-.Yanlkeren".
sc islvugentlig Ripheus o« Dplyss
ninqshlad for del danlk Full
s A m e ri la ,
qulkcf ac
CANISF LFTB. PFBL HOVSIL
steil-. Nebe.
,an52eren«« udqaak bvet Titsdag og Freveln
Brig vt. Name-am s
V- Fpteaebe States Il ..-0. Ndlandet IUVJ
Bladri pptsles i For-sind
Wlling, Bemling. Adresleforandrinq oq
Inder anqaaende Bleibet adregsmh
DAXLCH LPTIL PVIZL HOURD
Plain Rebs
,
Behalt-n A. M. Ansderlem
IIe Bidkag til ..Tanfleren«z anlwld:
Ifiundlingen Konelpondanm og Anim
Il encwer Urt. bedes adtesletetk
A. M. Andexsem Blan, Nebr.
Enkel-ed gt Blsjrjbksriklioe as second
ehs- matten
sehst-thin- Rates Inn-elf- known upon
Ippllesotiop.
J Tilfclde as Utegetmædsigbeder veo
Ingtlfm liebes man kluge til det sitdlige
Post-with Shilbe del ikke hinwe, bedes
Imm sendende sig til ,.Tansleren«tz
spat-m
Nsar Lasseme benoendet sig til Fall, der
mkteretiBladet,-nten sm at fsbe bog ben
elleksor at las cplvgnina om del anwende,
bede- Te altib »amte« m Te laa Avettlsle
sent-l i bette Mad. Der vil væke til gen
Ists Num.
«Geneml Council« m Missouri
Luthemnerne agter fmer at samle
82,000,000 til Skoler oq Barm
bjertigbedsanstalter i Løbet af de«
førfte 7 Aar eller til det store Jubiij
lmrmsaat Ensdoq blot at teile omf
at samle s4.000.000 nor Hon!
Folk god-t, bemcerker ..Tbe Luthe-]
ran«.. (
-——-———————- i
Fredag Aften den 15· April ind
sattes et Pibeorgel i Den forenedel
norske Kirkes teol. Seminars Kapell
i St. Antbony Pari, Mit111eapolis.·
J den Anledninq udførxes jij
»Lutb.« et fmukt musikalfk Pro
gram, og Bestyreren, Dr. Backmam
gcw en historifk Oversigt over Sko
Iens Octets Historie Octerren bar
bestaaet i 11 Aar, og i den Tid bar«
den ved jin-Sang bragt man-ge men
gende Smdeuter Eistre, skcetüket
Skalen først et Piano og nu derm«
PibeorgeL Poe-folgende Sondag ind
viedes Orgelet til Brug Ved Gudss
tjesnesten.
Prof. M. G. Hausen Lærer og
Bestyrer ved Ganges Synodeä Skosj
le i Red Wing, Minn» har ifslge
»Budbceren« opsagt jin Gerning ved
denne Skolr. Der nævnes jngen
Grund for Bestyrerens Refignation,
men Bladet beklager den.
Den hemmte ssvenfke Forsker Sven
Hedin et bleven ftærkt ongrebet, for
di han har pakwift en paafaldende
Lighed mellem Buddhisternes Jud
retninger i Tibet og den katolske
Kikkeö Praksis. Man hat Munke og
bruger Rosenkranse i Tibet faa vel
Tom hos Katolikkerne, og Dalai Sa
mas Stilling er meget lig Padens
Dot katobscke Blad »Kslnische Volk-«
Mag« advarer ligeftem imod Dr.j
Bedin. «
Om Prof. Nordentofts Refigna-!
tion striver »Aus og Stierne«s Re-;
deckt-t, Past. R. R. Vestergaardq
»Nam· Pastor Nordentoft har op
sagt sin Geming ved Stolen i Des-I
Wahres Iowa, er Anledninsj
gen maafke nok Skoleudvalgetsj
Mrksomhed. Men Grund-n ers
en helt andeu. Past. Not-demon
Melige Grundsyn hat aldrig væretj
i Weise med det, Fom i
Magen pro-set den danfke Kir
It.DsitedarcivetmwindreM
.-Mks0ka—ckjc,des
M er Wis- os doq ums-.
mliqo —- anledning til vedholdmsi
Ufasrchpaafiordetttostidesmo:
ketapogdqhquiskehakgivetj
S
Aarsmødet.
