En Rest.
(Ai Past. Kr. A n ker.)
»En Rast raader i Orten: Vereder Herren Vei, ag
jævnest Sti for vor Gud i Ørken«, siger Profeten Esa
ias. Det er, iom Profeten derer denne Nest der langt
forude: Reiten, der ital lyde i den fjerne Fremtid, ly
der alt for Profetens Lre iaa klart, at han endog bo
stemt opfatter, lwad denne udtaler. Hvor maa dog xsto
fetens Øre Være iint, og Reiten klar, iiden de to kun
de mjdses i hel Foritnnelie trods den itore Afstand i
Tidl
Denne scelsomme Reit, iom talte i Werden iør han
kam til Verden, talte mens han var i Verden, taler end
nu efter at være gaaet bort ira Werden
O I I
»Hvem er du?« spurgte de Priester og Leviter, fom
Jederne ndiendto til Johannes for at faa Rede paai
hom. Han ivarede: »Jkke den Kriitus, ikke Elias, !
heller ikke den Profet « I
»va er du da?« «Jeg er hans Rest, iom raaber i !
Orten, jævner Herr-ans Vej.«
Johannes vidste iaa klart, hvad han ikte var. Han
vidfte ogiaa, hvad han var. Mange Mennefker har
intet Begreb am, hvad de ikke et Endnu færre ved,
hvad de er.
Johannes var en Reit, ,,hans Rest« Det var alt
men dette var han ogiaa helt Jkke blot naar han talte:
men naar han gik, ftod sbevægede fig, selte, tænkte,
levede dsde, iaa var han kun et eneste: »hans Rest«
Oele hans Personlighed talte. Fra Moders Liv, til han
lagde Hovedet paa Blakken, talte mangt og meget; men
alt kunde rummes i dette ene: »hans Rest«.
Denne Rest temte næsten Byerne og bofolkede Øri
kenen. Hierterne bcevede og ikcelvede· Den var iom Økies
lid ved Træets Nod og dog med Klokkeklemt fra det!
Himmeriges Rige, der ncermede iig. Den var iom By
geregn over de af ielviik Lyit aiivedne Hierteagre; som
Brudgomsvennens Nynnen for fig ielv i stille Glcedex
sam stærke og kcerligt Favntng mod en stakkels Synder,
der krynwede fig, som Orm i Støvet Spottens Pil
paa Bueitrengen lagt faldt afmcegtig til Jord. Alt start
kastede sig fotn Smaakryb for Restens Fed. Den største
af alle Kvindefedtel Hvad bar vi at maale on iaadan
en med?«
Johannes var islke blot en hvilken iom belit Rest
hen idet taagede; men han var ,,hansRøst«. Denne Rest
lsd i den sde ØtL men hsrtes ind til Byerne, bevægede
Ojiertetne der ved at fylde dem med et andet Jndhold,
end de i Dagens Slid og Larm kunde optages af.
Saa eniom lsd Reiten i denne Verdens ØIJ sein
enkelte Fuglepip ved tidlig Fotaarstide, Varslende enj
Sommer uden Mage paa vor gamle Jord. Men ufors
icerdet var den iom den der er fikker i sin Sag og hat
higende Trang til at iætte Livet ind paa ag til for denne
Sag.
As Herodes og mange andre isltes den iom Soebe
slag uden Prutten. Ai dens iaa Difciple føltes den sont
dragende Sus mod varmere Egne
Alle de enkelte Mennesker. der hat levet i Slægtens
Lib, hvad var de andet end Reiter, der lød iam i et Nu
i denn-e Verdens Ørk. Nogle Reiter hørtes ai Tuiinder:
andre hurtes knap not inden for de incevre fire Vægge:
men Reiter var de alle.
Ogiaa du er en Reit, der lyder iotn i et Nu, for-stum
mer faa i Linken Et lavmælt Ekko af dig kan maaike
p
bist og her lyde, efter at du er borte; men, felv med
dette Tillceg, er dit Liv en Rest et Øjeblik i en Ørken
Der er og bliver alt.
Altsaa en Rest, det er alt, hvad et Menneskeliv tan
blive til her i Werden Men hv i s Rest det bliver — det
hat Evigheds Betydning Johannes var »hans Rest«..
