Kostbar.
(Af Past. K r. A n k e r.)
Dei var en lille fattig Kehenhavnerdreng, der stod
og faa ind i en Gnldsmedebutik. Der var scerlig et
Smykke af Guld, og ædle Steue, Tom den lilles Lje
bang fast ded, var bodaaret af.
»Vilde du gerne have faadant et Emykke?« spurgte
Ieg.
Hans Lje slap Tage: og faa und-selig og sky on van
mig, og han svarer:
«Det er altfor kostbart for mig.«
»ngaa for mig,« fagde jeg. Vi faa lidt paa hin
andem talcke lisdt samtnen, faadan som Fattigfsolk kan se
paa og tale med binanden Saa gik han hen ad Gaden
mod sit fattige Hiern. Jeg stod igen, faa efxer Drei-gen
mens hans »altfor kostbart for mig« listed-s sig igennem
mig.
»Ja, fa,« endkte jeg min Betragtning, »der er faa
meget i Ver-dem fder er altfor kostbart for os fattige
Menneskebørn Mem kommer Tib, kommer Rand. Og
bvis.ikke Tiden kan skasfe Read, faa hor vi Lov til at
JTgex »Kommet Evighed, kommer Rand.« Xan være, at
saadan en lille fattig Fyr i al Evighed kan faa Raad
til af Naade at købe alt, hvad Øjet hager fig fast ved
og alt, hvad Hieriet ønsker fig. Der klaprer han ifke af
Scked hen ad en snavset Gade i de fladbundede Trcesko.
Der stikker ikbe en lillse undselig Albue ud af det altfor
snevre og brugte Trøjoærme For der er hans Føddek
toet faa rene, at ikke et Fnug af Verdensstøvet er bleven
igem af hom, der kan to Fsdder som ingen andeu; og
der er Gaderne faa, at man Zwecken bebt-ver Trcefko eller
Entdka og der er alles Klæder vævet og jyet as ægte
Evighedsstof. Aa, du lille Drengl Gid vi maa fes igen,
der, hvor intet er for kostbart hverken for dig eller for
mig.«
Dot er jo sandt, at der er meget i Verden, der er
altfor kostbart for Smoafolk. Selv rige Falk maa som
metider krympe sig ved at gaa ind paa de hsje Priser,
de ublu Forlangender. Men det meste af det, fom Ver
den skruer op til disfe fabelagtige Priser, kan ogfaa godt
und-dems. Det er kun en Smagssag, faa det get egents
lig ingenting, Zwad Prifer der sættes paa. Det er vift
ikke engang værd at tcenke paa en udsfpekuleret Prutten
for at faa et lille Stunka især da vi oed at det at
prutte er kaadan noget nedvcerdigensde noget baade for
Ksber og Sælgesr.
- - -
Men der er noget andet i Ver-dem iom selv Srna-a
folk ikke godt kan undvære, og iom de dog alligevel oftc
maa iavne, mens de sukker: »De: er altfor kostbar-: for
mig«. Og her kan man ikke tale om Smaasiag, for her
menger alle for at kunne leve og aandc. Telte noget.
som alle trænger til, er Mennefker. Men er Menneikar
da ogsiaa saa dhre, saa kostbare? Det skulde man egentlig
iäe tro, iaasokn der er nok af dem. Tilmed ek de alle
sammen faa isom saa, man ikuslsdeikketænkeatde kunde
være saa forfækdelig meget værd, ielv oni vi tager de
kastbareste iblandt dem. — Dei er de maafke heller ikke
i Virkelighedem men hvad hjælper det, naar Priierne
alligevel skrues op til en urimelig Heide Er der da
ogssaa lavet ulovlig ,,Trust« paa denne VareIO org Deds
det ikke. For ellers maatte vi jo heller-e faa den »Truit« s
anders-at med det samme, vi er i Lag med »Truit«-’
Spsrgsmaalet i sin Helhed
Vi hat oft hørt Tale- om denne.
