'M
LBibelkritik Denne Aandsretning fo
rer altid ,,Sandbed«t « Munde-n, ineiH
den for-staat ilke, hvad Sa nd ded;
er. Den har, mener den, snnden en
bel Raskke »Sandl)eder«, sderi
hviler paa falskelzorndscrtninaer, bl.s
a. denno, at den hellige Skrift inde
holder en saanagtin, mangelsuld
bistorisk Beretnina i Lighed Inod
Profansolkenes Histirie.—2erfor bar
den belliae Zkrift »Joriattei·e«, af
lwilke de ileite er Anonmner. ikke
san Pseudonymer osv. osv.
Torsor bliver oniaaBibeitritiflenss
Frnat Aandsionnørkelie og Aruns
fortabelse, hvorom man kan laese
ikke saa helt lidt i den Von, vi her
bar for os. —
7. J Mangel as Tro pna den
Hellinaand forlader man iia(I: trot)
paa »Videnikaben«, som til iidst in
gen ved, lsvad er eller book den bor.
Saa vidt sog oed, hat vi i oirkeligs
beden ingen »Videniknb«. men en
del Række »V i d en s k a b e r«.
»Videnskaben«, hvis den ikke er en
ren Abstraktion, er en Aandsrets
ning, der nn om Tage lsar taget
»«Videnskabern e« i Fornceatels
sens Tjeneste. Men altiaa staar i
Birkeligsheden Aand mod Aand, og
vi er midt inde i den store Aandes
kamp, hvor det aælder Liver, alt
eller intel. Ten, der ikke ier det
er blind, selv om han sigert jea se r!
Ul.
.Past. Lars en Inener, at ban
bot1 vnnden Zesr over Tvivlem on
at hans Von derior kan drei-e til
Hscelp on Vejledning for Tviolere,
hoilket er den egentliae Heniim ined
dens Udaivelie. Anaaaendek det sids
ste tør jeg ikke lnwe noaen benenn
det Mening. At hanö Bog er et
meerkeligt, saare mærkeligt Vidnesi
byrd er jog belt paa de: rene med.
Men at han bar overvnndet Toivlen,
non-er jeg grundig Tvivl orn. Han
sastholder nemlig den moderne Ve
belkritiks Princip, ielv om ban er
uenig med den i mango ai dens- Ne
sultater. Han bar der-for ikke oder
vnnden Tvivlen, men snaet et an
det For-hold til den, givet den en an
den Plads i sit Hinte, eller da i
hvert Fald i sit Hoved Men be
holdt den bar han og ilippe den
kein han ikke, siger han. Hvorledes
han paa den Maade kan blive til
Vejledning for Tvivlere nden i
modsat Netnina nf iin Honiiat, er
det mig ikke muligt at ie.
L. Lad os se bort fra de sornienti
liae Modsiaelser, der skal findes mel
lemJesnI ogPaulustanlus og Jo
hannes, det urimelige i Kirlenchere
omTreeniaheden, de toNaturer i Kri
sto, Undsangelsen as den Helligaand
osv. og lud os derimod sæste vor
Oomcetjkiomhed paa dom, som sy
nes at findes i Pastor Lariens Vei
ledning for Tini-leite Der innes at
vcere flere as dam, og en Tvivler
vil vist finde dem store, muligviö
for store. Der er nu for det forste
den, at den hellige Skrift indehols
der Sandhed, ufejlbar Sandhed,
men den er fuld as Zeil, ikke blot
StrivefejL men Sagsejl, Lærefejl,
og det angaaende de hsieste og vigs
tigste Ting. Mon nagen ærlig Tvivs
ler kan taae mod dein Mnndfuld2
Vil han ikke naturlig spsrge: Hvad
er da SandliedP Og lworledes kan
den Bibel, der slal oejledes selv
vejlede mig? Mon det nn virleilig
er Sandl)ed, at du bar snnden den
Sondhed i den, sont dn tør leve oa
do paa? Mon dog ikke Zandbeden
er den, at du taner fejl? Og lad
Lnn din subjektive Vishod vcere din
nok saa sior og dnrebar, ——— lwad
iknlde hindre mig i at komme til
den helt modsatte Einwirer --—- Jen
tvivler sremdeles, og du gioer mis
selv Net der-til! — Jea bar knn
en Ting mero at tvivle om nu: Jea
tvivler om digl
3. Kristuö er Verdens erlseri
han er min erlseshan er dsd for
mine og for Verdens Synder —.
