e - pl AI
»Yankkeren".
it sowngentlig Nyhevss ok Oplyss
stinqsblad for det danlk Folk
i s m e ri la ,
udsivet al
kamen las-Hi prBI-.1jousr.
slsik, Nebr.
Dunst-mi« ndgaat book Tirsbag vg Indem
Ptis pr. Vorgang.
De Formel-e States I1.50. Ublanvet Und
Blut-et Mutes i For-sind
IMMan Betaling. Adresselomndking og
andet Ingaaende Mal-et adtesletes:
DAleH l«1"1’I-l. PUBL. HOUSD
Blaixz Nebr.
.-f
Iledaktsk: A. M. Indessen.
« Ille TOng til ..Tanlkeren«5 Jndboldx
Ilsaublisger. Konklvondancer og Amste
ss Gast-er Ist, liebes adtezletett
A. M. Andetsem Plan-, Nebr.
Ente-sen at Plusi- Pokmfkop as see-nnd
als-s wettet-.
Advsmslng Rates made known upon
tppllostion.
J Tilfoldt as Utegelmæsssgheder veo
Mogols-n heveg man kluge til det stedlige
seht-seh Skulde det ilke hielt-h liebes
sum heuvende sig til ,,T«anlkeren«s
IM.
Nur Leser-ne den-under sig til Falk, der
MreriVladet,enten tot at lobe hos dem
elleklot at san kplysning om det avettekede,
W Te altid drum-, at Te lac- Ave-title
ststkt i dktte Mal-. Det vil være til gen
M Nym.
-
Menigheden i Neenah har jendt
Kald til Pastor Bing i Racine.
Este-r Forlydende hat han sagt Nej
til Koldet.
Ssnsdag den 1ste Maj blev Pa
stor J. P. Naarup indsnt fom Prceft
for Vor Frelsers Mensighed i Wan
paca ved Kredsformandem Pastor
N. J. Ding.
Ooer 600.000 Funk«sonærek og
Arbeit-ers ved 21 set-hattet er be
rettiche til at drhge PMB-n naar
de er 65 Aar. Det tukde pkzsaa tjeixe
fom Efsempel eller minde Kirken
om sino Pligter overfor dens Tie
nett-.
Tet er nu ikke alene Forstanderen
for »Den danske Kirke«s Stole i
Des Moines, Prof. B. Nordentoft,
der hat tesignoret, men fort efter
Vintetfkolens Slutning fotlod tri
Lærerinder Stolen, og efter »Ko
m-itemødet« paa Grund View fm
Z. til s. April hat Prof· P. P.
Hornfyld vg, som vi forstaat, liges
ledes Prof· A. C. Lotsen fundot
sig befsjet til at opsige deress Ger
ning ved Stolen.
Mk. John H· Kuhus, Omaha (for
Tisden i Philadolphia) en Søn af
gamle Dr. Kuhns, som var en af
de first-: isuthekske Pkæstek i Neste-l
fka, og Rev. Luther M. Kuh-as»
Broder, lceggser Planet for en Tut-;
Jorden rundt i den Hensigt, at se sig
om pcia forskellige af den kristne
Kirkes Missionsmarker. Han er
stærkt grebet af LægmandssMis
sionssBevægelsen
J nagen Tid var der lalt om, at
Studentean ved Den forenede nor
ske Kirkes forskellige Skoler
fkulde holde en Missionær i Kinn.
