Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 03, 1910, Page 2, Image 2
e - pl AI »Yankkeren". it sowngentlig Nyhevss ok Oplyss stinqsblad for det danlk Folk i s m e ri la , udsivet al kamen las-Hi prBI-.1jousr. slsik, Nebr. Dunst-mi« ndgaat book Tirsbag vg Indem Ptis pr. Vorgang. De Formel-e States I1.50. Ublanvet Und Blut-et Mutes i For-sind IMMan Betaling. Adresselomndking og andet Ingaaende Mal-et adtesletes: DAleH l«1"1’I-l. PUBL. HOUSD Blaixz Nebr. .-f Iledaktsk: A. M. Indessen. « Ille TOng til ..Tanlkeren«5 Jndboldx Ilsaublisger. Konklvondancer og Amste ss Gast-er Ist, liebes adtezletett A. M. Andetsem Plan-, Nebr. Ente-sen at Plusi- Pokmfkop as see-nnd als-s wettet-. Advsmslng Rates made known upon tppllostion. J Tilfoldt as Utegelmæsssgheder veo Mogols-n heveg man kluge til det stedlige seht-seh Skulde det ilke hielt-h liebes sum heuvende sig til ,,T«anlkeren«s IM. Nur Leser-ne den-under sig til Falk, der MreriVladet,enten tot at lobe hos dem elleklot at san kplysning om det avettekede, W Te altid drum-, at Te lac- Ave-title ststkt i dktte Mal-. Det vil være til gen M Nym. - Menigheden i Neenah har jendt Kald til Pastor Bing i Racine. Este-r Forlydende hat han sagt Nej til Koldet. Ssnsdag den 1ste Maj blev Pa stor J. P. Naarup indsnt fom Prceft for Vor Frelsers Mensighed i Wan paca ved Kredsformandem Pastor N. J. Ding. Ooer 600.000 Funk«sonærek og Arbeit-ers ved 21 set-hattet er be rettiche til at drhge PMB-n naar de er 65 Aar. Det tukde pkzsaa tjeixe fom Efsempel eller minde Kirken om sino Pligter overfor dens Tie nett-. Tet er nu ikke alene Forstanderen for »Den danske Kirke«s Stole i Des Moines, Prof. B. Nordentoft, der hat tesignoret, men fort efter Vintetfkolens Slutning fotlod tri Lærerinder Stolen, og efter »Ko m-itemødet« paa Grund View fm Z. til s. April hat Prof· P. P. Hornfyld vg, som vi forstaat, liges ledes Prof· A. C. Lotsen fundot sig befsjet til at opsige deress Ger ning ved Stolen. Mk. John H· Kuhus, Omaha (for Tisden i Philadolphia) en Søn af gamle Dr. Kuhns, som var en af de first-: isuthekske Pkæstek i Neste-l fka, og Rev. Luther M. Kuh-as» Broder, lceggser Planet for en Tut-; Jorden rundt i den Hensigt, at se sig om pcia forskellige af den kristne Kirkes Missionsmarker. Han er stærkt grebet af LægmandssMis sionssBevægelsen J nagen Tid var der lalt om, at Studentean ved Den forenede nor ske Kirkes forskellige Skoler fkulde holde en Missionær i Kinn. For godt og vel en Maaned siden holdtvs der saa et Repræsentanti msde for disfe Scoler paa Augu ftana Ocellng S. D» hvor det blev bestemt at samlei 81,000 om Aaret for en Missionæts Underhold i Ki na. Der er 9 Skolek,.og hver Elev lignsedes gennemfmätlig til at betale 50 Sen-is om Anker Web Prof. P. S. Vigs Jndlceg i del-te Nummer menet vi det ek bel disst for Mc at ilutte Ord Mspsk M »Dan« Præstestole i Linn-MS Si fotstod ikte ProfBigD fasse Artikel, lom han vilde til mode aller tibstynde en ficarlig Mut-Mino uns-m de to dan ste AZMM i Amt-ita, men »si- H dem-» ctj ZU Why-L M at Aarssnddet Zancfundets Aarsniøde er af nogle ,,oejet og fundet ior let«. En Menighed bar fort-Hauer dots Af ikafielie, og »Danskeren« bar under støttet: tlii Aatsmødet er ickke nøds vendigt, det er for dort, dot er for lille o. s. v. Nu koniiner der blot an paa, om Aarsmødet selv vil anerkende disiej Grunde og underikrive fin egein Tødsdorn Jeg tcenker det ikke De Grunde, der