F «-.» »..,..-.«--. ... ——.-.
onankkerenus
If hulvugentlig Nyhetw v» Oplyw
stingsblad for det danlk Falk
i Amerika,
udqivfl al
VANIRR l«l’TH. PI’Bl-. R01’SE.
Blau-, Nebr.
-,Daglksren«« nbgaar lwet Tirgbag ogFrebap
Brig pr. Vorgang.
V- erenede Steuer sl .5sI· Udlanbet QIMO
Bladet Haus i Fotstud.
Mittag, Betaling, Adreglefokandring ng
anbot elngaaenbe Bleibet adregleres:
DANISH LPTIL PURI-. HOUSFL
Blaixz Nebr·
Induka A. M. Andetsem
Ill- Vidrag til »Tansleten«s Judbolb:
IMsndlingey Korrespondancer og Amste
s’ ruht-er Art, heb-g adresletet:
N. M. Anhalt-u Platt, Nebr.
Enkel-ed at Malt Postnktlcp as second
old-s matten
Advenlslng Rats-s made known fupon
sppllmtion.
J Tilfælde as Utegelmæssigbebet vev
sodfqaelsen liebes man kluge til det stedlige
Hostvcelen Skulbe det ikke bjælpr. bedes
Istsu Dem-end- ssg til ,.Tanlleren«g
Loutpr.
Nur Læsetne benvenbet sig til Fell, der
MeteriVlabei,·-nten for at lobe bog dem
esqfot at lau cvlysnina om det avntetede,
W Te ultid omtale, at Te laa Unwisse
Ieutet i dem Blas. Der vil være til gen
Isig Nym.
Den russiske Premierminister Sw- I
lypin bar ikke uditedt er1«e, at in
gen Rusfer i Fremtidcn ikal tillndes
at tænfe; men en saadan Tecret kani
ventes fm bam naar iom helft.
T. R. H.
Guvernør Glenn oplyiey at 75
Procent of Forbrydelierne, 80 Pro- -
cent af Fartigdommen og 30 Procent «
af Vanvidstilfældene i dette Land
frommer fra Drukkenikad Hvilket
Gnade- om Aarsagen til ian megen »
Elendighed var fiel-net
Prisen paa Liosfornødenheder sti
ger ikfe i England, fordi Forbrus
gerne faar deres Lovnetsmidler fra
Producenckerne uden at tillade dem
at gaa igennem Mellemmandens
Hænde1. Der er Mulighed for. at de
amerikanjke Forbrugere en Gang vfl
wegne, men deres :llarmklokke sy
nes at ocere ftillet meget sen, bemer
ker en Kollege-.
Baptifterne i New York skal have
en ny Kirke i Stedot for Fifkh Ave
nue Knie Dewed er der intet
mærkeligt. Men i 28 Minutter jub;
sttiberede de forleden iflg. »The
Luth.« 8324,000 til detto Foretagens
de. Dei viser i hvert Feld, at der
dog blandt de pengegridske Ameri
kanere vgiaa er Mennefkek, fom er
rede til at ofre for Guds Riges
Sag.
J sidste Nummer, i Aktiklen om
Kong Edward, var der indløbet to
forkekte AarstaL som Korrekturlæjes
ten —- der i dette Tilfælde var en
fremmed —- har weiser Kong Ed
ward var fsdt 1841 (itke 1811)
og han besteg Tronen ved jin Mo
ders Dsd i 1901 (ikke 1910). For
Reiten vifet hans ongivne og Rege
tingstid, hvad disse Aarstal skulde
vere·
J Cleveland, O» hat Politik-e
tjentene Paalæg om at tale blidt til
de feilende og aldrig under nogen
Owitændighed at tale raat tic be
rnsede Metmesker ellet at bruge
"Nagt over for Lovovertrædeire Men
fokleden Das blev en Politibetjent
slaaet næsten ihjel af Billet-. Hvad
der i Almindelighed er en Dyd, ht
ret op med at vare det over for dem
det er for ma til at paasfkønne det.
