W
»Yanskeren", F
It Inwugentllg Nyhedss ok- Spuk
uwgsblad for del dankt Falk
l Amerika,
abgivet as
DAleH LUTXL PcBL HOUSE
statt-, Nebr.
,Duustrten«« udgaar hvet Tirsdag og Ftedag
Per sk. Aufgang.
VI Foreuede States Il.50. Udlandet 82110
Vladet kraus i Forstud.
BRUNO Betaling, Adressesokandring og
unser angaaende Bladet Muster-N
DAleH Ll"1’ll. PUBL. HOU8E,
Blatt, Nebr.
Redaktpn A. M. Andersem
Ille Bidrag til »Tansteren«s Jndholb:
Ifhtmdllngeh Korresponbaltcet og Anme
si eubver In, liebes ebnes-ten
A. M. Anberiem Blatt, Rebn
Enteted at Bluir Postokilce as second
clsss matt-er
zdvomslng Rates made known upon
Ippllcatiom
J Tilfclde as llrezelmæösigheder peo(
Ivdfsgclsen liebes man kluge til det stedlige’
Ich-seh Skulde det ikke hjælpe, bedesi
sum yet-wende sig til ,,Tanskeren«s;
Leuten 1
Nur Las-tm henvendet sig til Falk, detl
mkteretlBladet,enten tot at ksbe hos dems
tlletwt at faa cplyöning om der avettetede,»
sedes Te altid omtale, at Te saa Avektissß
III-tu i dette Blas. Tot vil væte til gen !
Ibig Rotte.
—
M
det. gaar, saa at Zige, forkert i Byein
og iorfejler sig altsaa gansfe
,Naa, kort at fortcelle, min Mad
moder lmvde den knriøie Ide, at
det var bendess Kristenpligt at med
dele Byens øvrige Gnardmands Ko
ner as Tit Hufes Oderflod For det
te Ljeined plejede hver Sommer en
nor Bedrift ai GronknaL Hoidkaal
BlomkaaL TvcergkanL Wink-knal
on vist endnn et Var Rasen lnis
Navne jeg bar glefntz desnden lwido
og anle Rødder, Pesteriillie Posti
natker, Edition Radiser, Lei. Æri
ter» Nødbeder, Agnrker, Celleri.
Plukfisk, Kaalrabi tden trnnme
Slngs naturligvis), etc» etc. —- et
helt Venerabiljk Menngeri.
Naar bun da enton liadde Bei-g
eller var i Beleg meddelte hnn
andre af sin Rigdom
»Der imm- io da, at man skal
meddele dem, sont bar de: behov«,
ytrede nun en Tag til den volsne
Dotter, sorn vift blinde Sankt Øje
paa de npasiende i Foreitillingen
og derfor gjorde Jndfigellen
»Ja, men de bar det da virkeligi
ikke behen. Des eier jo inere end vi
gør«, mente Tatteren.
Ja, det var jo iandt nol, inen
— o· s. v.
Tet febrifke i Virkfornheden vifte
sig deri, nt Folk, der virkelig var
fattige, all-san virkelig mengte, ja,
se dem kom hun io ikke i Bei-g
has. og de ikke bos bende Tet lan
man nok forstan Illtkam hvordnn
skunde hun Vide, at d e var i Trang?
Min celdfte Broder tjente i fannne
By hos Or. Jmilski. Tn Eøndng Es?
termiddag, da jeg var nenne at se
til hum, fortalte han oin et Beil-g
min Mndmoder nylig hndde der —
og ytrede. at jeg bare jknlde have
dort, hoad Madam Jnul Tatgde da
Madmo’r var kørt.
»Og oa’ sa« hnn neknlig'?«
»Hun sa’: Va’ ska’ vi da ozie med
alt det Skrubberi og Efmvl on
Skidt, l)nn Eier tmnmer Elæbendesis
meid? Hanline Tinid det ud i Inini
temdenl -5i1’ bun«.
