»Yanl’keren".
It dalvngentlig Ruhedgs ok, Voll-s
niuqsblad for det daan Fell
i A m e ri ka ,
noalset as
DAleH I«l·Tll. PUBL. HOPSL
ist-in Nein-.
Dis-Metell« udqaar bver Tiksdag vg Frevan
Brig pr. Aakgana.
It Foreses-e Stam- Ql .50. lldlanbet Um
Bleibet walks i Forstw.
Officinz Betalina. Adrezleforandrinq og
ander angaaende Blobet Grafens
DANIRH Ll"l’H. PUBL. Hollle.
Bleir, Nebr.
Rede-fu« A. M. Andetsem
Alle Whtqg til »Tanfkeren«z Jndbold:
Ishtnlblirlgetf Korrekvondancet og Anim
sf tat-ver Akt, bedes obs-steten
A. M. Anbetsen, Man, Nebr.
Enteted m Nyer wwka ns get-end
Clgss wartet-.
Advent-sing Rates made known upon
www-Rom
J Tilfclde as Ukexelmædssghedet vev
Updfsaellen liebes man kluge til del strdlige
Iowa-us ekuxde dek me vielve, bede
M senvende Fq til ,,Tan5!eren«s
Mot.
Nur Læfetm benvenber ssg til Falk, der
MereriBladet,(-nten m at lobe M dem
sanft-s at fqu kplvgnina okr der armer-de,
W Te altid dumm« at Te lau Avettisse
sent-i r dem Mal-. Det vil vckte til gen
feig Nym.
»Mir Frelsers Menigbed«, Nees
nah, Wis» hat faaet Jlfslag paa de:
Kaldsbrev, den fendte Past. Bing
i Nacine. Menighedcsn bar saa se
nere sendt Kaldsbrev til Past. C. C
Kloth, Hamptom Nebr.
,,Samfunvsmødec.«
Te: skal mre et lille Ord ti
Jmødegaaelse ak, bnad Past. Tho
reby fornylig Tkren om Aarsmøder.
Førft den lille orienterende Ve
rnasrkning, at det var ikke »Dansko
re:(«, der starre-de Forilaqet Im Nec
nah Menighed. Det var ret og fle:
A. M. Anderlen lom Privatmand
eller Samfundsmedlem Alt-san fide
orduat med Past. Thoreby eller et
hvett andet Samfundsmedlem
Og fom saadan skriver jeg igen.
Det kunde ikke falde mjg ind at
lkrive dekom i Egenskab as Redak
t-r, eller at gsre »Danskere::«, Tom
er Samfundets Blad. til TærligTalss
mand for denne Sag. Den tager
imod Bidrag fra begge Sider.
Vi kan godt drsfte det Zool-gä
«maal i al Venlighed og Gemytligi
heb
Om det er med Villie afort og
beregnet, der ved jeg ikke; mcn Past.
Thoreby ladet nceften, Tom vi, der
er inde for det fokeliggende For
slag, vjl afskaffe ,,Aarsmødet« uden
at fætte noget i Siedet.
Sagen forholdar sig ganfke Zim
pelt 5aaledes, at hoad vi lalder
»Aarsmsde«, det er et Sam
fundsmsde, og oi vil bebolde
Samfundsmødet men kun holde det
hvert tredie Aar, saa det ikke kan
bære Navnet Aarsmøde
Samfundsmsde er nu et Ord,
der fvam langt bedre til Sagen
end Aatsmsde Vore Kredsmsder
kunde jo slige saa godt kaldes Aarss
msdeh da de ogsaa holdes en Gang
om Aaretl
Nat-net Samfundsmsde Evarer
just til Ordet Kredssmsde —- det
ene Msde er jo for det hele Sam
fund det andet for en Krebs of
Samfundet
Altfaa —- vi vil ingenlunde af
skaffe Samfundsmsdet Formodent·
lig hold-e baade Menigheden i Nees
nah og jeg og mange andre lige
san besinnt paa, at vi stal have
Gamfundsmtdh Tom Past. Thore
- By oq andre med ham gsk det.