hidtil er aniørt for vdenne Omvceltning, fynes da ogfaa niig for lette til at opveie Antis inødet. ! Naar der er sagt, at AarsmødeF bar for lidt Tililntiiinq. idet tun en Trediedel eller san ai de stennnes berottiqede vlejer at give Mede. bvilket man mener at vwre ior lille« en Repræientatiom saa iynes jeg! netop, at en Foriatnling pas-i ca. Hundrede af Samfundets nieit kir kelig kyndig og interesierede Bræstek og Lægmænd bør anses som en an tagelig stor Rigsdag i For-hold tilj den link Afdeiing as Guds Zeig-A som hedder T. i. d. Kitte· ! Qg mon det i Grunden kan si-. ges-, at Aarsmsdet er for dyrt? Thi man maa fo da ogsaa tage den lille Tilslutning i Betragtniiiq, nam man beregner Omkostningerne: og hvem ved, hvor meget Samiundsi interesse-n hviler paa, at der holdes AmsmsdeI '· Jeg ved nok, man kan ikke uden« videre slutte fra et enkelt Tilfcelde' til det almindeliqe: men et Ets-« empel lau alligevel være oplyiende: Da jeg kom til Øittyiten som Præft for vore to Menigheder i Maine var der i disfe ikko Spot- af Zum-« fundsinteresie De stod uden Sam-« fundsiotbindelie, og pcm et Me-« niabedsmøde, book jeg anbefalede Tililutning til vort Samfunsd, blen« det asvist med det Spørgsmaalzs Hvad ksan det gasvne os? Aaret eiterf foreilog Ordfsreren ior nwvntes Synspunkt 5elv, at Allkeninhedeni fluttede sig til Samfundet oa indsj rømmede , at Snsrgsmnolet but-de hellere stilles iaaledes: Hmd kim vi gar-ne andre ved et ilntte us til; Samfundet2 For sen forlod Messi nsighedem vor de, bvad de fikkert ikte, desntindre er nu, et Var as vore-I meit iamfundsinteressercsde Meninsi heben og jeg er vis ma, at Sam fundets Aarsmøder bidroq iin itore Del til dekte, fkønt fest var tun nied 2 Gange i do 12 Aar, on knn en Gang var der en Teleqat nied· Men« i de Dage, der boldtes Anrsinøch var det Samtales og Vøiixieiiiøde, oaj bog eiter kom Vladene med New-; roter og Aarsberetninaen iotn lasitexs med iærlig Innres-it J Modicetning til den Tanke at Amsmtdet et for dyrt, vil jeg stille« Spsrgsmaalen Mon vi bar Rand stil at affkafie AarsmødetP « Naar der er gaaet nd fra, at. Aarsmsdet er ikke usdvendiat fide-us vi hak sum-: Kredsinddelinq. da um« det vel iaa have vist siq ved, at der. paa de iidite Aarssmøder inqu Tina bar været at beftille. Men jeg bar» oldrig høvt noget om, at det skulde være sca. Man faar ensdoa det Jud-: tryk, at der hat været Arbeide nok og det med Sager, der var vigtige not»A Nu kan man nosk sige at Sam-. fundets Styrelfe godt kunde klare alle de Saget nden Aarsmsdet at de kan gire dette for 3 Aar lige loa godt sont for et. Jeg ssal heller: ifke modsige en faadan Paastcmd Lad mig ogsaa indtjnnne, at man-: gen Gang vislde en Afgsrelse, traf-· set af faa of Samfunsdets bedstej Neud—thetetveldem,vi vælgek til de vigtige Poster — vsæte lanqt heldigere end en Aar-wide-« Ets. en Præst og en Lægmand, som. i Forening nied Samfundets Stil-« relse udgør Aarsniødet. Tatte sidste vilde desuden have den zordel frem for baade de hidtilværende Aar-J-v møder og de paataenkte Hvovtstredicss aarsmøder. at de blev et met-e ligest ligt Udtryk for hele Samfundet s Og bvorfor skrivess der ikke lidt mero am denne og lianende Sagen-, i vort Samfunds Blad, fom staat tilä Tjeneste oa af og til opfordrer derkz til? Naturligvis skal vi alle til Aarsmøde i Raeine. Men det er ja et ZitørgsmaaL am der bliver iaa god Leiliabed til at udctalcs fig, sont ber er