Men hvis Rast er du? Og her tænker vi ikke blot paa
din Tale —- men hele din Personlighed med dens Jnsds
hold, Talen, Gerem Laden er Tom en enefte talende eller
raabende Rest, der nu taler, men inden længe stal tie i
denne Ver-den
Hele dit Liv er en Talen. Men hvad taler saa et
saadant Liv, som du lever Dag efter Dag? Er dek «hans
Røs1«, der mærles i det alt samtnen? Hvis ikke, hvad
saa?
Er det jom en blandet Rest, dar siger et i Dag et
andet i Morgen? Eller er det en Rest, som er i stadig
Modsætning til «l)ans Rest« og derfor lyder saa dis
harmonisk for alle rigtige Oren baade paa Jord og i
Himmel? Hvad skal der da blive af dig, naar du sont
Rest forstummer her, og Sproget i Hirnlen kan du slet
ikke et Ord af? Saa bliver du hjemløs —- for evig
hjemløs.
Hvad om du nu straks, sorn en lille Pag, gav dig
til at ftave paa Himlens A-b-c, lyttende til »l)an5 Rest«
for at faa den rigtige Udtale, bad ham hjcelpe dig med
sin Pegepind. Og hvad om du faa holdt nd gennem
den soære Begyndelfe med ham, der elsker sine til
Enden! —- Gud hjælpe dig og os alle i Naade til at·
blive et eneste: »hans Reit« baade i Liv og Dsd og
til evig Tidi
- W
Pinfesang
Mel.:H1-. Peder kasted Runer.
Saa lcenge Jorden staat, og Solen stinner,
Saa længe Kornet grar og Bølgen rinder,
Saa lcenge end der findes et Spur af Tro paa Jord.
Den Dag vil altid mindes, da Herrens Aand net-fak
Denne Dag glemmes ingen Binde
Skovens anl, Mariens blaa Kerminde
Fejrer den.
Da blev det Foraar her i Skyggedalen,
Og højt og lydt, som aldrig ist klang Talen
Orn hom, der gik i Daden for hver en Sjcel paa Jokd
Og som af Syndenøden forløser ved sit Ord.
Tenne Tag glemmes ingen Sinde
Sinnen-s Fugl, Mariens blaa Kerminde
Fejrer den.
Mens Aar for Aar iGlemielens Gran forivinder.
Qg Tidens Veksling blegner Fortids Minder,
Hin Aand, sorn kam til Jorden i fjerne Østerland
Endnu i Syd og Norden sit Værk fuldfsre kan.
Denne Dag glemmes ingen Sinde,
Skavenö Fugl, Mariens blaa Kerminde
Fejrer den.
Til sorgfuldt Hier-te end fig Aanden svinger
Og Fred og Glæde den fra Himlen bringet·
End mcegter den at tænde i Hjektet Troens Gl-d,
End mægter den at vende til Liv den colde Dad.
Evig nng Aandens Stennne lyder.
End i Tag den vort Hier-te fryder,
End i Dag.
szter P.
—
Jktkf for sent.
Jeg maa tilstaa, a: jeg forstaar
ikke, hvorledes Paftor Kildsig kcm
komme til at Tkrive i sit Stykke
»Im sem« i «Tanskeren«s Nr. 32:
»Hans Andersen, Daneville, N. D»
itrev forleden, at oi har allerede
Kolonier uok, og at de: nu gjaldt
for »Landkomiteen« at faa disfe
fyldt med Landsmænd.« Jeg er mig
ikke bevidst at have skrevet saadant,;
eller brugt en saadan Udtrt)ks-1naadel
i hvad jeg ftrev om »Zamling af
vort Folk.« Jeg stren: »Der er visit
sandt, hvad L. Lauritsen fra Kensl
make skrev: «Vi hat Kolonier notI
fokelsbig«. Hvad det derfor«
gælder am er at faa dem, oi har, be-l
folket med Danjke, sont vi! oære mod
til at statte den gode Zag, vi som
Kirkejamfund scerlig Injkek at frem
me ved vort Kolonisationsarbejde.
Jeg fkkev foreløbig, da vi jo
staat i Begyndelfen af vort Kolonis
sationsarbejde Heller ikke skrev jeg
noget am, at »der nu gjakdt for
Landkomiteen at faa Bisse fyldt med
Landsmcend«. Saa megen Erfaring
bar jeg da, at jeg maatte vide, at
det var for nieset at fis-lange as
«Landkomiteen«. Men jeg sitev, at
vor Mede Landkomite, burde »Ur-de
sttttende til«, da dates Ord i Laqet
silb- have stor Bewdning, særligt
spm Samfundets Reptcsimttmter.