Enbver Sag bar te- -Eider, Tiger
man, eg det gwlder da onl, at man
set Sagen km begge Zwei-, inden
man tager Stilling til den. Tet
gælder det ogsoa om med Fovslaget
Im Neenab Menighed om at holde
Zansinndsmøde boert tredie Aar i
Etedet for Tom nu hvert Aar.
Terfor er det godt og rigtigt, at
der er begyndt en Forlmndling i
»Ton5keren« derom, jin Folk knn se
Zagen fm begge Sider og tnge sit
Emndpzmkst der-til Ter kan sikkert
fra begge Sider fremføres Argu
menter, der taler for baade det ene
og de: nndet, alt ester Tom man fer
paa Sagen.
Men en Kendssgerning er det, at
.Kitke5a1nfund ligeloa kriftelige og
nidfcrre sor Guds Nigeg Fremme
bjomme og ude, 5om dort Eonxmo
er kommen til det Resultat nt paa
Grund of de umaodelige Afsmnde i
dette sxore Land, Ton var det bedre
at holde Sansinndsmøde en Gang
hoer ander, tredie eller fjcsrde Aar.
og san faa et bedre reprwfenteret
Mede, end at holde det hvert Aar
og faa et Mode med halv Repræsens
tation. Vor Softerkirke den for
enede norskslutberske Kitte, oedtog
sanledes i Fjor paa sit Aarsmøde i
Des Moines, Jowa, med stor Majo
ritet oed en Prø11eaf7te1nning at
holde Samfundsmøde hoert tredie
Aar. Sau oidt jeg Ded, skal dette
Samfund ogsaa i Aar endelig af
gere dette SpørgsmaaL
Tersom oi Vilde g.m moget for
sigtigt til Vcerks, faa knnde det oel
nok lade fig gere, om Mojoriteten
paa Aarsmødet Var i Fnoør deraf,
at lade Afstemnjngen i Flor blive en
Prøveafftemning og soa føth tagc:3
(
s
(
. ·
«
den endelige VeTlutning nieste Armes
Log, jeg trenkerx nt nlle fnnri ers-;
klare over, hoad thuing de oil tage
til Sagen.
Forslaget er Eremtommekp fordi
der rnndt omfsing i Zamfmxdet
boade blend: Brei-Tier Jg Mean
lvedåmedlemmen Moan O-: Mask
imellem, lmr vcert tust om i de fe
nere Anr, a: en L:1:o:«:nin,: :
Aarsmødet Von en eller Juden VII-u
de oilde bljve nedkensdb i :·..«
meste Frentiid. Nu km: der Ton bli
ve Anledninsg til ct l"e Eremningen
og 7c1a en Lamman Ists-J Mass
riteten ønffcr det. tun ikke fzsix cis.
den Mande, Zorn ForTluqer fizter
til. Inn one en Juden Tor äer so
stilles Ændrängåsorsing m Inn: me
Fortlas
Personlig er jen znere fiemt Zoxx
at der holdes EmexizifsinIøde Lust
nndet end boert tredje :»l.-.r, Jesus-n
det kon ordnes Tanze-Tei- J Etntex
sen ewiges boert ande: ellen- fssert
Pferde Aar i Etedet Ect« Ejzn kizx Innr!
tredie Hvad den .mnde1i.1e Eis-e as
Sagen angaar, vjl jeg Tige. n: keck
for mit Vedkommende , altid Ism
faaet mere Onbvagekse of pore
Kredsmøder end as zsore i«l.n-5—:nøde:«
(og jeg bar hart mange udtnle det
samme). do Tiden oed Kredsmødep
ne mere helt kcm belliged den ann
delige Side.
