dette Punkt kan se ganfke rimelige
ud, men derfor er det ikke afgjort,
at de kan blive bragt torre i Hug.
Hcm mener jo, at for en Del but
de Grundtsvigianerne kunne ie, at
dse som saadanne ikke har nogen
Fremtid her i Amerika. Og der
nceft mener han, at det heller tkke
but-de viere faa vaniteligt for dem
at opgive de.t iæregne grundtvigske,
hvor han saa næoner de to saa
nie-get dislnterede Punkten Tros
bekendelfen som et Ord as Herren-I
Mund, oa jaa den grundtoiaske Ta
lemaade at kalde Skriften et dødt
Ord i Forhold til det innndtlige
Ord, og da isker i For-hold til Tres
okdet oa Sakramen-terne. Ja, sak
det hele tlaret med det, saa vilde
Enigheden vist ikke vcere san langt
borte, men paa den Munde vi! det
nu ikle qaa En kristelia Nrnndtvis
gianer med et sundt Vegrels oil i.
Els. noeppe fcette noget i et falde
Vilselen et dødt Ord, saa meget des
mindre iom Mesteren (den glnnle
Grnndwig) har en Gang i en Sam
teile, hvor den Ting lom paa Tale,
ytret, at han vilde godt indrønnne,
ast den Benoevnselse »det dode Ord«
var ikke heldig; men iagde san iom
Fortlaring, at da han tom ind i
den stok Kirkekamp med den nanile
Professor Clanien og den hole Ra
tionalisme (efter Bogftaoen »For
nuitkristendom«, eiter Aanden»Van
tro«), da var det kommen til at staa
for hom, at han knnde nioe denne
Rationalisme et ordentligt Slaa
ved at fremhæve, at eitel-fern den
fotncegtede Kristus nden ioin et
Dydsmonfter, faa habde den-S Til
hænqere knn en Bog lVibelen) til
Fressen oq at denne Von ikke knnde
vasre andet for dem end et dodt
Vogftao Som sagt ajaldt det kun
sliae Jndrommelser eller Netteljely
saa knnde fdet nok viere let at kom
me over, men iandan forholder det
iig ilke De, der er Grundtvigianere
met-e end af Navn, og ikle blot ved,
som man iaade dershiennne »at
Byen hedder Snertinacn men oniao
ved, hoor den inertner henad,« de
vil iorstaa, at naar det kommer
dertil, at der ikal holde-Z Qverhos
ting over grundtvigske Udtrhk on
Talemaader, og der ikal rwre en
Udrensning af alle Jaadanne for at
knnne komme med i en Summen
sllttnina, der ikal bcere det luthers
sie Navn — at saa er det met-e end
de ftaaende lldtrtyk, der ital fjernes,
at det tillige er det Livsiytn som»
ligger i og ftaar bagved Udtryktene,
der ilal tilintetaores. Og iaa kanl
man ver-re temmelig iikker paa, at2
de alvorlige Grundtvigianere vil
holde iiq tilbage fra en laadan
Sammenilutning. Anderledes er det
med saadanne, som loher til at
blive Grundtvigianere eller noget
andet nærsmest for «at knnne synge
med de Zugle, man er iblandt. De,
der taaer det soadan, vil ikle have
saa fvcert ved at fkiite Tro med
Heniyn til lirieliqt Standpunkt
Mist Liv og min Ildvikling har fort
mig til at folge lidt med de Dele.
Og ieg kan saa ogsaa gerne beken
de, at det For-hold jeg er kommen
i til den grundtvigike Retning, det
kom ieg i paa en Tid, da min indre
Tikitond knnde betegnes med disfe
Ver-Hinter
( Jesus, hvor er sdu doa demje
Hjertet spart din oncsonst, «
Skont dn med Apostelpenne
Tennes of 1ned'himmellt Kunst?
