g
J
Ic..—.---. ·......--.. -...- .--- ..........
»Yanlkeren« ,
s sallmqentlia Nybcdss ou Vplyssi
Hinashlad for del danlk Fell
i Amerika,
adajvet as
WANle l l TA. Pl Bl. Hole
Malt-, Nebr.
!
fasset-ist« ndaaak dvek Tirgdaa ag Farbe-ask
Brig m. Aataantp
De Form-de Stank tu ·50. Udlandet Um
Bladet astales i Rot-sind
sestilllng, Betalina, Adresseforandrina oa
and-l anaaaende Vladet adresleres: »
DANISH l.—l’Tll. PUBL. HOlkskL l
Plain Nebr. j
!
,
Redakwn A. M. Andersem
Alle Didkaa Jul, Tanlkeren«s Jndlwldr
Ikbandlinaeh Korrespondancer va. Anme
Il mmb Urt, bedes armes-ret
HL M. Anderleky Plain Nedn
Ersten-d at l-·lk«51·.l’(s0rst»s as Fern-»
als-s matten
Advent-sing Rate- made- lmawn upon
wolle-allow
J Tilftlde as Uregelmassigdeder veo
Ipdsaaellen deded man klagt til det siedliaeI
scheelen Stunde du ins dickle weil
man deuvende sia til . Tanllekqu
kaut-V
Rsar Las-me bonI-endet sig til Feld der
MMIiVladet,-nten soc at lade das detr
tllktlat at saa cplvgnina on det even-rede,
W De altlb omlale. at Te «aa Amt-risse
III-tot l dem Blas. Det pil viere til gen
Idlg Ratt-·
c
Jfølge an uafficiel, men paalides
lig Meddelelse fra Washington vil
Panamakanalen blkve aabnet tidlig
i Aaret 1914. Tet oil man imidlers
tid ikke meddele officialt, fordi man
inte: vil risikere.
.
Den 18. Maj vil Prof. Vøggild
efter lwad Arrangementskomiteen
meddeler os, holde Foredrag i Chi
caga Association of Commerce« ved
en »Luncheon«, sorn »The Ways
and Means Committee« hat arran
geret. Emnet bliver: Kabenhavns
Mælkefokfyning.
Man har beregnet, at Hallen-Ko
metens Hale er mindst 15,()00,0001
Mit lang, ag ikke desto mindre skal
den tunue foldes samtnen og stoppes
» i et misddelsstort Værelfr. Der-til be
mEkker C. H. R» at saa maa den
være saa tynd fom en »Standpat
ist«-s- Argument
Er af vate Bytteblade sigerJ
»Manges Øjnes vil blive rettet paa(
Milwaukee og denö Virkeliggørelfei
as foeialistiske Teorier i Lobet af de
fsrfte to Aar. Amerikanerne har just
den Slags Regering, de Insker. Te
Basel-, som fartlsbende hat munis
eipal Korruptian, kan dadle der-es
sgne Borgerr. am de bliver nan
stated
- -H.
Det er alter gaaet galt med et
-8eppelfn-Luftstib. Man kan Me godt
blive fri for at mensc, at Raolevelt var
viiö, atshan havde saa mange andre
Engagemenket paa Haandem at det
ise var muligt For ham at modtage
Cre- Zeppellnd Jnddydelse til at
tase en Flugst med denne igennem
Laster-.
Vor Mission i South Dakota:
Hvor mange mon har lagt Meer
ke til, at saa godt jom liele vor kirkes
lige Arbejdsmark i South Dakota
liggcr vakant2 BeresfordiKals
der bar i lcengere Tid vceret vakant,
VibarasKaldet hat kværet vakant
siden Paa—skctider, Ethan er va
kant, og efter lwad der fkrives fra
Siomj City, set det ud til, at Past.
Lassen nu ogsiaa inart ikal stille sig
ved Meniabeden i Gnyville.
Eaadan staat det til med vor
Mission i South Dakota.
