Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 29, 1910)
g J Ic..—.---. ·......--.. -...- .--- .......... »Yanlkeren« , s sallmqentlia Nybcdss ou Vplyssi Hinashlad for del danlk Fell i Amerika, adajvet as WANle l l TA. Pl Bl. Hole Malt-, Nebr. ! fasset-ist« ndaaak dvek Tirgdaa ag Farbe-ask Brig m. Aataantp De Form-de Stank tu ·50. Udlandet Um Bladet astales i Rot-sind sestilllng, Betalina, Adresseforandrina oa and-l anaaaende Vladet adresleres: » DANISH l.—l’Tll. PUBL. HOlkskL l Plain Nebr. j ! , Redakwn A. M. Andersem Alle Didkaa Jul, Tanlkeren«s Jndlwldr Ikbandlinaeh Korrespondancer va. Anme Il mmb Urt, bedes armes-ret HL M. Anderleky Plain Nedn Ersten-d at l-·lk«51·.l’(s0rst»s as Fern-» als-s matten Advent-sing Rate- made- lmawn upon wolle-allow J Tilftlde as Uregelmassigdeder veo Ipdsaaellen deded man klagt til det siedliaeI scheelen Stunde du ins dickle weil man deuvende sia til . Tanllekqu kaut-V Rsar Las-me bonI-endet sig til Feld der MMIiVladet,-nten soc at lade das detr tllktlat at saa cplvgnina on det even-rede, W De altlb omlale. at Te «aa Amt-risse III-tot l dem Blas. Det pil viere til gen Idlg Ratt-· c Jfølge an uafficiel, men paalides lig Meddelelse fra Washington vil Panamakanalen blkve aabnet tidlig i Aaret 1914. Tet oil man imidlers tid ikke meddele officialt, fordi man inte: vil risikere. . Den 18. Maj vil Prof. Vøggild efter lwad Arrangementskomiteen meddeler os, holde Foredrag i Chi caga Association of Commerce« ved en »Luncheon«, sorn »The Ways and Means Committee« hat arran geret. Emnet bliver: Kabenhavns Mælkefokfyning. Man har beregnet, at Hallen-Ko metens Hale er mindst 15,()00,0001 Mit lang, ag ikke desto mindre skal den tunue foldes samtnen og stoppes » i et misddelsstort Værelfr. Der-til be mEkker C. H. R» at saa maa den være saa tynd fom en »Standpat ist«-s- Argument Er af vate Bytteblade sigerJ »Manges Øjnes vil blive rettet paa( Milwaukee og denö Virkeliggørelfei as foeialistiske Teorier i Lobet af de fsrfte to Aar. Amerikanerne har just den Slags Regering, de Insker. Te Basel-, som fartlsbende hat munis eipal Korruptian, kan dadle der-es sgne Borgerr. am de bliver nan stated - -H. Det er alter gaaet galt med et -8eppelfn-Luftstib. Man kan Me godt blive fri for at mensc, at Raolevelt var viiö, atshan havde saa mange andre Engagemenket paa Haandem at det ise var muligt For ham at modtage Cre- Zeppellnd Jnddydelse til at tase en Flugst med denne igennem Laster-. Vor Mission i South Dakota: Hvor mange mon har lagt Meer ke til, at saa godt jom liele vor kirkes lige Arbejdsmark i South Dakota liggcr vakant2 BeresfordiKals der bar i lcengere Tid vceret vakant, VibarasKaldet hat kværet vakant siden Paa—skctider, Ethan er va kant, og efter lwad der fkrives fra Siomj City, set det ud til, at Past. Lassen nu ogsiaa inart ikal stille sig ved Meniabeden i Gnyville. Eaadan staat det til med vor Mission i South Dakota. De to fønftncevnte Kald bar dog Udsigt til inart at faa Prceft igen, idet Stud. teol. J. Kund-sen bar ta get irnod Kalb fra Veresford, og Past. J. See nu«ligefaa liar taget imod Kalb fra Viborg. Som en tidligere Arbejdcr paa denne Missionsmark bar den ligget mig paa Hierte, og jeg hat ogfaa været indblidt til at bei-ge den un der Vakanccn. Sondag den Z. i denne Maaned var jeg iaa i Beresi ford, og Sen-sog den 2-4. var jeg i Viborg. Tet var faa egentlia bis-se Bei-J, jeg vilde sige lidt am. J Beresford hat der i den