Aarsmødorne er jo ikke nlene sto
ke Oplysningss og -Oobyggelsesxnø
der, men ogsao store Forretnings
msdet og lovgivende Forsamlingen
og netop fordi de ogsaa er dette fid
ste, bin-de de væte vel repræsentere
de, Tau de Forretninger, der bliver
afflüttet, og de Looe, der bliver veds
taget, tunde være et faa fyldigt
Udtryk som muligt for Majorites
ten af Samfundetö Priester og Me
nigheders Ønfker og Villie.
" Hensigten med Sporgsmaalet var
da heller Mc blot Raqufpsrggmaas
let, men endnu mere Repræsentai
tiionsspsrgsmulet, for Reiten hæni
set disfe to Sptrqsmaal jo sam
tnen «
Bi tmA tmle at Somfundss
W hvett andet ellet tredke Aar
vil blive bsdke teptcesenteret bot-de
sf Bretter og Wenige-den Men leg
et mig med vor tue Formand i,
(
»
s- «.
«4 lIJ
A-.
Is- ssi SIIDI I- V-. s- ke
LO Dsst Les-! Istva Is)
LO Ost IJI ON
Uns-h
m-s
il det, sum et bedst for hanc Sag
gsaa med Hensyn til vore Sam
nndsmødset
Ideenker iMaj 1910. J. Ste.
Vielen.
Af N. ngh.
Lillermest jeg nor, jeg ynder
Fblandt Blotnsterne Violen,
Dg dens Lov og Pris jorkynder
Zætter den paa Dronningstolen
Eraftig blaa i Lan den staat,
Ferstf Mome iom bringet Baar,
Sij er blysomt sig i Kragen,
Dufter dog saa født sokn nogen.
Det vil da saa meget fige,
YIt jeg elsker meft den lille,
Som ej Verden agte vilde,
Den beskedne, tarvelige
Den, fom lidet estimert,
Staat og skjuler sig genert,
Ren iom dog har gemt i Barmen
Landens Fryd og Hiertevakmenx
Den, som icke mer vil Mete
End han er, og end han magter,
Dg som altid ringeagter
Berdens komme Pragt og Ære;
Som ej for at finde Stoi
Bed Konveriationens Hof
Sidder der og kriteserer
andres Laster og Mauern-;
Den, fom ikke selv sig prife
Bil ved alt, hvad han fortæller,
stnt naturligvis der gælder
Im: de andre Tod at viie;
Den, som ,endnu væte ian
Ztreng imod sig ielv og sand,
Zorn jin Uskyld har bevaret
Ig sit eget Selv hat klaret;
Zorn har Tro paa Aandens Kræftehk
Isg som vil nied disie kæmpe
PErligt uden Løgn og Lempe,
lden fejgt at give ener
Ned et Hjerte i sit Skjold,
Ned sin sikre Tro som Vald,
Zmod Himle uden Sjerner.
Zmod Skaller uden Riemen
Zntet mere jeg foragter
End fornemme Falk og fine
Nod en overlegen Mine
Ja med indholdsiøse sagten
Intet er iaa goldt og stum,
Wer er iaa foidt og dumt;
Fand og Hier-e de: fortæreez
lldrig Livets Frngt der bietet-.
Dem, ioni lever ej af Smiger,
Zum tun nasses deres eget, i
In Tom itfe siger wegen
Ren des bedre, hvad de siger,
Tem, fUm Erligt og med VIII
idnmgt ikyder Wanst i Len,
Dem jeg icetter med Vielen
Joerit op paa Tronningitoien
W
Gran-m Kotset til Kronen«’
sc c;.: Tor er oxt nnderütld Kilda
Eom Kijlden sprudjcr i Zkoven
Iscd Ihn-often rcsmsfte Band
Eom Solon Emilcr fort-ven,
Eom Blomsmr Vcd Vækkcsns Rand,
Eozn Za::z1f:m1ens yndige Trille,
huren of Vinken san bl-d,
Inn indexle gerne jeq vilde
kag bcrve Tau glad og Taa fri.
Im chrkcns troflcrrfe Vingc
Nod Anndens Lje opladt,
soor Vilde jea gerne mig foinge
Doad med Fuglcn om Kap,
Elyve fra Trængsel og Møje,
Elyve fra qufselsen Hnd —
sørre det grædende Øje
Dg flyoe ind i Guds Stad.