Tem- forekoni TO. e« somit n: del
Var for godt til at le .1J. Jus-i is
lieller ikfe —- sog dar jkfe gexzziinet
Historien der, sor at In Milde ge
der-ad, Lasset For den f.».:i innige-I ri;
noget bodre
Ved du, hvad d ei er?
Der var under en V-.11,1:.ini.n:s2 :k«.
Et ftørre Mesdc med en vereint
s
«
R- —
v
J
ler skulde holde-J i Born-J »He-«
hiis. Ten hemmte Eik Ferssd
sendte een of Eine »nnderftr«w.1ers:s« i
sit Sted. Tenno Imr nmnsfe mer-: U
ville ligne iin Meiter sna ncer iein
muligt. J bvert Fald imin tun n:
tale med Beerdigned osg Exil-Ieise
Men sont alle kundi- 7e, mangledc Inn
i bøj Grad Zelvlritif. Nesnltqtet
blen, som Modsmnderens Parriomnn
den folgende Tag udrmtie ««i-,1 »di
alektisk Keistekgrød«.
J Forsamlinnen fad en Manto-:
ved et Vindue og i et »Es-an di strau
lende, blcendende Eolitin. Han Tend
te ved Hjælp af iit Lominefpejl en
rund, danlenda boppende Lysplet
omkring paci Vcegqen bog Talen-n,
noget, der vakte alniindolig Munteri
bed. Med eller mod (jeg er lidt han
gc for, det var med) Ein Villie traf
han ved fin Lysbjælke Taleren lige
i Øjnene, netop som denne ncermede
sig sin-Hovsed-Klimaks· Udfaldet kan
man teenke sig til.
,,Medborgerel lcenge nok hat vi
fundet os i det regerende Partis
Lumpetched Længe nok har vi taalt
dets Anmasselserl Længe not hat
vi ladet os njje med gyldne, men
komme Lsfter. Nu er Tiden inde
Medborgerel da vi med Idthed4 i
stehet for som hidstil at trcekkes om
ved Neesen, forlanger«.
Gel- tmf det fkarpe Lysblink hom)
»Hu-Mit cth«
Wde Jubel med Klappen og
krumm.
. . I
Ganske sortiet fra det gamle Mel
lenwætende mellem Lutlmi We
oq Pan-as- kan vi Luther-were kmi
M p- ovet vor mäe M
pell- Mlemaade sidstleden under
den W Indiens hoi »Den-«
Mich-M —- Det Wiss M
sser Henrik den Fjerde 1077 gjorde
i dyb Ydinngelie ior «saven. Rosoiei
velt Viier heller inan Lyst til det,
der tunde have end den iiernefte Ili
.iniasg af .,Ciino-:siii".
Et lille Mindeokd
i Anlcdning af E. P. Fischer-s Did.
Erick Peterfen Fischer var føsdt
Den 11. Sept. ists as Zorcklitirene
Ocel) Fischer on Hain-u Tortliea i.
Beil-r i Norre Reism, .Ti1rdsles:svig.
Unsder TræiigselS-T-idei« lærte hatt-J
Forældre, niedensts Fischer var Bat-n.
Herren at kende. llnsder Velsignelsen
af et troensde Hieni wkste kian op.
Ta lmtis Foræidrefienere slyttesde
den i Christiakisseidsts mniddeibarcl
Nærf)ed, kom han til at gasa i Stole
der. Ewor han oqiaa blev konfirinerct
Zweck-Zion i Brodrenieniabeden der»
gjorde et dybt Jndtryk naa iman
Eiter vnonfirinationen fik lmn Ansastss
telse i en Forretning i Ribe«, book-.