« »Han fætter ivær Pris paa fig ielv« »Don gør iia»
alletider faa kostbar-« Men fordi Menneiker iætter en
hpj Pris paa sig selsv og gsr sig kostbare, derior er dets
jo slet iskke sagt, at de i Virteligheden er ret meget ocerd
men da Mennesker er en Nsdvendighedsartikel her is
Bei-den Lan ingen undvære dem, og paa Grund ai dens
åjje Pris, de scetter paa sig felv Lan mange heller ikkes
ije dem, og faa er det at Sukket: ,,altfor kostbart for
mig« stjaeler sig frem,«mens man saa lifter as Sted
videre i ssin sattige Umkreise s
E« Det er ellerg underligst at tænke paa, at mens Man- ’
nesker paa den ene Side gsr sig saa kostbare, at de knap
et til at ksbe for nagen Pris, saa kan de famme Men-.
nistet ofte have Godtksbsudialg, hvor de scelger sig sele
langt under Jndlsbspris, for ncesten ingøn Ting —s
Man-sie den hsfe Pris og idet billige Udsfalg ftaar i meget
mermete Forbindelie,e end man skulde tro.
F
Jesus Kristus gjorde sig saa kostbar, at al Ver
dens Riger med deres Heklighed ikte Lande lebe ham
Og iaa folgte han sig til sattige, forarmede Mennesker.
som aldtig i Eoighed dar den mindsto Udsigt til a1
kunne betale det allerringeste Judas gjorde fig faa kost
lban at al Herrens Kcerlighed med evigt Liv baade her
og hisiet ikke kunde lobe hom. Og «iaa folgte han fig og
vor Heere paa Kebet for en Slit — blot tredive Solo
penge.
c i I
Naak Egenkærligheden, Tom den rige Mand, klcedet
sig fint og lever hver Tag herling og i Glcede, med
Laiarus fuld af Saat liggende for sin Der. uden at
ynkes, da er Tiderne haardr. Og haardere endnu et de,
naar Egenkcerlighoden hovere ftolt af sin Gudsdyrkelie
omkring vor Frelsers Kors, iom han hænger der ogs
faa fuld af Saat baade paa Legeme og SjceL
Men haardest er Tiderne eller Evigheden naar Kret
ligheden, der hat den Natur, at den giver alt for inm
ikke kan faa meget som rcekke en eoig tørstig Sjcel en
Traube Vand til Læskning.
»Zum Egenkcerligheden i Bei-den gaar nd paa Mar
kedet for at tøbe Mennefker, iaa er den vel beilaaet, oa
med Snedighed og Bram gør den sine flotte Bud, vel
vidende, at ,,enhoet kan lebes for sin Pris«. Og man
ge bodrages.
Naar Kærligheden gaar ud paa det iamme Marked.
fyngende eller sukkende:
«Med Bin vi kommen med Kors vi gaa,
Vi vil ingen Sjcel bedrage;
De ved det alle, oi kalde paa.
At Ver-den de maa foriagel«
saa er der ogsaa mange, som bedrages. Te tager fejl af
den rige Mand og Lafarus, af den booerende Stare paa
Golgatha og Frelseken, der kom med Bøn og gik med
Kors. Det set for deres Ler ud, jom Egentcerligheden
give-r, Kcerligheden tagen Egentcerligheden got bestem
te, iolide virkelige Bud. Kcerlighedens Vud ligner mere
en Bon, en Tryglen eller Klynten Dens virkolige Bud
iynes ofte saa langt demde i den usitre Fremtid eller
Evighed.
