g- —
Reveren.
Af Pastor Kr. A n te r.
Jesus Kristus kam for at erobre en Verden, Hien
tekness Vetden, den Verden, hvorfra Livet, iom det rører
fig omkring os, udgaan Denne Verden var falden i
Fjendevold ag trcelbunden. Fjenden maatte overvindes,
de trcelbundne købes fri og Wes. Som den ftcekkeste
drog han frem, sejrende, til Sejr og bortførte Bynet
fta sit Erobringstog, da han gik hieni.
Men Byttet, han den Don medførteh var en Rever.;
Hverken i den Werden vi kender, eller i den, vi
ikke Lenden kan vi tcenke os, at en Erobrer hat vceret
modtaget med større Jubel end Jesus Kristus blev, den
Dag han holdt sit Jndtog i Paradis med sit Bytte, en
Rever ved Haanden eller lagt op til sit Frelserhjerte.
Hvor har Englenes Tusinder jnblet Sejrherken i Mode
og tilbedende taget mod Vyttet, om end des ikke gennerns
stuede alt.
Ved Sejrherrens Jndtog spørges der ganike vis:
am Seitene dorude paa Slagmarkenz men endnu mere
om Byttet, der bringes hjern. Thi det fortæller baade
om Seiten og Vindingen derfra. Og Falk gør Oder
slag over Byttets Otørrelse og Vcerdi og kegner Sejren
derefter.
Havde Herren hin Tag haft med fig en Natanaels
Sjæl eller en NikodemusiSjceL ja, iaa ser det for vore
Øjne ud, som am det var lettere at forstaa, skønt det
et et og det samme. Men nu blev dot en Rever. Her
kan ikke en Gang menneskelig Forftaaelfe faa en Smule
fat og forplumre det hele.
I I I
Gud ske Lav, at det blev en Reverl Her er ifke noget
tilfceldigt. Det var alt samtnen ordnet iaa of ha1n, der
styrer alt. Byttet skulde vcere saa stort, iom det kunde
blive. Og rnan kan ikke paa dette Omraade tænke sig et
stlrre Bytte end en ReversjæL der havde oæret Fange
has dem stærke og der bunden med alle de Syndens
Lænker, sorn han kan fnøre en Mennestesjæl ind i Den
ftærkes Borg var storrnot, Fangen fri og nu hjemsme
Der maatte jubles for Sejrherron, for Byttetl
Men ogsaa paa Jordl Hvor mangen fangen, inde
steengt Stale har ikke fra sit Fængselsgitter spejdet
efter Sejrherren paa Golgata med et Blit, der halvt
spurgte, halvt bad: Mon jeg, en saadan en som jeg,
ogsaa tør hande? Og naar da den Aand, der sskal her
Iiggøke vor Frelser. og fom leder Mennofteblik, pegede
paa Neveren oed Siden med sit: »Hei-re, tcenk paa mig,
naar du kommer i dit Rige«, da tom der Haaln iaa
Binnen sieg, uden at være belemret med Tvivlens
SpsrgsmaaL
Og atter, naar Blikket vendte tilbage fra Reveren
til Herren med blid, stille Dvælen i Hand ventende
paa Ord, som kun han kan tale, da blov en saadan
aldrig deskæmmet Ordet kom i sin Tib, paa sin Maade
—- Ordet om at ,,vcere med mig«. Oin denne ,,Vceren
med mig« bliver, at gaa lige hiern, ellor det betyder, at
gaa ud i Berden at fottælle om Slaget og Byttet, eller
Beer ferer gennotn megen Trængfel og Angst ind i
- Himmeriges Rige, gsr ikke noget, naar vi maa veere
med hanc. —
Vor erlfer og Reveren var samsmen paa Golgata,
kom ljsjern samtnen, er samtnen i Parodie-, fordi de
herer stimmen. De maa aldrig ikilles ad, hvor der er
Tale om Slaget eller Golgata, og hvad der vandtes as
Bitt-.
'·-« i i 0
Foranl — Hvor blev dog Herrens Ocd mer end
opfyldt, naar han havde sagt: ,,Zandelig, siner jeg
eher, Toldere og Steger gaar foran eder ind i Gnds
Rigek« Thi den alletfskste, den, der gisk ioran hin Tag
med Herren til Paradis, var maafke mera end en
Tolder eller Stege, knaafke lige faa mein-i eller mere
end de begge, hvad Synd og Forkommenhed angaar.