Og da var det Zoll ai den
grundtvigfke Retninq, Tom var Red
fkaber til at hjælpe mig til Rette
Jeg fik fra den Side aodt Lys over
den Sandhed, at »Vor! Lesen er
vor Tro og Daab«. Ost hvordan
det nu var eller ilke vor. iaa innde
jeg ikke naa at komme ret til No
on Klarhed ved at here on iasrdes
ihlandt de gamle »Forianilinnsiolk«,
men nar jo glad ved dein nlligeveL
fordi jeg forftod, at lwad de-vil
de, det var at tjene Herren og lege
at iaa andre ind paa den iamme
Bei Men hvad jeg ellers her oil
sige, er, at det man ad Livets Vej
kommer i Forhold til, det leerer
man at kende til Govns, og det
loher man heller itke loa let ira
og man ladet lig heller ikte laa
let Xyle fra det. Saadon staat Sa
gen, hvots man vix-selig er med i
noget og elsier noget og ikke blot
hænger paa et Sied, focdi man
fyneh at der gaar det mest med
sit-nimm
det, vi maa regne med ved Tanken
om en mulig Forening as de to
Samfund, for at vi ikke skal gaa
og idrsmme og fantaserse om Sam
menslutningen iom en Prall-ie
Brand, oa easaa for at vi med fund
Fornufl kan tcenke over, om der i
del hele kan være noaet kimelial
Hand om, at noan af es, iom nu
lever, kan vente at je den Dag, da
»de danske ziirkefolk berovre bliver
«forenede i eet Samfnnd Jeg har
ovenfor berørt, at der fra begae
Samfnnds Side bar aensidig lydt
Spandomme om hinandens Død on
Tilinletgørels. Fra vor Side er P
Vigis Arlilkel en saadan Spaadom
Det forsiaar sia, Vig kan ikke tale
paa Samfnndets Veane oa gør idet
heller ikke, lige iaa lidl som jen
eller andre kan tale for eller svare
for del Samfnnd, man staat i.
Men de enkelle Udtalelier faar jo
alliqevel nagen Vetydnina: thi man
gaar ja aerne ud fra, at livis disse
enlelte ikke bliver vist til Rette af
del-es Samfund, faa vil Samfundet
i alt Fald for en Del iamtykle i
hvad der bar været sat frem. Og
det er nn en given Saa, at Den
danike Kirkes Folk vil lage Vigs
Artikel noqet nær iosm enSamfnndsi
erklcerina fka vor Side. Og del
lim- man vel heller inaen Grund til
at forlænke dem i. De forslaar saa,
at de er dømte til Deden Men de
belaler saa os med famme Mont,
bvad «vi vel heller knn synes saa
nnderliqt Men nu ined Hensyn til
Talen om Dødsaariag, iaa faar
man den Oplvsnina ai de Span
masnd, al det er to meaet forfkellis
ae Snadomme, der vil lceaqe de to
Samfnnd i Graveu. Fraiel hvad
Velndnina man tillrexiaer de to
Samiunds forikelliae kirkeliae Op
fatlelie paa femme Punkten saa
mener Via oa nok flere, at Den d.
Kirke med samt dens Grundlviginns
isme maa aaa sin Død i Mede, for
di den amndtvigske Retnina som
faadan er for dansk oa danikiindet
til at knnne trives andre Steder i
Verden end i Dann-ink. Men im
Den d. Ksirkes Side maa vi laa
bere, at vi som Samfund skulde væs
re ncerved al synge paa del iidfte
Vers, men· vor Dødsaarfag skulde
ikke blive den, at oi er for meget
danka, men liae ai den modiatle
Grund, nemlia den, at vor Dansks
hed oa vott danske Sprog inarl
vil gaa Fløjlem og at vi saa sejler
ud i og bliver borle i del flore ame
rikanske Folkehav· Lad del her være
sagt i Forbigaaende, at det er ikke
iaa lidt aandssortcerende oa neds
trylkende idelig oa altid at here om
Død og Ødelæggelse sor as stakkels
Danskere, ja fomme Tider maa man
here-, at man er i Fcerd med at be
gaa Selvmord. Saa lcenne man
levede i Danmark, lsd det, al Ty
skerne vilde sluge os, naar de
syntes, Tiden var belejlia til del.