Hat du nagen Sinde gjort dig faa kostbar, at du ilfc
kunde købes hverken for gode Ord eller god Vetaling, oa
derfor havde let ved at lade en fattig Staffel, der efter
din Mening havde ior lidt at betale med, ogfaa for lidt
af gode Ord efter din Smag —- gaa fra dig? Horte du
saa itte, han sukkede: »Fo: kostbart for mig!«
Hat du ingen Sinde holdt Godtkøbsudfalg, bvor du
folgte dig til hoem fom helft paa Tidens Tore soz
ReverkjbI
Horte du da ikte noget, der lignede en løssluppen
Latter, et Grin der bag ved? Eller felte du det for
fcerdelige ved at handle saa, at Tabet fette dig mer end
Itil Falittens Rand?
stets-der du Herrens Naade baade naar ban et kostbar
og billig, iaa du sont han ikke lan lobt-s for en Verden,
men dog kan give dig ben, gøre alt for intet. Eller
iynes du, at du er nsdt til her at iukte: »Nei, den
Maade at leve paa er for kostbar for mig.« Hvis saa
er, tror du saa ikke, det kommer af, at hele Herrens Liv.
oa Tod, Tilbud om Naade og Kraft og alt hidtil fra»
disg egentlig kun hat faaet det Sonn »Al: dette er for
tostbart for mig«, og der leer iaa videre uden denne4
Rigdom i dine trange fattige Kam-. i
chevelen kan, felv naar han bydek højesh tun bydos
Verden med sin Lyft. Men Verden fotaaar, og din Lystj
til den iorgaar ogsaa. Trenk dig, at du ligger paa dit
Tødssleje Trot du, at din Lyst til Beiden da kan holde4
sika Tror du ikke, at den forgaar? Jo, Jist gar den;
I«aa. Og hvad er saa tilbage, naar baade den Verden, dus
bar folgt dig til og din Lyft til den forgaar2 Jesusi
stristus byder ikke en Bekden; men han byder og given
sig ielv. Og han forgaar ikke og Lyften til ham forgaarl
aldrig i Evighed, men bliver og gør Hiertet stott,
varmt og rigt. Djævelen kan itke give sig ie1v. Thi Hen-,
givelien er brændt nd af hain sor lcenge siden. . l
Vær iaa kostbar, at Egentcerligheden med Alver-·
dens Lyft ikte kan købe dig. Mem naar Flærlighedem dei
levendes Lyit hviiker sit Bnd i dit Tre, da scelg ud, selvj
til den ringeste, du msder poa din Vef. Giv dig selv, vgl
alt dit for —- intet. Huik paa de hundrede Fold baade
her og hisiet. Og glem ikkesat mange hat gaaet den
Vej før dig, og er vel hjomme for længe siden.
Kunde ikke læsc —- ellei
er det mig der ikke kan?
917 P. S. V i g.
Bette størgsnmal er km min
Side ikke ment Tom en Foruasrknelse
men fom et Selvforsoar. Tier ser ud
til, at ,,Tannevjrke« money at det
er en Opfindelse og Overdrivelse of
mig, ncmr jeg har tillodt mjg at
fige, at Grundtvig ng Solveg drog
til Danmark fom brudte Mænd. Og
endnu mere skal det være en nnd
fkabsfuld Pakt-stand —- ogfsaa af mig
—- at den grundtvigsks Opdagelfe af
1825 fremgif af Fortvivlelse. Lad
mig faa Lov til at sigr. at jeg ikke
hat Lust til at udtale ondfkabsfulde
Paastande eller fremspre ußmdfckrdis
ge Befkywninget mod nagen, aller
mindst da mod N. F. S. Grundtvig,
iscer nach han ikke var under Jus-pi
ration fra Clinton, som jeg vil til
lade mig at kalde det. —
Det bar undret mig ikfe jaa lidH
at jeg nu faar Skyld for at have?
gjort noget saadan:. Hat jeg wühlet-«
tid gjort det, faa hat det jin Grund
i, at jeg hat læst feil. Jeg mener
nemlig at have læst noget baade om
Fortvivlelsø og brudte Mænsd netop
i Fokbindelfe med de Ting og Per
sonen som jeg hat brugt deck um«
Det skal jeg nu nærmere gøre Rede
for.
1. »Ber Mænd«.