Den flyr feg fra Kampen ogStriden,
Porend Guds Villie det er,
Ig ej blev modnet i Tiden
;ge::nem Kamp og Bejvær,
Da flyr jeg ogfao fka Indem
im Sabbatshvilen faa sksn
Ig Guds versignede Eben
Ili’r ifke min Mandel-m
?ej,—stille paa Jorden at blivo
Det ved jeg, tjener mig bebst
Indtil min Feder vil give
Rig Abgang til Himmerigeö Fest
Ig give mig Plads ved Bordet
Ivok Abkaham, Jsak er;
Da bedre for-staat jeg Order:
ct »Ur-met hat Kamp og Beiwerk
Ssster P.
Speien m sammt
Bi hat netop gjort et fand-les
sunstigt Jndktb af de beten-due
»so-sich M M
M siequ im Zustian vix-ki
Il Ida-ine- Ms., book do vkl blin
sdstillet ved wrt M under
catsmjdet til W san billige, at
Tvivl II Tro. «
J den Tanke, at de: kan være
baade nyttigt og interessant at se,
hvorledes man derhjemme betragter
den af Prof. Vig forleden anmeldte
Bog, meddeler vi her en Anmeldelse
as den af Provst, lic. «teol. H. Ufing
i det af ham redigerede Blad »Nye
Tider«.
H. Martenfens Larsen, lic. teol..
Sognepræst: Tvivl og Tro. Opleveli
ser og Erfaringer, de fegende til
egnet.
Tsenne mærkelige Bog (400 Si
der) er allerede udkommet i 2det
Oplag (paa 2000 Eksemplarer. Fri
modts Forlag, Pris 5,50) og vil
sikkert blive lceft viden om· Den er,
siger Forf., ,,fktevet ud af de dyteft
købte Erfaringeroi mit Liv. J tyve
Aar gnavede Tvivlen fom en hem
melig Sngdom paa mit Livs Nod,
indtil Sygdommen endelig flog ud
i lys Lue. Det kom til en Krisis, der
tog det nieste af et Aar. Den rystede
min Tilveerelfe idens Grund og
bragte mig til Sindsjygenö Grwnse,
men med denne Krisis fom ned
Guds Naade ogsaa Helbredelsen«.
Det er paa sin Bis en farlig Bog.
Tvivlens vanskelige Spørgsmaal kan
den veekke hos dem, der ikke hat
kendt dem. Og Guds Riges Mod
ftandere can i den søge Bevis for
Usandhed hos Ordets Forkyndere
Men ved sin dybt perfonlige Alvor
ital den nok overbevise enhver re
delig Lceser om, at den, der oirkelig
feger Sandhed, ogsaa skal finde
den, og blive, som den eniker det,
..en Haandsrcekning for en og anden
iblandt dem, der hverken kan nsjes
med en Gud nden Sandbeden ellek
med en Sandbed uden Gud«. De
store grundlceggende Sandbeder, den
bar godtgjort sig med guddommelig
Kraft for Forf.s kasxneende SjceL
er de tre: Kristus Guds Sen —
Hriftus korsfceftet — Krifms op
7mnden. Og det er det berlige ved
denne Bog: i mange, ogsaa alvorlige
Svørgsmaal er Fort endnu meget
Mar, men selo Grundvolden for vor
Frelse forkynder han med en Op
levelsens Kraft, fom vor fyge Tid
Taa inderlig trwnger til.
H. U.
W
Fm Minneiota’s Kredgmøde
J Tagene fra lfde ti: Ludcä
Mart-ji nfholdtes Kredsmøde i St.
lIkortens Menighcd ved SZSmtckyinme1
Red Aabningsgudstjencften Tots
mg Formiddng prædikede Pnfmr .·T.
B. Clemmensen over Joh. Ev. fi.
14—53, hvorefter Kredsformandem
Basler J .3i2nons«e11, aabnede Møsj
Ie: i den treenige Nudg Nann Da
kmmode noglci Ord til: »Ze. boli
Fest Menneske« j sob. Ev. 19, 5.1»
dnn bod paa Kredsens Vegne Pras
71erne N. P. Tlemmensen og C
Krogh velkommen. Pan Meniqbe
Jens- og egne Begncs bød Paswr J.