»Ah cstertcmke vil man finde, at
de Mennesker. der sver Jndflydelfe
M os, et dem, der viiet as Tiltm
Kiefest — Aandens Fest.
Te: var Jesn Formaal med sit
Komme til Jorden at blioe en Ver
densherre
Tet ser vi af de. Ord: »Mig er
given al Magt i Himcnelen og paa
Jorden« — »Gaar hen oa gøre alle
Folkeslagene til mine Disciple«.
Men bvor nnderlig smaat san
de: ifke nd med hans Erobrinaer,
da han forlod Vorden —- en Me
niglsed paa 120 Sjæle, en lille
»Flak, der var bly og bange nok«.
Jesus haode talt til sine tilkoms
mende Apostle om Talsmanden, den
Helligaand, men det kneb med For-«
staaelson as Aandens Gerning ogl
Vetydning.
»Im tror paa den Helligaand«,
bekender nu alle Kristne, men ikke
desto mindre skorter det endnu paa
Forstaaelssen as Helligaanden lsans
Gerning og Betydning.
Apostlene maa have haft en under
lig Fornemmelse af deres egen Af
magt, efter at Herren bavde forladt
dem, oa de bly da bange sad bag
lukkede Tøre i Jerusalem as Frygt
for Joderne -
Men de sad jo og oentede paa at
blioe »Hast Kraft fra det høje«, og·
saa kom Jndfrielsen as Lostet der
om niende Tag efter Herrens Hirn
melfart.
Jkke sjcelden sammenlignes Frag
ten af Josu jordiske Virksomhed og’
saa Frugten af Peter-s Prædikenl
paa Pinsedag. .
Men lad os hellere ünnncenlianel
Beter og de andre Aposrle fø r og
ther Psnsedag. It est Aandens
Udgydelse, der gør Forskellen.
Jesus bavde saat orn Ilandem
,Naar han kommen skal han over
devise Verden« o.s.o. Gan skulde ad
re det, mon Anostlene sknlde være
UandensRedskaber, oa --— de blev det. »
Hvilken vceldig Verdensbes
ziv en h ed der dog er. Pinsedagen «
ninder om — en Demonstration,
om Verden aldrig dar set Mage til .«
werfen før eller siden -— —
Er Zug al et frennfarende vcels
digt Vejr — Jldmnger, en Eproas .
soroandling, saa alle lsørie Art-sit
Iene tale i deres Zproa, dereis Mo
Iarsmaa1.
Hvor stor Folkeskarem der varc
Eommenxsamrnen var, det ned oi
ikke; men at slutte fra det, at am
kring 3,000 landes til Meinaneden,
laa maa den have oreret oaa manch
Tusinde
Qg som de grabe-S as Ordetk Jkke
som naar der holdes ooisidsende
Agitationstaler. Tanken i««endte-:
rkke udad mod andre Nej
Ordet gik Tilbørerne ,..,sennen1 Hier
ket«.
De fik at gøre med sia Helo. Tet
er Guds Aands Stil at laere Men
nesfet at gaa i sig selv. Verdens Aand
saat derimod Mennefket til at nen- -
de Blikket udad.
Guds Aand er Sandheds Aand
Den viser Mannesket dets Synd oq
Afmagt, men den viser ogsaa, hoor
Retsærdigheden og Kraften findes.
Verdens Aand bedrager, idet den
ladet Menijsket over-se- sin Synd og
sinAsmagt og bilder det ind, at
det kan hjcelpe sig selv, blot det har
et godt Bud eller et godt Fort-il
lede at se efter·
Hvor er Jesus Kriftus dog en
underlig Berdenserobrerl
Fsrft ladet han sig hænge paa
Korset og siger bekom: »Nam- jeg
bliver ophsjet fra Jordan vil feg
drage alle til mig« (Joh. 12, 32).
Og saa forladet han Ver-den, fsr
hans Erobringstog vol er Ebegyndt
Men det var so netop den dragens
de Kcerlighed, der gjorde, at han
sik Korset som sin jordiske Kon
getwne og Tornekronen som
sin Kanaekronr.