De to fønftncevnte Kald bar dog
Udsigt til inart at faa Prceft igen,
idet Stud. teol. J. Kund-sen bar ta
get irnod Kalb fra Veresford, og
Past. J. See nu«ligefaa liar taget
imod Kalb fra Viborg.
Som en tidligere Arbejdcr paa
denne Missionsmark bar den ligget
mig paa Hierte, og jeg hat ogfaa
været indblidt til at bei-ge den un
der Vakanccn. Sondag den Z. i
denne Maaned var jeg iaa i Beresi
ford, og Sen-sog den 2-4. var jeg i
Viborg. Tet var faa egentlia bis-se
Bei-J, jeg vilde sige lidt am.
J Beresford hat der i den senere
Tid vceret holdt Vækkelsesmeder af
en amerikansk Evangelist og det iys
nes som bans Virksomhed hat efters
lladt en Del Vcekkelie oasfaa blandl
vort lntherske Kirkefolk. Den Sen
ldag, feg var der, var der rigtig
Jgodt Kirkebeføa baade Formiddag og
Affen. J det hele taget fik jea Jud
tryk af, at der er gaaet et Rande
,puft hen over Menigbeden og vort
ldanifckLFolk paa Egnen, bvein der
iaa bar været Redfkabetx og at Me
nigheden er beitemt paa at Lage fat
med nyt Haab og ny Kraft, det gav
sig blandt andet Udslag i, at de
»haode købt en Bygaegrund og var i
Fasrd med at fkulle bygge nyt Prces
stehn-Zu Meniabeden iyntes at alæde
sitz bjertelig. til Modtaaelsen af denj
nye Prceit Da Haus Familie Der
fan tagt-s fat paany med foryngex on
godt Saal-.
Og iaa Viborg. Ter var jeg
sidste Sendaa Ak, kwor det stor
mede Tagen sont-T iaa det iaa nd,
iom skulde mit Veso-a der misslyki
kes. Mine Sukke 71041 on til bank.
fom fiytek Vejr oa Bind, —- ban
hørtc min Bøn oa lod der linke-L
Med meaen Venliahed blev jea mod
tagiet i et Prinatbiem, ikønt joa
maatte aøre dem Um cftcr at do
var gaaet til Hvile Land-m Anm.
Og iaa Sendaa Momen, da Ii sam
ledes paa de: Sied, kwor vi san one
havde været samlet am dct sbediir.
Menneickene kan «samleäi Im paa den
ne Jord ·- Gud oa hans Qrd lo,
Falk kom, dist ene Las-:- eiter dtst
andet. Jan Knien nassten blcv over
fyldt. De gamle kendte Ansiajcsr
smtdte med Smil paa, oa der biliies:
;Tak for sidftl og velkommenL
i Dei var dog ikke blot aamle, men
iogsiaa mange unge, der mødtc frem
sog man lyttede iaa opmærkiomt til
rForkynsdelien as Guds Ord. iom iog
’man det hele ind. Dei gan Haab
;otn, at der er Jordbund for den
fgode Seeh.
Om Estermiddagen var der Gut-s
tjeneste i den «vestre Kirke«. Her
»vor der ogiaa en stor Forsamling
zaf baade celdre og yngre. Sterng
»als-Wehe det mig at msde og hilse
’paa ikke blot gamle Venner, men
sogfaa mange af dem, jeg havde un
Jdewist i Gudg Ord, og Ifis-m i min
Tjenestettd havde aflagt den gebe
Yekendelie for mange Ahnen-Oa
Jaa her gtw Modtagelien af For
hndelfen Hand am, at den Hex man
ae saldt i god »Tai-. x
- Ling i Beeesford glædede man
stg ogsaa her til Mode al
l
l
i
t 1
I
Viborgavisfen gnv Tegets Afgangss
tid til 1.50 a. ni. i Stedet for 1.3:.).
n. m» og knn ved ekstrn god Kar
sel lykkedes det at nnn item, inn
jeg koin nie-d. Men det lykkedesl
A.M. And erfen
Mark Twain.