senere Tid vceret holdt Vækkelsesmeder af en amerikansk Evangelist og det iys nes som bans Virksomhed hat efters lladt en Del Vcekkelie oasfaa blandl vort lntherske Kirkefolk. Den Sen ldag, feg var der, var der rigtig Jgodt Kirkebeføa baade Formiddag og Affen. J det hele taget fik jea Jud tryk af, at der er gaaet et Rande ,puft hen over Menigbeden og vort ldanifckLFolk paa Egnen, bvein der iaa bar været Redfkabetx og at Me nigheden er beitemt paa at Lage fat med nyt Haab og ny Kraft, det gav sig blandt andet Udslag i, at de »haode købt en Bygaegrund og var i Fasrd med at fkulle bygge nyt Prces stehn-Zu Meniabeden iyntes at alæde sitz bjertelig. til Modtaaelsen af denj nye Prceit Da Haus Familie Der fan tagt-s fat paany med foryngex on godt Saal-. Og iaa Viborg. Ter var jeg sidste Sendaa Ak, kwor det stor mede Tagen sont-T iaa det iaa nd, iom skulde mit Veso-a der misslyki kes. Mine Sukke 71041 on til bank. fom fiytek Vejr oa Bind, —- ban hørtc min Bøn oa lod der linke-L Med meaen Venliahed blev jea mod tagiet i et Prinatbiem, ikønt joa maatte aøre dem Um cftcr at do var gaaet til Hvile Land-m Anm. Og iaa Sendaa Momen, da Ii sam ledes paa de: Sied, kwor vi san one havde været samlet am dct sbediir. Menneickene kan «samleäi Im paa den ne Jord ·- Gud oa hans Qrd lo, Falk kom, dist ene Las-:- eiter dtst andet. Jan Knien nassten blcv over fyldt. De gamle kendte Ansiajcsr smtdte med Smil paa, oa der biliies: ;Tak for sidftl og velkommenL i Dei var dog ikke blot aamle, men iogsiaa mange unge, der mødtc frem sog man lyttede iaa opmærkiomt til rForkynsdelien as Guds Ord. iom iog ’man det hele ind. Dei gan Haab ;otn, at der er Jordbund for den fgode Seeh. Om Estermiddagen var der Gut-s tjeneste i den «vestre Kirke«. Her »vor der ogiaa en stor Forsamling zaf baade celdre og yngre. Sterng »als-Wehe det mig at msde og hilse ’paa ikke blot gamle Venner, men sogfaa mange af dem, jeg havde un Jdewist i Gudg Ord, og Ifis-m i min Tjenestettd havde aflagt den gebe Yekendelie for mange Ahnen-Oa Jaa her gtw Modtagelien af For hndelfen Hand am, at den Hex man ae saldt i god »Tai-. x - Ling i Beeesford glædede man stg ogsaa her til Mode al l l i t 1 I Viborgavisfen gnv Tegets Afgangss tid til 1.50 a. ni. i Stedet for 1.3:.). n. m» og knn ved ekstrn god Kar sel lykkedes det at nnn item, inn jeg koin nie-d. Men det lykkedesl A.M. And erfen Mark Twain. Pan begge Sider af Atlnnterya-«« net hnr Innn kappedes om at prijez Mark Twnin eller Samuel L. Cle-! mens, sotn hnns rigtige Nnvn erJ Der hnr vceret fortalt om hnns UdsF vikling, hvorledes hnn fta at være Typograf blev Aviskorrefpondent.» san Bandsmnnd paa Mississippi« ienere Forfatter i det smnn, indtiL hnn blev den verdensberømte yama-; ristiike Forfntter. En bar sagt det. pnn een Mande, en nnden pnn en nonet forfkellig Munde-. men det« hele hat gaaet ud pnn det inmme —· at Mark Twnin var den godmodige. Humorist, som knnde fan Folk til at le on forglemme Livets Genvokdig-, beder ffor en kort Tid), og samt blev een af sin Tids mest yndede Forfnttere J and der særlig hnr interessetet os at spejde efter nu, da den be rømte Monds Liv er sluttet og hnns Virksomhed endt, det er hans For thold til Enndheden, til Kisten-dom men. » J den Henfeende fandt vi forte den en Meddelelie fra New York, ’hoori det siges, at Mart Twnin ern anng forlod den humoristiike Vani kog ifrev en alvorlig Bog, en Stagz .Religionsfilojofi. Den udkoin i 1906 i