Nu herovre er der vel ingen poli
tisk Magi, man srygter faa meget
for, men saa gaar del les med den
Tale, al paa Grund af del og del,
saa vil somme andre ai vore Lands
maknd lage sig selv af Dage: og
andre liger laa om os, at vi er
dødfens, og del endda temmelia
hurti-gt. Ja del er virkelia tør Kost
at leve paa. Der hat vaeret sagt,
at der er ikke megen Opbyaaelle
vad at here Prcedikanter, der meft
prcedikek om Jerusalems Odem-g
aelse oa Verdens Ende. Og det er
heller ikke opbygaeligl at here om
alle de Tegn paa kirkelia linder
gang, som der lkal være bnade has
andre oa bos os selv. Men vi faar
sagtens finde os i al denne Elendiqs
hed on Jammer. Men nn var del
at begrunde del lidl, at man fka
Den d. Kirles Side mener, at Den
inte. Kirke gaar lin Tod i Mode
iom dansl Kittelamfund Odem der
følger lidl med hvad der kommer
offenilia frem iblandt as Dunste
maa ia lunne vide liae saa meaet
am del her paapegede iom iea. Der
for nøjes jea med, oasaa af Hen
iyn til Pladlen, at berste et Par
Udlaleller om vor Stilling, saa
»dan iom vedlommende nu bar let
kpaa den. Den ene er af iorhenvæs
;ren«de Forilander for Den d. Kir
kkes Stole i Des Maines. J den
Tid ban var paa Skalen -havde han
i en Meddelelle til dem .derl)iemme
ontlalt Skalen i sTeg Meines iom
den eneste Præfteslole heranre, der
med Rette kunde kaldes en daan
Skale. Frimodt Mtllen iom den
skrev smod idenne Bedømsmelse as
Våftsergaard og vilide have ham tis
at tage det tilbage. Man Vesiergaard
svarede nej, ihan mente, at han hav
de gode Grunde for isine 11dtalelser,
og hcm sagde »die-dre, at san Iæikge
Blair Skoles Kackalog fremvkste en
san rikme Venyttelse as .det danske
Sprog vod Undervisningem og san
lænsge en Del af Den fore. Mit-fes
Prwster taltk fcm ligegyldigt om
Danskhed oq det dnnske Sprsog —
saa havde hnn ikke noget at rette
ellor Eilbagekalde Den anden Uds
floh-sie er as en N. P. Christensen
i en Artikel i «Dannevirke« for
G. April. Artiklen er ellers et Jud
-læq i en Forhandling om Præftei
Ieteverne Pan Præsteskolen i Des
Moincs skal lcere Græsk, eller ikkc.
)Men Cksristensen kommer san til at
Imkvne en udtacelsc cis Past. P·
Rasmnssen af Den d. Kirke, om at
’der hellt-re maatte lægges mere Flid
Foa Slid poa det engelske Sprog.
fDem- aodkiendor Eshristensen i on
ssor fig, men om jin S-tiilling til
LEngelsk som Kirkefprog blandck Dan
ske udtaler han siq sa-aledes:
! »De engelske Tendenser er jeg
Lilskodstawder af, fiordi dette vilsde doe
»re at understrive Dødsdommen over
vort danske Sprog og Folkeäjendoms
melighed.« Qg san skriver han vides
re »Dette fer vi talende Biviser
paa nange Steder i Den fore. Kir
ke.«
s
(Mere.)
s
I
« Korrespondancet
-....—.-.-..- —- ,,——.-»..«
l Nacine, Wis·
Eiter en iiswdvnnlia mild Marts
har vi fnnet en mere uftadig on
kold April. Dei gamle Rim: April
er ilke at ftole paa, hver Stand
lnm ta’r en ny Kjiole paa, har svi
mærket at Viere en gammel Sand
lied. Don, Veinsi er knapt nok saa
nstndigst iom Menneskenc. « .
De unge fra Nacinc var Tots
daq Affen nede i Kenoiha til vort
fivnrtnls iwlles Ungdonismødc En
stor States im alle tre Menighe
der her i Vyen drog i Flok og
Følae af Sied. llnckdomsforeniw
gen i St· Marias Kirke Viste sig
som næftmilde Værter on en deilsig
Aften oin Guds Ovd og et veldæks
let Kaffebord tilbragies.
J Gam- Aftes —- Torsdag den
Li. April —- var der ligeledes Fest
i Vor Frelfers Meniaheds Ungdomss
weithin Konfirimawderne 32 i Tal
let, blev budt velkommen til virls
iom Del i Ungdomsarbejsdet ved en
fmuk lille Hsftidelighed, foranstals
tet af Unadomsforeninqen Cirla
»120 unge var samlet. Past. Bing
Ybød velkonnnem fornmnede Kon
ifirmanderne til at lægge Vind paa
i»l)ellige Vaner« og opfordrede alle
"til at gribe Kriftus on del evige
Liv i hom, det Liv, der felv under
de graa Harn- vil bevor-e Hiertet
nnat on alad on online Øjet »for
Lde l)øfe, himmelske lldsigler.« Eiter
;llngdomömødet bevcertedes med
sKasse og Kuge. Gud bevare vor
lllnadoml
; Arthur Berg, en nng og elikelig
’troende Man-d, heniov i Kriftus for
smnaen llgr. Arthur havde oplinldt
Isiq en Tid paa vort Bkystfyneliiem
li Bei-ih, Colo., on en Del i Tenoim
knien Syadoinmem for bvilken lian
Amte Helle-hob blandt vore Venner
«der. blev det skrsbeliqe Les-keine for
«ftærk.
i Past. