l
»Dann-Teren« g
It halvugentlig Nyhevss o» Oplyds
gingst-las for det vanlk Fell .
i A m e ri ka.
ums-et as
Dlesll 1.17J1’1·1. PFBL ROTHE-.
staff, Nebr.
—..—
Besalbten-« ndaasst bver Tltsdag og Frebag
Brig or. Aas-gang.
De Forenede Stam- II 50 Udlandek 02 w
Bleibet males i ;eotskub.
Itklllinz Vetaling, Adreslefomnbeing sog·
endet angaaende Bladet adtesierei:
VAleA Ll TH. PUBL HOUSE
Walz-, Rede «
,
Uechllpn A. M. Ruder-fern ;
sIeMdtqg til »Da-Metell z anbolbr «’
Ists-Magen Korrespondancet og Dunkle-:
If saht-er Un liebes adtessekett
A M Andetlem Matt Nebr.
Ente-teil m Heili- lsnnrsttice as- set-end
clsss matt-sen
cppllostion.
I
Pulver-using- Rates made known upon I
s
J Tillclde as Utegelmæssigbeder veo
Modsagellea bedes man kluge til del sitt-läge
Lohe-seh Stulde der ilte hjckspe bededj
Mem heuvenbe sig til, ,Tans!eten«g
Ost-tot.
l
Nur Les-me henvendet sig til Fell, detl
MeutiBlaM,enten tot at lobe bot dem.
eskkfvt en san kplvsninex om bet avertetede,
W De altid onnqu m Te san Aventle
stutct i dette Blut-. Dei vil vcre til gen
Iiis Nym.
Lntber reiste til Rom, sog derz
leerte ban dens rette Nat-after at.
tende. Mr. Roofevelt, bemerkt-»The!
Lum«, dar formodentlig cmdage1,s
at den Rand, som Luther kcempede
inmd, endnn berstet i Vatikan-et
»Den danske Mit-fes Rats-made
er bestemt til at holdes i Ludings
dein, Mich» don 8. Juni og efters
Falgende Dage. —- Blandt andre
Forslag til dette Aarsmøde henstils
ler 9. Kreds, at Samfundet i de: »
kommende Aar-· ferger for, at der «
bliver udfendt csn Prwft til at bo «
jSpokane og en i Seartle ·
Wafb., og at der ydes hver af disfe (
Missioner en aarlig Stute af 8400.
Vort Kittesamfund Den forenede ;
danske evangelifkilufherske Kirkei
Amerika, holder sit Aarsmøde, vil ;
Gud, i Emaus Menjghed, Racine.
Wis» i Tagene fta 1. til T. Juni. »
Blandt Forhandlingsemner for ’
Aarsmødet skal vi nævne et For
slag fra Menigheden i Neenah, Wis»
om at forandre »Aar:-mødet« til
et ,,Samfundsmtde«. som holdes-«
hvert 3. Aar og saa Afvikling af
Gelden paa vore Skalen
»St. Paul Pioneer Press« siger «
om Luthers Salme: »Vor- Gud han
er saa fast en Borg«, at den greb
Gwernsr Eber-hart saaledes, da den «
en Gang i bans unge Dage blev
funget af 800 Stemmer i Gustav
Adolpb College, at den forandrede
hans Livsbane: han besluttede at «
faa nd af Skalen alt, hvad han
Kunde og at leve for de hsjestr.
J denneNSalme fansdtes det, der
gjorde ham til Guvernør i mindre
end 20 Aar.
Fra et anvet Syuspnukt
»Danskeren«s Spalter er altid
mäne for fri Drsftelfe (inden for
SImsmelighedens Græn·ser) af Da
gens Spsrgsmaal —- Ilaaledes ogsaa
for Drsftelfe as Spskgsmaalet am
Maadehokd eller Ubald
Men naturligvis fokbeholder vi
otoafaasiettilbaadeathaveogs
udtale vor Mening otn samme
Spttgsmaah fvm andre striver um.