tun 250 Ecsemplnrer, «copytight ed by J. W. Bothkvell«. Bogen blevs aldrig nlmindelig Udbredt, men godti et Par Hundrede Etsemplaker send « tes omtring til Mr. Clemens’ næri mefte Nennen og tun de vidfte, n: den eksifterede Vogean Titel er: »What is meins-« cdvad er Mennei itetki Ten ireinicetter Foriatterens Anitnelier i en Tinlog mellem en Yndling on en gnnnnel Mand. For fntteren inder den gnrnle Mand. lsl n. fige: »Er-rinnt dn sendet en Monds :)i’.itinnalitet, san knn du pan et sönnrsslsred tetide hnns religisfe An sfnelie Englænder: Protestan Ilinerikanen ditto; Spanien Frnnfks »wid, Jrlcendeh Italiener, Sydnmes riknner. isluftraliersRomersk katolst; rdiixsskerz Hirn-if kntnlsikx Tyrk: Mo Linzninednner og ian fremden-TO Winkan »Arie«-et Menneste seg te ein-r poiitiit Enndhed, san inndt linn den i en eller nnden nf de Hun-« bei-de noiitiike Ennngelier, Tom ftys rei« Licenneikene pan Jorden Tet iom linn isgte efter den eneste lande. Religion, san inndt bnn den i en« es er nnden ni de tro Tuiinde,« Tom er pnn Torvet. —- J livert Fnld,« nnnr han fnndt Sandheden, liegte Sinn ikte læiigere, inen fra den Dag in gif ban omkring med sit Loddes jern i den ene Haand og sin Knips pel i den nnden for at tillodde Sprækkerne og ræionere med Mod 5tnndere.« T J Forordet siger Forfatteren, at; Værtet blev sbegyndt for 25 Aar si-« den, at Striftet blev icerdiqt for· 7 Aar sideth og hnn hat under-? sagt det een eller to Gange om Aq ket og sundet det at were tilfredsiS stillende. »Jeg hat just widerlegt« det many og er fremdeles overbess » vist em, at set udtalet Saudhedenfs Mark Twain har nltiaa været enf regte Tvipler, on i sit stille Sind-, en Spottet Sein han hat let? End alverdens Ting og faaet Folkz .til at le med fis ad det lattekligeX ziaaledes hat hnn ogfaa let ad Kri "72ndommen og Beutel-et Sandhed, Yam- yau hat kn- hqst Nod tic ati W stets-Zion on writtende i sollt Une- snn var han manlke,1 Wer M M lom Niemand — er like-list at en Mund med Sinn W svnet til at lange Ve ßm m,MI Month-d a- im He He en neun-nen Heufatue Tiber. lAf P. V. A.) S u cto n i u s, en romerik For iatter, der en Tid var Privatiekrk rast bos Kejier Trojan, og sotn ster liat beikæitigede sig med Viografi og« Historie, stildrer i et efterlasdt Viert tieiier Neros Tod. et Aktstykke, der er ai iærlig Jnteresse for Mistw idet denne Kejier sont belendt efter bedite Evne fsgte at tilintettwre liriitendommen Det aives her i en noaet iatnmentrcenat Form. »Don geil-es af Rædiel over ad skiltige øjeniynliae Forvarsler, iom ndlededes af Dromme, Vattean oa Jan-diagn Siden Modermordet pla gedes han af onde Tromme. Siiart drøtnte ban sig at styre et stort Skib, bvis Not ooldelia reoes bam af Haandem inart, at bans Huitm Octavia ilcebte bam lien paa et Sted med ayiende Merkex eller, at en Zvcerm vingede Myrer bedaskskede hans Legerne: iaen, at ban var omi ringet af Nationalitatnerne, iaa han ingen Steder kunde komme, o. f. v. Derene til Augustus Mauiolenm iløj op af iia ielv, oa en Stemme hortes, iom kaldte bam oed Navn Husguderne faldt ned, da de den førite Januar ftod kranieimylte til Oiierieiten Da han vilde here Sand iaanene, aav Sporus bam en Ring lworpaa Proiepinas Voldtæat var indamveret. Da en stor Stare var iamlet for at gøre Leiter til Guderi ne, var det lænae umuliat at finde Tempeln-aktue. Oaiaa bavde man laat Mcerke til, at Keiieren under Fremfiaelien af et Tiat var falden om, da ban ndtalte