fix-in lcrrte Handels-L Eiter 4 Aar-ZU
Leeretid sif Jan Aniasttezse ioni ziem
-1ni-5 Eins den blau-It Hinds Falk i
Daninsark Am vef kendte .iwbtiiansd
Notiredken ima Inn-derbe. Jan-. Jl
Rte Aar Var lian i diebmand Got
irodsens Forretnina nied undtagelfe
as den Tid, i lmilten lmn aitfsente
sin Virrnepliiit J derte lkiellige edit-Z
fand: Imn et sie-It Ojein Ia foin til
bevidit Trnssliv i iin Frelier Rande
liztt lese-de ban iig iainnien med sin
PrinciiIaL Da ielv eitcr at lian var
reist ira itam hjein i iin·Fader-J
Forretnina blen han tilbudt at bli
ve cløbxnand Gotirediensss Kompag
non ins-d Filial iEsssbieia Tette ai
iloa Fischer doq on reiste en TidXsi
ter her til Banden book en Brod-er
alle-rede iorud Stande bosat sia i To
nika, Jll. Eiter nonle Umer »Op
lwld lios denne Bruder koin Fischer
Eier til Mikineaimlisz·, det var i 1881.
Surtia Linn ban insd i Fort-etiiiimsli
Vet, Zuvor-til baade bank- Tuntighef
sog grimdiae sieridikab :il det mise
»Zqu »in-To kram, oa eiter trog-le
Ilan Forlokn leii lian seid Eier a«
den Forrertiiiw kirmr Zum bextyndtei
Tom ,.Clert«. J isHR indtmasdte
ji«-»s: i Ltheitaii nie-d Ente-n Mrs.
zlssarn Riesen en Tatter ai Tit
Mind, i Emein lmn iandt en trofail
winde. der nie-d Hiertct varnit for
Muts-:- Jsiiaesz Zug delte amidelige og
tiine.ine War nied lmni.
J fette TIEateikab ZEcenkede Her
ren dein 4 Born nonrai 2 er af
,i.iae1 ins-d Tedeu. Tilliae Var ban
ei: øni Da kirrlia Fader for en Pleies
Ton. J istinneapolis oplwlsdt Fainiä
Ljen iia iaa insed llndtaiielie ai LIE
Llarsz Lpiiold i Necedah, Wis. Ia
noaie :!Ii’nanedersi« Tid i Veresiord,
E. Tak. indtil For m. Risi- Aar Ti
sden da de reiste til Nord Dakota.
III-or Fischer kom frem, var ban ek
chm han var Gudits Folks Ven. San:
»nur Rorreminqgnmnd til Finger
iinidierney men ban var et Gnds
Vorn nenne-in alt. Hatt elikede fin
Mild, jin Familie-, sit Hiern, sin Me
iiialwd og sit flirkeiarnfimd Men
bans Ficvrliqhed iorsdi den var ai
idem rette Art, ftrafte sig lrengere.
Han var «de fattiaes Ven, han man-t
te se Jesus genuem de saftige og
give dem Fodevarer paa Kredit. nam
nødvendigt, selv om ban maatte lide
Tab doroedx han elikede Jesus, der
for maatte han bjælpe ikte for at
anses af Mennesker. Han hat ved
sit Liv og sin Wandel reist et Monu
ment, »der vil staa, saa lænae deri
findes Mennesker, der sen-der Fischer-Z
Nov-n. Han var en bramfri Mand.
Han var en Kærlighedens Discipel,
dersor var han besjælet as Ydmygs
hebens Amb. Han for-langte ikke at
have det sidste Qrd i en Sag. Der er
bleven sagt af de Ældste i Wenig
heden heri Minneapolis, hvot han
levede longsh at i alle ide Aar, han
var Msdlem her, hat han qlidrig sagt
et ondt ekle-: We Ord. Han
kritisersde akdrig Decken PrEst eller
Mmiahtd ikIe for-di han ikke kunde
istwa W indad mob sks Hv- vg
ksords htm bar M Prsst og Me
nW spem for W trone paa
W Ums-. case der nogeu
res Sjæleforlon men de maatte
agte og elfke hom. og lwad han
blev for Metmesker til Sjæles Freli
se istaar nodstognset hos Herren. Han
var en offervillsig Man-d, derfor
var bans Pung aldnig tocn naar
der sfnlsde ydes i Menighed eller
Kirkesamfnnd. J en væfettlig Grad
var han den, der var med stil at
bygge «op bat-de Mensghed og Kisten
ber, mmdseligt og timeligt, derivr
masrkede man ogsaa, hoor svært det
var for lmm at forlode Minneapoli43,
liqesom Menigheden bot følte der
Tom et ftort Tab, at han forlod os.