Its mut- natutliavis bare et lille
M i »W« til Samfundss
sum-, fo- asin at M nd, am at
W is M Iuleduhw Im vi
Jom Enmfundets seogonjexq du «
Ter, at den knis- Vwre med Iji a: —.»..;
be7alcs ,.Elk Fern Lauuuussw
Land i Ame-km imnadk hour Dzi
5om Kirfesnmfund kifr damals im äu
Roger m gere. :cs.mr Am VII-rot
Hildfig indrømmcsr, —:.: Eck« j wri
Settlementer liqqer mexcr Mkme
fom kan habe-L- tjl time-Iin- VIE
iA liaeskem billigt for den. sum Ider
lidt at købe for og kcm mer Isc
dre Don den Maade end ro? :«: »n
ona .Homeftead, scm Tndwisim :- J
iselvilligt d,ctte met. Taa cr m Esel
let ikke for sent, blot vehkjnsnscxssr
bcskyttek Tiden, før bot krm bis-Je In
fes-t. Naar han videre Krisen a. Im
im er kommen Fort i Dort FOR Tsn
at de kommer i stride Its-»I
me, saa skulde vi meget ønfke -—
særlig da hvis denne Strom er af
Dort Samfunds iFolk — at den fun
de blive ledet denne Vef, ges-wem
vore danfke Settlementer ber. Vi
byder alle Dunste Velkommes1, msn
særlig dom, der vil staa samtnen sue-d
os i vort kirkelige Arbejde. Trods
alt, vi hat skrevet og averteret, vrd
jeg ikke om een levende Sjæl, der
er kommen denne Vej, paa nogke faa
Familier ncer, der er kommen fka
Rache Wisconsin, og hat toget
Land ved Coal Ridge, Montana.
Der-for kan vi let komme paa den
Tanke her, at vi hat Kolonier nok
spielt-bis It RailroadsKompagnier
og der-i Lauter fasset at le dort
Fett Dreht langs deres Liniey del
et es Mel Wing, og
en Use for W Selbst det et
san-vol anset- Men det her site start
at Aste msd »So-stinken af Falk
fom is bog net-nett lssget AM
fot bitt WW
MW til W Leder og Lo
d. sub-rin
; Moses-Ost
Nonsevclts Utobel-Fotedeag.
HZ ums-)
spur- dex ander Tksgl jea nasvne den
:1idere Udniklinq as HaagsTris
b n n n l e t, as Arbejdet ved Kon
ferencerne on Tomsftolene i Hang.
Te: fmr med Rette været sagt, at
den forste Hongsswnference formede
e: Maan Cbarta for Nationernei
den satte os ot Ideal, sorn allerede i
-s-.««,1en Grad er realiferet og hvis
snlde Birkelignørelse vj alle ftadig
kan strcebe efter. Den anden Kon
ference qjorde yderligere Jremgang;
den tredje burde gøre endnn mere.
Jnndlertid hat den amerikanske Re
gerning mere end een Gang antydet
Fremqnngsmanden for Voldgifts
rettens Fuldstcendiggørelse og Ef
fektivitet. Des-f er at haabe, at de
forskellige entomiske Negeringer un
der Somarbejde med Negeringerne
i Amerika og Asien for Alvor vil «
give sig i Kast med den Opgave at ·
finde Midler til at frembringe dette
Resultat
Dersom jeg tukde gtre denne Hon
tydning, faa vilde Verdens Stets
mænd under dereö Forhandlinger
om denne Verdens Domstol gsre vol «
i at studere hvad Hpjesteret i De ·
Forenede Stater hat gjort. Jeg kan
ikke komme fra den Tro, at De For- s
enede States-S Grundlag, særlig i H
Oprettelsen of wjestrret og i den T
vedtagne zremgangquade for Op- «
naaelfon af Fred og god Forstaaelfe ·
blandt oq mellem de forstellige Sta
ter tilbyder risse verdifulde Antyds
ninget til, Ist-ad der siuslde arbejdes
hen imod for qennsm Restes-ne oq
Konsernnetne i M at opnaa m
Mast Vetdeusfokbtmd for Wer-«
natitmal steh es Uetfækdighed. Der !