Sptrgsmaalet indeholder htm
ss merk eller mirs-dro, end om vi
jkal holde Samfnndlmtde hvett
Ist aller tun hvett tredie
«lige saa masnge Gange i Lobet af 12
»Am.
" Og det er dog vel ikke Past. Tho
rebys Mening at hoeode at det er
det aarlige ved Modet, der
oakte Samfundsintekesfe i Menigs
beden. Jeg forstaar ham, Tom det
netop var Samfundsmødet
og bnad der læstes derfra og derom,
der oakte Samfundsinteresse
Det vcesentlige er vi faas
ledes enige om at ville beholde.
Spsrgsmoalet bliver saa kun, om
der er nogen Nødvendighed for —
fra den ene aller anden Side set —
at holde Samfundsmøde bvert Aar,
For er der ingen Nødvendigs
bed for det, saa er det dog alligevel
en hel Del Penge at finide ud til
Jernbanerne, —- Penge, som der
var Trang for andre Steder.
Som jeg ncevnte spr, er dog haa
de oore Aarsmøders Faatallighed,
Teilegaternes ofte gentagne For
handlinger om at ligne Reiseudgifs
ter, uden at det kan gennemføres,
og nu Forhandlingerne om, at Me
nighederne betaler hver sin Præsts
Rejfoudgifter til Aarsmødet, uden
at fsre til noget Resultat, —- alt
dette er klare Vidnesbyrd om, at
det for mange kniber med disse Uds
gifter.
Jeg skal ikke gentage, bvad more
jeg for sskrev om denne Saa, men
kun sige, at jeg anser det for baade
unaturligt og unsdvens
digt for et Samfund, der tceller
sine Medlemmer ud over dette ftore
Land, at holde Samfundsmøde boert
Aar, særlig efter at Krediene tager
fig af vor første og fornemste Mis
fion.
Men ser Flertallet anderledos paa
Sagen, saa skal jeg faa gerne bsjs
mig derfor. Vi stal vcere lige gode
Venner. Kummer det ikko i Aar —
saa senere. Tet spaar de andre
Samfunds Historie
A. M. Llnderseik
Aatsmødet.
»Zandcii,1, Ic-: Of Ilmdcn
Mennosket m den Ilinmxntzkspz ist-sc
de, Tom nor ham 5.srs·t.n«.)i:« cfmlt
BL, st. »Mit-OF Pfand Zur Efin mir
vg den Ilimasqtigcs Als-usw skvr ;::.,—
levende« ·va. Dis-. li. ,.-L«.s-ks::-.s
mig ikke Hm di: Llnsjgt »Ur :..s..1 :T:"«
sdin Helligaand ZU miss« sEst Jl.
s »ka der 7kaå W disk-Extr, »I: « .
ktdgyde rnjn Rand oxscr «::: wr. U
)eders Immer vg Oder-J Toter sinkku
Profetcres Oder-S DELMV Tfitjlo Imm
me Trømmc m edxkssk ;-.:.. wri-.
skulle have Zum-r. Les-« ask-:
Tjenerc vq Täi«::.s71.ss.kas,cz- .«:: Eos «
de Tmmnc TU-: qunsc rnin ;’l.".nx"
fva. Z, 1—21.
I Lq M väi »Akkva TDIDI
Hus og vvcsr Jerusaxemgs Nishi-im
saere Rande-nd vq Bannpr stand
—— — («3ack. 12, 11.
Men Leg vi1 bedc Fade:·(srx, zu Ins-«
skal give eder en Juden T.115211-.md,
svrn Tkal bljve imi Oder evindeäjszs
—- —— -—-- oa skal vaer ? oder Qui
U, 1f;—1«··1.
»Men J skulde annamnsi dssxr »Zei
ligacmds Kraft. Tom Efai komme over
eben vg J fkulle være minc Vidner
baadc i Jerusalem vq i de: san-fe
Judæa vg Samaria og ins-til Jor
dens Ende« (Av. G. 1, Lu.