R Naaruxx Menjgbedns Var-It
Krediens Præftek oq de besøaendc
oelkommm Torsdag Efcenniddag
ledtes Andagten of Kredssonnandem
hvoreftcr Menigbedens Eintre:
»Hvurledes fremmesis et Iandt Tros
liv bebst iblandt os«, indledth 07
PaTtor A. W. Lund, Inwrksttsr nmn
satmalede om Ema-L
Her nogle Uddmg del-:- Sra Jud
ledningem delss v"m Samt-nich Tot
Er cgentlig mærkeligt, nt vi Tknl sta
dig ncek mle mu, imorledcss der gode
kan frommes i os. Hvorledes kan det
oære2 Jo, fordi der er Tun money
der vii hindre det gode Ligefom
zarmeme man breite, hoorledes de
bedst san arbejde deres Jord, fordi
de msder med scm moget Ukrudt,
der vil hindre Sei-den i dens Virka
fanledos ogfaa hos os. Tet er den
sande Tro, der forener os met-Jesus
Meime vor«dytebare Frelfer. Uden
oi kommer i Forening med hom,
hvad fkulle det vel saa blive til?
Sau vilde vi jo fortabes i Helvedr.
Wen for bt vi kunne tro pas hom
er det, at hans Ord forkyndeQ Der
san viere Meuneikek, fom mener om
sig seco, at de ejet Trom, uden de
hat den Tro, fom Jesus favner«.
Der er mang- Slaqs Tro, men des
er kam den, der ejer deutet-« som.
immer Jesus- det kan leve et vix-ke
cht Teilw» Der er Mster. Iom
Esset at eftetabe Gub- Vsrm men
bei rette Stundlag muster- Dei-for
teuer Madame Mtet heller iske
It See-Un W um ecan
Mh.s,ls),dequ
wxwordethcrundlosee
lder ingen Kriftensdomz men hvor han
lannammes, fremkommer et virkes
!ligt, et frugtbringendeTkosliv. Raar
LGuds Naade komsmer ind i et Mens
Ineike kommer Trosliveit frem, det«
Ier ikke en død Skat, man kan lægge
i en Skuffe, det er en indre Fort-in
dolfe med Gad, der styrkes ved Ord
Sakramenteit og Bim. Derfom den
indre Forbindelse med Gud afikces
res, faa visner Troslivet. Dekfori
maa vi spøtge as selv, om der er·
en iaadan Forbindelie mellem Gud
og as? Maaike der en Gang var en
iaadan Forbindelse, men den er ble
ven afikaaret; man bedec, man lee
ser Gnds Ord, men det er saa dødts
altsammen, det bliver kun Formo
litoter. Terfor siger Apostelem Som
J hat annammet, saa omgaas i dettei
Liv. Skulde du være her, Tom Junkers
den Time. da du blev draget til
Spinnen, men det er gaaet tilbage.