et miner Menqu sorstet mol- L
Leut M D- spveuede Mk
Imme ssjvud vi MS
W Im W st W I M
I j
for nasrværendex men de i den ame
rikanske Grundlov foreikrevne Mid
ler til Foredyggelie af Fjendtligs
deder melleni Staterne og til at sitre
den foderale Rets Ovethøjhed i vis
se Klasjer af Sager er vel værd at
studeres af dem, som i Hang iøger
at opnaa de samme Resultate-r i ver
densvid MaaleitoL
For det tredie bør der snarest
mulig gekes noget i Reining af in
ternational Oderenskontst for at
hindre Vcebningersnes Vækst, icerlig
Fltiadevwbtiitiger11e. Jngen enkelt
Magt burde eller stulde handle ales
ne: thi fra Fredens og Retfærdias
hedens Standpunkt betragtet er det
paa ingen Maade enikelig at en
Magi, iom virkelig tror paa Freden
itulde udiætte sig for Overgreb ai
en eller anden Nation, som i Grun
den ikke iiærer nagen faadan Tro.
Men forldiat, at Sagen omgattcss
ined Alver, saa burde Verdens
Storniagter itte støde paa notier
stigelige Vansteligheder under Be
strcebolserne for at komme til en
Overensiomft, iom tnnde gøre en
Ende paa de kostbare og notiende
Flaadevckbninger. En Overenskomit,
iom bare gik nd paa at begrænse
Skibenes Størrelie vilde have ver
ret fordelagtig for nogle faa Aar si
den og vilde endnu være fordelagtig:
men Onerenskomsten bnrde gaa nie
get længer.
Endelig vildo det vceret et Lilie-ster
træk, om de Storniagter, iom cer
lig og redelig isger Fred, vilde dan
ne et Fredsforbund ikte alene for
at beoare Freden mellem iig ielo,
men for ved Magi. om det hell-Ve
des, at iorhindre, at Freden blev
brudt af andre.
J ethvert Samfund ai nogen
Etørrelfe tjviler Retternes Antho
ritet paa virtelig eller mnlig Maat
— paa Tilftedeværelsen af et Politi
eller paa Bevidstheden am, at Lan
dets iunde og kraitige Mel-nd baas
de er rede oa oilliae til at iørge for,
atDomstolenes og LovgivningensFori
dringet bliner beendet J nye og vils
de Saminnd, book der berstet Vold,
maa en htederljg Mand beikytte sig
felnx og ferend andre Midler til
hans Beslyttelie tilveiebringes, er
det baade taabeligt og ilet at over
tale ham til at udlevere sind Baa
ben, medens Mænd, jom er farlige
ior Samfundet, beholder deres Baa
ben. Han bsr itte give Slip paa
Netten til at baikytte sig ielv med
de Midler, der staat til hans Noa
dighed, ferend Samfundet er iaas
ledes organiseret, at det tan over
tage den enkeltos Pligt til at be
tæmpe den brutale Vald.
Paa iamme Maade fokholder det
fig med Nationerne. Ethvert Land
maa vaere vel fordekedt til at for
foare sig ielv, indtil der bliver op
kettet en international Politiityrke
i en eller anden Form, villig til at
for-hindre Vold mellem Nationerne
Saaledes fom Tingene nu er, kan on
saadan Magt til at iremtvinge Fred
i Beiden bedst opnaas ved et ellerT
Indet Fort-nnd mellem de Zitormag »
ter, iom alvorlig unstet Fred dgl
fom itte hat nogen Tanke om at
begaa Overgteb·«
Roosevelts Tale bleo hiwpia ai
brudt af stættt Bifald, hvori ogiaa
Kotigen deltog Da Talen var endt,
reiste Fokiamlingen sig og raabte tke
Gange tre Hurmer for Rooievelt.
iam derefter foreilog tre Hurtaer
for Norge og ieln fette an. For
iamsingen sang dereiter National
iangen og opløstes, efter at Nobel
komiteens Vicepræsident, JohnLund,
Tzavde lioldt en kort Lovtale over
Rossevelt og det Land, hvorfra hanl
kom. !
Han gav en Oversigt over Rot-le
Ielts Arbejde i Fredens Interesse
Tærlig hans Medvirkning til Fredss
Tlutningen mellem Rusland og Ja
M.
Im Teatret til Stottet heteng
daakon og Roofevelti een Bogn,me
sen- Dronninqen og MU. Roofevelt
Sitte i en andeu. Saa manae Men
Iefter hat-de apstillet sig paa beage
Sidet at Gatten, at Rwievelt be
nmkede til Rang-m at han ikke hav
be let laa store Felleisen-er nagst
Indet Sieb pas sin tut gennem
sur-m
MQM Maul-n Island-c sei-g
Io- cot Menslt oa windet-e em;
It M for doll- Iör stdm M nd
AI
- :
Midbag til Ære for Roosevelt. 350’
Gester var indbudt.