»W- Læsete hat nu set,
html-des vor Ben Jvhn Lener
bete-m set-hat« imellem Mande- ·
Kvg TM og Arbeit-et for Its
sm Stank-met ten i Mei
M spat-des- sem-hon- to
——---f..-- . » .- - — -..—- --«----- .
et kriiteligt Imspunkt og vi kan
tilitemme der nieste o., hoad han
ikrivrm Men der maa tages langt
more inoo i Verwarnan Sagen
maa ies Vasientig fra et ander Sons
Punkt.
Hunde vi blot ined Kristne at
Horch iaa var Prohibition eller For
biid overilodiar Tbi Kriitcntroen
har endnn straft Iil at ooervinch
Vorden —— oairnL·T-rnkkonskabslasl
sten. ·
Men iaa di- imnme, der stiller sig
udeTr forKristendomnrens Paavirks
ning2 Hoad med dem?
Var der ikke ior deresEknld, faci(
Hunde vi nedægao Arbejdet for Af
bod naar iom liest
Men det Sporn-L- inaal, vi Eier bar
med at arm-. or ikke Nasicnrigtsktl
kriiteliqt oller kirkeliat Sporasmaal;l
der or et borgerligr SporgsmaaL et;
Enmiundsproblem I
Og iom Kriitne er oi oaiaa Med
lemmer of Voraeriamiundet, og det
er vor Pliat, iærlia da i et Land
mcd iri Foriatning oq Folkestyrr.
at dem-ge i Arbejdet soc det nimm-l
delige Menncikesomfunds Bel.
Borgeriamiunder kunde ik.ke, sele
om der havde kriitne Mcend til at·
staa for Styret, paatvinge noakn
Kristondoinnren Men skal det saa
vcere ligegyldigj, og tor Kriitne ver
re ligegnldiae, ior Samfundsmos
ralen? !
Oq der Spsrqsmoal aælder ikke«
alene Jkke-.Kristne, der vedkommer i
iromragende Grad oaiaa vor-e Bindi
Tom Vokfer op i Samfundet og
modtager Jnotryk as den raadende
Samiundsmoral I
Mr. H L. iynes at mene, at vi
ikke ikal rydde Fristelien af Beiml
Der er dog naermore Svsrqsmaal
Im at stille Fristelser i Veferr Thi«
Ied at bevilae Saloon, itiller Sam-·
Fundet Fristelie i Veien for do
lvagr.
Hvorledes er der inuliat for den«
Der beder Wonnen, Tom Jesus hart
"ætt sino Tiiciple at bede: »Ah os«
kke End i Fristelies!« at stille- Fris?
telfe til Fald i Vean for an—dre?«
Der er en anden Side vrd Za
ien, iom Vi icrrlig maa draqci irom.
Forboldene oaa Kriiti Tid on
aa nu er nie-get iorikelliae. Bilnslcn
bærer ikke Epor eller i Smert
Jald kun meaot sonac- Epor ai, «
it man den Garer bruqu nndrn
Zlags ftærk Trif end Vin.
Fabrikationcn of do kunstiqc klinszsi ·
Irikke iorn Brit-nomin. Whisien oa «
iajersk Ll bar-er en sein-re Tid til.
Oa iaa Spekulationcsn mod disic .
Drikkevarer. Der er io lisaoirom en
Zersevei at forderer andre ocd in iaa .
Dem til or drikie san nie-act som.
nuligt.
Vibelen raaber Ve over dem, iom
ilande itærk Iris (Ei. Z, H. 22l.
Mon der ikkc weit-r vaa Eli-maan
ke, Distillatører osg Sol-IMMEer
Zpsrgsmaalet er i Gruan ilot
kfe orn Nydelien eller Burgen nim;
)cn Misbrnacrr Zorn oi first
Iorledem tænker vi Tier ikke pao at
Foreskrive nogen Spiieieddol i
Men hvorledes fkal Misbmgeni
Iorhindreä iaa længe Fristelien itilsi
fes ligefor den ioaaes Ljne, Srna-I
son for hans Fad? f
Vi.ved nok. at der er mitnng
naaike iortrinsvis Amerika-irre —!