for dig, saa maa du være inderlig
intressseret i dette Emne
Vi kan ikke se Liver, men· vi kan
ie det, der bcerer Vidnesbyrd amiv
Liver. Fordi Moses troede, neegtedeI
lian at kaldes Bdaraas TanersZøiL
Troslivet fremmos bedst ved at leve
et stille Saniinndsliv med Gnd Gud
give, der maa kunne iigesjs am os
imad der blev sagt am en Winde:
»Nam« bun kommen iaa kommec
disk-treu med liendo«. Begnndelfen
til Traslivets Fremme iker i Lon
kannnere1: hvor disie Timer sor
kortedee eller dlev ijceldnere, der blev
Zløolied Jesus man være den ferne,
an den iidite intet maa viere mellems
dig og din Frelch bvor Penge,
Qreatnrer eller andre Tina — ja det«
kan endog være Hnstru eller Vorn-—
staat fdran, der staat de: daariigx til. —
Jeius maa staa foran alt. Naar
man trcefier en Moder-, der leider fixi·
LBarn ind i Gnds Ord, meiin man
»er! winden der lever oa virker man-i
ge Aar eiter. H
Vi maa ferne Gudszs Ord da Za-;
kramemer heft, om Troåliaet ikal»,·
iresnuneå Der kan komme Ildventisit
ster og Babtiiter og icette lntberike 1
firiftne fast. for-di disie ikke kender «
deres Bibel iaa godt iam Zekterne
ger: det bør ikke iaa at være Ter
kan blivc nogle underlige Mennes
iker ai Guls Bern, naar de kom· i
mer ind paa Ferogveje Terser Gnds
Born, ioni er langt vanskeligere at
omgaaii end vantra Menneikerz de
er »Kranks«; det bindrer i
Siedet for at fromme Gudsliveh
iblandi os. Herren forlanner
Ærlighed Oprigtighed, Ydmyghedxl
da Lydigbed Kristus lærte Lydigi 1
hed as det, han led. Gannem Lydigs «
bed i oore Lidelier vokiek vi i Her
ren. Ærlighed i Fariageliem hoor 1
der ikke er Ærlighed i Foriageliem s
der er beller ikke Ærlighed i Team
Hvor Livet er til« Siede, der er
Vcekst, det, vi kalder Helliggsrelsr.tl
Det Menneske, der staat paa samsll
me Sted i Tag fom for 30 Aar i
iiden. der er noget i Beim der er ’
Vækften ftandiet. Hvor Jesus er I
bleven Naadeiolen i Hierm, der maa l
ihan gaa bøjere og hsiere ov- iaa vi
thadig gaar opad, fremad og hjems
»ad.
z Bed Aftengndstjoneften pkædike··1
de Paitor C. H. M. Krogh over I.
Joh. Z, 13—16.
erdag Formiddag·aabnedes MI-.
det med Andagt, ledet as Pastor
O. W. Bande-· Samtalen fta Guard
daqen fortfattes. Der er Bern, fom
vokser op i deres Barnetm og de
.mener det Erliegt saa langt de er -
kommen i Erkendelle baade af Synd
og Naade, men de er heller ikko
fuldvoksne i Troslivet Det et jo
ikke alene det, at Livet i Gud ital
leves i os, men oglaa iblandt os, og
for at det kan· ske, da gælder det vist
ogsaa am, at vi ihukommer Aposte-,
lens Ord: »Mein-er Overtrcedellersk
ne for hverandre«. s»
Dei er godt, at Emnei hat faaets
den Form, det hat —- Trosliv —F
da at det f. Ets. ikke er det religitse’
Liv; thi alt religisst Liv et ikkek»
Trodliv. St af de store Hiælpeniids·«l
"til, at dette kan fromme-, er, at-«
Guds Herliqhed met-e kan fes has
ds. Dersom Jesusliveh trdtlivei ·«
I
l
i
i
I
I
I
i
unqe da qumle Ja mere kyldiq Tros
FMMMC for betten baade staut-ji
um nim- m mee- vic det via-!