Col. Roosevelts Promotion som
Æresdoktor ved det norske Universi
tet fandt Sted Kl· 12 i Dag. De
kanus for det historisksfilosofifke Fa
kultet, Professor Broch, og Rektor,
Professor Brøgger, forrettede.
Til Prornotionen var skrevet en
latinsk Promotionssang af Professor
Tom Den ·blcv tilligemed »Stat
Spangled Banner« fanget af Stu
denternes store, nydannede Kot paa
120 Mond under Sanginstruktør
Grøndahls Lodelsr.
Roofevelt, som ved denne Anleh-,
nina blev ,,Doctor philosophiæ«, er
.tidligere udnævnt til Dr. juris ved
ZLeipzigs lin AarsfeJL «
»Stridens Kerne«. H
Jeg lcefer »Norden«, sauledes og-;
saa det sidfte Nummer, hka jeg
lagde Masrke til »Stridens Kwrne".
Naar den gode Redaktør honvisers
til Tamnark for den rette Maade
at scklae Ll ag Vrasndenin paa og
jkriver, at »der er innen Nøden eller
Byden «Omgange«, saa maa jeg sige,
at derfont dette er Tilfældet, saa
er der sket en alccdelig Forandring,
fian jeq var i Danmart Og jea
Renten at det er Afholdssoltene,
sont hart ndrettet dette Gode. Jeg
ved jo not, at den ærede Redaktør
hat væket i Danmark for itte længe
siden. — Han fortcellek os, at Beer
terne stetter en Ære i at have Byens
jbedste Familien Det tror jeg nok.
Men der er dosværre for faa af den
Slaas Værter. Jeg kunde have Luft
til at fortælle den gode Redaktør,
at jeg hat vwret aodt kendt i de dan
kte Vasrtsbuse Jeg hat vaeret SI
imand i et T1isin Aar og Skibsfører
iomtrent de s. Jeg hat ogfaa vætet
i qode Hufe, book jeg bar været sam
zmen med Samld Jensem Henius og
flere gode Borgere fra Aalborg, og
Oft-g har tænkt snart at gsro en Reife
til Dannmrt. Hvis det saa kunde
træffe fig, at vore gode Redattsrer
af baade »Notden« og ,,Danskeren«
.vilde med, saa vilde jeg tage een
;under bvor Arm og vise eder ow
.tring sprst i Kebenhavn og siden i de
andre Lnoli-streben Men vi vil begynde
zom Aftenen fra Kl. 7-—11. Saa
stulde J se!
Vi Danfke her i Nebraska vil ilke
lgive nogen Spiseseddel: men hvis
Ivi kunde, vilde vi give en god Drit
fteseddeL ckom er gvd for den sunde
kFornuft og den gode For-stand Jeg
that aldrig hort, at Kasse og «Pie«
jer fkadelig for disse, men derimod
JØI og Bkcendevin. Neste Gang vil
jeg fortcelle lidt om dort Kirkears
beide· P. Nygaatd.
-- - —-·0» - 1
Solsyfthittets Vagabondet.
Lidt om Flomckct i Fortid og Rund
As Otto Nasmns57en.
s.,2unsk Tidizskrif1«.)
Henker Tfal exmnxxg vcrre frcxnkoms
rnet mcsd den Ytring, nt der i Him
mcslrunnncst finde-s lige saa mmme
Kometen-, Tom der finde-s Fifc i
Haut-L Tet er maner not csn Oder
drivelses, men dpt man dog til For-I
ftcmclscs crindrcs, at det kun er de
sa»rreste Hunnen-L der kommt-r Jor
dcsn Oscm Inkr, at de kan fes-, og for
at csn Komm overbovedet fkal kunne
fes her fm Jorden, maa dens Peri
knslium det Eted i Bauen, i hvilket
den er Solen nærrnest, falde inden
for Jordbanen eller dog meget nær
udenfor. En of de yderst faa Und-z
time-Her fra denne Regel dannet Kost
nustcsn fra 1729, der i Periheliet kuns
foin Jorden nær poa en Asstand af,
ka. 4 Jotdbanemdier. Naar den til»
Trods hexfor alligevel kunde jagt
tages fra Jorden, maa den have
vceret as meget betydelige Dimensio-;
net. Den i 1902 af Giocobini i
Nizza opdagede Komet er den of de
bekendte Kometen der næft after den
fsrnævnte i Periheliet havde denl
fttrste Afstand fra Jotdeth omtrent"
3 Gange dens Asstand fra Stolen ,
Antqllet af de Keinem-, der i Ltsj
bet af ot Aarhundrede kan fes med·
det usedæbnede Me, er ikse start
Eiter det foreliggende Materiqle
fvinger Antallet mellem IS (det 17.