I. Da Pasior Th. Heloeg i Som
meren 1895 drog til Daumen-L strov
Pastor F. L. Grunde i »Mutter-ir
kc« en Sang med Overskrift »Ihr-r
vald Mc hvori det blandt an
det W:
»Thowald Helveg, graut leg stack
Dig en stille Srwmerdag.
Sonn-: kom: Tet er for Eil-de!
Mode-: braft for Hader-J Will«
. l
2 Saaledes ftrev Tiqteren, jomH
tilliae den Gan-g var hans Ven. Den
danjke sijrkes Historieskrchsr her op
tagot denne Mindesang i sjn Bekets
ning om den danfke Kitte, sum den
findes i »Danske i Amerika« Dei
bliver nu bans Sag. Men dcrved er
Sagen bleven et offentlig Tokument
mer end far. Jeg ital ikkcs gcm i
iRette med den afdsde Digter eller
Hmed hans Betegnelse af mig og liges
Hsindedc Den ladet jeg staa. Men
; det forekommer mig, at er en Monds
sMod bristet, saa er Monden iske saa
Ilangt fra at være brudt. Og er dei
sandt, naar F. L· Grundtvig fynger
det, saa kkm det vel ikke blive·usandt.
Inst jeg har tilladt mig at fkrive det.
. Angmende F. L. Grundtviq
Insker jsq ikse at udtale mig, da jeg
dertil lenw ham baade for nieset og
for lisdt. Dog var hans Mod vist
hverten ungt ellet rankt, da han dkog
til Daumen-s for Inart eftet at ds
om
Udvikling med at sige, at jeg fkal
være glad den Dag, jeig bliver over
bevist om, at jeg hat taget fejl i
Inin Tom.
II . Fortvivlelfr.
l. Fortvivlelfe er et tnngx Ord,
og det, der udtrykker, er endnu
tangere Jog mencr at have lært
noget deraf, da jeg i fin Tisd ftod som
Medic-m of den danfke Kirfc ch
syntes, det faa forwivlet ud. Des knn
aodt verre, at jeg bar brugt for stæri
kc Ord: mmr jeg bar sagt, at dot var
Fortvivlelse, som i sin Tid bragte
N. F. S. Grundtvig ud paa Opdas
gelie. Jeg skol nn ans-re min Kil
de. scm faar Læserne sekv dønnne
derom og muXig tillige forfma hvnd
jeq mener mod Fortvjvlelse i dcnne
E annnen herna.
2. J sit bekendte ,,Kjrkespejl« (1.
lldgave, Side 38-l flg.) siger Grundt
Vig: Jeg var nemlig faldet i dybe
Tanker oder den forwivicsde Stilling,
bvori Krisis Menigbed og ncwnlig «alle
den-is Vorn og ulasrde Medlernmer
var kommst denn-d a: nwiten nllc de
Zkriftkloge trodsig paastdd, at itke
diene den helligc Skkifts Tot-inwie
Lsntfnna, Æatdcd og rette Fortolks
ninq vare nieqcst tvivlsommcx men at
zde firkelige Grundlærdonmus om
Trcenigbedm, Kristi Guddom on For
sTonning, nam- nmn var Nrundfpros
aense mcrgtig og 5an re: til, flet ika
Ifandtes i Bibelen, Tom hos alle Pro
«:es«tanter jo doa var Troens one-ftp
IHjemmeL Boot onerbenift jeg csnd
nomlig selv var om, mNntionaliftcri
HtesVibObKTitif ongriftsFonolkningi
spat omtrent lige ugrnndede sog nccri
zikun Ton kunde jeg dog kwcrfen over
«I«e, at kristeliqc Vorn og Lasnmasnd
»Im-r lige fide farne. rllcr glennnin at
"felv min Bilwlscinndiab nilde ikfc
Eorslcn til or mste Immer Wid
nesbyrd, naar jcg jkke tjllige Modi
kirfohistorisk Knndsknb on knwdse
Fenster ait c: Rande-us Vidncsdbyrd
i mit Imer som funde trddse All
vcrdcns. List-sont det im blev ntig
Hart m ban, sont vidnede, at anigs
Massen-is Hennneiiqded rer ikjult
for de Iærdc og kloac og enden-ba
ret de unmndige, knnde uxnniig ndcn
klar Selvmodsigelse binde de ulærs
des Tro til de last-des Bidttesbnrd, ’
saa bleo det mig ligefaa Tale-Horn at
kmig Skriften var den kristne Me
nigbeds TroesregeL da vilde Van
troen nu, da næsten alle de Skrjfts
kloge byldede den, have et langt!