For godt og vel en Maaned siden
holdtvs der saa et Repræsentanti
msde for disfe Scoler paa Augu
ftana Ocellng S. D» hvor det blev
bestemt at samlei 81,000 om Aaret
for en Missionæts Underhold i Ki
na. Der er 9 Skolek,.og hver Elev
lignsedes gennemfmätlig til at betale
50 Sen-is om Anker
Web Prof. P. S. Vigs Jndlceg i
del-te Nummer menet vi det ek bel
disst for Mc at ilutte Ord
Mspsk M »Dan« Præstestole i
Linn-MS Si fotstod ikte ProfBigD
fasse Artikel, lom han vilde til
mode aller tibstynde en ficarlig
Mut-Mino uns-m de to dan
ste AZMM i Amt-ita, men
»si- H dem-» ctj
ZU Why-L M at
Aarssnddet
Zancfundets Aarsniøde er af
nogle ,,oejet og fundet ior let«. En
Menighed bar fort-Hauer dots Af
ikafielie, og »Danskeren« bar under
støttet: tlii Aatsmødet er ickke nøds
vendigt, det er for dort, dot er for
lille o. s. v.
Nu koniiner der blot an paa, om
Aarsmødet selv vil anerkende disiej
Grunde og underikrive fin egein
Tødsdorn Jeg tcenker det ikke De
Grunde, der hidtil er aniørt for
vdenne Omvceltning, fynes da ogfaa
niig for lette til at opveie Antis
inødet. !
Naar der er sagt, at AarsmødeF
bar for lidt Tililntiiinq. idet tun
en Trediedel eller san ai de stennnes
berottiqede vlejer at give Mede.
bvilket man mener at vwre ior lille«
en Repræientatiom saa iynes jeg!
netop, at en Foriatnling pas-i ca.
Hundrede af Samfundets nieit kir
kelig kyndig og interesierede Bræstek
og Lægmænd bør anses som en an
tagelig stor Rigsdag i For-hold tilj
den link Afdeiing as Guds Zeig-A
som hedder T. i. d. Kitte· !
Qg mon det i Grunden kan si-.
ges-, at Aarsmsdet er for dyrt? Thi
man maa fo da ogsaa tage den lille
Tilslutning i Betragtniiiq, nam
man beregner Omkostningerne: og
hvem ved, hvor meget Samiundsi
interesse-n hviler paa, at der holdes
AmsmsdeI '·
Jeg ved nok, man kan ikke uden«
videre slutte fra et enkelt Tilfcelde'
til det almindeliqe: men et Ets-«
empel lau alligevel være oplyiende:
Da jeg kom til Øittyiten som Præft
for vore to Menigheder i Maine
var der i disfe ikko Spot- af Zum-«
fundsinteresie De stod uden Sam-«
fundsiotbindelie, og pcm et Me-«
niabedsmøde, book jeg anbefalede
Tililutning til vort Samfunsd, blen«
det asvist med det Spørgsmaalzs
Hvad ksan det gasvne os? Aaret eiterf
foreilog Ordfsreren ior nwvntes
Synspunkt 5elv, at Allkeninhedeni
fluttede sig til Samfundet oa indsj
rømmede , at Snsrgsmnolet but-de
hellere stilles iaaledes: Hmd kim
vi gar-ne andre ved et ilntte us til;
Samfundet2 For sen forlod Messi
nsighedem vor de, bvad de fikkert ikte,
desntindre er nu, et Var as vore-I
meit iamfundsinteressercsde Meninsi
heben og jeg er vis ma, at Sam
fundets Aarsmøder bidroq iin itore
Del til dekte, fkønt fest var tun nied
2 Gange i do 12 Aar, on knn en
Gang var der en Teleqat nied· Men«
i de Dage, der boldtes Anrsinøch
var det Samtales og Vøiixieiiiøde, oaj
bog eiter kom Vladene med New-;
roter og Aarsberetninaen iotn lasitexs
med iærlig Innres-it
J Modicetning til den Tanke at
Amsmtdet et for dyrt, vil jeg stille«
Spsrgsmaalen Mon vi bar Rand
stil at affkafie AarsmødetP «
Naar der er gaaet nd fra, at.
Aarsmsdet er ikke usdvendiat fide-us
vi hak sum-: Kredsinddelinq. da um«
det vel iaa have vist siq ved, at der.
paa de iidite Aarssmøder inqu Tina
bar været at beftille. Men jeg bar»
oldrig høvt noget om, at det skulde
være sca. Man faar ensdoa det Jud-:
tryk, at der hat været Arbeide nok og
det med Sager, der var vigtige not»A
Nu kan man nosk sige at Sam-.
fundets Styrelfe godt kunde klare
alle de Saget nden Aarsmsdet at
de kan gire dette for 3 Aar lige
loa godt sont for et. Jeg ssal heller:
ifke modsige en faadan Paastcmd
Lad mig ogsaa indtjnnne, at man-:
gen Gang vislde en Afgsrelse, traf-·
set af faa of Samfunsdets bedstej
Neud—thetetveldem,vi
vælgek til de vigtige Poster — vsæte
lanqt heldigere end en Aar-wide-«
Ets. en Præst og en Lægmand, som.
i Forening nied Samfundets Stil-«
relse udgør Aarsniødet. Tatte sidste
vilde desuden have den zordel frem
for baade de hidtilværende Aar-J-v
møder og de paataenkte Hvovtstredicss
aarsmøder. at de blev et met-e ligest
ligt Udtryk for hele Samfundet s
Og bvorfor skrivess der ikke lidt
mero am denne og lianende Sagen-,
i vort Samfunds Blad, fom staat tilä
Tjeneste oa af og til opfordrer derkz
til? Naturligvis skal vi alle til
Aarsmøde i Raeine. Men det er ja
et ZitørgsmaaL am der bliver iaa
god Leiliabed til at udctalcs fig, sont
ber er nu i ,,Tanikeren«. .
Eitaene, i April 1910.
P.P.Thokeay
Maadehold og Totalafhold.
For »Danikeren« af John Lotsen»
ll.
Søgek man Vcoiscsr for det her
fretnsatte, da tan jeq hetwise til den
Kendsgerning, at Bevcrgalsen ikte
tager dct jaa naie med andre mo
ralsfe Onder i Mennesket, faa lern
ge det bat-e holder sig fra Trit.
Tonne Betragtsningsniaade fastter
iaaledes ikroltibitionen som Kristcni
donnnens Grundprincip —— sont den
kristelige Religion-Z Zum og Jndi
hold. Tet Virkelig maadeholdneMens
neske betragtes endogsaa fom en
Fjende af, hvad denne falske Be
vægelses Ositdetke nrigtigt kalder for
»temperance«.
Terjam vi betragter hele dennc
Retnina i Skriftens Lust» faa maa
det Sporgsmaal fremkomme: Hat
Afholdsbevcegeliens Leder-e aaltent
og ærligt antaget Kristi Stilling til
dette brydfomtnes Problem? Dei-til
maa der inares nei! Og det er nets
ap deri. at Grunden til bele Af
holdsbevasqelsensks Skævbed findes.
mistus indtaacr en holt farskellig
Ziillinq til denne Saa.
tttifms Var ikke naan Aiket
Han koni til Verden, aad og dras,
on det nat netw, fardi han lag
aktiv Tel i Livet baade blandt rigs
da sattiaen at man kaldte bam en
Frandier on on Vindranker (Matt.
ti, IN. Tot Kristi Under oed Btyl·
litvpet i Kann —- Forvandlingen af
Band til Bin ——- , staat vfom en »di
rekte on Positiv Jndvending mod
Totalafltoldsbevægelicsns Stilling
genncsm alle Tiber-.
Oa man forbavies over den
Mænadc Vin, iom Frelieren ftillede
til Gcesternes Raadighed Der dar
ikte nogon Knaphed Han aav her
fam alle andre Siedet i sterilsdigi
bed. La at det var en got-, en vir
kelia Vin, derom basrer singe-nieste
ten Vidnesbyrd (Job. 2, »H. At
ngemesteren kendte god Bin, og
at man ved sliae festlige Lejliaheder«
briiate bekufendo Vin, fremaaar vi
dero af det samme Striftsted
Disfe bestemte Enkeltheder i Be
ratningen got Underet iaa klett, —
ja, niesten overrassiendr.