our tager fanatisik paa denne Sag,’»
7om fort-Immer en maadeholden Ny- «
helfe. Man bar io iaa galt set
Imorikanfke Krifth Tom ikke vil -
iruge Bin i Nadvereni
Men iaadan Udfkejelse for-andrer
like Sagen Der er Awoldsforenins
m, fom f. Eis »Man Kors« i«
dann-satt fom set bibelik paa Sail
ken, men fom ligo fuldt og lige
M arbekder for Afholdsiagen z
De fvtfaget gerne det, de i ogI
BrsiahorFrihedogRettilatz
whe, for der-es frage Nehmt-une
Ieks M.
Da fein vi, og mange andre mev
Is; soc site hat W: Vtuoen
cfstckkMetjo ttlätgmsets
sent M. Qs Trde et M »
sie-e W M til. Den er til
EIN Ist M for W, »
Dei-Ist Mit sc for W
—
Jus-ori- w u- Inn-c
Wie-sincqu
Samfundet nødes til at tage For
hodsregler over for dem. som ikke
ladet sig paavirke af Kristendoms
men·
Hvorfor ifke liae saa godt over
for dein, der edelægger sig felv on
bringer andre i Elendfghed ved
Dkukkenskab.
»Kan jeg ikke holde Drangen fra
Saloonem faa vil jeg tage Saldo
nen fra lmm«, lød det en Gang i
Vinter i en »Neeitation« paa Tana
College. Tet er praktifk. Og alle
kan ver tfent med det.
Belgehlint
dZVisis du hiennne bar haft Anleds
ning til at here den lille anl, Nat
tergalen, LæfeL da vil detto Nann
fjkkert veefke lnfe, fkønne Minder i
dit Sind. Tln fea vil antage, at
endoa det tneft nnmfilalfke Mennei
fke maa beim-ges as faadan Sang.
Gennetn Aartnfinder bar Digter-.
ne fang-et cnn Nattergalen( Namer
er af Angelfaksifk »Nihtegale«
det er: Nattefnnger), og gonnem
Ilartufinder bar den sunget for
-—- nei, ifle for Digterne, nten
for fin eaen lille Mage og sor det
ftores Jvrventnfngslfaab, der fandt
fin Opfnldelfe, naak de fem, feks
fmaa dunede Tingefter fik,sig piklet
nd af deresis oljvenbrnne Æggeflal
Ta ftandfede Zangen, den hsje, gri
bende,, ventodsfulde, usigelig dejs
lige, rørende Sang.
Saa henrivende en Stemme, saa
simpel en Klædning dar den lille
Fugl Gan og Hnn bar væsenlig
famme Hinten rødsbrnn foroven, dnns
kel graashvfd 1mderneden. Fuglen
er godt faa stor fmn Gtaaspukvem
cned famrne forboldsoife Længde af
Vinger og -sale, dog lidt slankere
If Figur, hvad den ovalformede Ha
se bidrager til.
Til Danmark og England ans
Iommer den gerne omkring Mfdten
n April ——- fra sit Vinterkvqrtek
mder mildere Himmelegne Hunnen
Dom-net fædvanlig et Par Ugers
Tid femd for Hunnen Og det er i
fisfe Dane, at Fuglefængerne nd
tjller derres Faslder og Nest og
Linmindkn fdet Fuglen fee Pol-rin
fen meget fnart findet fig til rette
Jg tilsreds i Formen-Tab Fanges
den deirimod efter at have fundet
in Mage, da sidder den og bænger
ned Huvedet vil flet ikke lade sig
reer eller tage Ncerfng til sig —
)g fnart førger den sig tildsde
Reden fndrettes fom oftest paa
fanden, eller i bvert Fald meget
ant, naar den findes f ankad"s.