Pan begge Sider af Atlnnterya-««
net hnr Innn kappedes om at prijez
Mark Twnin eller Samuel L. Cle-!
mens, sotn hnns rigtige Nnvn erJ
Der hnr vceret fortalt om hnns UdsF
vikling, hvorledes hnn fta at være
Typograf blev Aviskorrefpondent.»
san Bandsmnnd paa Mississippi«
ienere Forfatter i det smnn, indtiL
hnn blev den verdensberømte yama-;
ristiike Forfntter. En bar sagt det.
pnn een Mande, en nnden pnn en
nonet forfkellig Munde-. men det«
hele hat gaaet ud pnn det inmme —·
at Mark Twnin var den godmodige.
Humorist, som knnde fan Folk til at
le on forglemme Livets Genvokdig-,
beder ffor en kort Tid), og samt
blev een af sin Tids mest yndede
Forfnttere J
and der særlig hnr interessetet
os at spejde efter nu, da den be
rømte Monds Liv er sluttet og hnns
Virksomhed endt, det er hans For
thold til Enndheden, til Kisten-dom
men. »
J den Henfeende fandt vi forte
den en Meddelelie fra New York,
’hoori det siges, at Mart Twnin ern
anng forlod den humoristiike Vani
kog ifrev en alvorlig Bog, en Stagz
.Religionsfilojofi. Den udkoin i 1906
i tun 250 Ecsemplnrer, «copytight
ed by J. W. Bothkvell«. Bogen blevs
aldrig nlmindelig Udbredt, men godti
et Par Hundrede Etsemplaker send «
tes omtring til Mr. Clemens’ næri
mefte Nennen og tun de vidfte, n:
den eksifterede Vogean Titel er:
»What is meins-« cdvad er Mennei
itetki Ten ireinicetter Foriatterens
Anitnelier i en Tinlog mellem en
Yndling on en gnnnnel Mand. For
fntteren inder den gnrnle Mand.
lsl n. fige:
»Er-rinnt dn sendet en Monds
:)i’.itinnalitet, san knn du pan et
sönnrsslsred tetide hnns religisfe An
sfnelie Englænder: Protestan
Ilinerikanen ditto; Spanien Frnnfks
»wid, Jrlcendeh Italiener, Sydnmes
riknner. isluftraliersRomersk katolst;
rdiixsskerz Hirn-if kntnlsikx Tyrk: Mo
Linzninednner og ian fremden-TO
Winkan »Arie«-et Menneste seg
te ein-r poiitiit Enndhed, san inndt
linn den i en eller nnden nf de Hun-«
bei-de noiitiike Ennngelier, Tom ftys
rei« Licenneikene pan Jorden Tet
iom linn isgte efter den eneste lande.
Religion, san inndt bnn den i en«
es er nnden ni de tro Tuiinde,«
Tom er pnn Torvet. —- J livert Fnld,«
nnnr han fnndt Sandheden, liegte
Sinn ikte læiigere, inen fra den Dag
in gif ban omkring med sit Loddes
jern i den ene Haand og sin Knips
pel i den nnden for at tillodde
Sprækkerne og ræionere med Mod
5tnndere.« T
J Forordet siger Forfatteren, at;
Værtet blev sbegyndt for 25 Aar si-«
den, at Striftet blev icerdiqt for·
7 Aar sideth og hnn hat under-?
sagt det een eller to Gange om Aq
ket og sundet det at were tilfredsiS
stillende. »Jeg hat just widerlegt«
det many og er fremdeles overbess
» vist em, at set udtalet Saudhedenfs
Mark Twain har nltiaa været enf
regte Tvipler, on i sit stille Sind-,
en Spottet Sein han hat let?
End alverdens Ting og faaet Folkz
.til at le med fis ad det lattekligeX
ziaaledes hat hnn ogfaa let ad Kri
"72ndommen og Beutel-et Sandhed,
Yam- yau hat kn- hqst Nod tic ati
W stets-Zion on writtende
i sollt Une- snn var han manlke,1
Wer M M lom Niemand —
er like-list at en Mund med
Sinn W svnet til at lange Ve
ßm m,MI Month-d
a- im He He en neun-nen
Heufatue Tiber.
lAf P. V. A.)