Tet er iiær vætd at læaae Mærs
ke til, at Herren til Trods for.sin
nære Betstelse med Dritte-proble
mct ikke hat sagt noget orn denne
Sag. Dette er ogiaa aabenbart Af
holdsiolkets state Forlegenhed Fra
deres Standpunkt bettaatet maatte
Kristuö jo have handlet aldelcs for
stelligtx han maatte jo med hele sin
Enerai have pkædiket og lært imad
Nydelsen af stærke Dritte, hvilket de
betragter som Menneikets stjrste
Onde.
Det et first, naar man, fri for
Jverens og Svætmeriets Hebe, kam
mer til en sindig Underitgelses stille
Betragtning, at man opdager Kri
sti W M dette Unber. SIE
kerlig vil han steinhart-H at Btnen
er en as de gode Gewer, fom Gab
hat givet Moska, og at den er
en lifliaeto Drik end Vandet. Det
næst vtsfet han en uindstrænket Til
lid til M, fom selv hans Kors
fsfielie M tollwa Yderligere lssst
get han hele Unstmrets for Bittens
Miit-g —- ille m Bitten Ih.
der W W —- men M
innkbw inspsahtksde
den was-Mon. MW
nun UOUIsIhsstw,nna us
Isujscstjbznssvrhtsb
UM-U—UOMUM
III- U W bei ist tret-ist
sssssjskkhs ·
JTSM
(Matt. 18,8). J sdisse Ord advarer
lian paa en umiskendelig og udes
tinget Maade Menneflet imod
Ilmaadelighedens evige Finger, og
lige san nmiskendeligt stiller lmn
Probibitionen paa dens rette Plads
—-- langt under Mandeholdenl)ed..
Uivet nnder Prohibitionen er et lumsJ
læstet, haltnsde og ufnlditcendigt Liv.
Ten toungne Aileies Maul var at
ltjælpe de ivage Villier, da Asleien
knn knn tænkess berettiget, lwor den
bliver et unndværligt Middel for at
silre sig den evige Saligl)ed. Tet
er da ogsan de store kristelige For
fntteres Opfattelje Den kristelige
Morals Værk indebolder en Katnp
ntod Zriftelserne on itke en Vort
fjernelie af disse. Det tristeliae Liv
og dein tristelige Udvikling can knn
tænkes joni en fortfat Komp i de
sitt jtadigt tilbydende Lejligbeder til
Synd og ikke focn en Tilftctnd, i
lwilken Fristelsens Forudsætningek
er fjernede. For det man indrønnnes,
at Fristelien aldrig tnn blive eller
vil blive fjernet i dritte Liv. Tet er
tcenkeligt og nntliat. at et Men
neske tun blive Herre over sine
Endglieder; men da er hatt tun
Herre over noget, fom bar were-t
iont endnu er, og sont vil vedblive
at eksistere genncsm bele Livet.
Tet vil derfor heller ikke fjerno
Fristelsen, at nntn lnkker alle
Udikasnkningsåsteder rg enden for
byder Apeteket at iælge beirnskensde
Trifte· Fristelien bar sit væientligste
lldspring inde i Menneiket, og itke
ndensor det. Den for-dceruede Ande
tit, der itle lwiler, før den tilfredsjss
stille-J, ital not finde andre og uma
ike niere edelasagende pirrelige
Midler.
Fristelfen eksiiterer, idrdi den er
on Nødvendiglied for Menneiket
Herren tender det altsnnnnen
Totalnflioldenliedens Vej er derfor
ikte Herren-S Vesi, on den knn aldrig
blive det i dette Liv.
