«l)an-keren"
is Un
Uuly sEJIIL Wissli
lumsn Ntcwsmtsste
Publishul in U. s. A.
l( is uwnHl hy
«""l«kIl-L cleII-ZU llÄxlsH EV
l«l"l"".v ««’,("RL·H« .
::n(l H Im Cz ed by
Dan. Luth. l- Hause,
Mast di
V
H
H
«
W
HXXF
»dan-lmen"
er det enefte hauste sitt
i Amerika, der udgaas
to Sange
om llgen
udgives af
Its-cis UND-. P»s. »Al«
IU1K. NZBKASIA
pkjveiNustre iendet
sitt san Jotlangcpdi
J
" Btaik·, Nebr» Tiksdaxsdeii 10.9Jäu4j«i91spijs·
— «
« 19. Am
Kaufe-tells
Jloliel-.t·ontttttg.
Hnn anbesaler international Volds
gist og Orient-ten
Mrncr ogsaa, at Stormagternc hur
dk encs om Gut-user for
Rustninger.
lli tsørte en Ntttta en oiszs Mond
sinc-, t.t der onr tre Mcend—--tttiar
dr- tti.t-de, sna oilde Werden lytte
ssztt t-.te as disie tre oar Witt.
Gladstrrte, den nnden Bisnmrct og
der-« ttcdie Janus-S G. Blnine Otn
dette nor Tilsceldet, stia onr Beiden
stifter itke mindre sitttsndt ptm at
ltttte da EfsssPrtrsident Theodore
Rttoststclt skttlde holde sit Nobel
Foredmg otn ittternntional Fied
untitet hatt ltoldt dette Fotedmg i
en Ilsfrosi as Verdett, i Kristianim
Netzt-c s-— Ji tneddeler i fotskortet
Fern- dette Fort-dran ester den dan
lige ,.Skand.«:
.(tt·:t’tinttia, si. Mos. -—-- Eis-Petr
sident Nooseoelt boldt i Gaar sor
en dtnjtmoeret Forsatnling sit No
belantedrng i Notionaltentretsans
«E:nne var ,,Jnternotional Fred«.
Hort moste Plods i lLsttset oar on
tnaet og tnanqe Huttdrede Meinte
sker sit-d ttdensor. Tilstede var Kong
Sonst-it og Dtottttinn Mond, Rege
ritmtttiss on Stortinstets Medletnttter,
srettttnede Diplotnater.
Forend Roosevelt begyndte sit
Foredtng, ntindedes hatt Bis-rn
stiernt Bjørnson i vornte oq aner
kendtsttde Ord:
»Im sniker at ttdtale en Tri
btt:,« inng han, ,,til den store
Norntt.ttd, sont just er død —og hvis
Dod tsiterloder et anbent Nunt i
Verdtsitslitteratttrett.«
Ist-It onttnlte Vjornsott iont den,
der nttid haode feempet for det. litttt
akkiac For Retog Zandlted
Mi. Nonseoelt talto oidere t·otn
folget
»Dt-t er nted særlig Glæde, jeg
staat her i Dog for at ndtale min
dvlte Posskonnelse as den store Ære,
sont blev ntig til Del oed Tilkendols
sen as Nobels Fredspris. Den Guld
ntedntlle, sont ndgjorde en Tel as
Prisen, skal jeg altid bevorr, og
jeg stal overleoere den til mine Born
sont et kosteligt Arvestykke. Den
Pengesunt, sum udgsorde Reiten af
Print-« sandt jeg under de særegne
Omstasndighedesr ikte at burde be
holde
J de sleste Tilfcelde sinder jeg det
reismdigt oq passende, at den, sottt
modtoger Prisen, beholder den nbes
staunst J dotte Tilfælde er det
intidltrtid saalede·5, at ttagtet seg
iktc optraadte ossirielt sotn De For
enede Staters Prcesident, san var
det jtte desto mindre kttn fordi jeg
var Prtosidenh ttt jeg i det hele
taget kunde handle; og jeg følte, at
jeg maatte betragte Pengene sont
nagen der var givet mig i For
varing for De Forenede Stater.