Derfom da J, Tom ere vnde vidc
at give eders Born gode Gover, hvvr
meget mere skal den himmelske Fa
der give dem den Helligaand, som
ham bvde (Luk. 11. 13,). Men om
nagen ikke hat Kristi Aand, denne
er ikke hans (Rvm. 8, 9). Tbi san
mange, fom drives af Guds Aand,
disfe ere Guds Bat-n (Rom. 8, 14).
Qg dette er den Fortrsftning,
som vi have til ham, at dersom vi
bebe am nogot ester hanö Billih
hsret han vs (1 Joh. 5, 14).
Jesus Kristus er Guds und
sigelige Gave til os: nken
inqen can fua denne Gove, eller
steil-de Kristus en Dem udon ved
den Miene-nd
am M ver her getmhsäj
M —- »i vs«, det femme gelber
ist hand« Viert —- »veb es« i
Isid- W Arbejde paa Juden
« Its Mist-anders betet alt; men
M U- this W stets M
—.
· , . . l
Men gimr vt ad den lige og and
ne Vej til Guds Trone og Hiertei
iaa faar vi, kmad Vi beitreten 1
Tonne Vef er --— Rennen-J
Vei. Were Zaniiundsvennen lud
es nu imfladelig bede om Helmi
aandens Gar-e — oin et Helliganns
dens Eremiarende Storniveir og de
heilige Jldtmixien om et Routine-jin
of Aandens Kraft over Llarsmsdct
over vorr Menigheder og alle vors
Ziiinfundisvirksombeder blinde hjem
me oq nde i Hedninqeverdenen.
Wonnen om Helligaandens erc
Ejrvlenesii Frelse, irclsteSjasles Rod
iasitelie i Trnessmniundet med Her:
ren og Giids Niges Fremgmig
Verdeiu det cr, Nennen Bønnen fom
Herren Vil beithøre
Man Anrstnødet i Rncine bline
itort ·i Bon, Tatsiqelie, Lovsana.
AntAL Oiiervilliqlied: men fremfor
alt i Hellinaondens Almf til Bast
telie Oiiivendelie, Fotnyelse on
kraftige Tandshandliimer til Her
rens Ære.
Satt iluttelig noqle Timter til
Ovetvejeliet
1.A;1r-5—niøde b v e r tre
die A u r. Lin en iaadmi fremtidia
Ordiiing ital der afftemmes part
Nocineizllkødet
Vlandt andre Argnnienter for en
Ecmdan Fomndrina ira bnett Aar
til kmert tredie Aar er det maaste
dette, der most vil finde Ørelyd:
Vi bar itte Rand til at reife til
Aarssniede bvert Aar. Tillad mig
at fremicette dette Argument part
en anden Mande, nemlig sanledes:
Hat vi Rand til at ongive Arn-s
mødet bvert Aan Er vi Præster
virtelig tient med det? Er note Me
ninbeder tientd med det? Er vore
Zmnfnndsorqoner tient med en
iaadon Fornndrina2 Jeq ipsrger
blot. Enbver san san ooerveje Sa
gen Tor Herren-S Ansigt
Mini- perionlirie Erfaringer on
Oplevelier part dette Lnimade kon
iea opinmmere fauledes:
1.9l«.1r-5-mederne ityrter Brodes
ifabet oa fnntter Samfundsbonndet
saftere
2.:’li7i«-5møderne er en 5amiundsi
dannende ant oa øver en sam
inndedminende Jndflndelie
?- Aorsniøderne kaiter Lyk- over
ooresaniiundsovgnven bviltet ian
bewirkt-r mere cicerligbed til dem.
lAJlarsmøderne bevirter »vor
ne »Sie-»U« for Herrens Sog, el
"er mere iiærtigbed til Sjælenes
Frelie
5 Jlarsmøderne med de met-»He
Taler, ?mntoler, Prkedikener.fforei
dran, Rennen-, Tokiiaelier on Lon
imme rn. m., bevirker, at der i Art
rets Lob flnder riqelkqere Midler
End i vore Kasten
2. Taktik Liitberit Kir
Pelikan Lm det man være mig
tillcidt at tnle i et saadant Sympt
icm vil ieq fiqe: Kirsebladet er nie
naaet Qonfirmationsnlderensaaar
km 15. Vorgang-Vei- den Tid
simr Vertrene iædvnnligvis en ny
Qlirdedrarit —fvldiaere oa preisen-.