S u cto n i u s, en romerik For
iatter, der en Tid var Privatiekrk
rast bos Kejier Trojan, og sotn ster
liat beikæitigede sig med Viografi og«
Historie, stildrer i et efterlasdt Viert
tieiier Neros Tod. et Aktstykke, der
er ai iærlig Jnteresse for Mistw
idet denne Kejier sont belendt efter
bedite Evne fsgte at tilintettwre
liriitendommen Det aives her i en
noaet iatnmentrcenat Form.
»Don geil-es af Rædiel over ad
skiltige øjeniynliae Forvarsler, iom
ndlededes af Dromme, Vattean oa
Jan-diagn Siden Modermordet pla
gedes han af onde Tromme. Siiart
drøtnte ban sig at styre et stort Skib,
bvis Not ooldelia reoes bam af
Haandem inart, at bans Huitm
Octavia ilcebte bam lien paa et Sted
med ayiende Merkex eller, at en
Zvcerm vingede Myrer bedaskskede
hans Legerne: iaen, at ban var omi
ringet af Nationalitatnerne, iaa han
ingen Steder kunde komme, o. f. v.
Derene til Augustus Mauiolenm
iløj op af iia ielv, oa en Stemme
hortes, iom kaldte bam oed Navn
Husguderne faldt ned, da de den
førite Januar ftod kranieimylte til
Oiierieiten Da han vilde here Sand
iaanene, aav Sporus bam en Ring
lworpaa Proiepinas Voldtæat var
indamveret. Da en stor Stare var
iamlet for at gøre Leiter til Guderi
ne, var det lænae umuliat at finde
Tempeln-aktue. Oaiaa bavde man
laat Mcerke til, at Keiieren under
Fremfiaelien af et Tiat var falden
om, da ban ndtalte Qrdene:
»Hu-Inn Moder, Fader tvikmer
mia mod min Ende«.
Jmidlertid braates bam det Bud
ikab, at de soriae Streityrler liaode
iluttet,iia til Oprørerne J Naseri
owltede lmn da Vordet, oa to neerdis
iulde Vcrare ilvnaede ban med Volds
iombed mod Jorden Terpaa toa
ban noaet Miit, iom lian ansbragte
i en Guldceile. aik iaa nd i Havers
ne, hvor ban niiendte en betroet Tie
ner til Ostia med Ordre til at holde
noale Stibe rede. bvorekter hatt seg
te at overtale nogle Henkdsmcend as
Gut-den til at lediage sig paa Flug
ten, bvortil de ikske lyntes meget vils
liae, medens een of dem udraabte:
»Er det da lau isrgeligt at d-!« —
San overoejede ængstelikfh otn han
skulde ttnderkaite fia Galba eller be
de Parthesne otn Beikottelitz
eller atter, om det var fiel
diast at oiie fig for Folkot i Ser
aedragt og med Forfeerdelle i Stem
rnen tryale om Tilaivelie ior iine
onde Gewinste-L En Tale til den
Vrug fandt man siden i lians Pult.
— —- Jmidlertid opfatte lian Af
gsrelien til den følgende Dag. Ved
Midnat vaagnede ban oa iandt Vasa
ten bortlsbem da sprang han uo
as Senaen og iendte Vud eiter iine
Venner. De ivarede llet ikltk lwori
for han ityndiomt beacw sia til deres
Hufe, som dog alle var itcenaede for
hom, iaa han vendte tilbaqe til sit
Sovekammer, hvorfra nu oaiaa Tie
nerne var flyatede, idet de endoa
havde medtaget Senqetsiet bg Mii
den. —- Derpaa spate ban at finde
en Gladiator til at dræbe iia. Og
da ingen var til at opdrive: »Ist-ad!