sog benyttede dem derfor sont
Grundlaget for et Fond til Fremnte
as industriel Fied, idet seg gik ud
fra, at en saodan Anvendelse vilde
vcere i Qoerendstemmelse med Dores
Kontites almindelige FormaaL Thi
i vore Dages indviklede industrielle
Civiljsatton er Retskasfenhedenö og
Retsoerdikxhedens Frei-, den engste
Fied, som er vækd at eje, i det
mindste lige saa nsdvendig i den
industrielle Veedon sont blandt Na
tionektte. Der er i det tnindste llge
saa megen Ntdvendigshed sor at leg
ge Baand paa den ubarmhfertige
Graudighed og Anmaiselse i Kapi
talan Verden, at lægge Baand paa
den grnsontmse Graudlghed og Vold
i Arbejsdets Werden sont at tjjle den
grnsomme og nsunde Militarisme
i he« mellomsolkeliqe Inhalt-.
X
Vi tttaa altid komme ilni, at det
ftore Maul er Ret og Retfcerdiglted
Mand og Mund itnellent, Land og
iLand imelletti, Anledttingen til at
ileoe Linet oaa et noget before Ni
Jveau, tned tnere broderlia Veloillie
Jfor l)verattdre. Fred er i Almindeligs
ilted i sig ielv et Godes nten dein et
laldria det bojefte Mode derfotn den
likke kommer i Netfcerdigbedens
HÆrindC oa den blioee et ftort On
;de, del-sont den lun tjener sont en
:Maske for Feiabod on Dovenskab
Teller iont et Middel til at iretntne
Deiootistne eller Anarli.
Vi foraater oa aiiknr Etat-male
ren, Ilndertt«ykkoren, i det offentligo
eller i det private Lio: nten vi for
agter ikle mindre Kujonen og Bel
lystninaen Jnaen er owrd at kaldes
Mond. sont ikke bellere vil kcetnpe
ettd tinderkafte sia Jniantien eller se
ifine leere lide llret Jnaen Nation
ifotstfener at elsiftete, deriotn den
itaber de alvorliae sog tnandiae Ty
idets, dette ttden Geninn til, ettten
iTabet ilyldes lldttillinaen t17 ett
Jltjertelos oa altooilnaende Kont
Intercialisme eller en fortiat Nydelie
Taf Luxus« oa blodaatia Maaelinkted
i Lad os ydermete oa fretttfor alt
Ykomnte ibtt, at Ord tasller kun
snaar de er Udtryk for H a n d l i n
laer eller ital fortolkes sont Sand
lin. Manaen Tyran bar kaldt det
Fresd naar ban bar piiket aerlia
Protest til Taosbed Vore Ord maa
bedommes efter oore Handlingen
oa idet vi ftrceber eiter et boit Ideal
tnaa vi benntte praktiike Midler. Vi
kan ikle onttaa alt paa esett Gang:
vi maa aaa frent Skridt for Skridt
oa nasse noaenlttttde tilireds, iaa
lættae oi oirlelio aør noaen Frem
aana i den riatiae Retning.
Efter itn at ltaue indrøntntet vors
Arbesides Bearcensnina oa de Kna
liiitatiotter, vi ntaa hatte i Erin
driniL foler im, at J bar Net til
at taae tttitte Ord alvotlia, naar
iea paapeaer, livor der efter ntin
Menina kan aores itore Fremskridt
i Netnina ai international Fred
Jea taler iont en praktifk Mand, oa
lwad jeg nu taaer Ordet for, det
foriøate iea at ttdiore den Tid fea
ftod i Spidien for en stor Nation.
Jea beder andre Nationer otn at
agre, bvad jea ikttlde være alad vod
at se ntin ekien Nation støre oa ikke
met-e.