Men for om muligt en Klimaforani
driing tunne gavne hans fvage Hu
ftru reiste ban. Men medens bewdes
Kræfler i nogen Grad mode-T jvandt
lyans ecne En Nyresygdom blen
Aarsag til W Dad. Medens han
ma Vej hertil for at ssge Lægehjwlp
var paa Toget sov lxm eftcsr to
Timers Korsel hen Mandag Aften
den 18. April i Ncerheden af Minot,
N. Tak. Gan kom straks i Sena
da han kom pasa Boget Hans Huitrn
og Born var med. Hans Hustru
boldt Andagst, der fluttede med Sal.
78, og medens hun sluttede med Li
n ferne: »F-yld«sfertet mod dinGlaIde
og gio en Tal-MADE Amnog ban dis
se Or-d. Og disfe blev bans si—d-ste,
faa sov hon hen ,,son1 Sol i Haft
gnnr ne «. To Taufer bavde særlig
gjort sig gældende has bnm i den
Team-e Tib, nemlig at han var en
Sonder, men at Jesus Kriftus er
Zynsderes Ven, at bans Blod venfer
Im al Synd. Under ualinindelig ftor
Telckogelfe holdckes Begranelsen Fre
dsag den 22· Aper hor i Kirkem
Iwor afdødes Svoger, Paftor A. W.
Hund« førft kalte, derpaa undertegs
nebe. Menge Kranse og Vlomsters
Bnkcttcr blev lagt paa bansks Baum
Han jordfæstedes oaa Hillside Grav
lnn.d. lwor bans Støv boiler til
Losmnsdelsens Jlkorxusnrsde Her
ren Tkænke vor Mcniqbed. vort Kir
fefamfnnsd mange snodanne Mænd
Tom vor afdide Ben og Vroder. Han
var ikkc 5ynsdefri. men lmn var en
bellig Mond ved Troen paa Jesu
Tød og Mod. deri leoode ban, der
for var hans Liv e: Liv i Heilig
gsrelfe e: Liv, sdek fatte dybe Spor
som vil kendes længe til For-del for
Guds Rjges Sag. Herren velfigne
sde after-todte Velfignet vcere Filchers
Minde.
Minneapolis, Minn» i Mai 1910.
N- Hans en
Prceft ved Jmmanuels danfk ev
luth. Kitte.
stemmeilse med hinawden. Saaledes
ogiaa ber. Der staat ikke, at vi fkal
have Fer med alle Mennesker, man
at vi fkal strcebe -derefter, gøre for
det lwad vi kunne, Fred i Hjemmet,
Frad i Alkmjalkedetk Til at from-me
denne Fred vil jea ncevne to Tinsg.
l. Energivenlyed i væsentlige Ting,
oite er man nenige om Bagateller
ogfaa paa det kirkolige eraasde,
ofte- finde-r man Zpldd over Tinsg
iom inaen Vier-di har. Derfom vi
anster Fred i Kirken er jeg over
beoiit ani, at lioiiå oi i uvæfentlige
Ting ilkes er oaastaaelige vil vi naa
lanat ironi. Ved at viere tolerante
irembjcelpes Fred og god Forstaaels
l"e. L· Held fast oed der vwientliae,
Ean«dliede:i, nien Kærslighed Kanne
for Zandlised oa Nat nten aør det i
Kasrliglied Lnkfer vi at Sandlieden
ital fejre vil vi mode Modstansd i
Kirke oa Zettlenient, men vi maa
mode Modstanden mad Kcerliabed og
sage at det kan naaos.