Wen foran kam han. For-an den lange Stare as store
Anders der lod fig udfri af Herren; af gudhengivne,
frow Sjeele, der heleLivot levede sammen med deres
End, as Helleikikkelser med de store Bedtifter i Kirkens
Historie, af dem, der dsde som Martyrer ikke for deres
Synd fein han, men for deres Tro. Foran fom han.
M mon han felte i det jublende Selskab, der
ewig hat kendt til Plet eller Rynde eller noget saai
deut? dan, sum der nylig ikke var et frelft Sted paa,
— M alt tilsnmdiet Han, sorn nu var komm-en over i et
Sand, hwr Bejene ise en Gang tilsmudser Fedderne
M M Bandringem Evighedsvandringen
Ved det ikte, altsatnmen Mem den heiefte lom dy
Iestse Tone i ham dlev Tilbedelfe for det Guds Lam, der
Var Alverdens, ogfaa hans Sond. Qg faa denne
«Fslen sig himme« fom aldrig nogen Tid og noget
M i Herden. Dei-ne Whed, iom det given at han
M Irre Rai nd paa de farlige Reisen hvor Fjender
Juwesosesnr.DehstMeiaahneHjertehfomi
-’-.. s
l
Paastrugcn iKnrume, Jaan
Paaskedag var for as alle en stor
Htjtidsdag Foruden Opstandelfess
evangeliet havde oi nemlig ogsaa
Daalx Seks Japanesere bleo den
Dag Kristne og Mcsdlemmer of den
lutherfke Kirke, der iblandt tre
gamle, alle over halvtreds Aar. Dei
var, især for as Nykornmere, gri
dende at hske bis-se gamle Manne
ster svare ja til Forsagelsen og
Troen og se dem byje deres Gove
der oq modtage Dauben i den tre
enige W Norm Ganfke uvilkaars
lis W den Taufe fig: Brot-for
par U Kristne bog verriet faa len
M
?
II
H
for over tusinde Aar fiden Tænk, tu
finde Aarl
Efter Ptædiken af Post. Winther;
havde vi Altergang, og alle de nys
døbte Var med Vi var ialt 29 Det’
var den ftørfte Altergang fagdez
Past. W, i Missionen Historie Vi
kncelede alle paa en Gang paa
Gulvet, hvor fom helft vi bedft kun
de finde Plads, faa det var helt
vanfkeligt for Prcefterne at kom
me omkring med Sakramentet. Bi
tust-net naturligviö Alter og Alter
ring og aIt det, med andre Ord, vi
immer en Kirsc; man vi hat bog
det Meistllgq nemliq Mennestet til
atfyldeensirkq faakommeralt
E —l
Is
aabne Bsgey hvor eet Navn staat fkreven paa alle
Hjecters Alm.
· .
Med fine Heere dtager Seitherren ondnu over alle«
Jordens Lande paa Erobringstog. Fæftninger falder,
Hierter indtages. Endnu holde-s der Jndtog i de evige«
Boliger af de mange, der fomgtede Verdens Trøsh og
som of Rande bleo taget bort fra Slagots Tummel.
Endnu Hver eneste Time for-ges Jubelen i de lovi
prisende Starer over Guds Naodes Stotvcerk i d;e flsfte
Menneskebtm der af Mode-, stcerke Englehænder bæres
hjem for at mcettes med on evig Trist.
Hoch mener saa du? Lernges du? Eller længes du
ikke, slet ikke efter at komme hiern?
«Solige ere des-, som have Hjomvex de skulde kom
me hjem.«
W
Døde-Dansen.
(Frit ester et berlinfk Blad.)
J en dejlig Landsby i UngarnssLands
Det milde Foraar der bydas til Duns.
Man satte den hvide Halle i Stand,
Om Søjlerne grsnne Guirlansder wand.
Og PapiriLanternet her og der
Lyste i alle Kuløkens Skcer —
Dog overstraaled dem sast i Glans
De Unges Øjne, som korn til Dank-. "
Hei, hopsa! Piger i bviden Dragt,
Ved C, at ingen fremmed set Pragt
Tsr skue, sordi J as høker til,
Og dersor vi Døtene stænge vil
Med Bolt og med Slaa og stcerlan Stang,
Da bliver de fremsmede Tiden lang
Derude — men lad dem rase og teue,
Os deres Selskab slet es monne hue.