ten det er Luft, Lys eller Band, faa
dar vi en Ovorfledighed, mere end
not. Naar Jesus bringet Forsoning,
saa er der en Overflsdighed Der
som vi havde en Overflsdigded af
Frelien i os, iaa vilde ogsaa Tros
livet fremmes mere iblandt os. Nil
floden lebet gennem Ægypten 12 '
Manneder i Aaret, men det er kun,
naar den flyder over sine Brei-den
It den sætter Zrugr Dersom vi fik
et starre ,fyldigere Trosliv i os selv,
saa vilde der ogiaa flyde over og
fremmes mere udadtil i vor-e Menigs
heder og i hele vort Sei-Mund Om
oi lader de unge feie, at vi be
tragter dem som berende os til, saa
er det muligt, a: de solv vil file,
de hsrer os til. Er Sied, hvor der
var mange unge Mennesker, var det
fanledes, at man ilet ikke lod de unge
Lage Del i Menighedsarbejdet. Det,
man ikke dar med at gere, bar man
ingen Interesse ior. Det gælder om
at komme til at ie paa, at vi Ekke er
en lille Flok her og en slille Flok der
for sig solv: men at vi er en Kiefe,
der vil nao Ziele vort Falk, ja ud
Eil Hedningerne Overfor Arbejdet
blandt de unge Bunde vi Visr leere
nenet af de verdsslige unge. 2 imge
Mænd foriøgte at faa en tredie med
ind i en Saloon; den trediik vilde
ikke, men iaa toq man lmm under
ilrmon og ilcebte dam derind Hvor
jar jeg længtes efter, at mine unge
Dilde faa andre unge med i Kirsem
Im det laa var nsdvendigt at ilæbe
dem derind. En Præft sang til-et
Meniahridsmede book der innen
mge dar med: Leid os nu am kijem
Ig kom saa igen, men tan eders
Eønner med« Zfal di ist kniste
Iore unge, man rii have dort med
riljvore Meniadcdsmøder on i alt
Menighedsarltejde Det due: ikke,
iaar der blor er For der sle be
tale og Fa’r, der ikal ftemme paa
al Tinkt: rdi Taa aaar de time fra
Js. Der er endoa Menigbeder lwor
Bern. der dabei- ind i Menizxdedem
ildører denno, ZEI de kotrfirmeres,
nen saa koniirmeres de nd us Me
iigheden, og om de da vil tilhsre
Meniqdeden. man de lenere outsiqu
i den igen. J
Skal Troslioer iremmes, nun vi
pliko felv den dydeft faldne. Simaris
kanen elskede endog hom, der ikke
oar af hems Folk. Vi maa ellke oore
unge. Nogle af vore unge er has
der-ren, noale bar fundet Hvile an
Ire leder, noale er borte fraHerren og
lal omvendes. men ikke alle-Bern,
der er dorte ira Herren, bliner ocns
sendt, heller ikke bliver alle troende
Menneiiers Vorn immede Mon vi
forstaar vore Born, disse, der åfke er
winmen dort fra Herren, oa sont
Ildrig hat oæret ude i Verden?
Vi kan irre- vente, at der fkal ske
et saadant Vrud med dem lom med
)s, der bar været ude i Ver-den;
Der vil ikke kunne ventes en ssaadan
Dmvceltning med dem. Det, Herren
For-langer, der er at tro Syndernes
Jorladelle i Jesus, komme til at
Twile i Jesus og ikke paa Erfarini
Jer. Blot vi kunde beholde de unges
Tillid, laa maaske vi knnde hiælpe
Dem; lad dem for-staa, endogiaa i
:imelige Ting, at vi tager Interesse
« dem, lau kan vi lettere komme dem
til Hjælp i M aandelige. Brug ise
Ilene Husandagtsbog i Hjemmet,
neu brug siemfor alt Bibelen. leer
lig Evangelierne oq de historilke
sagen lad Cusfaderen gutes-verge
naal og dewed lamle Tankerne i og
un Guds Ord, og Ordet vinde Jnds
gang, og Troslivet frommes. Pastet
EL W. Lund Flnttede med Ben.
(Mere.)
Es
Kam i Hu, om du ital reife bit-m
til det gamle Land. da at købe din
MidsommersBillet med den fknndinas
Iisk-amerikanske Linies ftom hurtig
Jaaendr. dobbeltpkopellerode Dam
oeke »Hellig Olav«, som offejler frq
New York den 26. Maj, «Oscar
lI«,den 9. Juni eller »C. F. Tiets
Jen« den M. Juni. Striv eftot
Brifer og fuldstcendige Oplysninger
Ingaaende Plads i Smaaværelser
for 2, 4 eller 6 Personer undkk
Adresse 155 W. Kinzie St» Thi
:ago, Jll.
Tit neige-de mi. Studenten
Tidligere witteret for: 8140.25;
windeforeningen i Gutchinsom
Mun» 810.00, Sake-us Menighed,
Vrooklym N. p» Os.00, W I.
klar-few Evan, Mitm» 82.00; Juli
MAY-. Hin-tells Tat til alle Ci
oetur. P. S. Bis.