hat iea da lwerten Ven eller Fjens
de?« Udbrsd ban oa lob nd iotn i
den Hensiat at kalte iia i Tibefloden
»Na snikede han sia et Skiitleited
oa Pbaon, en frigjven Trcel, tilbjd
ham sit Heis, fire ,Mil fra Byen
Undervejs ikete et Jordsskælv, og et
voldlomt Lyn,blinkede bam lige i
Ansigtet, hvorved han itjalv at An
gest. —- — Mann raadede ham at
skjule sig i en Sandgrav —: »Nei.
jea gaar tkke under Jst-den i les
vende Lbest imede han. Man
M da Hut t Hulets Qæg for at
ists ham abemækket dektnd can
tog lidtBandistnhuleMai
en Bebt-Idee og lache: wette et
Nerv- diltillerede Paul-F De Tot-te
per under M M bleven list-end
i W Mel-, W M un nd.
r I , l
Jede hom, og shan befalede du«-If eJ
Hut 'fkulde graues i Jordssulvet, san-;
hans Legeme kunde pas-se til, og at«
Band og Trce skulde bringes til
Veje til Brug ved hans Lig. Hele
Tiden gkced han sog sagde gentagne
Gange: ,,Hvilken Kunftner, idet nu
fotgaar!« — En of Phaons Slas
ver bragte et Bren, som New straks
gred Deri lasste han, at Soldater
alle Vegne søgte baut-for at straffe
bacn efter gammel romerfk Skik. Og
paa Spørgsmaalet, hvori den Skik
befind, oplystes det, at Forbryderen
klcedtes helt af, hvorpoa shans Hals
fastgjordes ,i en togrenet -Stage, og
fanledes piskedes sban ibjel. Derover
blev New san skrækslagem at ban
toa to Dosten som han havde bragt
med, følte dem bque paa Eggen og
;sagde bei-ft: »Den fidfte Time er end
-nu ikke kommen.« —- Snart bad
han Tjenerne at græde og iman
snart, at en as dem skulde drcebe
sig selv, at han kunde se, hvordan
det gik til: dekpaa beklagede han
ssin egen Mangel von Mod: »Deine
er upassende for Nem! Endnu le
«ver jea til min Stank og Skætidsel
— det passer Me. Jeg but-de i ina
Idanne Fovhold vasre ved godt Mod.
«Jlltiaa, tag dig sammem Mand!«
L— Nu hørte han ridende Soldater
ncerme sig Hufet og fremsagde med
;skæ1vende Stemme Verset: »Lyden
«af raste Gangere naar mine Øren!«
!— Derefter jog han sig en Dolk i
:Struben, hvormed hans Sekretær
Jvar bam bebjcrlpelig. En Hsveds
Hmand, der nn var naaet ind i Kam
Ired botdt et silæde for Same-L la
jdende, Tom nilde han bjcklpe Nerv:
lmen denne fande: ,,Det er for sent!
—- Er dette din Troskab?« -—Stmks
kderefter ndnnndede ban, idet hans
FOer stod frcm of deres Hulety
kftive on stirrcnde, til deres Rast-sel
fom Tun »dann
Af Skikkelfe var han lidt under
Middelbøjde Hans Stind var aus«
stent og plettet. Hans Haar willigt.
zAnfigtstrwkkene var ikte smukke, men
heller fkke eqenlia fmftødende Hans
Ler var gma oq steue, band Ben
tynde, Halse-n tyk, og anen frem
ftaaende Men hans Legeme var
jun-M, thi Fkønt bnns Levemaade var
i bøj Grad luksukies, var han kun
syg tre Gange nenne-n fjorten Aar.
og da ckun i kinge Grad, idet ban
slet ingen Forandrinq gjorde i sin
Idagssge Tisch J Klædedragt oa
«O«mforg for sit Legeme vor han san
Iigegyldia, at han lod sit Haar klip
jpej Ringe, »den ene over den andeu
og medens ban var i, Achaia, lod
hon det vokfe langt paö Baghovedet.