Og derior bar ogiaa vor Tids
Afboldsbevægelie san mange svnge
Sider. Mennefket lader fig alsdrig
ved Lov tvinge til at leve et
virtelig nioralit Liv, og Bevcegels
sens Ledero beviier Systetnets Ud
boldbarhed og Utilstrcektelinlted ved
at tillasgge Loven en Muligbed, der
flet ikke tilbsrer den, on fsge at
fremtvinae de ønftede Tilftande ved
Lovgivning. Her er det, at deres
Jver og Hastværk blider Geltenden-«
»de. J nitten Aarhundreder bar Kri
ftendotnrnen arbejdet for at frem
stille Samfundet sanledes, som det»
nu er. Hvilken Daarfkab er det faa
ikte at tcenke, at en ny Lovgivning
i nogle saa Aar skulde lunne aldeles
udrydde et moralsk Ort-de. Det er
den abnorme, den ukriftelige Utaals
modighed og Higen efter ejeblikkes
lige osg umulige Resultaten der fe
rer Bevasgelsen henfynsltst fremad
over Stok on Sten.
Den moralfke Nefortnation er in
tet Enkeltdagsvcerk —— intet »Hast
værtsarbejde; og en Reformation,
der ital blive varia, kan ifke gen
nemspres ved Lev.
Drnkkenikaben er en ovevdreven
Tilfredsftillolie af et fuldstændigt le
gitimt Krav. Gusds Ords Stilling
til Bin-en og dens Bruq er meaet
klar og tan ikte let mistydes. Alle
rede i 1. Mofebogs H, 18, berei
tes der, at Melchisedek, Konge as
Salem og den bsjefte Gnds Prcest,
bragte Abraham Ber on Vin.
Jsrnel mantte nedvendigt frem
itille Bin for at opkylsde Budet orn
dens Brng ved Ofrinnernei (2
Mofeb. 29, 40: s. Mofeb. 23, 1«8:
4. Moses. 16,5: og Z. Mosed 12,
17-—18).
J s. Mofebogs 14. Kapitel, 26.
Vers, raader Herren Jsraels Falk
til at kjde Bin og stark Drit, og
nyde den med Glæde for Herr-end
Ntesigt
At Binen glæder fer vi of Dom
mernes Bog s, ts; at den styrker,
set vi of lumme Bogs Is. 19: at
den apliver oq epmuntrer. fee vi qi
Wien SI, s; at den glæder de
W, Ier di uf Jteediken lo, Is,
es W IM, Is.
J Mosca-, M, Wer vi, at
Her-sen vll gere et todt Mel-nd
used gummel sin- msd fed M
Teg used Cammel klaret Bin
» If den M An et at set-steck
se, latet vi edles as Lukas s, sti
s It Im M An ver tausend-,
seis- OUW net-tecta t Je
IW I, Io
)-. IttWMertllladthtmds
M M i- dss II M M-)
W M ei sti- M
L J
ved Bkyaappet i Kaus, ved Nod-·
verenansdstiftelse (Matt. 26, 29),
og as Pausli Raad til Timotheus
om, ikke at dritte Band men Vin
(1 Tim. ö, 23).
Ariftenskirken but-de stille sig det
som Opgavse at redde Maadeholdets
gode Nava, iom nu af Totalafhob
denbedens Ledore trues med at blive
gjort ensbetydendse med Prohibition.
Maadehold er, hvasd Kristus og Kri
-ften«dommen vi1: og iaa snart Jn
dividet grundigt kommer tisl at for
ftaa Maadeholdets Betydning og
Magt, saa vil Ptohibitionon snart
finde sin rette Plads —- hos den
enkelte, der, naar Fristelsen til Drit
tilbyder fixi, ikfe formaar at be
hekske sig few
Kristus alene kan frolse fra Trut
kenskaben, som fra alle andre Laster
og Synder. Staten kan straffe Ovar
træderem men itbe frelie hakt-. Den
ftoro erlser stod ielv roligt mid:
i den mermeikelige Elenidighed og
omgiven af Synsden. Jngen hat set
bedre og klarer-e end ban Mennes
stets sdybe Fotdæwelfe: men kuns
Birken viier itke den mindste lltuals
modighed eller Fremfufenhed. Han
soget ikke ved verdslig Loogivning
eller politifk Organisation at hindre
Jndividat i at sonde: og intet Sieb
forbyder ban Vinens Brug cller
ladet det mindste Ord falde om. at
Vinens rette Nydolie er Synd. Dette
Herrens og Bibelens Standpunkt
indtager saa Guds Born i Troe!i;
oa dersom noan er svag, lad en sau
dan afholde fig
----.-.-.-—-—
Kvindens Stemmetct.