En iandcm Konfirmationsbeaiveip
bed bør eiter min Menina Aarss
mødet beaunitige »Don-? Liitberit
NirkeblaM nied. Med andre Ord:
Kirkebladet bsr udtomme i en mere
ndvidet Form f. Ets. iom »Rich
reren«, Ganges Synodes Organ· el
ler «Lutbemneren", Den sorenede
norite Kirses »Organ. Der bsr vkere
Riim for mero Læieftof ai forftellia
Art oa ikte mindft fra Arbejdet
indenfor vor egen Kirke oa Med
delelker fra Hedntngemizsionsmars
ten.
Og med Hensyn til Bladets Uds
like-della da bst vi Priester sætte as
det som Opgave: Dankt Lutherst
Kirkeblad ind i hvert enefte Hjem
eundt omkring i vpte Weniglieder.
Det et et Stykke Bestandet-beide
com Herren nok sial velligne
s. ,,Danfkeren«. Burde Kit
Iebladet konstruian i den ovenfor
fremiatte Bewdnim iaa synes jeg
»Dou«strteu« butde reformeres —
lust tkke paa «M og Lemmer«:
M Blut-et Hei used stot- Interesse
If vokt solt i In W, bot et
Holdere tan faa den fest-end Man
dagen Ugen efter. Saadan gaar
det mange Gange her hos os. Men
livnd iaa med TitsdagssTanitereti2
Lad vdette Nr. lceggs iig til Hvile
den I. Januar 1911.
Et Ugeblad med «fyldigere —
Jndtiold og i en støtre Form det
vil give fuld Erftatning til alle
Vladets Læiere Og nied Heniyn
til »Tanikeren«s Udbredelie, da vil
jeg sige det samme sont om Kitte
bladet: Lad os —- Preeiter og Lcegi
solt — arbejde for at iaa »Dan
ikeren« ind i hvert eneste Hjein i
vore Menigheder.
t· Samf under-S Stole
gceld. Kun saa meget otn den Sag
ved disie Linier denne Gang:
Den Li. Oktober 1911 tun ni
ieire en onestaaende Zeit iblandt
osJ —
»Trinimtis Seminarium"
tun da fejre dets 25 Aar-S Judi
lceum, fom den føkste danske Ptces
iteikole i Amerika. Tset er ikke en
Hokrdagsbegivenhed Tet er en
ekstraordinær Begivenhed, der med
Rette bsr icette hele »Den forenede
danfke lntberske Kiefe« i en hellig
Feststemning
Og den bedste Mande, hvorpaa
vi kan fejre denne Hsjtideligbed det
er— ved at lægge lige iact mange
Ttrfinde Dollars paa Prassteikolens
Alter, iom den hat eksisteret i Aar.
slltfaa sætte os fom Maal at
iamle til don anstundende Fest den
Li. Oktober 1911—825.000,
Tet vil veere Gud et behageligt
Takoifen et ftønt Minde og et
nodt Eftertnæle for Slægten efter
os.
Tet er ogiaa min Overbeviss
ning, at denne Tone om et faodant
Osiier —- ved en san ice-regen An
ledning —, vil tlinge nted Jubel
klang i monge of vore Land-ki
mcends Øre og Hinten
Menge of os er nu snakt fcerdige
tned vort Dagvcerk hernede, mon
vi vil endnu gerne were med, nt
kejse en ,.Hjeelpens Sten«, der Lan
sorkynde Herrens, store og evigs
Navn for vore Sinner og Ditte
Trinitatis Seminariums Bestan
en, skraftige Udvikling— Fremskridt
i Dyntighed og Aandsmodenhed, det
er en Hovedbetingelse for den for
enede dankte Kirkes Fremtid.
Ved at fmnle den ovennævnte
Sum, kan vi afvikle al Stolegceld
og lægge en god Begyndelie til en
GrundtapitaL hvokaf vor-e teolo
gifte Lækete kan lsnnes.