Wen —- «han vidste vel heller ikke,
hvor sior Jorden var: i alt saadant
maa han so have staaet paa sin
Samtids Standpunkt« CSide 241).
Lad os mi stille os paa den Tvivs
lett Mal-L som skal «vejledes. Jeg
skammet mig som willen ved at
fort-steile her. Man jeg skal tillade
kais alligevel at bemerke, at den
som mutet-, at kunne rusnme sue-dan
ne Oelvmodsigelser i sit Mt an
qmde hom, sokn dsde for vore
Geldes-, han skuldo nsdig -ta1e om
Wiqelle i den teiltne Leere»
ein teeeteishedem one-De to Wa
CI«
W
turer «i Kristus, og han kan sikkert
alt andet end vejlede Tvivlero.
, Endog hans Guddomsøje
, Han Trwngsel, Kors og Død
Forud kan skue nøje,
) Jo, se den visse Ded!
i
)
Dog vil han, fri i Sinde,
Mod fine Ffensder gan,
Han ved, han dem skal binde
Og evig Sejr faul
Her taler en ganske anden Aand
om den Sei-re Jesus
t. Det er itke min Hensfigt at
gaa i Enkoltheder, dertil er en An
meldelse ikke Siedet. Der findes
ien Mcengdc ypuerlige Enkelthedek
i Bogen, iom jeg for min Del er
den højtærede Forfatter taknemmes
lig for Og fom Helhed giver den
ifor den forstandige Lceier en imper
lig zsndfigt i den moderne religiøse
Bevidfthed med al jin Sanderrevets
Mad, ligesom den indebol der et ftærkt
!Vidnesbykd, at Guds Acmd blivek
ived sin gamle Orden, fin gam-lel
IVibeL trods alle moderneForføg paa
at omdanne baade denne og hin.
I— Det er mit Haab og min Bøn
for Bogens hsjtbegavede Forfatter,
af det ved Guds Aands Kraft maa
lekkes ham at komme ud af Tvivlens
’Land, faa han i Zandbed kan blive»
til Vefledninq for Tvivlere i, ikke
s finde sig til rette i Tvivlen, men7
komme nd af den. Og egentlig an
tager jeg, at bans Bibelkritik nu er
on Genaanaer, iom egentiig hører«
ojennne i Miene-in og ikke i Fkanaan.!
Blair den 6. Maj, 1910.
M. ———— -·.-—» ————
Danach-am Honmrd Co» Nebr. l
Tet regnet Tiefe txt-O1«d bat
,stø1«rcs Vetydnj1m, end jea lnn neb
slrive med Pen on Blnsts
J det jeg sidder her inde net-Vor
det on lasset og skriner da ltyppigt
sin ud af Vinduet og betragter de
dejliqe, runde, rene Vanddraaber,
»der falder faa roljgt og stille wen-·
Ura, og jeg ier de grønne Træer dg
FPlanterne i Hatten dritte ret med
Vesbecmg dcsn fokfkiskende Trit, dekl
sendes dem, da maa jeg med Toll
i Hiertet sjge: Gud er god. Hans-!
Kasrlighed overgaar alt.
Ost nn, medens det regnet, ser
fjea lidt i »Dansleron«, hvor der
Isaa ofte findess Veretninger fra
Landsmænd hist da ber; da saa tænsF
lker jeg, »Danjkeren«s Læsere an-l
dre Steder lunde maaske glcedes ded;
isten at je et Ord fra Dannebrog.
Som det meldtes af Paftor Kirij
kegaard, ltavde vi Bei-g af lmm OAJ
andre, og vi taller dem derfor onj
beder dem om at komme igen. i
Vi havde en streng Flulde her sid-»
fte Winter, med en Del Sue, som vis
Ibetragtede for en ftor Velfignelfe.;
Eneen er doa mere opmuntrende
end det terre Sten. Tidligt For-;
aar, den grønne Skov, den stønno
Blomsterpragt og behagelige DuftJ
det dejlige Solstin, alt det var tue-«
get oplivende; men faa tom der»
igen Milde, og JS fandtes paa
Vandet. Blomftorne tog Stade, dg»
vislnok den ellers tidlige Frugt, vg«
faa kom der tør Bind, og Stsvet
fløj i Luften, men det var dog ikke
længe, før vi fit en god Regn og
derefter behageligt Vejr. Alt tegnen
nu til et godt Aar, og det glceder os
at melde dette med Tat til Gnd. »
Det bereite-s endvidre horved med·
Glcede, at Dannebrog fremdeles erI
fri for License, og at nogle af del
forbenttærende LicettseiMætId er nu!