Qrdene: »Hu-Inn Moder, Fader tvikmer mia mod min Ende«. Jmidlertid braates bam det Bud ikab, at de soriae Streityrler liaode iluttet,iia til Oprørerne J Naseri owltede lmn da Vordet, oa to neerdis iulde Vcrare ilvnaede ban med Volds iombed mod Jorden Terpaa toa ban noaet Miit, iom lian ansbragte i en Guldceile. aik iaa nd i Havers ne, hvor ban niiendte en betroet Tie ner til Ostia med Ordre til at holde noale Stibe rede. bvorekter hatt seg te at overtale nogle Henkdsmcend as Gut-den til at lediage sig paa Flug ten, bvortil de ikske lyntes meget vils liae, medens een of dem udraabte: »Er det da lau isrgeligt at d-!« — San overoejede ængstelikfh otn han skulde ttnderkaite fia Galba eller be de Parthesne otn Beikottelitz eller atter, om det var fiel diast at oiie fig for Folkot i Ser aedragt og med Forfeerdelle i Stem rnen tryale om Tilaivelie ior iine onde Gewinste-L En Tale til den Vrug fandt man siden i lians Pult. — —- Jmidlertid opfatte lian Af gsrelien til den følgende Dag. Ved Midnat vaagnede ban oa iandt Vasa ten bortlsbem da sprang han uo as Senaen og iendte Vud eiter iine Venner. De ivarede llet ikltk lwori for han ityndiomt beacw sia til deres Hufe, som dog alle var itcenaede for hom, iaa han vendte tilbaqe til sit Sovekammer, hvorfra nu oaiaa Tie nerne var flyatede, idet de endoa havde medtaget Senqetsiet bg Mii den. —- Derpaa spate ban at finde en Gladiator til at dræbe iia. Og da ingen var til at opdrive: »Ist-ad! hat iea da lwerten Ven eller Fjens de?« Udbrsd ban oa lob nd iotn i den Hensiat at kalte iia i Tibefloden »Na snikede han sia et Skiitleited oa Pbaon, en frigjven Trcel, tilbjd ham sit Heis, fire ,Mil fra Byen Undervejs ikete et Jordsskælv, og et voldlomt Lyn,blinkede bam lige i Ansigtet, hvorved han itjalv at An gest. —- — Mann raadede ham at skjule sig i en Sandgrav —: »Nei. jea gaar tkke under Jst-den i les vende Lbest imede han. Man M da Hut t Hulets Qæg for at ists ham abemækket dektnd can tog lidtBandistnhuleMai en Bebt-Idee og lache: wette et Nerv- diltillerede Paul-F De Tot-te per under M M bleven list-end i W Mel-, W M un nd. r I , l Jede hom, og shan befalede du«-If eJ Hut 'fkulde graues i Jordssulvet, san-; hans Legeme kunde pas-se til, og at« Band og Trce skulde bringes til Veje til Brug ved hans Lig. Hele Tiden gkced han sog sagde gentagne Gange: ,,Hvilken Kunftner, idet nu fotgaar!« — En of Phaons Slas ver bragte et Bren, som New straks gred Deri lasste han, at Soldater alle Vegne søgte baut-for at straffe bacn efter gammel romerfk Skik. Og paa Spørgsmaalet, hvori den Skik befind, oplystes det, at Forbryderen klcedtes helt af, hvorpoa shans Hals fastgjordes ,i en togrenet -Stage, og fanledes piskedes sban ibjel. Derover blev New san skrækslagem at ban toa to Dosten som han havde bragt med, følte dem bque paa Eggen og ;sagde bei-ft: »Den fidfte Time er end -nu ikke kommen.« —- Snart bad han Tjenerne at græde og iman snart, at en as dem skulde drcebe sig selv, at han kunde se, hvordan det gik til: dekpaa beklagede han ssin egen Mangel von Mod: »Deine er upassende for Nem! Endnu le «ver jea til min Stank og Skætidsel — det passer Me. Jeg but-de i ina Idanne Fovhold vasre ved godt Mod. «Jlltiaa, tag dig sammem Mand!« L— Nu hørte han ridende Soldater ncerme sig Hufet og fremsagde med ;skæ1vende Stemme Verset: »Lyden «af raste Gangere naar mine Øren!« !