Frentaanaen kan fle lanas flere
Linie-r. Forit oa fremnteft kan der
indeman Voldaiftstraktai
tor. Der findes naturliavis saal
ibaavendte Stater, at et civilifereti
Sasmfund ikke bot indlade sig paa
noaen Voldgiftsoverenskomst med;
dent i det mindite ikke, forend de
er kommet nie-get lænaere frem, end»
de nu er. Men alle virkelige civilis
ferede Nationer burde have effektive
Voldaiftstraktater sia intellem. Joa
trot, at disfe Traktater lan ontfatte
ncesten alle Sporasmaai. som kan
tcenkes at oille opftaa, ntellent saai
dannse Nationer, derlom de et nd
arbeidet med den udtryktelige For·
ftaaelse, at de kontraherettde Parten
fkal relpektere hinandens Territo
rium og absolute Suvercenitet in
denfor laadant Torritoriuin, og den
lige faa udtrykkelige Forstaaelfe, at
(undtagen i de sjældne Tilfaelde da
Nationend Ære staat paa Spil)
alle andre mulige Tviftemaal ikal
overgives til Voldgift. Ein saadan
Overenökomft vilde fremme Freden,
om ikke en of Partei-ne ligefrem gik
hen og brod den. Der er natnrligvis
endnu ikte nogen tilstroekkelig Be
ikyttelse mod faadant overlagt Brud:
mein Oprettelien af et tilsttoekkeligt
Antal af disfe Overenskomster vilde
slsidrage til at flabe ett Verdensopi
nion, lom onestder vilde lede til en
Beltemmelle om Forbud mod eller
Straf kais laadanne Brud.
(Mere.)
Kling Gemach 709
er ded.
Han linkker under eftet knn faa
Tages Sygelcje.
Hans Regerinqstid blev lidt over
9 Anr.
J Fredugs meldte Oi unt, at Kong
Edward var alvorlig ing. Jnden
Døgnet løb til Ende, var han død —
Kl. H, 1.5 Frech Akten. Der Ded
der karafteriftjsk i en Meldjng fra
London, at Tøden liqe san let nedi
flog Verdean Inægtigste Arneregent
iunt den luvefte af nun-Z llndersaats
ter. Kong Edward døde, førend man
nd over Landet ret bar-de forftaaet.
at lmn var alvoxslia stI. Hun Var no
lig kommen bjem fm et Besøg i
FranfrnL on huerken kmn scslu eller
andre anede, at Enden var mer.
Finant en Une, før tmn døde, blev
ban fyg. Efter ne Dage begyndte
Etmdonnnen at vaskke Nehmt-jun
Den fjesrde Tag ndftedte Lægerne en
anletim som vakte Ilro nd over
Lande-L Den ffette Daq døde ban. —
Først bed det. at bnn led af Bronchi·
ti«3, men alle Veretningerne lyder nu
paa, at ban dødei af Prienmonia
Hans sidste Ord var: »Im ved, det
er farbi: tnen fea mener, jeg bar
gjort min Pligt«.
Konq Edward var født den 9.
Nov. 18l1. Gan blev scialedes in
aen annnnel Mand, ikke 69Aar· Den
m. Marts 1863, ikke 22 Aar gam
tneL blev kmn aift med Konq Ebri
ftian den uiendes Dotier, Prinfesfe
Alexand1"n. Ten 22. Jan· 1910,
Ved jin Moder Dronninq Vietorias
Tad, besten han Tronen, og den 9.
Ana. nieste Aar blev ban kronet som
Englands Konku- osg Indien-S Koffer.
Som Prins var Ednmrd bete-sinnst
som en ndfvcevende Vetlyftktikm. Der
vaaftodes i jin Tid, at Alexandm
bad sin Fader om at maatte blive
ffilt fm Prins Edward, men Kann
Christian svnrede nei; men faa maats
te- han til Genaæld love at give Dan
tnark en Venftreregering.
Men fiden Edward blev Kanne
fvnies lmn at have vceret en anden
Mand. Med Alvor og Samvittins
bedsfuildhed bar han taqot fig af sit
Kalds Winter-· »Don var i bvert Fnld
bleven en folkekcer Regt-nd Ewig-i
Bortsmng bar vakt dnbkfølt Som.
Roosevelt miSbrugt.
Firistianim St. Maj. —-—— Mr. Nonse
oelts Bei-a her er bleven efterfnlgt
af en Oændelse, der har vakt ch
fation i Norge Rousenelt censurercir
tidliaere Prcmiemcinifter Gnnnar
Knudsem der nn er Stortiingtrs Vi
ceprcefident, for at have brugt hanss
Navn naa en Maada der blandcr
lmnt ind i Norges Partipolitik.