med os, og paastaar, at der bliverI
aldrig Salooner i Danncbroa igen
Navnet Dannedrog er mig meget
leert on liaeledes Vefolkningen her!
paa Egnen, som jeg hat kendt i faul
mange Aar. Det er en Glæde, at’
lder dog er nogle af dem, der paa
Tskønner den Rigdom og Velsianelse,
Ider finde-S her, on giver Gnd Lov
Eos Prics derfor.
) Rigdotnmen her er heller ille
kommen med Svig og Bedrageri
lpaa andres Betoftning, men fom
EBolsnning for Flid og Jnduftri er
den fremvokfet ud at den frugtbare
Jord. Omendfkønt jeg ille selv
fik benyttet Lejlighedem faa misuns
der jeg dog ingen den Rigdonn de
hat Ifaccledes orhvervet fig. Da vi
com her i 1871, var alt ubeboet,
og der sunde tages Homesteadland
og Jetnbaneland kunde klbes til
8250 per Acke. Nu lcelges Landet
en tre, fire Mit ud tra Byen for
8100.00 per Akte og nærmere Byen
san det tkke ktdes til den Pris.
Den Harm, der toges lom Sol-du«
(
(
(
1
.ters »Claim« af afdøde Christian
iSørensem tre Msil Veft for Vyesn,
160 Ares, solgtes for en Tid fiden,
Tieren, Charles A. Sørensen mod
ton sil5,000.00 for den. Andre
Steder er bleven iolat til iatnnie
Pris. Her i Byen er Eiendomi
men ligeledes naaet opad. Den
Ejendom, C. C. Hanien før hande,
just Øst for Stolen, hat« Mr. Chr.
Sund købt for 86,()()().()(I, og andre
Voliger er ligeledes bleven folgt til
en god Pris.
Dei tyder dag ikke paa, at den
namle, inangeaariae Spaadoni ikal
aaa i Opfyldelse, at dersom Saloos
net-ne bliver udryddet, nedicettes
Ejendoinmen, Falk forlader Binn
og Handelen gaar til Grunde. Nejl
det er just det modsatte.
Men det er ikke noaet not, at
Alkoliolens Jndflydelse bedrager og
vildleder faa mange af vore Mod-—
mennefker. Heller ilte er det noget
nyt, at faakaldte Kristne vil san ger
ne benytte den helliae Skrift til at
forfoate et iaadant Onde. Vi min
des nel for et Halohnndredaars
Tid iiden, lnmrledess der fandtesis
Prwster ua andre, der let kundei op
varte os med en hel lang Nækte
Striftsteder til at forivare Slaves
riet, der den Gang raiede foin en
ftor Forbandelse oder hele Landen
Men det er dog en Gliede at winkel
sia den erniganc1, at man nn ikke
findet nagen, der aiver fig ud for
at vcere en fand Kriftem der vil
Vaataae sig at forivare en saadan
Tilstand, hvorved man knnde lebe
eller irelae et Menneile til et andet.s
Nu, som en amnmel Afholdslcererx
maa jeg ined Gliede sige, at jea
trotz den Tid vil inart komme, da
det fannne kan fian am Alkobolens
Forbandelse Jnaen fand Kriiten
vil forsvare den Alloliol indholden
de Vin, nien vel den aodcs Vin, sont
vor Gerte frembrinaer as endnn
linert Aar. Den findes i Drum
Vintrceets Fragt; deri er innen Al
kohol. Det er først, naar den bli
ver spoleret, at den bliner ftcert af
Alkohol
Jea bar før eiter bedste Evne iI
»Tanikcsren« fortlaret Sandlieden«
derein: on nu, endikønt jeg nødiq
vilde indgaa mod Jolm Larsen ii
nogen Ordftrid, der ikke vilde væs
re til Opbygaelfe, maa jeg dog ii
Kaki-linked til bain on alle, minde
oni, at i hans Afhandling om
»Maadehold og Totalafhold«, book-is
der findes noale node Tanler, ers
der doa noale meget vildledende for-I
de inasae Det fidfto er det allerbedsj
ite: . . · . »dersom noaen er Jena«
lad en saadan afbolde-sia.« Tal for:
det, Mr. Lotsen Jea vil fremde-H
les afholde niia; og i Jesn Navni
vil jeg raade alle andre Mennefkerz
til at afholde fig. Der er vift in-;
nen, der aanfke nøje kender sin egeni
Svaghed med Henfyn til AlkohoH
førend det er for sent. Alkohol bar
aldria hiulpet noget Mennefke tilz
at beherike sig selv. Maadehold,s
sont Ordet nu brnaeg, er naget libe-l
ftemt. Enlwey der kalder sig selvi
Maadeholdende, danner sin eaen Ve-;
tydnina on fine egne Grænser efter«
Krav og Behov. Totalafhold er der
imod noget, man let kan forftaai
og forklare for andre. Det vildleder
innen.
