Aarsmsde paa Tut i de for
skelline Kredse, on jeg er vis paa, at
kun soa Ting vilde lnytte stasrkere
Bnnnd melleni Snmfundets Venner
i Landets sorflellige Egne end en
scmdan Ordning. Tag f. Els. Pari
siksFitodsen med de saa Atbejdere og
den store, svcere Mission. Hvad vils
de opmuntre Vrødrene hist ude me
re, end om de alle en Gang hvert
P-—7 Aar kunde scnnles med til
Aarsmsde i Folge med Brødre og
Zoftre sm deres sokskellige Mensgs
lsedskredse Enhvet kan so voere med
ligesoa suldt som nn, om de og iike
er steiwmeberettigede.
Nu snmles der et Pnr Hundrede
tilressende ved Aarsmøderne, og
Ilere as distse er Falk, sont er med
ved lwert Mode. Holdtes Mødot nu
s. Ess. i San Francisco, mon det
We skulde were muligt, at der sam
ledes omtkent ligesaa sit-enge tilress
fende: men hvok uendeliq botyd
nängssnldere sor hele Guds Rigei
Arbejde paa Kysten vilde det ikke
bline at snmle en saadan Sckare, sorn
ellers aldkig vilde san Leflighed til
at komme med! Vort adsplittede Folk
derude vilde føle, at det danfkslus
thersfe Arbesde vix-selig var as Ve
tydning on regnede sin Styrke —
ikko i States, tnsinde Mile borte —
men m netop de regnedes med san
vel sosm nogen
Eller hvad skulde vcere til Hinder
for at benytte seer Aarsmtdet som
en direkte MissionssaltorP Der er i
hver Kreds Missionet, som er baade
haarde og vanstelige —- dels sordi
Foltet er aflristnet, dels sordi vort
dansksluth. Arbejde er ukendt, og
dog er sammo Siedet Arbejdsmats
let med Haab og Fremtid. Hvilken
Stotte for Arbejderen paa den en
somme Post, am Samfundet gav
ham sin Ststte ved at holde Aar-s
mtde has dam. Det, som intet ent-»
det, vildo vkse Stedetö Besolknsng,J
at Missiontpræsten stod som Name-»
sentant for en Bewegele der Mes
var sra i Saat. Jeg mutet i Sie-!
MM paa Siedet sont Los Inseln
DI W Tät-mittei- Was
Ilev paa Parichsdssuh M den
de, runde de ved Tqu pg Skkift
meddele i dereö Kredies respektive
Wenig-heben hvad de hapde hørt og
set of Herrens Gerning paa de fjers
ne Steder.
En saadan Ordning bilde, meget
smere end leældee hidtil hat ver
ret, uddybe Enhedsbevidstheden og
styrke Samfundsbaandet «
Der can maasko ittdvendes. at
dette er nogct nyt, som ikke har væi
»ret iblandt os; men den famnte Jud
vending gjordes gælden«de, da Kred
»sene fik delegerode Msden Lenne
bOrdning hat dog saa fuldkornmen
»Wartet an, a·t næppe nsogen Jnsker
den affkasskt. J Virkeligheden er vor
nuværendc Krcdstsordning det fsrfte
Skridt til, at Aarsmsdet samtnen
sasttcs af Kredsdelegatison
Guds Ord fokefkkiver ingen be
stemt Ordning. Af historifkskivkelig
Ordning er der kun den biskoppolige,
jom itke sbenryttes iblandt os. Alle
andre Ordnknger antages fsonc de
møder Kravena der stilles til dem.
Den Okdning. hvoraf et Onmds or
givet foroven, er i Brug i alle ame
trckanskslutherfke Samfund, Jgsaa
bslcmdt Ooke svenske Brsdre
Det er ikke Samfundets Styx-rel
sie-, som gsr donne Ordning Irr-Elfg
men den spredte Arbejdsmirk og
den ftore Trong, der er for it faa
Generalforsamling.
en mere reprwfentativ oq dnqtigere
i J.M.Mad««9n.
Lidt Rettelfe.
J mit Stykke i »Danskeren« Nr.