Og Giger lvkker, og Cymbler klinger,
Og Piger og Svende sig jublende svinger,
Og Czardaen hidser, og Blodet bruser
Juchbesal lwor bølgende Skørter lasen
Korsettet ttænger det soulmende Vryst,
Og i Hjerte koget den hede Lyst,
Og Kinden sit-Immer as Sved og Væde,
Og alt er sprudlende Liv og Gede
Da, lyt! hvad var det for en sælsom Klang?
Fast lsd det, som en Biolinstreng sprangl
Og pludseligt blev der saa dsdsensstille,
Da der stormes til Dsren med Udbrud vilde.
Dog, Veel overalt at der fast tillukt,
Da alt Haab am Redning er denned sinkt
Oa med Flamme-Sänger den ubudne Geest
Zoang sig som rasende ved den Fest.
Ved Derene stables der op af Lig,
La Salen dikter as Pigers Skrig
LIa Vildmænds Eder og Kamp og Knusen
Da Jldtunaers grusulde Lade-Beinen
Ja, denne Gæst kunde skasse sig Bej
J Salen ind —- svr ham strenger de ej.
L. Even-d saa munter! O, Pige saa ktdl:
Det er Knokkel-manden, den blege Did.
san er saa gammeL han et saa ung
Zorn Kærlighed og som Had. Dg tung
Da haard og isnende er hans Hamb
Da stramt han stemtner sit snærende Baand.
Halt hungrer og unstet-, gkamt et bans Mod.
Beaærliat han drikket det sydende Blad.
Til alle Sale hanö Arme naar,
Han danser, saa længe Bot-den stam.
O, Soendl O, Piaet sorgt-des J vendet
Jer dort sta hans gysende KnokkeOændetl
J den deslige Landsby i Ungarns Lan-d
Er Legen og Dansen til Endo for sand.
Tre Hundrede blamstrende Liv gik ilde
J Balsalens Jld og ng til Spilde. —
Hin vilde Nat oa dens Flammets Lysen
Vil længe mindes med bange Ernen
Og lænae aemmes vel Sargekransen
Fra Øtksrita ved DidesDansdn
lDet er hin ssrgeliae Heendelse, som sor tkke længe
siden tildwg sig i Mit-Ko i Ungarn, vg sent vi tids
ligere hat meddelt em, der her skildkos i Bets, oversatte
af en af vors Medarbejdete. Man vil uden Tvivl erin
dre, at Ulykkeu stete dewed, at DIrene til Balsalen var
laasede da ftængede i den Hevskgt et innen al Raha
byaut unge Oarle sknlde skasse sig Abgang. As san-n
stak da dizse Bygnineen i Brand — et slaaende Udtryk
for de sydligere Landes hidsiae Gemyt.-—Red.)
r»», W— !
overfor Vennck og Slægt en Slagg
Interesse Blandt disse nye var
Byens Vicepostmefter, hvis Bun
har goaet i Sindagsskolen omtrent
siden Missionens Bogyndelfe. Hcm
anset· nemlig Mistendommen for en
i alle Maoder god Hfælp for des
unge til at holde del-es Sti ren
Hans eno Sin, nu fytten Aar,
hat gaaet stadig i Smdagsstolen
i ni Aar. Nu er han Sindcgsskolø
lærer, og han ten-let paa at blive
Præft· J de ni Aar hat Faderen
Lille een Gang met i Kirkr. Nu
kom han qltiaa Pmsiodoqsaften
Der san jo gaa mange Nat endnu,
og maaste um dem aldriq at blive
Miste-, meu Wen er slligei
vel gjott
Den enden var Inder til Muts,
dmmscsfdemeskmdfomnu
er pag M- k W. J
L —
hans Hjem er begyndt ugentlige
Mødet· .
Jeg vil fortaelle nsoget om hver
as de seks nye Kristne —-— haabeir
saa Brevet ikte bliver iaa langt, at
nmn ikke vil læse det.