JZelliglied Hvad er HelligbedP
»Einn- den delliae, Tom kaldte eder,
vor-der oa J billige i alOnigcenaelie«.
J Jesui- Firiitus liar Gnd paa en
ttydelia oa klar Maade fortlaret og
iremitillet for ai- lioad Helliighed er.
Ja mere oi i oort Lin komme til at
liane Jesus des met oa mer blive
oi lielliae Zom Nnd toa Moses op
«o.i.1 Bjemet Da Vier bam Ovorledeå
Tabernaflet ilulde oasre og sag-de
til Emai: »Na naje vare paa, at dn
»am- alt, iom ieq oiita dik; paa Vier
E,iet««. Zaaledesks ogiaa os. Vor Lin
jTM i alle Tina liane Jesus.
!
l
Order dZelliglJed beilaar ai P
E:i-.-velier. Zkiller vi idiszsse ad staat
der Oel lialied ja, ltel Liglied nied
sein-J, o, hvilket Maal at stræbe
eitel-. J hat maaike lagt Mast-te til,
at disie Allenneiler til hocm dette
IVreo er Tit-evan. vare belliae sør
EIN-Interein itrev til dein, ille desto
iiiitxidre ifriver Imn til dem om at
zitrwbe eiter Helliabed for Alkaalet
«e1« helf Liglied inad Jesus, der er
Helliahed Men lmorledess ital der
naaist Tet naasjs oed en iortsal
Lioåsiorbitrdelie med Jesus. Dei er
iorit ved at vi fom i zorbindalie
nied sein-I oed Dauben at oi blioe
helliae Den eitefte Maasde, lwomaa
oi Sande-re kan blioe hellige er, at vi
l . « . . . ,
Flamme I Horbinsdelte med Jesus og
vfortiastte i Fotbindelse med dam. Der
er ingen Hellighed udenior Jesus·
For-klare idet hvordan man vil, der
soni vi ikke komme i en levonde per
fonlia Zorbindelie med Herren, bli
zsse oi aldrig belügen Hclliggorelien
er en iortiat Nevielies Proces, der
Ibeitaar i at oi daglig ltar Vrug for
Issesus iikisms og hans des ken
iende Kraft Jeg iorstaat det er den
Hellia Aanxds Metning at helliaaøre
as og det got han oed at tago as
Jesung give os. Men vi alle fom
ikue Herrens Hetliabed foroandles
Iciter hans Wille-de Lad as i Trer
se hen til, ja fkue insd i Jesus, so»
er Troens Bett-ander og Fuldkottisnic:
oa vi foMiidles ved Helligaansdenszs
umit ikke i et Lieblit men Grad
ojs, oci belliggøres. Uden Hellighod
ital ingen ie Gad. Ja, alle ital se
dann men det er noget andet at se
baiii til Frelje end Tonwer. Jeg
ioritaar nied at se Gud, at der liager
noget niere i disle Ovd ewd over
iladiik at betrog-te Gud, der ligger
dette deri, at flue ind i og forstaa
)Gud. Her hat jeg et Ur ved at holde
Fdat irem for eders Ler har J set
Fee meu J hak egentiig ikke sec«
det, det er lukket, det er noget andet,
znaar det bliver lukket op og man.
iiluer ind i Vcerket og ier hoort Hjnl
sog Tak. Det er for Isidt at ie Gud
Jooeriladiik i en Predilem nei, vi
;maa ikue ind i Gud felv og ind i»
zhans hellige Samqu og leve os»
ind i hom, sda ital vi til sidft evigt
kbeskue Gudx thi et halligt Liv enj
Hsalig Tod hinanden stedse fslge. Vedi
iAftengudstjenesten prceditede Pastarl
IW. Bande over Math. 11, 28-—30l
sog Paftor N. Hausen holdt et Fore-(
»idrag am Hedningemissionm.