gyldigere og starke-re Vidnesibyrd end
Troen, som kun nogxe enkelte Strifji
klosge bevidnede, og min Zlutning s
blev da, at sacwift Tom Jesus mi- «
ftus var Gub«F-aders enbanrne Son
fcnwift maatte der ogsaa i Fiirken
findcs et langt gyldigere og stcrrkcre
Vidnesbyrsd om den regte, opxindes
lige, Kristne Tro, end Vogsmvsskrifs ·
ten paa nogen Munde knnde vckre
for Kvinder og Born og alle de
ulærde. Ta jeg nu i denne Nor
ning unkladelig grnblede, læfte og
sktev under Bøn on Paafaldelfc Te!
da Flog det mig i et vclsignet Lie
hkik, m det wagen-se Vidneschkd, «
jeg Taa møjsonunelig ledte om i hele ·
AandsensVerdcm det qennemlød 5dm »
en Himmelrøft bcle Tiden da Kri- «
ftenbsden i den apoftoliske TrosiVes
kendelse oed Dauben-« — Saalanqt
Grundtvigs Reden-reife for sin Op
dagelse og Forndsætningen dctson
3. Lassescen faak nu dømkne, hvori
vidt jeg havde Not, da ieg skrev, at
det var Fortvivlcslse, Tom drev
Grundwig ud paa Opdoaelfesrejser.
Og hvad var det da, hcm var for
tvivlet over? Den luthekfke Kirkes
»Skriftprincip, som han selv siger.
Og hvor for? For-di de Lan-de desn
Gang —- som nu — var uenige om
»Skriftenö Optindelse o. s. v. Som
Hom de famme Lærde ikke ogsaa var
.uenige om Trocbekendelfens Ord
slyd og Milde Som om Menigmand
sBjm og Kvinder let-tote kunde kom
Lme til Ekhndetse afTwsbekeudeneng
;Oprinsdelfe, Ægthed o. s. v. end
Ist-sinnt
Tisan kan fes sokstaa Wlels
fa- W W, naar man
hvad der efter sin mer-no er kristelig
Bekendselfe fra Begyndelsfen og vil
vedbliive at være det til Dagenes
Ende. Thi ligesaa umulickt det er,
saa vidt Skriften og Historion staat
til troende, at den apostoliske Tros
bekendelse kan vcere et Ord af Her
rens Mund, en of hasm diktewi
Troslov, ligefaa vist er den et Ord
af haus Menighods Mund fra de
tidkigere Dage, ligefom det, der et
den-te Bekenidelses Jud-hold, den tre
enige Gud og hans Gerni-nger, er
den kristne Kirkes Grundvold. Hvis
der-te er Grundwigianisme, saa er
jeg Grundtvigianer og haaber altid
at blive det. Og aldrig fkasl jeg
glemme, at da jesg i sin Tid kom til
levende Erkendelse of Kristus som
en lovende Frelfer og Fowisning
om mine Synders Forladebfe for
hans Skyld, da var det med den
npostoliske Trosbekensdelse paa mine
Lieben .