— Derefter jog han sig en Dolk i :Struben, hvormed hans Sekretær Jvar bam bebjcrlpelig. En Hsveds Hmand, der nn var naaet ind i Kam Ired botdt et silæde for Same-L la jdende, Tom nilde han bjcklpe Nerv: lmen denne fande: ,,Det er for sent! —- Er dette din Troskab?« -—Stmks kderefter ndnnndede ban, idet hans FOer stod frcm of deres Hulety kftive on stirrcnde, til deres Rast-sel fom Tun »dann Af Skikkelfe var han lidt under Middelbøjde Hans Stind var aus« stent og plettet. Hans Haar willigt. zAnfigtstrwkkene var ikte smukke, men heller fkke eqenlia fmftødende Hans Ler var gma oq steue, band Ben tynde, Halse-n tyk, og anen frem ftaaende Men hans Legeme var jun-M, thi Fkønt bnns Levemaade var i bøj Grad luksukies, var han kun syg tre Gange nenne-n fjorten Aar. og da ckun i kinge Grad, idet ban slet ingen Forandrinq gjorde i sin Idagssge Tisch J Klædedragt oa «O«mforg for sit Legeme vor han san Iigegyldia, at han lod sit Haar klip jpej Ringe, »den ene over den andeu og medens ban var i, Achaia, lod hon det vokfe langt paö Baghovedet. Offenligt vifte han sig gerne i den lese chedning, han bar ved Bordex, med et Lommetsrklcede bundet om Hallen og uden Bælte oa Sko.« Det var Aar 68, hon endte sin lidet misundelsesvceedige Tilværeb fe. - Forunderligt, fom et Mennefke kan sit-raubte sigl Nerv, der Isom at tenaariq Yngling bestes Keisertws nen, gjorde iaa sksn en Begyndelfe, som tænkes kunde Hans fsrite fem Regt-ringsum blev kaldj det gyldne «auinquennium Neronis« (Neros Femaar). Barmhjertighed Ifyntes at være hans Sjælg Gliede Gamle Sen eca tilskrev ham i et af disse Gyldenaar et langt Bren, hvor Kei ferens sisnne Lin og Dyder fremhcei ves, og hvok det nckvnes, at Nerv dn sban -skulde underskrkve en Dsdpi Idotn for fsrite Gang, bekymret nd jbked2 ,,Gid feg aldtig havde leert at leese og ikrive1" Dette omtalet Sue tonius osfaa, hvor han striver om Neros gade Getninger. —- Men iom med et Slag blev Hab Mut as alle onde Stunden oq de Skmdseldgers ningek og Wlfer. hatt udsvedr. var af saadan Kakakteh at Om talen dems er not til at Bringe end oq en Umnesteæder Stamrtdme paa Ruder-te --—- - l; mig faa levende om gamle Dage, at jeg fristes til at sige om Vladets Reduktion, at den hat« intet glemx og intet lært genneiu de iorlsbue Isi« 17 Aar, uden at blioe ved med det samme. — Vigs Artikkel er natur-Marks ..trods al Sofiteri, saa ktuutet sog faa lidet diplomatiik, at »nur-sent cnhver, inden htm blisver fastde med at lccfe den, nma vasre ptm oet rene med, slwad der er Vias Oensi.at med den.« —--- Eiter Tamievirkes zor udjætning skulde man rigtignok have ventet den modinite Emmtxig: at ingen ikunde vasre paa Iet rene Div. Og det er nisl vgl-fu« der inr, at Tanne-u kommer lstmde Vig oq de tungnenunc Masse-re til Hiælp. — »Man vi derior omtnlcr Jud lcmet er det iorl at meddele note Lwiem hvad man pna den Side tnn tillade si.g« — Nigtignok mang ler den her lcwede Meddelelse, men iaa kommt-r i Siedet for det, iom ogfaa er nimmer-« Redaktionens indaamsnde Kendlkwb til Viq im gomle Tage-! »Vi kan ikke forhazsdle os til Enighed med ham Om ki!«ke· liqe Spømsmaal.«-— Dei kan samt-e at min Hukommelie flaar mig Heil, men jeg erindrer ikke, at »Im nevirke« enten i gamle ellcr me Ta ke link qiort noget sont helft For søa i den Retnina. Tkønt den mi reiererer til ,.·tcdligerc Erä1ri11;-.s:-««« Terimod oed jeg ui mine ,,:idti:1ere Eriaringer« ikke icm lidt o:n, Emad Forhandlinger med Grundwigimer om lirkcline Spømsnmal fort-r :il, men del komme-r ikte denne Zug Ied da min Artkklcl ika er ikrevet For at komme til at iorbmidle .