Det nilde være mig en streckte-,
lia Sorg, om feg, lotn Lærer, no
gen Sinde flulde have tanet feil oa
ledet en eller anden til Fordærvelle
Efter min Erfaring er den fande
kristelige Totalafholdsven paa den
sitre Side.
Jeg bar ikke Tid denne Gang, oa
ved heller ikke, om det er ønikeligt
at beivare alle de Avaitmenter. der
findes i ncevnte Artikel· Kun et vil
de ieg gerne betragte nu.
Mr. Larsen bemerken »At den
gamle Bin var berufende, viser Ke
aemeiterens Udtaleller i Johannes
2, m.«
Dei vil iea inaenlunde siqe ja til.
Mein lelv om det var sit-fert- bevises
der dog itke, at den gode Vin, »Frel
sei-en ftillede til Gælternes Raadigs
hed,« var berufende
»Der var «ikke nagen Knaphed«:
og bog meldss det ikke at nagen
blev berulet, laaledeg sont det mel
des om Noa. J bin Tib, lom nu
var der »mange gede, lærde Maend,
der betragtede Druens ugcerede Saft
iom den- aode Vin. Den par nieren
de og fri for Mkohol
Masmesteren fortalle om andre
da han lagde: . . . ,,naar de ere
blevne drukne.« Fta bet Ord ben
———
viiesz til l Mos. 43, 33, hvor der
staat-: . . . . ,,de drak og blev drnfs
ne.« Men det tilsvarende engelike
Ord er ,,merry«: omtrent iom
»mnnter«, og det beviier ikke, at de
blev herniede. I
Man bør være meget forsigtig,
l)varledes inan benytter dein hellige
Skrift til at forsvare et Onde som
Alkohol
Jea hat« ikke Grundtekften, Inen
jea var fern Oversættelier. J den
danfke ftaar der i Joh. 2, 10, ,,blev
ne drukne,« engelsk, »weil drunk,«
ty5t, »trunken» fransk »beancoup
bu.« der er ineget drittlet, og
spanfi ,,belbide bien,« drukket vel, el
lcr qodt. Det vifer ikke, at den
aode Vin, Køaemesteren omtalte, var
Verwende-, ag langt mindre den, fom
Frelieren i Overflødigbed tilbød
ersterne.
Order ,,srnkne«, ,,trunten«,
,,dmnk«, synes at betyde tilfredsi
stiller, efter at have drukket, forn
»inast«, efter at have 5pist. Det aør
mia ondt, at nagen vil absolut have
ost- til at tro, at Jesu Vin oa Apo
stelenss Vin var berufende. Men der
er destiasrre mange, der ikke synes at
behøve Frelferen til andet end til
at forsvare Driskkeriet.
Altobol er ikke ncerende Den
que Bin var nærende hvorimod den
vnde var berufende, oa »en Spot
ter« erspr. 20, 1. ,,Saa er Vinen
en Vedraaer«, Hab. 2, 5. »Ve dem
som aiver fin Næste en Drik« . . .
Hab. 2, 15. »Du skal ikke ihjelslaa,«
L Mos. 20, 13. ·Det er Probibii
tion. Man ibør aldria forsvare den
onde Aand, AlkohoL der myrder og
ftyrter saa manae Millioner Menne
steir i Fordærvelfe »Terfor fkulle
J fende dem af deres Fruater«
Matth. 7, 20. Alkobolens Jndflyi
delie bærer ikke aode Fragte-n Den
er i Sandbed ikke værd at forsvare.