Lsrdag Formiddaa var der Pre
stotnsdr. Bed dem Mode bavde en
Deleaaåon fra vor dankt M. Me
niqhed i Elende-le, Minn» Fore
tmde Dems- Mstiabsd, Der i Male
Z
g
D
a
Z
ZZLIF
Z
!
E
?
JFZF
Z
?
E
Z
?
iom et tko Mehlem as Samfutth
og støtvet dets fotjkellige Missionct
og Præswikolen ined Forli-n og
Petvgegavcr. Nedskrivcren as Qisse
Linier var oppe og holdt Hodttinges
og Jndro MissionsiMøder ; Ocnne
Mcnighesd sidstse Efteraar og da sandt
jeg til min store Glcrde eit.).-giaa
flere Gom, hvor man hold: aite i
Santsuttdsblade. Var det saaicdcs i
alle vorc Mensighodcsr ville alle note
leade ikke alone kunne nndgita Un
-d0rl)ala«itce tncn eitsdogfaa give
Otterittt-d. Mean matt kan træfse
»Ja-det- —Monigl)eder—ljvor 2—3
ja ettsdog 4 Fatnilicr tager et Ets
lontplar af »Dmtikcrtsn«. Venncr det
tc bør ilke saa at tut-re. Hut-r za
ntilie i den sortsttade Ein-te liør ielv
holde note Bindi-. Nim, niett not tier
ont. Vi lovode at gørc isor Vemterne,
del bedite vi kunnte. NelsonsOiakis
Fund-et er ledigt Ved en nt) Jst-n
»banc, sont er bygget i 4—5 Mile
Asstand fra Eslmsdalw er det ntns
ligt langt leitet-e at betjents Bisse
:-3 Menigliedet iosni et Kalsd end i
gatnsle Tage. Er disk ilke en Prcest
i vor stirke, sont vil nielsdc si.«.; til
jsiredsityrtslfen for dette mild, Vi
htube paa Spar.
E Lørdag Estertniddag wogt-Des
JMødct med Andagt, lcdet ai Panos
N. Haufen Tereitcr iatntalttsszs unt
Entnet fra Oiaaredaacn De fede
Hligste Meinteilcr ntan lan unt-Je cr
ide, sont sttindict« paa .c)ellisggøt-e.««etts
.ch. Paulus- incia iige til Gaja-ter
Fnscx » two stiittsditsdts Edct-«. Ilkktlei
«t-r at ltlive Jesus lia. Lots- III-Tini
« Tau tilltath. Oa linn bit-n til ca Salt
«itatlts, its-i ist« bange ior dist« er netzt-ge
«Z·tiltitøttet« ililandt od. Denkt-:- lod
Tiia itanie ai Verdcn, inango Uil i
sTtu ladr sig ftaitdic ai Ver-text sog
zMaterialisttttnt tu .(ittdtslik;i,-;«s::.
ledtsct Holliqlied v«t«s.il sit-ten Tit -k):td.
lTn ltlett liclli-,1, da dn ltltsn dttln Jer
inr qlasdet im tnia ist-d Laub-sit In
Plain ind paa en ans-d Vos og nor dar
Usfsorrcnsz List-nicht at dn sknldc Lott
sickttc der. Dei tsr ifie Gnds Alex-nig,
.at nagt-n ikal nd i Ver-dein Ertwb
;cittst· Helliqhtta Hat Haansd dn laat
tuia Herrean Plain icm its disl OF til
lbit-ge —- stræb fkenmd og se ircntad
ltil liiylidttnlmftciu da ikal oi Ltcdre
Ekunne overvinde Hindringerntt Ze,
fremasd, ikynsde os sont Lot oa Tuns
Tøtre ud im Sodonta oa Gomorra
lHectig, de: er usw«-drei Da oi drkv
dsbL blev vi aiiondrrt oa indvict til
at met-e lielliac Misnnoiier. Vi Satt
Iikkts forlange, at Werden-Z itonx Zlok
Fikal itrasbe ritt-r ·Srllizi«licd, Als ital
Hist-it unweit-disk Lotto Ord act-satt
Ekttn os, sont trot·. Pi, Her ot« Witds
IlVøm or det ikle eiter vor eaen Na
itun Vi er det isølge lind-s list-innig.