Offenligt vifte han sig gerne i den
lese chedning, han bar ved Bordex,
med et Lommetsrklcede bundet om
Hallen og uden Bælte oa Sko.«
Det var Aar 68, hon endte sin
lidet misundelsesvceedige Tilværeb
fe. - Forunderligt, fom et Mennefke
kan sit-raubte sigl Nerv, der Isom at
tenaariq Yngling bestes Keisertws
nen, gjorde iaa sksn en Begyndelfe,
som tænkes kunde Hans fsrite fem
Regt-ringsum blev kaldj det gyldne
«auinquennium Neronis« (Neros
Femaar). Barmhjertighed Ifyntes
at være hans Sjælg Gliede Gamle
Sen eca tilskrev ham i et af disse
Gyldenaar et langt Bren, hvor Kei
ferens sisnne Lin og Dyder fremhcei
ves, og hvok det nckvnes, at Nerv
dn sban -skulde underskrkve en Dsdpi
Idotn for fsrite Gang, bekymret nd
jbked2 ,,Gid feg aldtig havde leert at
leese og ikrive1" Dette omtalet Sue
tonius osfaa, hvor han striver om
Neros gade Getninger. —- Men iom
med et Slag blev Hab Mut as alle
onde Stunden oq de Skmdseldgers
ningek og Wlfer. hatt udsvedr.
var af saadan Kakakteh at Om
talen dems er not til at Bringe end
oq en Umnesteæder Stamrtdme
paa Ruder-te
--—- -
l;
mig faa levende om gamle Dage, at
jeg fristes til at sige om Vladets
Reduktion, at den hat« intet glemx og
intet lært genneiu de iorlsbue Isi«
17 Aar, uden at blioe ved med det
samme. —
Vigs Artikkel er natur-Marks
..trods al Sofiteri, saa ktuutet sog
faa lidet diplomatiik, at »nur-sent
cnhver, inden htm blisver fastde med
at lccfe den, nma vasre ptm oet rene
med, slwad der er Vias Oensi.at med
den.« —--- Eiter Tamievirkes zor
udjætning skulde man rigtignok
have ventet den modinite Emmtxig:
at ingen ikunde vasre paa Iet rene
Div. Og det er nisl vgl-fu« der
inr, at Tanne-u kommer lstmde Vig
oq de tungnenunc Masse-re til Hiælp.
— »Man vi derior omtnlcr Jud
lcmet er det iorl at meddele note
Lwiem hvad man pna den Side
tnn tillade si.g« — Nigtignok mang
ler den her lcwede Meddelelse, men
iaa kommt-r i Siedet for det, iom
ogfaa er nimmer-« Redaktionens
indaamsnde Kendlkwb til Viq im
gomle Tage-! »Vi kan ikke forhazsdle
os til Enighed med ham Om ki!«ke·
liqe Spømsmaal.«-— Dei kan samt-e
at min Hukommelie flaar mig Heil,
men jeg erindrer ikke, at »Im
nevirke« enten i gamle ellcr me Ta
ke link qiort noget sont helft For
søa i den Retnina. Tkønt den mi
reiererer til ,.·tcdligerc Erä1ri11;-.s:-«««
Terimod oed jeg ui mine ,,:idti:1ere
Eriaringer« ikke icm lidt o:n, Emad
Forhandlinger med Grundwigimer
om lirkcline Spømsnmal fort-r :il,
men del komme-r ikte denne Zug Ied
da min Artkklcl ika er ikrevet For
at komme til at iorbmidle .·ki1-teiige
Zpømsnmal« enten med Grundt
vigianeme i Almindeliglied eile-.
Tannevirke« i Himmelr- lied —
At der blandt Ulnindwigimttsrne
vil blive gjort et itort Nunmser ai,
at Forstnnderen ior dereiI Physike
skole ielv hat nedlagk sin Gemnig
ved Skalen, fer ieg iiadfasitet Ied,
hond »Tannevirke« skriver: »Vi ken
der i livert Fald laadmme Grundt
vigicmere, livis Dafagtelie ior Pist.