·ki1-teiige Zpømsnmal« enten med Grundt vigianeme i Almindeliglied eile-. Tannevirke« i Himmelr- lied — At der blandt Ulnindwigimttsrne vil blive gjort et itort Nunmser ai, at Forstnnderen ior dereiI Physike skole ielv hat nedlagk sin Gemnig ved Skalen, fer ieg iiadfasitet Ied, hond »Tannevirke« skriver: »Vi ken der i livert Fald laadmme Grundt vigicmere, livis Dafagtelie ior Pist. Nordentoft ikke er bleven minder-. fordi ban felv anat. gaar frivilli.1:, fordi han, hoch ban ml end mutte mene om Oppositionen imod fig, Tin der dot heldigit for Skolenss Skold —- Denne Udtalelic er san kamkiei ristisk grundtvigimiik, at den sor tiener at ttdbasves. Man lmk Haj agtelie for en Mand, fordi han gtmr. enten det nu er mer eller mindre ikivilligt, enten hans Frivilligbed er fremkaldt af eller uden Oppositioesen imod dam, Hovediaiien bliver dog den, at han gaar! Jeci kender denne Taktik of »tidligere Eriaringer«. — Hvorledes mon det var qaaet med Heimatelsiem bvis ban var bleven paa lin Post-i — Saa var den vel bleer »mindre«l Angaaende min Paastand om den dominerende Grundtvigiai nisme, da er ,,Dannevirke«s An »i,srelle af Paltor Vettergaards Qrd sag langt fra ai ernst-de denne. da de fo netop ikke vller, at Grundt vigianigmen er dominerende. men »kun at den endmi ikke er ved Dsden algangem og at den endnu hat en lang oq dlomftrende Fremtid iot llq." »Saaledes lyder en Grundtbiaianers ,Spaadom i ,,Korg og Stjærne«, og »den maa vel nok paslel « 3 Men for nu at komme tildage til »Nutiden, loa var det alligevel meer keliqt nok, at ielve Hovedlejreni grundtvigske Bwægelle i Amerika lkke fandt det under sin VErdiqTied at omtale min Artikkel as s April omend Wellng need mindre wdsfagtelfk - Grad mon laa ellers »Don-ie »Ist-« menek om en korenet danlks Ievangelifk lutheklk Kirke i Amerika, en Prall-state bvoe Eleverne kan leer-e bat-de cagellk oq Graslk lamt luthersi Teologik —- Dewm for ilhdkk W Detvaedoadlstmeremtdatle os sit-be den lmpd en laadan end at holde UW efter hiemdendde MCW spandpmme om Grundtvigtmkimuis W Frem tld lemmk kaavellom and-Lande Im en M M m M W Im its meW Most-de »W its cssstk NW lkq mäs san its Ist undlade ct Ue ist dm M Iris-l »Du-II W lMtss —- kommst W M M at Isi- Ikl vi WIAWWM. M- It M IM. - I s III O ,.D-sk.« for 20. April 1910). minder i i i l i Hvad der forbigangne end man være —- slaa det af Tankerne; lnd endog Fremtiden med den-s goldne Tromme og høje Jdealer fase, dg koncentrer Sjcelen om dette lamen dende ncerværende Øjeblik. For det Menneske, der er tro imod det nærs værende, et tto i det bedstex og den SjæL som vindet den Mark, der ligger umiddelbart foran, gar Livet til en Seit-. —- S. Jovis-. Den Sandhed, at »Smag oq Behag er forfkellig«, fik vi stade stet forledensn Mund hwvde uden Formledning til Redaktsren udtalt siu Paasttnnelfe as vor Forteelling »Landsbybtrnene«; han syntos rigtig qut om den« Omtrent sanktidig set vidmietsrevfraenafOlM »Danithkefieäsi"osk i Amerika-« Ei Vidueibyrd fta Homedlejteu ,,Dsunevirke«. Som bekendt hat ,,Dannevirke« den stsrste Fortjeneste af Grundtvis gianismens Bevarelfe i Amerika, idet nævnte Blad altid hat forstaaet at lægge et Moderationens Slst over og Forstaaelse i de radikale Udslag af nævnto Aandsretning, alt sammen under Paastand om at være baade rummelig og frisinbet. — . Deus Omtale cf min Artikel »Daan Ptdtestole i sum-Q« Ue