Og det var denne Kætliqhelx Ann
den kam og vidnede om og fortla
rede. Det var noget for dem, sorn
det lykkedei Aanden at overbevise am
SM, da det var noget for Discips
lenk.
Ind- i Hiertare ved Tand-us
Siden Amtden blev udgydt over-T
Guds Menighed hat den visst baadeJ
Virkekraft og straft til at imod alle
onde Magter —- Eyndens og Fristels
sernes Magr, Verdensmagte«r.
Gud give as en vessignet Pinse,
han fomnde sin Menighed i vor
Tid et rigt Maal af Aandensks Kraft!
(
——-———-·.«-»—- —
«Danfteken««s Nefotmation«'
Det er ilke vor Agt at kritisere
vor ærede Formands ag Vens Uds
talelser i sidste Nummer angaaendej
»Danskeren«. Men paa samme Tid,
som vi udtrykker vor Agtelse for
hans velmente Henstillina til Aars·«
mødet am at reforme re Bladet,
tillader vi as i al Befkedenhed at
udtale vor Mening am samme Sag.
»Tanfkeken« hat —- takket væres
manga Venners Medarbejde —gjort
gode Fremskridt det sidste Aar. Den
bar vundet Jndgana i mange Fa
milien hvor den før var ukendt.
Og rundt am iblandt vort Falk er
man nu bleven vant til at modtage
dans halvugentlige Bei-g.
Det er altsaa en Kendsgerning,
at den kan vinde Fremgang i sin
nnvcetende » Form«. Hvorfot saaz
gsre am ved Formen eller refer
make?
Efter vor Mening vil »Danske
ren« være bedft tfent med, om den
kan faa Lav til uforstyrket at gaa
sin halvugentlige Gang omkring til
Lcklerne ag fremdeles at gaa frem
ad, som den hat gfort i flere Aar,
mest i det sidste
Lad os fremdeles hjælpe hverank
dre at gsre Bladets Jndhald faas
todt Tom muligt ag at faa den udi
Isredt i stedse videre Kredse blandtj
Iore Landsmænd I
Klagen aner, at Fredaasslldgavenz
»kke naar frem før Sondag, or bess
windet for en Dels Vedkammenis
Je, t·cerlig inwe- man saar VladeH
Jennem Landpoftbnde Men det er,
Joa vift knn et lille Mindretal is
Mellomftaterne, der itke faar den
Der -Søndaa- j
Vi fafksqer at aste, kwad vi kcinJ
at at afltjælpe den paapegede Man-«
tel. Men manne Steder bekorMangi
Len paa ubeldig Tagforbindelsa
For Etsempel «--—mens vi beede.
aaa Landet i South Dakota, fik bi,
Freddaagsslldaaven Lørdag Morgens
Den nik med Toaet om Ratten ogi
maede til Jrenes, før Postbudetk
Farte nd om Momenten Hemde Ded«
Etavlehnrst — altsaa Jneget nærs
neer ved — klagt-s der over, at de
itkcs faar Vladet føk Mandag, nag
tet det kommer til Lincoln Fredag
illften Der berar alene paa, at B.
s; M.-Toget, som gaar til Staples
durst, farlader Lincsoln lige fotn N.
W.-Toget kommer dertil, saa deti
ikke faar Posten mod, ag fsr den«
katnmer til Staplehurst Lsrdag ers
Postbudet ksrt ud.
Lignende kan være Tilfrelde flere
Zteder, men vi skal gere, hvad vi;
kan, for at faa Bladet ftem ad den«
hurtigftei Vej.
Vi lkegger Meerke til, at et halt-I
ugontligt norsk Blad, fam er en nf
,,Tg»n5keren«s vcerste Konkurrenten
ogsaa udgaar Tirsdag og Fredag.
Man siget fo, at »Iorandring
frydet«. Det er dog ikke fikkert, at
Forandringen, som her er henstillet,
vilde fryde ret mange af ,,Dsk.«s
Leser-!