xGnds Ftcerlightsd i as ntaa vckrc den
tvingmde Maat i Aktelliggtikeliegslioet.
Blivor det virtelig Sandhed for os
at stierbe ester .6ellightsd, san kan
det godt gaa os «iaalt-des, at vi innes
Effe, det gaar iom det ital, msen net
m derigennem ital Herren est-d met-e
Eremlisælpe os til at strcgbe eiter Hel
Ughi-d, og det skal ike at Syttden
ital bliventere afikyelig og breit-las ior
os og Naaiden blive størrc i vort Liv.
Lørdag Aftett var der« atter Mode.
Saa tom Søndagen med Zolikin
og Kirken syldtes til iidsie Plads.
Paitor J. Simonie-n holdt Striiti
teilen og Pastvr H. W. Bondo Urw
dikede. Sanktidig holdtes Gudstsenes
fte i Hutchinimt Ritte, lwor Pastor
N. Haner holdt Strifttale oa prak
dikedo, ogsaa denne store Kirke var
vel fyldt med opmærtsotmne Til
lisrere Bed Bømegudstjsneiten i
St. Mortens Menighed talste Paitot
C. Arag. Om Eftermisddagen ailiolds
tes Slutningsmødet, lwor Prceitetne
J. Simon-sen og N. P. Elemmenien
talste, iaa lsd Farvel til de gæitsri
Venner og man itiltcs ad med Tat
til Herren og Tat til Meniglieden.«
Der var ikke saa mange -tilrejiende,
men det var eile-es si alle Sense-endet
et godt og velsignet Msdc Uaatet
der var Mæslingek i mange Hieni,
var Moder-ne godt bei-gie. Sindaq
Aften afholsdtes Mad- i Hutchiuson
Mensighedp Kiste-, kyoor Kredsfov
MMM first Pkwdkksdes bereitet- tac
Ites et lille Dvd as de tiltejiende
Preiter. Da Paitor Noarups For
flan til W itod siir Darer
ndtailste Breite-ne erstes M dont
ist velsisnet M i W og
missde ham do Familie M M
Messe-IMMENer
; Sau blev vi qtizek sich mod
jaget i W M i Min
lim By W da vi som- as stillt-e
»Um-m wo vt bver isu set met
Olttde esse-. R. Haus-it- «
BalgevliiiL
Fædrelnndskærlighed er i Grun
den en avarte Ting. Tex- er vift ikke
faa belt faa. bvis Religion present
ligft besinne i at snakkc los og fkrive
løs om Kærligsbed til det gamle
Fædreland, Tynge begejftrede Sange
om Lande:, book Faderens Vugge
sind Og det staat jo enhver frit for
at lceggc san meget eitler saa lidt,
ban behager, ind i de Sange. Men
mig tykkes, det spiller saa temmelig
i det vrøvlede, nanr der Tyngest
»Tanmm«k fkal staa, mens Vølgerne
rulle«!« Tbi det man da vcere aldeles
indlyfende for den kunde Fornuft,(
at bei-S ellers ikke en Jordomvælts
ning ladet Dcmmark forfvinde i
Havet, hvorfra de1 kom (og i dette
Tilfoeldse kunde jo Bølgerne rulle
lige lystigt gennom Aartusinder), var
der meget større Sandsynlighed sor,
Danmark skal staa — Tom selvstæns
digt Kongerige altjaa —- sa alcens
ge Tyskerne bebagerx ikke
et Sekund længere .Og hois vi
kunde nippe indenfor Fremtidens
Forbæng —- en to eller tre hundrede
Aar, — og da fik at fe, at den dan
ske Tunge var uddøsd, udryddet,
glemt: da kunde der jo være en
Trost, omend en fattig, at saadan
var det gaaet andre for.