Aarhundrsdy oq 42 (det S. Nathan-;
dkede) i det IS. Narbundtede var
tallet sc, Dvoraf attei- knn et Piu
dretal Plev san stete, at de i syn
detliq Grad Mit-CI fis Opmærkkoms
heben M soll, der M M var
Melis- meh at sc M M.
sc —
Siden Kristi Jsdsel hat man talt
i alt ka. 530 for det nsbevæbnede Øje
synlige Kometen og man kan regne,
at der gennemsnitlig vil vife sig en
faadan hner Z. eller 4. Aar. Det
swrste Kantingent til Antallet af
iaggtagna Kometer yder dog de teles
stopifte Kometen d. v. s. saadnnne,
der itke naa’r iaa ftor Lysstyrke, at
de kan fes uden Hiele af Kitkert
Siden man er begyndt systematisk
at inne efter Kometen og navnlig
efter at Fotografien er taget til
Hjælp, bar man fnndet en «?—8
Stykker am Aaret.
De tidligste Optegnelser, man
over-hovadet hat om Kometerne fin
des i de kinesiste Etrifter, oa disse
Ontegnelier bar for iaa vidt kun
Værdi, iom de faitilanr den ganfke
vist endda kun tilncermelfesvis an
nivne Tid for de respektive Kome
ters Tilsynekomst Dette itan io al
lerede i og for stg vaere en meget
stor Ting, eftersom man heraf hat
kunnet udlede en nogenlnnde korrekt
Periode for enkelte Kometer med faa
lang Omløbstid, at de bruger flere
Aarhundreder om at gensnemløbe de
res Baue, paa iamme Tid, som man
bar kunnet folge Kometek med tor
tere Omløstid meget langt tilibagr.
Den ftore Komet fra 1680 skal isslge
Halleys Beregninaer saaledes kiave
været den iamme som den, der viste
fig,1106, 531 oa 43 f. K. .salley’s
Komet, der bar en Omlsbsid af 76
Aar, og lscim for Tiden gcefter vor(
Himmelstrag, menes paa Grund-lag
af de iamme ældre Jagttagelier at
knnne sølaes tilbage til Aar 12 f.
K. At identificere Kometer med Om
løbstid paa over 1000 Aar vil der
imod falde ret vansteliat, eftersom
man ikte vil kunne afgore, am det
virkelig er den lamme Komet, man
bar for fig. De gamle, kinefiike A
stronomer hat nemlig ikke været i
Stand til at beregne Bauen for en
iagttaget Komet, og da denne Vej
er den enefte, ad hvilken man med
Sitterhed kan afgøre, hvorvidt en
beftemt Komet bar vist sig tidligere,
itaar man ret hfælpelss over for
at bestemme enkelte Kometerg tidli
aere Tilfyneladelsc.
Vi hat i Kometerne at gøre med
Himmellegemer af en til Tider en
orrkStIrrelse Den ftore Komet fra
1811 — vel not den stsrste Komet,
der i den nyere Tid er set her fra
Jorden —- havde saaledeg en Heile,
hvis Laengde anstoges til 160 Mil
lionet Km., og dens Hoved bavde
et Genneminit af 1,050,000 Kin.
Den overgik altsaa i Rumfana Ju
i
· Clean Your Cteam
separator with
U« Date
cis-anset
Not only the quickcst nt«-«i
easier cleanscr you can use. ?,»1
also the satt:st—be(xaus;c it Om
tains no causitic oralka1i——-no
danger of tajntjng the mi1k.
os- Dutcb cis-anset
is hysfenic and stets
ilizcs as wdl as cleans
Old Durch Clcanscr is an
all-’rouncl cleansem It
cis-may somit-,
sonnt-s- Famil-oh
end is the best etc-user to use
in the lüwa and IMUIOII
cui ists bot-Is- Avoid ds
itkuctive caustic· nnd seid clcsas
en, nnd do Is- ,..» :-,—
your clesning with
this one beach, tsc
cbsaiccl citat-set
Oct- Ists-sa
»W)
:»...«---.:1oc"