5. Fka hin for mig falige Stund
af ved jeg at skelne mellem Kristus
og Trosbekendelsem Trosbekendelfen
og Trosformlenz noget, der eftek
min Erfaring er umuligt for dem,
fom jcg vil tilladc mig at kalde de
ortodokseGrundtvigianere, hvorimod
de grundwigianskedlkieckister Lan det«
——— Tet sidste Naon vil vedkommendes
maaske ikke kendes ved. Der faar da.
stcm for min ogen chning. Og fm
bin Jtund bar jeg leert ack kende den«
zellige Skrift som Guds Ord, hans
Aands Vog, hans Folks Bog, hans
ftore Visdners Bog, den vordensews
breude Vog· Kun oed dens Lys kan
Trosbekendelsen vedblive at være
Trosbekendelse fra Slægt til Slægt,
og vil uden det mer og mer blive
en Ttylleformel, Tom næften enhoer
san lægge sin Mening i. Men nok
bekom.
J ..Tonnenjrke Nr. 18, 1910,
Tor jeg, 01 den mde Püftor H. Hel
vm er ude med et Forsoar for
läsrundtvig, som oist er saure ærlig
mem, men soxn Grimde dog vift
fun km: være daarlig tfent mod. Den
singe Forsvnrcr siger bl. a.: ,,Og jeg
Eommer i ftor Sjælenød, naar jog
Don Forældrenes Vegne skal sende
Je unge nd i Verden med en spllo
Kensdsiab til Herrens Ord, som det
Find-es i den heilige Strift . . . .«
Zeg forstaar ikke dette. Muligvis
Kinde Fotivareren komme ud as sin
Wd ved at sende de unge ud med en
Iod Kendskab til Herrens Ord,
om det findes i Skrifdem Det er
nig nemlig ikke bekondt, at vi hat
derrens Forjættelfe om at find-Her
rens Ord noget andet Sted end i
Ekriftm —- Jeg vil derfor oprigtig
node ham del-til.
»Mei! havde Grundtvig ikke levet
mde jeg ikke været Kristen i Dag«
— siger den un·ge Forsvaret.
Mig forekommetz det, at kun den
tlvidende hat Ret til at fremfætte
sn fanden Paastand, at det er c
me Grundckvig identst med den Hex
igaand, altsaa gsre ham til Gut-.
Men den Stags Fotfvar kan
Brundtvig ikke være tfent med, ikke
Engang i Amerika.
:
«Dannevirke" maa vcere bleven
gsammoL siden ten udenAnmærknfng
offenckliqgør noget san-dont i sine
Spalte-n Jeg svjlde nødig fornuerme
Helveg, men han kan da vist ikke
wen-e, hvad han felo Tiger eller ret
tere skriver. —
J hvort Fald har jeg ikke Tid til
at give mig af med Forfvar eller
Forsvarere af den Art.
Vlair, den 12te Mai 1910.
Sap Este
(Efter »K. F. HjemlandsunfteMJ
Ganrdejer Anders-s Nybo bat-de
faaet Pengebmv fra Amerika Han
hentede »det «selv og lukkede sig inde
paa sit Vcerelse, tnedens han læste
det.
Dei lød fanledes:
Hin Gaardejor A. Nybo·
Herined sendet jeg Dem Kr. 200,
lom jeg vil bede Dem gsre mig den
Tfenseste at overrække min deers
kone Anna Nodol Jeg har faaet at
vide, at min Broder er død, og at
det er smaat for hans eftetlevende
Huftru. Da jeg ikke ved, om änn
fremdeles bor under fin gamle
Adresse, sendet jeg dette til Dem,
ian jeg fra gamle Dagse af kender
som en Mand, jeg kan stole paa
Dei-es
A. Nodal
Anders Nybo tog Sedlernc op og
lod dem glide mellem Fingrcne
,,Akkumt hvad jeg trwngte til
nn«, mumlede han. »Men sog tan
ikke bruge dem — nej, natnrligvis
kan jeg itke det«.
Men han lunde heller ile jage de
fristensde Tanker fm fig.
«Det vilde jo bare være et L.1an«,
tænlte han videre. »Tet var ju uds
mærket, om jeg lunde faa betalt den
Gcrld nn; jcg er ganske nlnltelig,
hver Gang jeg træsser Matiiiefem
Natukligsvis skulde jeg betale dem
tilbage siden· Der kan komme liaefaa
tilpas for Enlen sencrc«.