Den bunan af Greesstraa, tjtke
Blade. Rodtrkevle og lignende Mo
-erfale on er knn løfeliat ver-Ver
Den oidunderliae Sang begyndes
Jerna faa ’nart MIrket er ind
rraadt, og varer ved til Morgengry,
ned koste Ilfbrydelfen
Een af Livets mange Gaadet er
Jkattergalens Sang. Hvorfra hat
Iette lille, sbefjedrede Bryst didse
i faa dybe, hiertegrebne Stemnins
qer modulerede Toner, denne ele
rneinteere, oprindelige Naturmusitf
Findes der mon et Mennefle paa
Jordenö ganfke Rund, sotn kan lyti
te til ,,«Filotnelas« yndige Trillety
lange, bævende Sirt-sen indetlig
Iemodige og lidenskabelig henqute
Sang uden at rskes dewed2
Men besynderligt nok, sen-rinnen
tal af Gemyt er Fuglen ingenlnndet
den kan slaas som nagen Felsen
der «fksnt den dog aldria endnu
bar været fundet i Jkland), naar
Talen er om at befri sit eget Knar
ter fra paatrcengende NaboeL Da
er den meget lanigt fra at vckte
tabt af an Bagervvgn.
En Mk Leid, Karl Gustav Ca
rus (1789—1869), grupperede Jor
dens Befolkning fanledest 1,. No t
aten-stellen 2. Dagmennes
stei, s. Øltlige og 4. Best
lise Dæmringsmennelkor.
Sw- msgen Bei-di denne Jnddellna
tät-Berde hat i Annw
plossiesh can ieq like meddcke —
IS M W mig, at i den aandei
lie- SM »An Wet san tu
sfor stedje at Iukke sine Øjne i des-me
Umkreise Jndtil det sidstc b1ev
hqn den Bekendelse tro, som han
gennem et langt Liv bavdr været
beherfket af. Tit det sidfte, saa længc
bnn kunde bewege- Læberne. saa
længe»vi kund-e forstaa hans Ord,
var dct Djævelem Satan, alle onde
Monden bcm paaknldte.
En Dotter Udtalte nogle Tage es
ter Begmvolsem »Ja-g er nu sikker
paa, at For hat haift Iyse Lie
bl ikke paa det sidfte — —- man
ser dog med Niveken paa Kot-set
...... « ( her brast hun ud i heftig Hul
ken).
Men! wad er det un mentlig,
man set med Nsveren paa Kot-set?
lutvivtsomt hsvde h» »Ier Dic.
Jblikke« spaa det sidste. Dewm kan
dog del ingen bibelttomde reife
SpørgsmaaL — Nei! Men for ham
briwd det i Sandhed lyfe deri, at
ban ved fuld Bevidstbed erkendte sin
egen virkalige Tilstand, legemligt ogs
aandeligt, og at han derpaa qf bæs
vende Sjcel kunde sige: »Herte!
tænk paa mig, naar du kommer i dit
Rigel«
Nedsættelfe.
Da flere bar strevot til mig om
at aøre noget for at staffe Nod
scettelse paa Vanerne til Aorsntodct
i Nachte, vil jeg dem-d tneddele
Resultatet.
Jeg jktev til Mr. E. E. March-od,
Chairnton Gen’l Pass. Association
derom og fik folgende Svar fta dam.
..Rev. A. s. Nielsem
sec’y l". D. Ev. Luth. (,’hurch
in America.
Dear sir :———
Replying to your tat-or ot· March
llth regarding the question ot· re
slucecl kares: Beg to advise that
under our rules we are not in a
posttion to arrange for Special fares
for any occasion unless we have a
reasonable assurance of an atten
clance of l.000 or more persons who
will tratst-l by rail from points from
which the local one-way fare to the
place of meeting is PLOO or more
lf you find that you can reasonahly
expect such an attendance and will
adtsise us to that effect. shall be
pleased to give the matter further
consideratlonz otherwise, regret to
say that we are unable to arrange
for retluction for your meeting."