nu i ,,Tanikeren«. . Eitaene, i April 1910. P.P.Thokeay Maadehold og Totalafhold. For »Danikeren« af John Lotsen» ll. Søgek man Vcoiscsr for det her fretnsatte, da tan jeq hetwise til den Kendsgerning, at Bevcrgalsen ikte tager dct jaa naie med andre mo ralsfe Onder i Mennesket, faa lern ge det bat-e holder sig fra Trit. Tonne Betragtsningsniaade fastter iaaledes ikroltibitionen som Kristcni donnnens Grundprincip —— sont den kristelige Religion-Z Zum og Jndi hold. Tet Virkelig maadeholdneMens neske betragtes endogsaa fom en Fjende af, hvad denne falske Be vægelses Ositdetke nrigtigt kalder for »temperance«. Terjam vi betragter hele dennc Retnina i Skriftens Lust» faa maa det Sporgsmaal fremkomme: Hat Afholdsbevcegeliens Leder-e aaltent og ærligt antaget Kristi Stilling til dette brydfomtnes Problem? Dei-til maa der inares nei! Og det er nets ap deri. at Grunden til bele Af holdsbevasqelsensks Skævbed findes. mistus indtaacr en holt farskellig Ziillinq til denne Saa. tttifms Var ikke naan Aiket Han koni til Verden, aad og dras, on det nat netw, fardi han lag aktiv Tel i Livet baade blandt rigs da sattiaen at man kaldte bam en Frandier on on Vindranker (Matt. ti, IN. Tot Kristi Under oed Btyl· litvpet i Kann —- Forvandlingen af Band til Bin ——- , staat vfom en »di rekte on Positiv Jndvending mod Totalafltoldsbevægelicsns Stilling genncsm alle Tiber-. Oa man forbavies over den Mænadc Vin, iom Frelieren ftillede til Gcesternes Raadighed Der dar ikte nogon Knaphed Han aav her fam alle andre Siedet i sterilsdigi bed. La at det var en got-, en vir kelia Vin, derom basrer singe-nieste ten Vidnesbyrd (Job. 2, »H. At ngemesteren kendte god Bin, og at man ved sliae festlige Lejliaheder« briiate bekufendo Vin, fremaaar vi dero af det samme Striftsted Disfe bestemte Enkeltheder i Be ratningen got Underet iaa klett, — ja, niesten overrassiendr. Tet er iiær vætd at læaae Mærs ke til, at Herren til Trods for.sin nære Betstelse med Dritte-proble mct ikke hat sagt noget orn denne Sag. Dette er ogiaa aabenbart Af holdsiolkets state Forlegenhed Fra deres Standpunkt bettaatet maatte Kristuö jo have handlet aldelcs for stelligtx han maatte jo med hele sin Enerai have pkædiket og lært imad Nydelsen af stærke Dritte, hvilket de betragter som Menneikets stjrste Onde. Det et first, naar man, fri for Jverens og Svætmeriets Hebe, kam mer til en sindig Underitgelses stille Betragtning, at man opdager Kri sti W M dette Unber. SIE kerlig vil han steinhart-H at Btnen er en as de gode Gewer, fom Gab hat givet Moska, og at den er en lifliaeto Drik end Vandet. Det næst vtsfet han en uindstrænket Til lid til M, fom selv hans Kors fsfielie M tollwa Yderligere lssst get han hele Unstmrets for Bittens Miit-g —- ille m Bitten Ih. der W W —- men M innkbw inspsahtksde den was-Mon. MW nun UOUIsIhsstw,nna us Isujscstjbznssvrhtsb UM-U—UOMUM III- U W bei ist tret-ist sssssjskkhs · JTSM (Matt. 18,8). J sdisse Ord advarer lian paa en umiskendelig og udes tinget Maade Menneflet imod Ilmaadelighedens evige Finger, og lige san nmiskendeligt stiller lmn Probibitionen paa dens rette Plads —-- langt under Mandeholdenl)ed.. Uivet nnder Prohibitionen er et lumsJ læstet, haltnsde og ufnlditcendigt Liv. Ten toungne Aileies Maul var at ltjælpe de ivage Villier, da Asleien knn knn tænkess berettiget, lwor den bliver et unndværligt Middel for at silre sig den evige Saligl)ed. Tet er da