Eriarinaen oa Videnskabens Dorn er
icnod den. Jeg har i mange Aar
samvittighedsfuld overvejet dette
Svømsmaal Der kan frembringes
manae Amnmenter baade fra Bi
belen oa fra Videsnskab oa Nutidens
daaliae Veaivenbeder til at forfvare
baade Totalafbold og Forbnd Jeg
bar aldria kendt en Mand, der hat
haft Skade af at være opvokset uden
Alkobol Derimod bar ieg kendt
man-Je desr er gaaet paa Akkord
med »Maadehold,« og endt med Al
koholisme.«
Tet er ganfke ret at ftesmme for
Lov til at forebygge Sygdomme og
forbyde deres Udbredelfe Dat er
Proliibitivn
»Tet er godt ikfe at cede Kød eller
at drikke Vin eller at gøre noget,
iom ftøder din Broder, forarger ellesr
wnaster hom« Rom. H, 21 .....
»Derfor, om Mad forarger winer
der, vil jeg aldrig cede Kad, at jeg
ikke skal for-arge min Broder« 1 Kor
8, 13. Det var Totalafhold, Pau
lns Va·r villia til at paatage fig for
sin Bruders Slyld: bvor meget
mere skuldv vi, i nuværende Strid.
ikke vckre villiae til at afholde os
fra Alkohol, der vækker de tusinde
Gange ftørre Forargelser end st
Skyr det onde under alle Skikkelser,
ThesL ö, 22.
Derfom det ønfkes, kan alle Lar
iens Argumenter nok beivares. Daa
nlt i Kærliabed til Gud oa vore
Medmenneiker.
Kærlig Hiler.
P. M. Hannibal
-Fra »Gut-chinme Minn.
Attor bar Herren minder osii i
Hutchinfon om. at Livet er fortrka
kcligt. Christino Motiv Ericksem en
nnq Piae pcm fnart 23 Aar, er af
qaaet ved Dødcn den 30. April.
Christincs bar været daarlig af Hel
brcsd fiden fidste Eftemar, dog ikkc
nlvorlia syst før førft i Februar. Den
Mann var der ingen, som tot-»sich
at hun skulde forlade dette Liv saa
snart, men Herrens Veje er ifke vore
anr. og hans Tanker ikke vore
Trinker.
Ehriftinc vildc gerne have levet
smnmen med Fortder Søskende oa
Venner og haabede stadig, at Her
ren igen vilde give bende Helbred,
men naar Herren vilde. at hun skuls
de forlade Slægtninae oa Venner
for at overflyttes til det himmelka
var hun ogfaa glad vod dette op
kunhe siget »Herr-e, din Villie ske«
og glcede sig til Mødet i Himmelen.
Den fjerde Maj fulgte vi saa
Christine til sit sidste Hvitested om
Eftermkddagen Kl. 1,80. Da Me
ftor Hnnien fra Minnenpolis ber og
·iorrettede vcd Begravelsen.
Førft var vi samlet i den afdødes
»Gem, hvor vi sang en Zentne- og
l
I
sdei sunget en Sol-ne
Paitor Hausen holdt Bim- læste Da
vids 23. Salme og med fcm Ord
mindedes om, at det store var, at vi
1 Sandhed knnde sige med David:
Herren er min Hyrde Atter blev
hvorefter vi
bennv os til Kirken, hvor mange«
Venneir veniede os. Ungdomssorenink
gen mødte fuldtalligt og maricherede
foran Liavognen baade til og im
Kirken.
J- Kirken blev der førft iunget en
engelsk Sang, hf Miss Clara Tan
ae og Mrs. Lndvig Nielsen, som
ECbriftine boldt megeit af, og sam
men med hvem hun ofte fang »Face
Ito Fare«. Derncest talte Paftor Han
I
I
.ret dsen engelike Del af
sen paa Engele nd im Joh. 14,
1—6· Eiter Prædikenen sluttede Ko—
Sørgegudss
-tjen-esten med en firstemmig Sang.
Vi beqyndte den danske Del af
Sømefestein med at fynge 389 i
jPastor Hausen paa Dansk ud fra
Es. 28 28-—29, og Joh.11,25.
Dei var ickrligt Es 28, 29 han
mindede om: »Daan dette udgaar
Ifra den Hetre Zebaoth, han er un
I
derlig i Rand og stor i Vis«dom«.