Jeg hat« faa strevct til North
Wettern GetterolsAgent og sputgy
om der ikke «paa denne Baue kunde
gives Nedscettelle Hatt benoiste mig
til Mr. E. E. Moccleod og sendte
mig en Blank, fom jeg ikulde nd
fyldc. Den enkelte Bane kan jo
intet goke i den Henfeende uden i
Fokbindelse med Wettern Possen
ger Association Jeg lkrev igen til
Mr. Macclood og lete dam Blan
keten udfyldt Hans Svar folger:
We are not in a positjon to ar
range for reduction for your con«
vention except on the condltions
outlinecl in our letter of March 24th.
and as we understand that the at
tenclance by rail at Racine will only
aupunt to about kour hundred, we
regret that Special takes cannot he
announcezl for this occasion.
Altfaa ingen Nedsættelie.
Man oplyser. at andre faar
Nedlættelle. De maa jo saa vcere
mere talrige end vi, oller de kommen
ind under andre Negler. Det gam
jo oltid ud over de sma. Vi maa
las hellt tage vor Medicin uden at
kno. De, der hat-· beste-at sig til at
reer til Aarsmtde hat jo alleredq
beregnet Omtostntngerne efter -2
Tents Mitm, san donne lille Op
lysning holder lagen hie-arme
Med M om at le eder oed
Aarsmjdet i Raeine l. til 7. Juni
er jeg ederz fotbundne
I. S. Niellem Set.
Clzicqgo, Ill.
J Søndags konfikmeredos 13 un
ge i Ebenezer Ritte, der for Anleh
ningen var pyntet med Grtnt og
Palmer. En stot Forsamling havde
indfundet stg for aj overvære den
hjjtidelige Haut-lim
—-Ebenezer Ungdomsforening vil
holde en Fest for Konfirmanternr.
og de vil blive indbudt til at ind
meldo sig i Formingm
—- Den lristelige Afholdssorening
»Man Korsf hat engageret en Del »
Taer til at holde Foredkag i Fir- «
erringen, der bar five Mtder l Mr
kens Kunst Den fsrste paa Listen
er Paftor Nielsen, Golgatha Me
nialyed, Cdicaao End-fide Pastor
Meintest-:- fra Getfeinand Meninbed
dg muliq Pastor Harrisville,
Prasit ved den enaelskslntberfte
Kirke ned Humboldt Parl. — For
erringen-T- Forniand er Missionær N.
N. Zenit-m Klassierer Mr. Schall-L
Erfreut-r Julius Peterien, Vicelekres
tair Chr. Lnndkslterkr
— Ziloaniss danste lutl). Menias
lied liar lebt 2 Vyagearunde til en
ny nirle maa M. Court oa Carit
land Stri- oa unter med det førite
at paabeqnnde Vngmäugen af deres
nne Hirte.
Tilleniglnsdeu inne-J at have and
Fremqana uaa det nye Wirte-fett
der sikler onlaa bar en god Freintid
Hur fig, da Inange flytter til UdkanL
ten af Byen netop til den Side.
Te forilelliae Meninbeder ai
den danit-lntl). iorenede Kirle bar
haft starre Unadomsmødar fælles
for de iorftelliqe Menigsheden Et
iaadanr boldtes forleden Sendaa i
Neman Kirke, oa var vel belegt
trods det daarliae Vejr den Dag.
Paiior Jenien ira Wut-para, Wiss-,
kalte ved Eitermiddaasmødet over
Au. Gern. 17. knaniteL loin Mqu
Paulan var i Athen. Bnen Var
nickrlelia paa den Tit-, den var
Videnslabens Easde oa tilliae He
denilabets Centrum. Her boede So
lon, iom aav de udniærlede Love,
lmoraf vi nnde aodt den Daa i
Tag. Her var Pytbaaoras ved Uni
versitetet, lian havde et Hiertr. der,I
ilon for Ret da Sandlied Bevidst-f
bed, Samvitticrbed Anlvar, siaer
Potharoaas bar Virtuan Gan stil
ler 3 Sporasmaah Hvad bar dul
aiort til i Tan? Hvad gar du i
Dag? Hnordan tan asres aodt, lwad
er nfort fortertP «
»Entlnmoras:- iiaer, det er smrrei
at give, end at kam-, giv Visdoin sp«
Nodded da dn bedolser satumeMaal.z
Vi beder dia, lai Jesug være din
Frelser, da du taber intet demed
Her boede oaiaa Sokrates- og
Plan-. Zdlrates lande, at Pntlmros
aas lmvde valt Folfet til Anivar.