Fi.1jim11ra er en ung Mand, derj
beqvndte at gaa til Kitka af Hef
liglsedizhensym da han gik til ens-:
gest Klasse has Past. Winther. Dei
er tre Aar, siden han begyndtes
Eidste Nytaarsaften var der Bau-;
nein-de has Winthets, og der tog"
han den Beslutning, at han vilde
viere enltristen Da han blev spurgt,
hourfor det tog ham saa lang Tid
at bestemme fig; fortlarede han det
saaledes: Jeg gik oel i Kitte, nien
jeg harte ikke. Den omtalte Nytaarsi
aiten, blev Beretningen om de tre»
Venner i den glaende Don læst op,
og det var scerlig det am den fjerde
,M,and« som Nebukadnezar inntes
lignedo en Gudessm der fik hatn til
t ,,l)øre«. Past. Winther siger, at
der hos de nye Kristne sjceldeni
finde-is ret niegen Syndserkendelse;
Syndsforladalse er for dem ikle no
get itort Ord; det kommer feist ie
nere Deriniod drages de ai Guds
Kastligbed hans saderliqe Forsorxi
on Haabet oin evigt Lin. Kajimura
hat til Forskel for det alniindelige
liait ikke iaa lidt Fslelse ai Synd
over for Gut-. J et Etykke til De
Unges Blad, (jaoansk) betegner han
sig selo iom en Hund, som staaende
iaa lavt over-for den helliae Gud, at
han ilke vil brnge Udtrykket Men
neile otn sig selv·
Inn-yama er en nng Pige paa
ca. 20 Aar. Hungit til Zøndagss
stole som Vorn, lorn saa hart fra
den, og Jndtrytkene svækkedes, men
glemtes ikke helt, bvnd fslgende be
viier. J Fjor blev hun syg og har
nnsret syg til for ganske taki Tid
iiden J den Tid beayndie nun at
drøtnine on:, hvad nun bande leert
i Eøndagsskolen sarn Vorn, saa det
bele blev levende i bendes Erindring
inen Hun kam her til Kamme,
boede has sin Saster oa begyndte at
gaa i vor Kirke Hendes Sygdom
bandt hende stadigt til Zeugen, men
tærede paa bendes sit-reiten do hun
ikle Hunde sove ket kriegst
En Aften kam hun i Kitte, og
eiter Modet fortalte hun glædes
straalendo, at nu var hun bleven
mil, Jesus hat-de hell-redet hende,
og det var gaaet saaledes til: En
Eitetmiddag dksmte hun, at Kri
stus viste sig for hende og lovode,
at han Klokken halv ni den samme
Aften vilde vise sig for hende og
gsre hende raff. Hun sortalte Dis-m
men til sin Seiten der ikke er Kri
sten, og hun blev ganste cengsielig
til Mode vod Tanken am et saadant
Bei-g. Hun tut-de ikke være i Huset
og Furuyama, syg iom hnn var, stod
selv op og gjorde i Stand i Einen,
at der kunde viere paknt naar Frels
seten com. Saa gik hun i Sonn igen
og Ventede, aldeles overbevist oin.
at ban nok skulde komme. Kl. blev
fern Minutter over den sastsatte Tid,
og Sesteren begyndte at nande let
tere, da pludfelia Fnrnyama sprin
ger ov og gaar ind i Stuen SI
sieren harte Stemtnet derinde og
var ude af sig selv af Angst Lidt
efter kam Furuyatno tilbago, er
klærede, at nu var lnm rast. Kriftus
var der, hun bestrev hans bvide
Klædeu og hvot kcerliqt ban havde
set paa hende, da han lovede, at fra
nu af skulde hun vcerc mil.
Angaaende Virleliaheden ai ben
des Historie kan der vcere delte Me
nisnger. Virteligst er det imidlertid,
at hun blev rast og bar været det
siden Sev tror hun fuldz og fast
paa Begivenhedem som lnm iortalte
den« og er meget lyktelig, hvad hun
i alle Ttlscelde ogsaa hat Grund til
ai vere.