Dot var nnderligt, at en Pia-e,
itages bort. Dei behagede ikke bendes
»Ja-der eller Moder, ikke hendes Søi
·skende eller Venner, men det beha
i
I
I
l
i
«aede Faderen at sige: nn er det nol
nu tager jeg dig hiern. Det ser un
derliqt ud; Vi iyntes, at bun kunde
viere til Gliede og Velsignelfe. Mein
fkønt det ser underligi ud san Inaa
Vi ikke glemme, at Herren er stor i
ZVisdom Gan ved, hvad der tjener
Ios til Frelse. Joh. 11,
FJesus til Marcha
kdelien og Livet:
25. Her figer
»Jeg er Opftans
hvo som tror paa
Ipaa mig, om dan end døer, sknl han
« dog leve«·
Dette var et of de Vers,
Isom brev icest for Christiue nogie fu«
I
Minuttcsr før hun døde, og da Slut
ningen af det 26. Vers blev læst:
»tror du dette«, nikkede Christine,
on nogle Øjeblikke derefter sov bun
rolig og stille ben, glad i sin Frelser.
Til Slutning fang vi Nr.491 og tog
saa Afsked med Christinei for sidfte
Mana. Herefier beqav vi os til Kir
keqaardem inlgt af mangse Vensner
baade ira By og Omegn. Maatt
Herren velsiane hendes Minde, oxs
dein enkelte af os, iom ftaar tilbage.
Inaaitte vix-et beicenke vor Sjælg
evige Bel.
En, som vnr med.
Miglie-den stcmr uden Præst, var Pa-!
i
I
I
I
Sal-"
;1n-ebogen. Eiter denne Solme talte
I
i
I
I
s
I
iorn nylig var nng blandt de unge,9
stærk blandt de itcerke, at hun skulde
Jeg hnr ofte tænkt, at «Dsk.« bnrs
de have en Meddeler herovre fra
donne Side Seen. Her er so en
Mængde Tanfkere i oq omkring
Greenville, i on omkrina Tmfant,
Edmore, Sidney, on de andre kendte
oa ikke kendte Plndfer. ,,D—5k.« burde
sikkert ogfcm fna en Del flere Hol
dere hemme
Hvad mon »ka.« kan gøre for-.
disse Pak Dinge !
Dersom jeg kmvde Tid on Emer
fkulde jen Innchnd gerne beforgej
(
Grecnvillc, Mich.
de gode — de dnnrlige bebt-ver man
io ikke at røre ved —- Nybeder frm
Michigan til Blnirr Men med Tiden«
er det knapt. on med Evncin er det
endnn knapnere Det bnr nemligj
været overordentlig vanfkeligt for;
mig at sætte mine Taufer pna Pa-«
piret on seln naar jeg fnnr dem mai
Wann-en synes jog don ikke, at det er
rintig mine eane Junker Pan sann
me Tid er jeg klar over, at det heller
ikke er andres Tanker. Men jeg nie-;
net, at naar jen stiller mig selv vcd
Siden of mine Tanker paa Papirets
on tænker over dem, samtnenlianers
min selv nted dem — jeg hat« nemligs
ment, at det var godt — saa fynesl
jeg bestandint, der or noget forkert,;
noget der manglesx om det saa er
hvad man knlder Harmoni, eller bvade
det cr, det ved jeg ikke; men der erI
nok nagen, der forftaar mig og man-!
ske lider med mig af en saadan Ube-«
hfælpfomhed. Det er maaske hvad
»Dannevirke« kalder ,,Klnntethed«.
Der var for Resten nagen, derspurgte
mig, hvaP dette Ord kluntet bekeh
Der stod eg, det «vil Tige, ieg gjorde
awaka øq med at forklare kluntet.
men jeg ,,følte«, at mine Fortlarini
ger ikke rigtig ramte, derfor sinnt-W
jog mig med at sige: ,,det er mal-ig
-
vis et Ord, man i den højereJInrnoi
listik bruger i jcerlige Tilfcelde, nagt
almindeligt Sprog fattes Eonen til
at give en fuld Forftaaelfe«.
Michigan er et dejligt natur
fkønt Land med et deiliat Etli
ma. Greensville med ca. 5’0m) Jud
bygaere er virkelig en grøn Vitla —
ligger fmukt ved eller gennemskaareu
af »Flat Niver«, der i sit Lob gen
nent Vhen har et iniukt lille Band
fald. En Mcengde forfkellige Pro
dukter frembringer Jorden i Michi
gan »Der kan alt gro«, sige:· man.