Her handl- Videnfkaben stor Maat
paa den Tid. doa taler Paulus iinod
det. Der er Grcknie for Bidenitaben
liaer Paul-us: lyan taler om Jesus-,
der døde ior alle, han er den ftørstr.
den stærteste oa den bedftr.
Da Paulus gik rundt i Arm-let
iaa ban et Alter« lworpaa der stod
»Fal« en ulendt G11d". Hain kender
J ikte, iagde han, men vi kender
dam. Sokrates, Verdenthsrfte Vi
denskabsmand maatte d-- fordi han
ilte tnnde tro paa de manae Gudetr
Man lmaaode laa, da man var tvivls
raadia over-for Sokrates’ Tale ein en
ukendt Gud, et Alter og strev derpaa
»For en ukendt Gud«. «
Hvem er Gud2 Hvem er Manne-«
itet? Hvad er Menneskets Maul?
J Athen lød det Zeus er Gud,
Mars er Gud, i vore Dage, Benge
nmaten er End, noale lige: Streb
nen ek Gild. Men dette er itke
sandt. Der er en perlonlig Gad
der har al Maat i Himmelen og
vaa Jorden, han vil i verlonlig For
lwld til Mennellet, han kan give dig
alt, han er Gud, og den, iom ikke
kommer til at itaa i personlig For
lwld til den Gut-J ham venter Dsd
Dom va Fortabelle. Det er ille det,
iom det qceldetz hvor langt du er
kommen, hvor tlog dn er, man fslg
det Sys, Gud hat givet dis.
« Athenienlerne var omhyggelig
med deres Guds Dyrkelle, alt var
viet Gudornr. Sang og Musik ja
endog de olympilke Lege var helliget
Guderne. ·
Hvordan er det ined as og vor
Gud, er han i det VeleWad os gsre
alt for Gud ag lade hans Aand
gennemtrcenge os, det er iaadanne
Hierter og Hiern, vi trænger til, der
er gmnemstreengt af End. Gud hat
lkabt alt, skabt alle og givet ok alt
Plato liger Materien er wis. Pau
lus Mel-, Gud ital-te alt.
Dvein et Menaelketf Role Wer
vi er Ohr, Bidenssabeu bar stud
sæltet det: vi er Vermesse-«ko as
End, han giver alle Av os Iande
wallettnw tsudlevqrsusog
ere vi, bete Univetlet er i Cuds
Wh, han er alt over, vil finde
Vsl lot Ue- .
Zehn smmacherwar en Kri
siem lom sanfte uns as ble- eint
M ed Met, hastle des der
md es en serv-us M »Dr
Iowa-IN
W W II M ali- M M
Isi
-
I
O.
det faa, at Jesus blev fodt i Belle
hem, uagtet hans Forældre bogde
langt dcrfta. Alt staat i Gtids
Fader Haus-nd, Hvad han vil ,de: gar
hans Rand, af Gnds Naade til Gile
Akte-, eoig glade vi fkal vom-.
Derior gælder det om,at du faar
jagt: Du er Gnd og ilnl vor-re inin
Gild, jaa Jfkal Gnd veliigne dis, faa
from-ka Guds Rige, naakhan iaar
Lov at made i alt.
·Serkoiiiist.-—Jndbyrdes Fothkild.
Vi er Guds Slceat i Himuielem
vi er ikabt i Gnds Villede. and er
HGuds Billede? Univers-get ni disje
ljatdiike Ninos-: Mineralriqeh Plan
tetiget. Dykeriget on Memiesleriget,
da findet vi aldrig nagen LEndring
im det eile Rige til det aiidet til at
opliøje sammt-. Minemlier lau ikke
blive Mantel-, Planter bliver ikle
Tyr, lige iaa lidt ioni Tyk lan blivs
til Meniiefkek. «
Verden et flaln oed Guds Ord,
snien vi er linns Rande, vi levek evigt.