Som sagt —.det er tm vor For
mening, at baade ,,Danskeren« og
Samfundet er best tjent med, at
Oladet faar Lov til uforityrrat at
gaa fremad i det- nuvætende Form
ogtoGangeotn Usen. j
,,Tanfketen«s Politik.
En af vore Vennet var forleden
faa hensynsfuld at advare os imod
Tafts Politik. Vi sætter Pris paa
sandanne ligefremme Udtnlclfer.
Men for svrigt er vi slet ikke
begejstrede for Tast, hvod vi mener,
at vor sidste politiske Artikel »Noget,
vf ikke forftaar«, klan og tydeligt
not niste.
Sau svidt vi for-staat hat »Dan
Ikoren« ingen deftemt politisk Fakve.
Den bsr efter vor Mening ikke have
det. Den skylder intet politist Paris
nieset
Men det et jo seh-sagt at en Re
dakttr, om han er nok saa uafhængig
oq fett-ng, vil stkive ud fra sin
costs-with em, thd der time
Iollet oq M W.
If W M Folkets We
W vi M den Revis-eit
ske Politik aller med de progressive
Republikauere.
Det var jo det, vi skrev, vi iklc
Hunde forftam at Taft havde forpligi
tet sig til at splge Nonsevelts Poli
tik, og han saa alligevel fik« Nonse
uelts Vetmesr mod fig og hans Mod
smndere med fig.
Taft er nærmeft en Gnade for os
endnu. Vi hvevken vil eller kan være
med til at fælde en forhastet Dom
over nogem saaledes heller ilke over
Tast.
Men det er for lcknge siden af
gjort, at hos os gaar Roo"sevelts Po
litik, do Progressives Politik, langt
foran Tast. Med denne staat og
falder han has os.
For Reiten er vi ikke hildet i
nogen Politik; Viier det republi
lanske Parti sig udueligt til at styre«
Landet til Folkots Bei-sie idet det(
lade-r sig styke af Pengemagtem faai
er vi rede til at ist-lade det. f
Hverken Taft ellet nogen anden
Mund or vort Ideal, heller ikke no
get af Partietne. Bande Mændene
og Pattiemc er kun Tjenere. El
Vatti for Partiets Skle er udues
ligt.
Dis-se korte Beimævkningex vilg
vi slutte med Henvisning til en Ars?
tikel af John Lotsen i dette Num-»
mer. Den er ikke ensidig, men flet
sidig, og dorfor er den til at fau,
Forstand af ongaaende Tafts Po-;
litik. l
i
Aarsmødets I
l
Pastor Thoreby opmuntrer til at!
ftrive om Aarsmødet scm det her-s
efter fkal holdes hvert Aar ellerl
lmorledes. Donne Sag hnr ellers —«
ifær i Fjor — vceret ket grundig.
Eurhandlet, fynes Set mig, bande fral
et materielt og et nandeligt Zone-:
punkt, ijdlertid kcm det Vel ikle
Stadt-, at sna den Erisket lidt ou Her
der tilsmndende Aarsmede I
Jeg ital foa gøre nogle Bemærksz
tin-get til Post. Ti- Artikel i ,,Dsk.«««
.1s S. Maj. I
Tet forelonuner mig nt være nos
get af et Oncmreb i Behandlinqen af!
denne Sog, naar Post. T. opstiller.
dette SpørgsmaaL om Zamfundet:
ojl »underfkrive fin egen Djdsdom«.l—
Sligt er der jo slet ikke Tale am.
Nei, Aarsmødet skal leve, det er vi
oist alle enige om.- Spørgsmaalet
er kun, om der fkal holdes Aan
ntøde - eller som foresslaaet ,,s"lirt’e«
Dag« « ljncrt ondet — cller l)vert«
tresdie Aar.
Om vore Aarsmstr er for dyre
og for smaa, vil der not-bestandigl
oære forskellige Meninger om.