Denne Sag henlægget jeg paa
det varmoste til Aarsmsdets Oder
vejelie i det Octob- at Medet maa
fatte Beilntning til Sagen-Z Birke
liggsrelsr.
J brodeklig Ærbsdigbed
G. B. Christianien
Tvivl og Tro.
Oplevelier og Erinrnmer, de Zagen
de !T!e.1net, ai O. Maske-Hien
Lnriism seøbcnkmoir Nil-.
Annwidz of P. Z. Vin.
1. J manch as de icoioqiiiv on:
reliqiøie Bogen-, Tom ndfmnnxer nui
out-Tage iindes der desvasrrr binndtl
mange skønne og herlims Ting ogiaas
— Gift. Ja, jeg iiger Miit, og jeg»
mencsr, bvnd jeg figem Tot er under
ligt nok, m imntidiq med, at man cr»
bleven mer og mer aarvaaqen over-:
for Gift oq Zmitie pcm det natur-»
lige Lin-J Omraade er nian bleven
mer og mer ils-v overior de Kakiker
der hat femme Virkning iom Gift
og Smitte paa aandelig Gebet. Man
taler og striven hører og lasset iaa
meget nu om Dage, san man liges
som hat glemt, at Ordet —- oqiaa
det læfte —- er en Kraitleder baade
i fyg og i fund Retning.
2. Den Bog, jeg her vilde gsre
opmckrkfom paa, er en jinange Hen
feender faare mærkolig Bog. Det er
ieg ikke ene om at mens. BeviietY
perfor- findes bl. a. ogiaa deri, at
Fortalen ttl lste Oplag er strevet
i September IM, og For-taten til
2detOp1ag—-paa 3000Exemplafer—-»
er strevet iFebtuat 1910. Der maa"
Ists-w have bietet ikke faa fau, Iom
hat W site de 5 Mome- og 50
IX sont Bogen kostet i Danmqkh
til Trost for de knappe Tiber. Des
We og rasende Anmetdelser. fomi
er blasen sogen til Dei baade its
W, M es Mk Side- Was-.
sitt-man at du er en Vog, iom et
mutm
3. Dens- Forfatter og Hovedpev
ionen i den Kamp, den foktæller om,
er en Tatterion of Viitop H· L.
Matteniem Licentiat i Teoloaien oa
Somieprasst, tidligere i Vejldy ned
Ankona nu, iiden ist«-t, ved St.
Paul-Hirten i Kobenkmvn H. M.
sLarien er en dontig Zwitter, icerdes
Tle-:— beaavet Etribent oa not-erlitt
pzremitillet ai en Zag. ngaa donne.
sog vel itte mindit denn.- bans Bog
er et sinnst deneslmrd hemm. Det
er en Foruojelie at lasse nans imnkke.
fine, bojeliao oa tnandiae Sproa on
tidt betagtende Efildritm.
t. Rade jeg lier get opmcertiom
paa Bogen, san er det dog innen
lnnde for nbetinaet at anbeiale den
til alle, der aer ielv Forfattoren
itke-----. inen iokdi iea finden at
ntnsnlia Præiter og dannede Lieg
nnrnd vilde tnnne lasse den
med Udbntte. Tet forelonnner mig
at don tortjener at betraateis im tre
Sider: Eom en Etildring ai den
moderne teologiike Benidithed iom
en Kamoens Historie og iom et mu
liat Forivar sPI for den moderne
Vibelkritit. Jea ikal kortelia dvtrle
vod lwer of disie Eider.
I.
t. Tot et- baade rasende og ari
lbende at lasse denne Ztildkina im
Brandt-ZU on Buhle Tid i Damian-L
betrede den nnae itnderendes
l
l
l
l
l
Vnrndoinsåtro nndersgraoes iaa at
iiae Tomme for Tonnne, Stykte for«
Stoffe- as non-.- teoloniite L sl
ten-. Lasrerne i nn on neun-J
nkelstestanientlia Fortolinina» Pia-i
ieissoren i Tonnmtit deritnod sont
anat- nd im Bibelens Inspiration
Etriitstedernes Veoisitrait, Div. ioresz
kommer bmn iom den, der lcegaer iit’
Eins paa Sand, gaaonde nd ira For
ndiastninaeix sont iorlwnnit er beniit
at Pia-te nanltinin — Ten lntlieri
sie stirteås Leere ein itristi Leiienie
oa Vlod virteliae Nasmærelse i den
lielliae Rad-den1 er ncerlia div. oiv.