Aanden er evia, hvis ikle frelsi. evig
iortabt. Guds Billede et Gud, Guid
er Kærlighed, Guds Billede er Kret
liglied. Hut dn dette Billede, ellek
er Verden i dia. Kærligheden ital
vcrte alt i dia, dii fik den i din
Daub.
Vi er alle et Vlod im Eil-dank af
vi maa elike, tjene tilgive og arbejde
for hvorandrr. Jesus dsde for alle,
nt vi ilnlde blive anndeligesøikendc
and er Maalet? Samvittiqiieden
giver ikle No, den kan viere nur«-seh
Gilds Ord driver til Belendeliex til
at aiiky Løan oa Bedmg til at fly
alt ondt. Oiiinendelie er ikke, at innn
aflcegger en eller anden Last Tet er
en Forandring ni Livot fra Bei-den
til Jesus, del aamle er iurbigangent,
alt er bleven mit.
Saa er der Opitandelien, Paulus
iiaer J ilal opitaa, vi ikal nllk ap
itaa oa mode-J. Mop og Aand ilal
iorenes, Gud vil opvwkle os. PIsriok
bliv en Kriften Tet er vor Sind, det
er vor Maul.
--s- Sandag Akten bliver der Zang
feit i Ebenezer.
— -- Veiret liolder iig fronideles
loldt ber, omend Zolilin ei- ind
traadt de sidite Dage, er Binden bog
lemmelig kolb. Dei kolde Veir og
Frostem vi liar haft, hat ianet man
Fw Traser til at se nnkelig foriwsi
sen ud. Vladene er bleven vlssen og
mit-le oa inldeis af mange Stedek.
M Renn, Sne ou Kulde bar for
en Tid sinket Bygningsarbejdoi» men
nu er del alter i fuld Gang. Der
bygaes en nmaadclia Masse Hnie i
Byen i Aar liae iaavel iom i Fior.
——— Soni Fslae af det nimdige
Vejr har der været megen Syndom
i Vyen i den lidste Tit-, ligeiom ogs
laa Dsdsprocenten hat væket liai
—- En Del Standinaver er an
kommen til Byen nu i Fort-met
j.
»Old Queensvuty«.
En Goutmaud fta 18. Aarhundredr.
Vritisb Modicnl Journal« med
dcslor folgende om, bvorledck den
Herde Komm as Lucisnåsbcm i fid
fic- Hnlvdcsl as dm »R. Aartmmsede
tilbmgte sin Dag.
Kl. 7 nm Moment-n Log »Okt
Q.« ist varmt Bad i Mctsls pjrfus
tncsrxck mcd Mandcslxmlven J Ehdet
indtoq kmn Momenkaffe mod MI
aer, og drtpcm gis kmn ntter til
Jenas.
Kl. 9 stod ban on oa spiftp fin
fsrfte Frokosp befinaende of case
au lait og 6 blsdkoqte OTH,
Kl· 11 fik ban ferner-et 2 warme
Geleretter med Tvebaktet
Kl. 1 spifte kmn Knlvekotelcst n la
Maintenon.
Kl. 3 ntter Gele- oq JEA.
Kl. 5 en Kop Cbokolade mcd Tves
bakketx
Kl. 714 spiste Heringen sin ejcsnts
lige Middcm befinaende as stærkt
krydtede Retter, hvortil hnn drak
rigelig med devin og Madeim
Kl. 10 dtak han The og Kasse
med varm Smsrkugr.
M. 12 fpifte han til Akten: eu
siegt Kvlling med Titronpunch
Kl. 1 gis han til Senat, men
haust
M. Z vællede Kollmlzam oq sei-ve
rede ham en vorm Kalbekotelet med
MdertvebakkeH bvortil han dkak
et Glas Bin og lidt Band, hvorpaq
han fov tiefstqu til M. 7.
Dei merkelithe er, at Haku-gen
ille desto mindre blev 86 Aar gam
ma, indes han bit-. dem man have
M C W W.
Y-—