Den enkeltes Menjng derom vil
antagelig til Tels beto poa ens
økonomifte Syn, Dygtighed og Evne
og paa, hvad man kalder smaat og
stott. Men dette og meget andet,!
der muligt Xan nævnes, bsr være
noget gansko under-ordnet Hoveds
spargsmaalet bør verre: Er det nød
vendigt at holde Aarsmøde hvert
Aar? Er det virkelig nødvens
dist, saa bsr ogiaa saa mange
sofn muligt komme med, selv om der
for do flefte Prcester er Einer Eimer
al den Stand der, jaa vidt jeg hat
kunnet fkønne, ikke kom ret Jneget
ud af den Henstilling, Aarsmødet
gav til Menighederne forledem Ams,
at belale mindst det haloe of Præsters
neö Rejse til Samfundets Aar-Z
msde Er det virkeligt nødvoni
d i gt at holde Aarsmøde lwert Aar,
hvorfok soa ikte kalde dem store;«
fer iste, at det gar nogen Forskel selv
om der tun msder ca. det halve Antal
Repræsentantet, af hvad der kunde
og med Rette burde møde frem.
At Aarsmsderne hat været re
repræfenteret ,.af Samfundets meft
kirkelig kyndige og interesserede
Præfter og Lcegmænd« fom T. stri
vet — er jeg ikke faa fikter paa
endda. Dot turde verte, at en og an
den ,,kirkelig kyndig og interesseret
Præst og Lægmand« of visfe Grunde
blev hjemmr. )
Den Sluminq, at de forltlme
Iarsmsdekt Travlhed fkulde me
Mtrækkelig Grund for at holde
Lamm-de hvert Nat —- er bog vift
met uovervejet. cn Rand iagde en
Das til mis: »Im-Kamme hat
ofte treu-It nnd tagen käm-«- Dei
vil jeq me M m War-W,
wen der et noqu at We ved
W Me. Her sum est-Mund
feel-i mkne Wer m An stateme
UL stundom mange Gange om Da
senz det kund- se«ud lom om hatt
M-Wtmvlt,mmdstharlm
s W IkexW is- its
selv tror det. Sæt at Aarsmsdet
hverts Aar hat noget af un s dv en
dig Travlthed
Tag Aarsboretningen og forfsg
med god Villic at finde et og endet
of Aarsmødets aktuelle Emner, der
godt kan gemmes et Par Aar elleri
tre for at blive forhandlet og rap-«
porteret, og med det somme kunde«
man masrle sig de Emner, der med
Nødvendigbed maa behandles
hoc-r Aar. For at bjælpe lidt her
fan man til at begynde med spege
poa Stolesagen f. Eis Af tidligeke
Erfaring oed man, at der let kan
komme Vanfkeligheder. Men hvorfor
kan Skoledirektionen og Kirkeraadet
ikke afgøre paakommende Vanskeligs
heder.
Ee for øorigt Aarsberetningen fra
sidste Aar, f. Ets. Sido 126, Punkt
T, s, 9. »J Tilfælde« saa og sao be
myndiges Kirkeraodet og Skoledirek
tionen« o. s. v. Og. »Samfundets
Bootd of Trustees bemyndiges« o.
s. v. Sluttelig, hvorledes mon an
dre lutberske Kirlcfamfund lau ord
no del-es Sager hver andet eller
tredie Aar? Men det er maaske
ikle vwrd, at vi staat og kiger over
vor eget lille Haoeqærde efter andre
Paftor T. gør saa alligevel til sidst
gældcsndo, at det gaor on at holde
Isarsxnøde boer andet Aar med f.
Eis-. »cn Præst og en Lægmond«.
J del Tilfælde, at Neenah For
slaget falder, kan vi maajle tiltræde «
den Taufe hm at der bjr vcere I
mero end en Prwft og en Lægdelegat
7ra boer Krebs. Herren velsigneAarss I
meidet tjl at banle rot ogsaa i denne
Sag. W.C.Nielfen.
Taft —— Problemet.
Eiter-ex for » Tannen-M
as Jonn Lnr5en.