ogsan de store kristelige For fntteres Opfattelje Den kristelige Morals Værk indebolder en Katnp ntod Zriftelserne on itke en Vort fjernelie af disse. Det tristeliae Liv og dein tristelige Udvikling can knn tænkes joni en fortfat Komp i de sitt jtadigt tilbydende Lejligbeder til Synd og ikke focn en Tilftctnd, i lwilken Fristelsens Forudsætningek er fjernede. For det man indrønnnes, at Fristelien aldrig tnn blive eller vil blive fjernet i dritte Liv. Tet er tcenkeligt og nntliat. at et Men neske tun blive Herre over sine Endglieder; men da er hatt tun Herre over noget, fom bar were-t iont endnu er, og sont vil vedblive at eksistere genncsm bele Livet. Tet vil derfor heller ikke fjerno Fristelsen, at nntn lnkker alle Udikasnkningsåsteder rg enden for byder Apeteket at iælge beirnskensde Trifte· Fristelien bar sit væientligste lldspring inde i Menneiket, og itke ndensor det. Den for-dceruede Ande tit, der itle lwiler, før den tilfredsjss stille-J, ital not finde andre og uma ike niere edelasagende pirrelige Midler. Fristelfen eksiiterer, idrdi den er on Nødvendiglied for Menneiket Herren tender det altsnnnnen Totalnflioldenliedens Vej er derfor ikte Herren-S Vesi, on den knn aldrig blive det i dette Liv. Og derior bar ogiaa vor Tids Afboldsbevægelie san mange svnge Sider. Mennefket lader fig alsdrig ved Lov tvinge til at leve et virtelig nioralit Liv, og Bevcegels sens Ledero beviier Systetnets Ud boldbarhed og Utilstrcektelinlted ved at tillasgge Loven en Muligbed, der flet ikke tilbsrer den, on fsge at fremtvinae de ønftede Tilftande ved Lovgivning. Her er det, at deres Jver og Hastværk blider Geltenden-« »de. J nitten Aarhundreder bar Kri ftendotnrnen arbejdet for at frem stille Samfundet sanledes, som det» nu er. Hvilken Daarfkab er det faa ikte at tcenke, at en ny Lovgivning i nogle saa Aar skulde lunne aldeles udrydde et moralsk Ort-de. Det er den abnorme, den ukriftelige Utaals modighed og Higen efter ejeblikkes lige osg umulige Resultaten der fe rer Bevasgelsen henfynsltst fremad over Stok on Sten. Den moralfke Nefortnation er in tet Enkeltdagsvcerk —— intet »Hast værtsarbejde; og en Reformation, der ital blive varia, kan ifke gen nemspres ved Lev. Drnkkenikaben er en ovevdreven Tilfredsftillolie af et fuldstændigt le gitimt Krav. Gusds Ords Stilling til Bin-en og dens Bruq er meaet klar og tan ikte let mistydes. Alle rede i 1. Mofebogs H, 18, berei tes der, at Melchisedek, Konge as Salem og den bsjefte Gnds Prcest, bragte Abraham Ber on Vin. Jsrnel mantte nedvendigt frem itille Bin for at opkylsde Budet orn dens Brng ved Ofrinnernei (2 Mofeb. 29, 40: s. Mofeb. 23, 1«8: 4. Moses. 16,5: og Z. Mosed 12, 17-—18). J s. Mofebogs 14. Kapitel, 26. Vers, raader Herren Jsraels Falk til at kjde Bin og stark Drit, og nyde den med Glæde for Herr-end Ntesigt At Binen glæder fer vi of Dom mernes Bog s, ts; at den styrker, set vi of lumme Bogs Is. 19: at den apliver oq epmuntrer. fee vi qi Wien SI, s; at den glæder de W, Ier di uf Jteediken lo, Is, es W IM, Is. J Mosca-, M, Wer vi, at Her-sen vll gere et todt Mel-nd used gummel sin- msd fed M Teg used Cammel klaret Bin » If den M An et at set-steck se, latet vi edles as Lukas s, sti s It Im M An ver tausend-, seis- OUW net-tecta t Je IW I, Io )-. IttWMertllladthtmds M M i- dss II M M-) W M ei sti- M L J ved Bkyaappet i Kaus, ved Nod-· verenansdstiftelse (Matt. 26, 29), og as Pausli Raad