Tanterne gled den til Hyttem
bvor Anna lasmpede sin baut-de
Kamp for Tilockrelfen Trc itnaa
Børn og kun det Hus og det lille
Kartoffelltykke at leve af. Anna gik
Kartoffelftykke at leve af. Anna gik
jo not paa Arbede men naar den
ældste af Smaapigerne var i Stole,
maatte hun være bfemmse has de
mindste, saa det blev ikke til laa
nieset
»Jeg kunde jo stikke lidt til ben
de nu og do«, sagde han til sig 7elv.
«Te bot jo san tæt ved, at Zog kan
se til, at de ikke sulter«.
Neste Dag blev der sendt et Brev
til Amerika med Kvittering for Pen
gene. Og en Uge efter var Gælden
til Mathiesen betalt. Men inde paa
Bot-del i Stuen lau Guardejet Ny
bos gable Bibel, den, han trolig
Jæste i«for sitt Kone hver Alten, fsr
de gik til Ro.
Huskede han ikke paa, at han man
ge Gange havde læft i den Bøgeri
nes Bog: »Im-er ikke vid; Gud
ladet sig ikke spotte: thi hvad et
II-- lisslxijisr (-»j misns sit sipslisls .-: nf
(I-s11-IJLI."««Is-l-« Eli-Js-j--I;t!l!s1’k’ri1'lut
o KEJkksssL Il-- k! -i L:«,:-- i XIV-A
Hi«1· H« i-« lN«n.-s»n IK —." l«"« Akt-T
I·IIX·!·IXI)IH IHÅIIU Ä! Ihm-« i-. «
.«l
. (·«—I-lts«—n-qs i lic·.«s:n1ist«·s«. l·ch h «!H"«.s
H.;1I litknltps I..«it«1..·«I"(-- Issl Iz» HI « UsT
a :-i ", sz· sszsilstc j!.!.s-i«n.l:n.-«,s«».
. « · - sssl l-s «-«i«.,
, -1s-t--.--,-— is -«i
L«-.’ OIsI Z.«·I' «« « ..H,«-J·- —. ’. IF, s s J, z .z «k lJv »« ».» »t.
«r -:ik— - ,. .s· I« s L -1s,ch«-Hs:.il·
. g: - « . . . — «-.k«;»«. Jus-w- r’ Heuc- -— ins-sen Lugt —- Jngcn
« « .
.
1 «
«« v s
. .I. . - ) . i. sy:
’ « ' ( t
JI..L « « i .«-l.«.« Zug-« l.";:;l.
’««l «,.c« V-, in ««4 )«««V«s .«: D,«sX-.
« Nu .. - .-- 41 . m s ’ - «
« .--.- .«« t» !«-I..s« YOU-.- g.-.:-« cis-. -! u- -«1
« «, j- l.«. ;.s-i-i. « « JU.
· -«;s,l-;« »s. Z«L.-n sj t-s-.,. k— ’.1 -:' .. I
I« « «1 d'«
!« «s LJl K1M:2«sl qui Ins-il lhfltbs Hl us
Z «L Mist «-: »J- l-’-«I-- Linn
I««!s hin« l. .;,--« Ins-Ists 2(—I-1««s: smnsUs
·;«.i.—:, l·"»1.-«1k«ssr.-.s « sililgshuscl (51:«.-««1«·.-(
H si. H.«; l-«..;«.i s,.--«· Ost-w —..-A«k -«.:
'.!"."r-k-:l·;-:--l--. Izu-Nu misl 1..' sit-s J list
-1--«-; J-- sur-l L og 3 kun kam-s Ins-it »F
wiss-s- Rubin-m
Ovsmlt hoi Ills Handtsnssz IIle Do
sen-»Ist »n- pas
re- ikke has- sen. Ia- skrlv Ists- duer M sm- Uns-« tun —
vsmss cis-komm tll set cis-mein Ast-um- s-« I» imth »san«
for Iw» · . ern-g
Uon«.
stand-us cll com-usw«
tlncuwuratedJ
I