Willåcnn Takt lmr nn Vwret Prw- 4
fide-Er If de Forenede Etaier i over
Iex Aar. Pan Zpørgisnmniet om.
hocrledesii vi Tun Tone-is om Imm, og
Imnd vj venter nf dam, er det ikke
let at svare Einer oi tilbnge over
De 11 Manne-den der er gossen siden
NhojeveltisProqmnnnet blev lmm
onergioet, san er dcsr ifke noget særs
deles væsentligt. iwortil Øjet san
fæfte Tig· Den overfladiske Betragts
ning Inener endogfan, nt han slet
ikke har ndrettet nogot godt —-— ja
nt non endogicm kmr gjort met-e
Linde end Gaun. Der er jo ogjao
et og ander i Tafts officielle Liv,
der bar virket virreligt og nmafke
nedslaaende pao Sindene og bar T
gjort sit til at sfabe Fordom jmod T
l)mn. Saaledcs Tilbanekaldelsen og «
Afskedigelsen of Mr.Erane, da den- ·
ne sont Nepræfentant for de For
enede States var pack Vejen til Ori-.
enten. Heller ikke paa fin Rundrei
fe indgød Takt Folket Tillid; den .«
berygtede Pinchot —- GlavissBals
linger Sag, sont han, bevjdft ellev
nbevidst, span en Maade blov indvib
lex i, l)ar.ikte styrket hans Renome
blandt Zotten det er ogsaa kom
met til at se ud, jom om Ton-J
Fiasnpagnekonnte for at faa Midler
til Kacnpagneudgifternes Bestridelso,
lpaode brugt Ein Jndflydelfe i Kon
gressen for at hjælpe de Korpora
tioner, som paa en nærlig Maade
5øgte at jætte iig i Besiddelse of
de uhyro Kullejer i Alaska; og ina,
endelig, Tafts Forføg paa at bestytte
StiftersTrusten mod en officiel Un
derspgelse Tet første Aar har fan
ledes ikke styrket de brede Lags Til
lid til den Mand, der lovede at
ville arbejde forRoojeveltiProgramet
hat Prcefident Taft givet noget Be
vis paa at vasre en villiestcerk Per
sonligheid; hans Tut gennem Landet
gav et modsat Jndtryk.»Man kan
derfor ikke andres» over, at en vis
Ængstelighed hat betaget mange af
dem, der faa entusiastisk stemte paa
hom, da han blev stillet frem for
Balg. De gode Tiber og den Op
gang i alle Ting, som Partiet lo
vede i Titfælde as bang Balg, ade
blev ogiaa, —- det er almindelig
Stilstand over hele Linien vg, felvs
ftheligt, stor Arbeidsltsheä
Til trods Tor alt dem, man vi
bog endnu ille dimme Præsident
Tast. Man vil leque Werke til, at
den mest representative og konser
vative Presse hat et helt ander syn
pag »Sage-h Dei undqqar naturligi
vii ille dem- Presles Opmcrkfoms
heb- at adstilliqi er stet, fom kan
Iritiseres. Wen den M Neuknq i
Alle M scab- tk, at Billiam
cost et Ia M artig Wand,
l — :
der fsger at sætte det Progkctm igens
nem, fom blev ham ovekladt. Hans
Metode er forskellig fra Rossevelts,
men nmn paastaar, at de sannne
Principper ligger ham dybt og in
derligt paa Hjerte Alle er de enige
om. at dersom blot man give-: -
Tajt Tib, faa skal Sagerne nok faa
et heldigt Udfald. »The Journal« i
Kansas-, paaspeger Mandigheden i
hole hans officielle Virkfonthed« og
nævner tillige, at han hat anbefalet
flere ny Lovforflag til Kongressem
sont f. Ets. Lovforilag om Oprettels
sen af Poftsparebanker, om Udstedels
se of 80 Millioner Statsobligntioner
til det store Postens Reklamation, om
Oprettelsen af en Handelsret, om
en Reorganifation apf Metoderne for
Bevorelfe af Nationens Nigdomss