.,Qriiicligt zwindeblad» lmr nen
nendt iølncndc Zpørgsnmal til for
5lelline MWHd og sit-indes der stam
inm Leder ni dcst triitoline Artusde
H Anim« To det for ønikcsligt, at
dnnitc zwindcr innr tsolitiik Stem
nnsrcst on annlmrlied?
29 Onnd oil eiter Tores Mcsning
do nærincftcs Folger dcrni blind?
ti) Mem-r Te, nt man frn kristcd
lig Eidc bør intkmtde sig nfvontcn
de csller Anton modnrbejde eilt-r ar
bejch for skvindeitennnekcstten?
Vi hidinstter nonle of Somme
Prooft Fr. Zcuthem
1)Politiit Stemmeket og Balg
barhcd betrngtcsr ieg twerken fom
Goder eller som almindcline Men
neikerettigheder. Jeg ier derfor in
gon Grund til at snske dem udvis
dcde til ogsaa at ornfatte Kvinder.
L) Jeg ier dog innen Grund til
at ontage, at den al indelige Stem
ineret vilde blive more inisbruat,
end den ollerede nu Apr, om Kvius
detne fik Stemmeeret, cllor at de
politiikc Foriamlinger stulde blive
ringen-, end de allerode er, oni Kvins
derne fik Sæde i dem.
Z) J Henhold til min Beivarelse
of de to fsrfte Punkter agtor i det
mindfte jeg selv at forholde mig af
ventrnde, overlodende det til andre
nt iølne dort-s Overbevisning.
Mit Ideal as en Regerinnsform
er der gnmle Homeristm «Mange
til Heriter er ika til Gnvn; tun eon
være Heriker.« Og det var ogiaa
min nidsde Ven. Billi. Becks Ideal.
Les-ne Joh. Bruder-sent
1) Ja.
2)91ntanolig bedre Moral i det
offentxine on politiike Liv.
3) Man bsr fra kristelig Side
arbejde for Kvindernes Valgret og
Valnborhed, naar det sker med blan
ke Baubo-U og uden at man bliver
Mmittet med det politiske Parti
itievsetis Elendighed.
Folketingsmand Karl Kristensem
» t) Ja.
» 2) Fslgerne vil grummø meget
»aft)ænge af Ledelien indenfor Kvins
Jdebevægelsem — bliver det den rette
»Mind, der kommer til at tande, vil
Ydet bringe Gavn og Velsignelfo til
vokt Folk. «
Z) Stemmeretten, tkok jeg, vil
blivo givet ved ftkste Ændring i
vor Grundton
Paitor C. Moc
t) Jeg unser ingen af Delene for
Insielig, da isg ikse Jan fertige
Minan Aqeftillivg mch Monden
idkt vssentlise Lb med den Winds
fom MS Dtd MAY-· W.
2) Det ttt jcq Mc preist-re om
tdetsckectr.mmdetetminovers
L Z
Pastor Olf. Meerd:
l) Jeg Time-L simpel Retfærdigs
hod byder det.
2)" De nærmeste Fslger venter
jeg ikke megst af. Dertil er Kvins
den endnu, paa Grund af Aar
hunsdreders politiske Umyndighch
tflstand, for uselvstændig. Hendes
forelsbige Jndsots i det kommunale
Liv viser dot allen-de At tænke fig,
at 4 Kvinsder var mesd til at stem
me for det taabelige, sksnhedsforlads
te DrukkenskabssSpringvand paa
BlaagaavdssTow, Tom er en For
nærmelie mod Fioartcrcts sattng
Hun burde da ellcrs vide, at Brut
kenskab er ikke til at spøqe med.