Den fDagere Port er jo gerne til
bøjelisg til at trenke og sige, at den
hat Gud paa sin Side. Magten bar
imidleriid faknme Anstuelse, og den
kan jo sage — og finde —- Wetterf
telje deraf i den Omstændighed, at
»Gud« gav den Spiren; »Gud« lod
Magt være Ret.
O, alt det menneskelige Vrøvl og
Nonsens, Gud bringes i Samstils
ling til: han, der er Aand og vil
Aandelighed.
.
Nylig afsagde en Dommer i en
Atlanterftat den hsjvife Kendelse, at
Verbet ,,damn« ikke kunde anses for
en Ed.
Oboe-for mon Falk egenlig ban
det?
Til en Stagö Bedyrelse paa, at
deres Udfagn er sandt, kunde man
vel antage »F-: du bander paa
d e t? er et Udttyk, som vi hat kendt
siden Berneaarenr. Men fra at vcere
en -Sta—dscestelfe af Sandheden er
Eben bleven et Kendemderke paa
Lsgnm En Lsgn kan nok have
Mig at gives en Krykke ellet to
til at holde sig optejst ved. Sand
W W sie dettil —- den stal
mk klare for fis few
Barmhjertigihed —- stin
m Ordl Sie-me Danke, fom Wes
»dieses-ev
»«MenvmdeeteBegtek-erdermani
Fta Minnefota’s Kredsmøde
Aarsmødet.
—
(S1uttet)
Zredag Eftcrmiddag anbnesdc—:-i!73øs
de: med Andagt vcd Pastksr M. L.
Block, hoorefter bcm indledte site-d
sens Emne, Ebr. 12, Ist. Hebræerne
vnr udsatte for n: salde i to Yderljgs
heder i de Lidelscr og Prøoelscxz de
var udfntte sor. Ton eile sur at
blive «orknyt, for70k1:. Tersscr op
fordrkr Forfattcrcn 07 Hebr. Vrcvex
til ikfe at bIjvc sorfagd Tcr hemm
doå til de! gamlr Vaqxis ert
«Mm Zøn tut jffc Herren-:- Ner
felfe time-C Om-. cis-muntrer dem zu
at se part at den Dicvscsfc de lkd »Im
ikke fordi Gud band-c M Hing i dem
men wasrtimod at Und cl kedc Ost-rn.
Den anden Fnre der benmdcs til er
at blive ovmleL Te er i Fnre for
at gøre det der var galt og Inn for
manes de til nt ftmsbc ofter Fred
eller Fredsommclighed og Helliqs
bed· Vi maa paa den enc- Zide und
gaa Forsngstbed og pcm den anden
Side Overilelse.
Kristenlivet besinnt iikke i at op
naa at bäve en Kristen, pg jaa er
vi færdig, nei, dot er ikke Tilfældet.
Der er trog-et at opleoe, noget at er
fqre gennem hele vort Liv. Vi bli
ver aldrig færdig her i Livet. De
fedeligsto Mennesker mian kan mss
des mod er de Wen-seiten der er
bleven fær-dig. Dette gælsdet Former-,
Student ellor hvad Livsstilling det
end monne værr. Der er Mennestek,
der et bleven frei-dick de mene i hvert
Mfækde om sig sslv at de er færi
diqr. Mem-ej tm, i vott Mtatliv er
»der nagst at fttæbe eher fom vorst
Some siger os. Der er et del-but
Matt Hat os, neinlig Ftedfommoi
XW dg MW. Ved ast bemng
de Forhokd hwumder Hehre-em
MW M Dok, « I h