L. Iet er gribende at lasie ani,
boorledes Bannen iorittnnnter. nie
sdens der dnbt i Sjertet er et Be
iaer oni at liolde fait oed Gnd oa
lFrelieren oa Eaiidheden, et iamlens
»lende Otto-b ons, at. Sandhedem
Kkiitendonnnen, doa ladet iia ior
ivare, et Hand iom doa bliver min
dre oa mindre. Der er nemlia iaa
mange Anstødsitene oaa ens Vei.
Ton er der ogsaa lyiere Perioden
Omiider, da Sporgsmaalet blioen
Stole eller Kitte, vælaes Kirten
Forfatteren bliver Præit i Vejlby
oed Aar-bus.
sk. Tet er ioriærdeliat at læie otn
den nnaePræits Kvide i iit Embede.
Han er paa det Rene nied, at Kriiten
vil ban verre, Kriitns vil han holde
fast paa, oni det iaa itulde koste ham
Hans Eines Los. Men det ny Zeita-,
mentel Hvom kan tro paa Djoevle-·
no og Engelene, Beretninaerne om
Jein Undeke oiv. oiv., iom der fin
des? Den ene Evangelist fkentitiller
Sagen soc-, den anden iaa; der er
llooerensitemmelie mollem Snnoptis
ferne on Johannes, mellem Jesus
og Paulus-, Johannes on Paulus
oiv. Tet hele ital oeere Sandhed —
men er der noget af dot, sont er det?
Og ikke blot det, men Prceiten ital
orædite, at Jesus vandrede paa
Seen, niedens Prof. Weiis i Berlin
den positive Weifs, Tiger, at dot tun
var i iine Diiciples Bevidithed at
Jesus oandrede.
Og Proeiten prasditen toempende
med Tvivlen, iom bedit han tan
det. .
t. Saaledeö gaar S Aar, iaa
honlægqes Stuepladien til Sieben
shavn Forfatteren bliver Præit i et
ai Whenhavns fatttgite Knattern
.hvor Stege- og ansdet llvæien blum
litrey Elendighedem Haablssheden
iftitrer homi Øjnene fra alle Sidor
lNeL kan Gud vcere Kætlighed og
iaa tillade en iaasdan Ver-deri? Kan
Kristus være Bot-den- erlier, og en
laadan Elendighed eksiiterert
Den its-stets Sogaeptæst kampede i
»so-wen for at holde iin stellst falt,
käke miste det iidste Matt af Goal-.
Mut en Smdaa icon-r shau eftet
Tendt GMIemste nsd ved Nin-et og
jkan Me Me. Du moa ist-ges Per
mkfiipn for en IV fta W- is
nare am denn-u soc-M -—- oa
,
i
i
Tvivlen, der mer aa mer truede
med at ensde i Fortoivlelie aa det·
evige Merke til Sjcel on Rand
Kampan falder paa to Lieder: Maa
rntn paa Sjcelland da Lannjeili i
Norge, oa den dreier sig scerlia am
to Punkten den ireliende
Naade da Evangelieis
Sa n d h ed, altsaa egesntlig ank vor
dyrebare lntherite Kirtes to Grund
principper: Retiasrdigiwrelien as
Troen og Guds Ord. Oa Kannren
endet- med Seit-, iaa Forfatteren
kan udbryde: sein Mars er Tit-ace
relienss faite Punkt, oa den helliae
Etrift er Tilvcerelienis iaite Land.