31 om Samfundets Aarsnmde er
der indløbet en TkykfojL fom for
styrrer Meningen og giver Vaftor
Anderien Anledning til at drine en
feil Slnmiim. Og da Poftor Jjelien
i sin Omtale af mit Styckke gaar ud
fra eii Taufe iom jea ikke km« haft
oller freinsat. vil im gerne have Lov
til at rette Udt paa det.
J det ieg omtnler, hvorledes Sam
funidsinteressen Aar for Aar kam
from iblandt vort Falk i Maine-,
Lied-der det: Jeg er vis paa, at Som
fundets Aarsmøde bidrog si» state
Del del-til, sinnt jeg var kun med to
Gange si de 12 Aar og kun een
Gang var der en Delegat med. Men
i de Dage, da der holdtes Aar-s
msøda var dette vort Bsnnei og Sam
talebsde«. Her er Fejlen. Der fkulde
staa: Vsnnes og Smntaleäsmnr.
Thi det, jeg mente at fortælle, var
fo, at di verdient-me i Menighoderne
lod Anrsmsdet vcere vort Enme til
Sanitale og Bsn.
Og derfor bliver det ogsao feil,
Tankek osn Aarsmødet.
Vort Samfunds Aarsmsde staat
for Deren. Vedrstende dette Mode
hat der i flere Aar af og til været
stumm Atti-klet- i »Dansckeren«. Man
dar meet-ket, at der mndt iomkring
var en FtleIfe af, at det ikke var
Zelt tilftedsstillende, faaledeg fom det
.. « un beide-.
« It merkte-wika Brod he
W for et Pat Aar siden vort
. »t! Massmeeting«.
vol have mindre at betyde, om de
ikke Lan give os Fingerpeg·
Aarsmsdet er ivort stsrste Milde.
Det samler en ftor Krebs af aner
fra nær og Hern, o til mangt et
Hjerte hat dette Ms e sitlert bragt
megen Belsignelse
Dei er vort vigtigste Msde og hat
verfor Krcw paa vor bedfte Kraft «
Men den, iom i en Turm-Ae hat
dsltaget i dette Wide, hat aser kun
net jagttoge en Uklarhed og Miser
hed i MIW Zwei-de- en Ustiketi
hed ism her fttt til Wlfe LI
tst Wie Of Wirt der
»de: og maaske kostet mangc Benge,
fsr der atter holdtes Aarsntødet til
at Endre bette.
Der er nu bleven Tale om tun at
holde Msde hvert ttedie Aar. Men
en saodan Forandring vil næppe g
re Msdserne more tilfredsstillende,
selv om der blev længere intellem
Jeg er bange, det inarete vilde gaa
den mal-satte Vei: thi hvet Besten-·
melse vllde da binbe for tte Aar
Dek vilde hlive en Beim-elfe,
men deå vislde doq msppe govne Kir
km Wet.
J stm Nat bat det staaet klart
for mis, at der imst- qsres et taugt
.;-««
.
Oltl Dutch
—. cleanser
ww
'.- t-? ,
shortens
your denn
ing work in
the kitchen
:
s
-
—
I
-
—
—
-
I
-
-
-
—
-
-
-
-
-
s
«
-
-
-
-
—
-
-
« ---through—
F 0 U t t h L
: house.·
»- llne cis-Insek
m handy siftssr
keeps the houkie s
» evcrytLEUg in it 3";;, ,!-.
and hpsu with bis
the time requi."::.:
with old-tasliiuucd clcaners.
cleans.scrubs,
scoursPolisheF
For porcelain wuru sind Un ir. «
bath tub. Olsl 1)21t-:"t1C!(.;-7.. -
is the one Sake clcan IT tr- !
-s--:TE"E.
Ths »Gu- HEFT-»U
sms . -. —
.- d«
satte-« Wap- , d F »
spkinuk old , ldoj
Dulah cleansek on v .
s Wert cl»th, rub
well, wipc with s
chin, set dort-.
Takt- 0ii" sll dis
colokstios I u d
scum nnd will not
soviel-. Use it
for III your elem
iag. The one
but cis-user tot
the ist-II.
»Ist-ic- on ·- oc