Knudsen havde forelaat Etat-tin
aet et For-flog om Veoaretje af Lan
-dets naturligc Hjælpckilder, særlin
Vandkkaftem og Modpartiet hande
jbekænrpot det som et Jndgreb i
sprivate Nettigheder. Saa bande
Kunder de en Galadinsner talt nted
Nonsevelt om Fovslagot, og denno
havdc udtalt sig frsit om den Saa
men kun princixåielt og i Almtndeligi
heb. Knndsen havde faa spurgt. om
han maatte gsre Brug af bans llds
talelser, hvortil Roofevelt havde
fvaret: »Sig bot til hvem De vil«.
Men Forfkellen er jo den, at me
deng Roofevelt talte am Sagen i sin
Almindelighed- bar K. ajort Brng
af det til at fremme sit specicslle
For-flag. ,
»Danfskeren« udaaar to Gange
ngentlig og kostet 31.50 om Aaret.
Provenummer fendes frit paa For
langen-de
W
Blandede Meddelelfer.
W
Ved en Eksplosion i Eøiidags i
»Genc-ral Exploiines Co’s Plaut« i
:-’a-rl)eden ai Hall, «Quebec, blev 15
Menneiker øjeblikfelia drcebt ag oms
krina 50 andre blen mere eller
mindre liaardt iaaret.
Hand lldialdcit ai den vdalitiike
Krise i England end ffal bliae, iaa
bar Dionaens Død lagt midlertidig
Ra over Zindcne Der betyder doa
ikke at de Lilierale liar nedlagt
Vaabnene ellcir amivet Qampen for
at iraraae Lorderne dereis Vetoret.
s
Ved Jardikaslvet i Costa Rim
iinarmn vi meddelte i FredaaL er
der umkommen langt ilere, end man
ira iørft af antag. Under T. Mai
inmine5«A«iitallet til 1,5()«. Videre
uaastaar Mel«dingerne, at Byen Car
taaa er fnlditændia ødelaat, erhvert
»Hu-Z da Vyaning ityrtede samnien,
deriblandt den amerikanfke Fredss
retss Palads, en Gave af Andrew
Carnegie Te overlevende har lidt
inasrt af Mangel paa Fedevarer og
iVasnd Manne af de baardt iaarede
er døde Oele Familier er udilettet.
Poeten Raiael Angel Troyo er
iblandt de døde. Det iinancielle Tab
anslllas til 825,000,000, Kim 1
Seknnder varede det Jordskælv, som
anrettede al den Ødelceagelie og
Elend-falied. Fryatelige Øieblikkei
Mr. Raaievelt bar i Stockholm
iaaet Piiiilasa, fra en Enerialist i
lssalsiyaddmme am at holdes sia in
;den Døre Gan er necnlia bleven
imeaet lnes paa Grund as Jnflams
imation i Liiftrørei, da Veiret er
’raadt.
J Søndaasis spifte Roaievelt
»Lnnch« has den amerikanfke mi
niitar, E. »S. Graves, oa ber mødte
lmn Forikeren Even Heditn Dr.
Nordenfkjold Admiral Palander,
Prof· Arrbeniiis, fom itaar i For
bindelfe med Nobel-Instituten da
andre littercvre oa videnikabelige
Mit-nd Gan iknlde have holdt en
Tale i National Mnieet, men maati
te nøjses med at bnkke og bilse fra
sLeaationens Balken. Der var JO
000 a 4(),000 Memiefker samlet, oa
de forenade Sanakor fana baade
»Stat- Spanaled Banner« oa svenfke
Sange for de bøie amerikanike Gee
fter. Noaienelt takfede
England-I nne Kanne Nearae V
er iødt den .. Juni 1865, altsaa
fnart lö Aar gammel. Oan er faule
.-:.1:«en Mand. Han omtales
som beaavet, resolut, eneraiik on be
stemt, iaa man venter, at lian not
vil kunne udfylde Pladfen efter fisn
Faden Men man frygter for, at
han er mindre demokratisk findet end
Edward Oa han skal ikke være ven
lia findet imod Tysfland faa man
faae en Følelie af, at Verdensfrei
den ikke vil have saa god Stette i
ham som i Faderen Han bar farat
ikko saa lidt til Ses. Ssnmndslis
vet var bans Last, oa fom anden
Sen veniede han io iskke at blive
Tronarving, før hans ældre Broder
døde i 1892. Paa fine Reiser har
han besagt Englands Besiddelsers
faa han er godt kendt msod baade
Fædrelandet og dets Kolonier. Ef
ter Hjemkomften fra et Bei-g til
Kolonierne holdt Prins Geokge en
Tale —- »Wake up England« —
iom vakte stor Opfigt.