Mu Saifi er en ung Kunz
hvis Mond i slere Aar hat væxet i
Amerika Hun fik« ogsaa sine firste
Jndtrnsk som Born i Nudagsskolenx
som semtenaatig var hun med vedj
ndsce Wider i Tokyo: der kvm htm
til den Wa, at sor- ats
blin- en Küsten maatte et Men
M M spraner e: anwen
des. WWML Idle hmde
iM W her-sitt bot-te fra al
W W, M inm tom
istsqhoisinsssteh derbother
i W Jst-ten tog bende mod
til, M III A Ms Mc
l
—«j
kommer af rig Familie og er, hvadt
der egentlig ikke kommer Sagen
ded, en ineget smuk Dame, ogiaa of
ter vore Skønhedsregler, med et
ydenft tiltalende Wesen
Jsuboiko og hans Huftru er ei
Par ældre Folk, mellem 50 og 60
Aar. Deres celdste Sen Insker at
blive Prasst Den yngre er nu Sen
dagzskoleledet Dei va"r sidfte Jul,
at bogge de gamle blev enige om, at
im nu of jkulde Kristns veere Heere
i deres Jus og Afgudsdyrkelsen al
deles ophore De begyndte at holde
Husandagt. og oed det ugentlige
Mode i deres Hjem modstog de
Daabsuiidervisniim. Dei er jo lidt
befvwkligt for fandanne gmnle Zoll,
at leere Katekisnuis, fckrlig var dei
baardt for Moden-n Der blev san
heller ikke fortangt ret meget af
hende ved Onerhøringen Aftenen
før Dauben: men hun gav det hsjs
tidelige Laste, at hun i al sin Fast-d
vilde prøve at gøre Guds Villie,
saa qodt hnn kendte den, og bestræbe
sia zum at komme til at kende den
bedre
Den iidste er goinle Mrsx Kame
yamo, lwis yngste Søn reiste til
Prcestoskolen forleden Hun er 68,
en flog og interessant gammel Ko
ne. Hun hat oceret Ente i inange
Anr, on denne nngste oq keereste Sen
Var dendes linderhold og for soa
oidt liendes et og alt. Jeq var i Tag
med Mrs. Winther nede at bei-ge
hende; hun bar oæret syg; siden
Sonnen reiste: og de fortalte os, at
bun de fidfto Lisetten før lian fkulde
as Red, ikke kunde iove Hun og
hmi boede alene sannnen: nu er en
Enle med to voljne Bern, der er
Kristne, flytiet over til bende Linn
ligger naturlicwis og lcenges og
længess eftek jin Dreim, der aldrig
iør lmr Vasrot borte im hende, on
nltid hat næret en qod oq lydig
Son; Inen bun gao hmn frivillig
Lov til nt rejle, og det Ofier, lnm
derved bragte »Scmen«, er i Sand
bed større —- jn Zammenlignitmer,
duok ifle s-- men linn bar givet
alt.
To liendes Mund, der tilhsrte
Smnnmi eller strigerllasiem for
mange Aar iiden dsde, gav han hens
de der Lsfte at hvis han, ikle hav
de det 'q-odt i den tilkommende
Vetden, vilde han fsr tre Aar var
gar-et komme tilbage og foktælle
hende om det. J modiat Tilfælde
vilde bnn ikke here fra hom. De
tre Aar gik og intet Budsfab kom,
og hun fluttede, at han havde det
aodt, fluttede videre, at havde han
farei oel paa den gamle Tro, kunde
lmn onna klare iig med den« Jmid
lertid øeede Sonnen fin Jikdfin«e!
ie, on E lang Tid stod du« gacnle
Kone som under dobbelt Jld: pao
den ene Side Sønnen med den sm
ke Overbevisning, de ftore Leiter,
llriftendormnen gov, pcm den anden
Sid hendes Mond og Forfædrenos
Runda-, hoem lnm bele fii Liv hav
de tilbedet: de vilde blive vrede, om
lnm nu forlod dem. Men Sønnens
Gud kaldte ogiao bsjt og tydeligl
pnn hende, det foritod bun. Sau
aif hun paa Akkord, bad om Mor
nenen til sine eqne og fin Monds
Enden om Aftenen til iin Søns
Gud on forssgte sauledos en stifte
Sol og Vind lige og ikle fornærme
nogen. Dei gis nogle Maoneder
Jmidlertid kom Spsrgsmaalei op
om Sinne-is Studeting. Han var
bendes For-sogen og deres Jndtægs
ter vilde formindskes ikke faa lidt,
otn han opaav sin Stilling paa
Raadhuset og gis paa Stole Past.
W. bar vift Frevel om, hvorledes
den nnge Mund bod om et Tegn
fmGud angaaende hanöVillie i den
ne Sag, det nemlig, at hans Moder
frivillig skulde opfokdre ham til at
goa, da han flet ikke kunde faa over
sit Hierd- at gere hende den Sorg
at teile uden hendes fulde Tini-della
Hvad der gjorde meft Jndtryk
paa hende, mero end maafke lelve
Prædllem var Sangene, vi iynger.