J Scrrdeleshed er Michigan råg pas
Frngt Jea har nylig lcest, at Fing-t
trceerne skulde have lidt stor Stade
af Froste-n; det passer næppe Pan
disse Eane er der ingen ncennencets
diq Stabe stet. Men har vi end kne
net skønt oa aodt, vi bar dag, ikke
saa vidt jeqs ved, nogen Landkomite
i noaen af vore danske MenE»-1hedet.
Men iaar vi Randtil det, in bis
vi doa vift have en saadan Jndrets
nim: saa var vi da med Tideri naa
eet Omraade; der turde være Men
nefker, der ønjker Oplysning og Vei
ledning om forskellige Ting, før de
bosætter sig her.
Pastor cher er nylig kommen
hjem fra en Tur i Østen Vi ist-staat
at han var glad ved anen Ia at
den gjorde ham godt. Uden Tvivi
ajorde han ogsaa Østen godt Unde
hans Fravcer maatte saa Paitok
Nielsen beførge noget af chers Ar
bejde —- maatte fom de lærde siget
vikariere for Kjær ved Prcedikety
Bryllup o. s. v. Vi forstaar, It del
var Undgomsforeningerne, der ind
bød Past. Kjær. Det iynes os, at her
er noget for andre Ungdomsiorenins
aier til Efterfølgelse Hvad man dei
i Grunden bliver til med Ansmjs
dets Henftilling om, at arbeide for
aarligt at faa afholdt eet eller to
store Ungdomsmøder i hver K·redg
Da vi shaaber, at det skal lykkes
,,Dsk." at faa en Mieddeler til Bla
det her fra Michigan, skal jeg ikke
fkrsive alt. Kan dog ikke undlade at
omtale vor Glæde over, at her et
dannet et nht Preeftekald idet en af
Past. Nielfens Menigheder og en as
Paftor Kiærs saammen med en try
»lig dannet Menighed i McBrides
har sluttot sig fammen og udftsdt
Kald til Kandidat J. P. Jenien. der
for Tiden betjener Siloams Meniss
hed i ChicagoJensen har ogfaa lot-et
at komme herover og hjælpe paa deu
ne store Missionsmark, saafreitheks
ren oil, og han bliver ordineret. Dei
sidfte kan der vel ingen Tvivl vie
om, da han jo har en almindelis
god Uddannelfe baade fra vor Skol
og fm den mgelfkiluth Prceiteikelt
i Chicago, og han dertil er en mode
Mand.
Ja, det er ret mcerkeligt, da niine
Tanker nu er ved vor Præiteikokr.
faa kommer jea til at tænke Paa, tl
der esr nok dem, der mener, at der
i ,,Dsk.« skulde viere lyft til »Jng
ska førfte Gang mellem vort Kirkos
famfud og det arnndtviaianike ellet
dog een dansk-lnth. Prcefteikole i
Amerika Men det er vift en Miste
staaelfe
« Man mener, at Vi nu har to dygs
tige Professoren der i nogen Maade
foreftaar vore dansbamerikanike lu
therfkePræfteuddannekse-, derved fast
det vel blive foreløbigt
T i t u ;
Eu Afhandlinq
Om den luthcrskc Kitkei
Konfirmation
Er Titelen til en net lille Bog
paa 78 Sider af Past. Fö. C. Kurs
net-»Es, Everest, Kansas-, netop ndkoms
men pnn Forfntterens For-lag kws
Taniffv Luth. Publ. Hottfcb Blait
Nebr.
Bogen, som er optrykt efter eh
fortfnt Artikel i »Lutberaneren« for
19()-t, indeholder en interessant oq
dyqtiq Skildrina af Kirkens Sy
paa oa Bruq af Konfikmationen net
gennem Tidekne samt» en klar Frem
ftilling af de Jocvanskninger der-It
som bar fundet Sted baade i ækdn
og nyeke Tider.
Det er en Bog, fom enhver lu
therkariften kan have godt af at III
og være glad ved at eje. Den er ind
bunden i pænt og vfolidt Shirtingss
bind. Prisen er kun 30 Eents. Des
faas hoc Forfatteten eller bot
ORDNUNG