George V er den danfke Konaes
og ligeiaa den groeske Konges So
sterspm Datteriøn af Christian IX.
Seiten-bebaut til. Kejieren i Rus
land og Kotigen i Name
il
Jorden rundt.
Den finske Præstekone Fru Jun
nelius er bloer frifnnden for An
-klagen for Ægteskabsbrnd over for
og Mord Pan sin Mand.
En GiEtagers Bygning i St. Pe
tersborg er ftyrtet samtnen, mens
»den var under Opførelfe, og begra
vede 8 Arbejderc under fig.
I
Under Susundersøqelser i »Vor
wärt-S« Hooedeksspedition og andre
Zteder i Berlin bar Politiet beslags
sagt ZZOU socialdemokmtiske Sang
beger.
O
Den Tpanfke Regering har be
naadet 2000 Personen der under
FerrerBeqivenbederne i Juli 1909
blen anboldt for Modftnnd og Op
bidselfe mod Ztatsmagten
Den afdøde WieneriVorgmefter
Quegers Læger bar præfenteret en
Regning paa ikke mindre end 22,500
østerriaske Kronen Regningen vil
blive bestalt af Kommuen.
J
En Storfyritinde i Kloster. Mo
skow, 24. April. Storfyrftinde Ser
giug er i Dag bleven indviet til
Abbedisse for deck af hende ftiftede
Martba Marieklosser "
Sørøvere — St. Petersborg, 23.
April. Pan det kafpiske Hav har SI
røvere overfakdet en stor Fifkerbaad,
der tilhørte en Købmansd. Størfles
delen af Fiskerbaadens værqeløse
Vesætning blen dræbt eller sauret,
nogle sprang over Bord.
Misss Marjorn Gonld. der forles
den blev gift ined Ilmcrikaneren
Anthonn TrechTeL iik i Briidegnve
af sin Moder et Diamant- og Sa
firsmykke, der er mild-ciin til flere
Millionen der ci· den kostbarefte
Brudegave, der vel nogen Sinde er
give-t.
Den førftc Skinnevej msollenISydi
anierikas Ists og Veftkyft er nu an
lagt, idet Repræientanier for Chilie
oq Argentan forleden højtideligt
indviede CumbreiTunnellen meillem
La Calauera i Eliile og Los Ene
vas i Argentina. Tnnnellen er ca.
1(3,500 Fod.
En politifsk Process-. — Moskom
24. April. J Brote-Essen inod Med
leminerne af Komiteen for do So
cialiRevolntionceres Organisation i
Mofkow er 4 anklagt-de dønit til
Forvisning og 14 til Fæitningss
ftmffe af forfkellig Varigbed, deri
blandt Englænsderen Wation til 16
Illilianedeu Ti anklagede frikeiidtos.
Blodige Vælgermøch — »Tai«is,
24. April. Pan et Vaslgerniødc i
Montmartre, lwortil den socialiftii
ske Deputerede Ilionanct bavde ins!
lmdt, blev dcsr as forikclliqc Perio
ner affyret Revoloersfnid. Roimnet
blev mishandlet og sit· flens Knir
stelser. Nogle Person« trwngtc ind
paa »L’Hnmanite«s Reduktion lwor
de overfkar Telojonledningerne og
anrettede forskellig anden Skadkx
Jfølae Meddelelfe fm Coqnac er
et Medleni as Valgibestyrelien der
bleven fkudt af en Vaslgen
Brillanttyveri i en Kirke. Stjaalet
for l Mill.dRiiblcr. Moskow, 21.
April. —- J UspenskyiKathedralcn or
der bleven stiaalet et kostbar-: Bril
lantfmykke, der var anbragt paa ei
Madonnalbillede, til en Vcerdi as
flcre Hundredtufinde Rubler.