Nordentoft ikke er bleven minder-.
fordi ban felv anat. gaar frivilli.1:,
fordi han, hoch ban ml end mutte
mene om Oppositionen imod fig, Tin
der dot heldigit for Skolenss Skold
—- Denne Udtalelic er san kamkiei
ristisk grundtvigimiik, at den sor
tiener at ttdbasves. Man lmk Haj
agtelie for en Mand, fordi han gtmr.
enten det nu er mer eller mindre
ikivilligt, enten hans Frivilligbed er
fremkaldt af eller uden Oppositioesen
imod dam, Hovediaiien bliver dog
den, at han gaar! Jeci kender denne
Taktik of »tidligere Eriaringer«. —
Hvorledes mon det var qaaet med
Heimatelsiem bvis ban var bleven paa
lin Post-i — Saa var den vel bleer
»mindre«l Angaaende min Paastand
om den dominerende Grundtvigiai
nisme, da er ,,Dannevirke«s An
»i,srelle af Paltor Vettergaards Qrd
sag langt fra ai ernst-de denne. da
de fo netop ikke vller, at Grundt
vigianigmen er dominerende. men
»kun at den endmi ikke er ved Dsden
algangem og at den endnu hat en
lang oq dlomftrende Fremtid iot llq."
»Saaledes lyder en Grundtbiaianers
,Spaadom i ,,Korg og Stjærne«, og
»den maa vel nok paslel «
3 Men for nu at komme tildage til
»Nutiden, loa var det alligevel meer
keliqt nok, at ielve Hovedlejreni
grundtvigske Bwægelle i Amerika
lkke fandt det under sin VErdiqTied
at omtale min Artikkel as s April
omend Wellng need mindre
wdsfagtelfk
- Grad mon laa ellers »Don-ie
»Ist-« menek om en korenet danlks
Ievangelifk lutheklk Kirke i Amerika,
en Prall-state bvoe Eleverne kan
leer-e bat-de cagellk oq Graslk lamt
luthersi Teologik —- Dewm for
ilhdkk W
Detvaedoadlstmeremtdatle
os sit-be den lmpd en laadan end
at holde UW efter hiemdendde
MCW spandpmme om
Grundtvigtmkimuis W Frem
tld lemmk kaavellom and-Lande
Im en M M m M
W Im its meW Most-de
»W its cssstk NW lkq
mäs san its Ist undlade ct Ue
ist dm M Iris-l »Du-II
W lMtss —- kommst
W M M at Isi- Ikl vi
WIAWWM.
M- It M IM.
- I s III
O
,.D-sk.« for 20. April 1910). minder
i
i
i
l
i
Hvad der forbigangne end man
være —- slaa det af Tankerne; lnd
endog Fremtiden med den-s goldne
Tromme og høje Jdealer fase, dg
koncentrer Sjcelen om dette lamen
dende ncerværende Øjeblik. For det
Menneske, der er tro imod det nærs
værende, et tto i det bedstex og den
SjæL som vindet den Mark, der
ligger umiddelbart foran, gar Livet
til en Seit-. —- S. Jovis-.
Den Sandhed, at »Smag oq
Behag er forfkellig«, fik vi stade
stet forledensn Mund hwvde uden
Formledning til Redaktsren udtalt
siu Paasttnnelfe as vor Forteelling
»Landsbybtrnene«; han syntos rigtig
qut om den« Omtrent sanktidig set
vidmietsrevfraenafOlM
»Danithkefieäsi"osk
i Amerika-«
Ei Vidueibyrd fta Homedlejteu
,,Dsunevirke«.
Som bekendt hat ,,Dannevirke«
den stsrste Fortjeneste af Grundtvis
gianismens Bevarelfe i Amerika,
idet nævnte Blad altid hat forstaaet
at lægge et Moderationens Slst
over og Forstaaelse i de radikale
Udslag af nævnto Aandsretning, alt
sammen under Paastand om at være
baade rummelig og frisinbet. —
. Deus Omtale cf min Artikel
»Daan Ptdtestole i sum-Q« Ue