til Timotheus om, ikke at dritte Band men Vin (1 Tim. ö, 23). Ariftenskirken but-de stille sig det som Opgavse at redde Maadeholdets gode Nava, iom nu af Totalafhob denbedens Ledore trues med at blive gjort ensbetydendse med Prohibition. Maadehold er, hvasd Kristus og Kri -ften«dommen vi1: og iaa snart Jn dividet grundigt kommer tisl at for ftaa Maadeholdets Betydning og Magt, saa vil Ptohibitionon snart finde sin rette Plads —- hos den enkelte, der, naar Fristelsen til Drit tilbyder fixi, ikfe formaar at be hekske sig few Kristus alene kan frolse fra Trut kenskaben, som fra alle andre Laster og Synder. Staten kan straffe Ovar træderem men itbe frelie hakt-. Den ftoro erlser stod ielv roligt mid: i den mermeikelige Elenidighed og omgiven af Synsden. Jngen hat set bedre og klarer-e end ban Mennes stets sdybe Fotdæwelfe: men kuns Birken viier itke den mindste lltuals modighed eller Fremfufenhed. Han soget ikke ved verdslig Loogivning eller politifk Organisation at hindre Jndividat i at sonde: og intet Sieb forbyder ban Vinens Brug cller ladet det mindste Ord falde om. at Vinens rette Nydolie er Synd. Dette Herrens og Bibelens Standpunkt indtager saa Guds Born i Troe!i; oa dersom noan er svag, lad en sau dan afholde fig ----.-.-.-—-— Kvindens Stemmetct. .,Qriiicligt zwindeblad» lmr nen nendt iølncndc Zpørgsnmal til for 5lelline MWHd og sit-indes der stam inm Leder ni dcst triitoline Artusde H Anim« To det for ønikcsligt, at dnnitc zwindcr innr tsolitiik Stem nnsrcst on annlmrlied? 29 Onnd oil eiter Tores Mcsning do nærincftcs Folger dcrni blind? ti) Mem-r Te, nt man frn kristcd lig Eidc bør intkmtde sig nfvontcn de csller Anton modnrbejde eilt-r ar bejch for skvindeitennnekcstten? Vi hidinstter nonle of Somme Prooft Fr. Zcuthem 1)Politiit Stemmeket og Balg barhcd betrngtcsr ieg twerken fom Goder eller som almindcline Men neikerettigheder. Jeg ier derfor in gon Grund til at snske dem udvis dcde til ogsaa at ornfatte Kvinder. L) Jeg ier dog innen Grund til at ontage, at den al indelige Stem ineret vilde blive more inisbruat, end den ollerede nu Apr, om Kvius detne fik Stemmeeret, cllor at de politiikc Foriamlinger stulde blive ringen-, end de allerode er, oni Kvins derne fik Sæde i dem. Z) J Henhold til min Beivarelse of de to fsrfte Punkter agtor i det mindfte jeg selv at forholde mig af ventrnde, overlodende det til andre nt iølne dort-s Overbevisning. Mit Ideal as en Regerinnsform er der gnmle Homeristm «Mange til Heriter er ika til Gnvn; tun eon være Heriker.« Og det var ogiaa min nidsde Ven. Billi. Becks Ideal. Les-ne Joh. Bruder-sent 1) Ja. 2)91ntanolig bedre Moral i det offentxine on politiike Liv. 3) Man bsr fra kristelig Side arbejde for Kvindernes Valgret og Valnborhed, naar det sker med blan ke Baubo-U og uden at man bliver Mmittet med det politiske Parti itievsetis Elendighed. Folketingsmand Karl Kristensem » t) Ja. » 2) Fslgerne vil grummø meget »aft)ænge af Ledelien indenfor Kvins Jdebevægelsem — bliver det den rette »Mind, der kommer til at tande, vil Ydet bringe Gavn og Velsignelfo til vokt Folk. « Z) Stemmeretten, tkok jeg, vil blivo givet ved ftkste Ændring i vor Grundton Paitor C. Moc t) Jeg unser ingen af Delene for Insielig, da isg ikse Jan fertige Minan Aqeftillivg mch Monden idkt vssentlise Lb med den Winds fom MS Dtd MAY-· W. 2) Det ttt jcq Mc preist-re om tdetsckectr.mmdetetminovers L Z Pastor Olf. Meerd: l) Jeg Time-L simpel Retfærdigs hod byder det. 2)" De nærmeste Fslger venter jeg ikke megst af. Dertil er Kvins den endnu, paa Grund af Aar hunsdreders politiske Umyndighch tflstand, for uselvstændig. Hendes forelsbige Jndsots i det kommunale Liv viser dot allen-de At tænke fig, at 4 Kvinsder var mesd til at stem me for det taabelige, sksnhedsforlads te DrukkenskabssSpringvand paa BlaagaavdssTow, Tom er en For nærmelie mod Fioartcrcts sattng Hun burde da ellcrs vide, at Brut kenskab er ikke til at spøqe med. Men jeg deutet- mcget af de fjors nore Folgen B) Sagen bsr offer mkn Mening ikke refses .,fra kristelig Side« fom fanden. Enhvek Kvinde, som hat politisk Sans, bsk eftor min Me ning reife Sagen, enten hun er Kri sten eller ikke, og ingen Kvinde bit modarbejde den, hverkon Kristen eller JEAN-isten W Dunst Ptæstestole i Amerika.« As P. S. Vig. Noalc uveutcde Vidnedbhrd. lFejl Adresse Pastor J. Pedeksen har taget An ledning af min Artikel til at ikrive en hel Masse Bettenkelighednr, Be tragtninger, Bekymringer og Bello gelser i »Danskeren« Nr. Bl, 32 og 33. Jeg hat ilke givet hani den ne Anledning, jaa vldt jeg foritnar. Han vil inan Forlmndling med mig, siger han. Jeg can give Liam samme Forfikring. Terfor snn fslgende for, am mnliat,- at fort bygge andet as samme Art: 1. Det kunde aldrig salde tnig ind a: ioreilaa Sannncnilnmjng ined den dansle Kirke enten ocn Planke skole eller nogen anden Stole 2. Min Artikkel indeholder end ikle indirekte et iaadant Forilag, men endog det helt modsatte Z. Jeg hat aldrig tænkd ment eller sagt —- eller strevet —s, at den formede Kirke ikke knnde holde sin Prcesteskole gaaende, og at den af den Grund jkulde iøge Sammens slntning enten med Grundtvigianers ne oller Amerikanerne 4. Jeg hat aldriz sagt eller ment. at Grunde var Nationaliit, og hat intet saadant itrevet. 5. Jea er ikke ,,frafalden« euren med Hensyn til Troesholendgjiem Stristen eller den danfk-evanaeliiki lutherfke Flieh-, liaeiom fes bverfen er gaaet eller lebet fm noget Kitte samfund til et andet, oa betragter saadanne lldtryk iam en Jurister mellr. 6. Naar jeg hat mem, mener üu og vil fremdeles mone. at ielv om et Ideal ikke kan naas, oaa Grund af Tidernes llgunft, Linde nes oa andre Tinas Uoverenitems meist-, dersok og dermed ophsrer det ikle at vcere et Jdeal oa mifter hel ler ikke fin Net til at udtales fom iaadant. Terfor har jeg udtalj det. 7. Oq jea meneir frenideless, at naar to Eamfund, Fom ftammer ira samme Nation iamme Kiefe, bceret iamme Navn og burde have sammt Maal, naar de ikke i fremmed Land kan enes om at holde Præfteskole sammem saa maa del ikke blot have sin fsraelige Grund, men denne Grund her isges, findes oa nd tales: —- Det hat feg for-legt at gsre, fom jeg kunde det, oa det mener jeg; at jeg hat Ret til s. Dernceft mener jeg, at Nav not »Den forenede danike Kirke i Amerika« forpliater den, sont er med til at bære det, til at fttæbe eiter Forening paa den Basis, som- den lorenede Mrke i sin Besondelse hats gjort til sin, med enhver, lom heki et mig. Derfok streo ieg ishin sk tikel l »Danfferen« det Ønste »O det maatte lykses alle danste kristne i Amerika- lom as Hiertet hoc-der Fig til Guds Ord ca Luther- Lin-, at samles l een lot-met haust-evange list luthersk Mete, oin sen Prasse skoie og i est nidkaert Ist-beide for Sie-les Falst, hmn M Pre, lon kjbte as med stt Wohl« Og W Ieise meet leg sW osq stam kr! PL