J iaa Honieende er denne Kainp
oa dens Udfald on« ftar opologetiit
Interesse for linderite Kristne
Z. Og i Oenseende til Sind-Ei Ords
Sandlied indehalder denne itare
Livstainp de herliaite Beviier Ten,
der bedar, faar, den, der isger, fin
der, da ior den, der banker, lnikes
der on Saaledeg er det ogiaa nu
orn Tage: Evangeliet prcedites for
de fattiae «-— iaalodee er Herrens
eren sor alle Tider. »Tit Ord er
Sandbed« —- denne Eriarinn Lan
geres ogiaa nu. —
Og soin det er ined de ans-me
Striitens Ord, er det nied ailez
tbi de liænger jammern paa der in
derliaite ianmien Tet ved hin-r den,
iam virtelig hat været inde ien Kaum
for Livct paa dettc Dnrraade. Lan
eriarer, at Bibelen var ikke blot
Gnds Ord esnaana, inen er Eset zxn
da til alle Tider.
ji« En anden Tina ved denne
Jiianips Forli-b er oaiaa vasisd at
leeng Mastie til. Ten, der nier end
noaeit anden toni Pait O. M. Lar
ien til Hjcelp under den iidstic og
tunaeiteDel niaaike ai Kampan var
den mcertelige ivenite Lreamanch
Noseninszs ldød 180Z81. Men det .iil
ja i Virtelialieden iiach at disn in
tkierite Kirte toni Hain til Hin-ich
Kirten med den frie, nbetingeaezliaas
de nirten nied Evangelietesandneds
Ord. Der iindes i denne vor Kir
te en Tradition ai aitetiit Litteras
tnr liae ira Luther til Nutiden, Tom
bar oeeret til ucnaadelia Veliiattelie
for Sjæle, sont var i Merie on Nod
oa Trwngsel Roseninss staat ne iop
i denne Tradition Hoad han inter.
vil man ofte, Ord til ander, finde
hos Luther, Johan Arnd, Chr.
Scriver oiv. Oaiaa oni denne Lit
teratnrs Værdi vil inan findo man-·
keiige Vidnesbyrd i denne Kainpens
—- og Seitens Historie-.
i. Et ikte mindre incerkeligt Vids
netsbnrd vil den. der ioriiaar at lasse,
iinde i Bogen oin den moderne Ciri
tits, Bibeltritits Uholdbarhed, n.1ar
det gælder stampen for Livet Da
bar den intet Lys,» inaen Trost,
intet Saal-, ja ikte en Drit tsldt
Band til den, der er oed at For
imægte. For det ierite blev den
Hovrnodetö Aand, ai hvilken den
er iremgaaet, innit oed Krifti Kors
isr Gentlangen ai det ftore Ord ira
Golgatha lød i det anaitiulde Hier
te: det er inldbragt!
Da for deit andet blev den aiiat
fra iit Herredemmr. da det lød i den
fortsiiiede Sirt-l: Hellige Fader ——
dit Drd er Sandhedl Den heiiiae
Striit er Livss oa Lyskildeni En
niere grundig Gendrivelio ai den
moderne Bibelfritik tan, eiter rnin
Mening, istte godt twiikes.
5. Skulde jeg poae pna en Hotseds
mangel ved den bonavede For-at
ter on fiele hans System« Bibel- og
Læreoptattelie, ja Kirkeapiattelie
med, faa findes den i Troen, eiler
retten-e tagt Jtte-Troen paa den
Helligaand iom guddammelig le
vende, virkende Perianlighed J
faa Henieende kunde han trcenae til
at gaa i Stole has Grundtviaiani
erne, lom ban ellers i iin Bag bar
sagt ikke iaa lidt tiæffonde ansti
Fordi han mangler levende Tro,
faa vidt ieg stinner. paa den«-Punkt
der-for falder Bibslen i Stumper oq
Stykker at starre og mindre Beer
di, dortor manaler han Forttaaelte
at en and standen-wen Un uden
den Belliqaand findes inan Bibel,
men tun Litteratur. der for mann
mt om Dqu er blevenz havde fes
net sagt, til Matulatun paa En
gel-it «th W«.
6. Dei var Rang-ten at denne
Tro, iptn M Hasses-M i gam
ks Des- Vs WMI Ost W den
MDOI dabei-elementare
W- W M Post: den two-e
Lsiesssssrswiskusm
. Usme