Seerlig var der en, der talet em,
hwrledes Ststternh den one sites
den anden fcldet ita, Cuds seelig
hed glene er evis es uspranderllg.
Den Danke sank W —- den samle
Enkes Bin-Oe- og Mel-n efter
denn- ene Und, W Mike Tilflwtss
lud blth mere og merk rasende ho
heade
saa Ia Alten« M. ponenmta
havdtMMdehtaltehmlpmdet
fttitt M, M den m Ind, der
W«vatdesslmde
sinkst-Musik
J
i
r
Fra den Ästen forspgte hun ast op
give Forfædreneö Rande-: og bed
til Gud alene. Og ikle lang Tid
ester com Tegnet, hendes Sen hav
de bedet om; hun opfordrede bam
til at reife til Kumamoto og blive
Præft.
Mrö. Anna Nielien.
Effe. Fisazesdsu
Sidste Post bragie os Efterrets
ning om, at Mr. E. P. Fischer var
afgaaet ved Dsden paa Reise fro
Kenmare til Minneapolis.
Tsdsbudskabet kom ilke sont en
«Overraskelse.
J lckngere Tid havde hans Hel
brodsttlstand onst-et Ins-get betænkes
lig. Det blev llakt for hans lroiaste
Hastrm at det var et alvorligt ind
vortes Onde, fotn tærede paa band
Livslraft.
Dei-for besluttede de at rejfe dort
her fra Daneville, hvor de har boet
mellem 3 og 4 Aar og haft en For
retning i det herværende danskeSets
tlement.
Ved Ankomsten til Kenmare var
Mr. Fischen-s Tilstand saaledes, at
de lort efter besluttede at teile til
Minneapolis for at spge kyndigere
Lægehjælp.
JDenne Rejsofærd blev saa vor
Vens sidste.
Jeg lender ille nsjere hans En
delith men jeg fsler Trang til om
muligt at lægge on lille Mindekranö
pan haus Vaare, som af Naade
hisjet bar modtagej Ȯrens ufori
visnelige Krans«.
E. P. Fischer var mig on mange
en dyredar og trofast Broder i Hek
ren.
Dei or med noget of Davids
dybtfslte Savn, at vi tænker, at een
as de ,,fromme og trofaste« blandt
Menneslens Born er laldt dort.
Naar jeg karalteriferer bam iom
okn af de fromme og troiaste, iaa
vil jeg tilspje —- saaledes last-te jeg
ham at sende, og fom saadan lan
og vil jeg takle Herren for baut
At Sygdommens Jndflydelie i
flero Henseender lagde sit Prceg over
ham de iidste Aar, vil ingen andres
over, iom kender blot lidt til Jng
dom og Lidelsr.
Vor afdsde Ven var ikle items-X
dende i iin Færd Som Monnesle
var han nobel tilbageboldende dog
hjektelig og venlig. Som Kristeksi vih
jeg betegne ham iom een af de stille
i Landet. der var besjcelet af et øml
og dybtsplende Hierte over for Den
korsfaeltede FrelieV hvis dyrels·re
Blod og Forfoningsdsd var hans
The UND «
cleansek
cos- The
Ist-m .
Use-Ins sein«-by
« scouks
s cl eans et- zzzzs
ls the only thing ynu »He-« M
to do all your cletanink-—-i - tbst F H
kttchen. duer hat)i--«--"im, I«
parlotz pamry and tlxrouxxkxout sz:«»’
the bouse and in the ham »t«
’- i
osts linke-s cis-anse- ; z
poljshes blas-, copy-t, tin» »Es k-: -».-.-1
all mail-wisses. Excellent muss-im- .
Lug bunt-H no sci! or ciusth (»c«c ;- I
l
s
I
s
sosp powdekj ,
kos- clssnttsq Ists-stup
spritikle Ulsj Dutch clcnnsek
on Not sprung-, tub bunte-s v.e-11,
rinnt with clesa site-r Und mpe
dy—tcmoves IU dirs unt will «
not baden or cnch
cos- POIIM Ist-st
Sprinlcle Old Durch cleanset
ou wet M« sub Mal-IV tin-sc
with cbsn sue-, vipe dty and
pollsh with I Uuls dky komisc
emäet mä qui-U
10k...."-.»...