Men jeg deutet- mcget af de fjors
nore Folgen
B) Sagen bsr offer mkn Mening
ikke refses .,fra kristelig Side« fom
fanden. Enhvek Kvinde, som hat
politisk Sans, bsk eftor min Me
ning reife Sagen, enten hun er Kri
sten eller ikke, og ingen Kvinde bit
modarbejde den, hverkon Kristen
eller JEAN-isten
W
Dunst Ptæstestole
i Amerika.«
As P. S. Vig.
Noalc uveutcde Vidnedbhrd.
lFejl Adresse
Pastor J. Pedeksen har taget An
ledning af min Artikel til at ikrive
en hel Masse Bettenkelighednr, Be
tragtninger, Bekymringer og Bello
gelser i »Danskeren« Nr. Bl, 32 og
33. Jeg hat ilke givet hani den
ne Anledning, jaa vldt jeg foritnar.
Han vil inan Forlmndling med
mig, siger han. Jeg can give Liam
samme Forfikring. Terfor snn
fslgende for, am mnliat,- at fort
bygge andet as samme Art:
1. Det kunde aldrig salde tnig ind
a: ioreilaa Sannncnilnmjng ined
den dansle Kirke enten ocn Planke
skole eller nogen anden Stole
2. Min Artikkel indeholder end
ikle indirekte et iaadant Forilag,
men endog det helt modsatte
Z. Jeg hat aldrig tænkd ment
eller sagt —- eller strevet —s, at
den formede Kirke ikke knnde holde
sin Prcesteskole gaaende, og at den
af den Grund jkulde iøge Sammens
slntning enten med Grundtvigianers
ne oller Amerikanerne
4. Jeg hat aldriz sagt eller
ment. at Grunde var Nationaliit,
og hat intet saadant itrevet.
5. Jea er ikke ,,frafalden« euren
med Hensyn til Troesholendgjiem
Stristen eller den danfk-evanaeliiki
lutherfke Flieh-, liaeiom fes bverfen
er gaaet eller lebet fm noget Kitte
samfund til et andet, oa betragter
saadanne lldtryk iam en Jurister
mellr.
6. Naar jeg hat mem, mener
üu og vil fremdeles mone. at ielv
om et Ideal ikke kan naas, oaa
Grund af Tidernes llgunft, Linde
nes oa andre Tinas Uoverenitems
meist-, dersok og dermed ophsrer det
ikle at vcere et Jdeal oa mifter hel
ler ikke fin Net til at udtales fom
iaadant. Terfor har jeg udtalj det.
7. Oq jea meneir frenideless, at
naar to Eamfund, Fom ftammer ira
samme Nation iamme Kiefe, bceret
iamme Navn og burde have sammt
Maal, naar de ikke i fremmed Land
kan enes om at holde Præfteskole
sammem saa maa del ikke blot have
sin fsraelige Grund, men denne
Grund her isges, findes oa nd
tales: —- Det hat feg for-legt at
gsre, fom jeg kunde det, oa det
mener jeg; at jeg hat Ret til
s. Dernceft mener jeg, at Nav
not »Den forenede danike Kirke i
Amerika« forpliater den, sont er med
til at bære det, til at fttæbe eiter
Forening paa den Basis, som- den
lorenede Mrke i sin Besondelse hats
gjort til sin, med enhver, lom heki
et mig. Derfok streo ieg ishin sk
tikel l »Danfferen« det Ønste »O
det maatte lykses alle danste kristne
i Amerika- lom as Hiertet hoc-der
Fig til Guds Ord ca Luther- Lin-,
at samles l een lot-met haust-evange
list luthersk Mete, oin sen Prasse
skoie og i est nidkaert Ist-beide for
Sie-les Falst, hmn M Pre, lon
kjbte as med stt Wohl« Og W
Ieise meet leg sW osq stam
kr!
PL