kilden ojn Bladet «Standakd« i
Brooklyn, menor, at Taft hat gjort
det særdelcs godt, naar man tnger i
Betragtning, at han tog Entbedet,
efter at en faa abtiv og impulsiv
Mond sont Roofevelt havde været
Præsident i 7 Aar. «The Lenden-« i
Elevciland nie-cer, at det nok kunde
have været hehre; men det Ists-sieh
It Taft vil vife større og starre
Styrke, efterhaanden fom Tisden -
strider frem, og hans daarlige Rand
Jivere sjernesö. »The Jou1«;ml'« i
Minneapolis trat-, at der endnu
nangler Forftaaelse mellem Præsii
Einen og Falsch Folket zænges
nanltnodigt efter Refultater, me
mns Taft filojofisk biet. »Um-Is
Dispatch«, et demokratifk Blad i
Richmond, Virginia, freml)aeoe:«, at
Toft er den bedfte Republfkaner, der
nnde vielges. Det demokratiske Blad
,World« i New York pcmftkmu at
Lannon og Aldrich, de to Mænd,
om under Tafts Adminiftration
dar givet mest Anstød, er Ooerieoes
«inger fra Novsevelts Tib. At skils
e jig af med dein, er ikke Um Iet
n Sag; det hat« vi jo set et Essens
Iel non i Cannons Haardnakkethed.
Den nafhængige oller upartiskePresi
e udtaler sig forskelligt om Tast,
nen hat ikke noget virkeligt ondt at
ige ont dam, og der spores ogsaa
set en Tillid til, at Frennidim nok
kal ordne alt.
(SIW paa Side 8.)
-—--—--.O-.-—— -
Den nye Højeftetetsdommcr.
anen særitilt Oandling af Prak
idem Taft sidcn han jndtog jin hoje
Exilting l)ar i nogen Grad oundet
)cn ublandede Velvillie over yele
Landet som Udnæoncljen af Mu
usrnør Charlcs Evans Hughes ira
Itew York til Justico Vrewers Ef
.erfslger ved de forenede Ztoiers
døjesteret Og selv om ogsaa entelte
Jf hakt-J politijke Modftandcre vil
srwkte polisk paa Smilabaandet os
vige, at han flog to Fluer med eet
EmæL da han jo faktisk deroed
Pjernede en of sine stærteste og meft
Eremragende Medbojlere til det høje
Tmbede han indehar, iaa vil selv
Iisie villigt indrømme, at Hughes
er en of de bedste Mænd, der kunde
Iære valgt. "
Guvernor Hughes er en fremras
gende Jurist, og samtnen med en ltor
Jraktijt Dygtighed og Erfa
ring besidder han baade Modera
tion og Uashcengighed — to of en
Dommers allervigtigste Dyder. Der
Er tun faa Aar, siden Lande-: farst
bitte om Mr. Hughes. Det var den
Gang, han ledede Asfukanceunders
spgelserne i New York. Taffet væke
ham blev de skyldige bragt for Da
soth og Retfærdigheden haandhæoet
Til Lsn for sin dygtige Tjeneste
oalgtes han saa til Guvernsr i New
York, hvilken Stilling han vil have
indeholdt i to Terminek, naar Inn
nu til Oktober tiltrwder Tonwer
oærdlgheden.
Som Guvernsr as New York hat
han gjort megot for sin Stat. As
lurancelovene er bleven omdonnede
under han« kyndige Vejledning.
dalarduvælenet ved HeftesVæddelss
beno har han faaet fat en Stoppet
for, o. m. a. ,
Man kunde jo Instit, at han hav
de underfkrevet 2 Eent Taklthven i
New York, og at han ltod met-e ven
llq over for Jndtægtsskatssckmmde
mutet. Men, war han hat taqet
Standpunkt derimoU da er det
ogsaa as vægttqe Grunde —haus
Rettiassenhed er der tagen Tvivl em.
can er en Domme- nd as det ameri
kansste Folk med Tro til det i det
Stmben for at wallte-e de hjie
Ideale-, iom yet mer siq kamt tit
at um«-. D