Jene-re Det er nu konstateret, at
der fra UspenikysKatedralen er stjaas
let Kostbarheder til en Værdi af ca.
1 Mill. Rubler. Alene det Brillants
fniykke, der Var anbragt paa Madons
nabilledet, havde en Værdi af 200,
000 Rubler.
Under 23. April meldes wider-e
at Villanttyven er fanget, og alle
de ftjaalne Sager er dragt tilneie.
Gerningsnmnden var en Bunde
knøss.
I
Ten tyike Rigsdag. Hjælp til
Krigsdeltagersne Berlin, 23. April.
Nigsdagen Vedton i Tag enitems
migt ved 1. og 2. Bebandling est
af alle borgerlige Partier fremmet
Leviorslag om Hjælp til Krigss
Ideltagere skønt Finansminifter Wer-»
muti) under Debatten lmvde erklæs
ret, at der ikke fandtes Msidler til
Tækning af de derved opftaaende
Krav, og intet af de af Forslagsitils
lerne ireiniatte Forilag til Værnes
Dligtsitat lmvde Udsigt til at iaa
lFleital for fig, og at den af Frem
skridtspartierne foreslaaede Ænds
jring ai Brændevinsskotten var ni
s gennemførslig.
Forilagene orn Jndførelse ai Vcers
neplsigtsikat og om Ændring af
Vrændevinsikat forkaitedes alle-rede
i Fjor a'f Rigsdagen.
.
Verdensuditillingen i Briissel aabs
net. BrüsieL 23. April. Den inter
nationale Verdensudftilling i Brüs
fel aabnedes i Tag Kl. 2 i Qvers
værelse af Kotigen og Droinningen
Udstillingenskomiteens Formand
boldt Velkomstttalem hvorefter Mi
iniiteren foi ;sndititri on offentlige
Atbeider paa Regeringens Vegne
tuksiede de fremmede Stater for
der-cis Teltngelfe i Udftillingen
Tereftier ndtalte Kona Albert sin
Glæde over Udlandets pragtinlde
Deltagelie, i lwilken lmn saa en
Anerkendeslie ai dest, iom Belgien
bar ydet. Endvidere ndtalte Kotigen
en Taf til alle dem, der baode
niedvirket til Udstillingsens« Tilblis
velse, og erklærede Kl. 2 Udiftillins
gen for aabnet.
Majeftæterne foretog devpaa en
Rundtur i Uditillingens enkelte Af
delinger.
Im Færøerne. Omkomne Fiskeskr.
Fra Thorsbcwn skrives den 15.
April:
iDet herkam-es som gsioet, at Fi
skeslnp »Nordftjernen« af Trangiss
vaag er gaaet under, antagelia i den
Sonn. vi bavde i forrige Maunesd.
Ziden da bar man ika set noget til
den, og nu vilde den ellers have
søgt Land for at proviantere. Der
var 12 Mund om Bord: de flefte
af dem børtcs bjemme yaa Sydem og
Z af dem var »Broer
anet bar i Aar voldt tung Sorg
blandt den færøifke Fiskerbefolkni11g,
der san kmnrdt mcm Summe for Ein
Tilværelse. Forudcsn de 12 Mamd,
sum alle- mencsiks er 0111k01111une, bar
8 Tat Livcit tsil paa Hauer
Sau qodt jom alle note Fifkisre
er Medlemmer af Forfikringsforei
ninqen for danfke Rissen-, og man
ae des-Juden as en lokul fast-Mk For
mfng. sont bar ojrkot til megen.
Vclfizmelfkc J L«jeblikkot ser det
mørkt ud for denne Foreniugs Ess
iften-5, men der arbeides for Tiden
stærkt paa at skaffe den tilstrækkolige
Midler til at fortsætte 5-in Virksoms
bed. Der opføres Komedier til For
del for Foreningen og til Sommer «
skal en Vazor afholdes her i Byen II
med samme Formaasl
Don U. ds. hat vi haft en frygtei»
lig Sueftorn1. Søen ftod lige ind .
paa Thorsbavns Rbed, som des- ,
værre endnn mangler Hasvneaulæg,
og kun med Nød og neppe lykskedes
det at sorbindre Skibbrud. EMcmd
blev skyllet over Bord fra ein en
gele Trawler, der state Hat-n.
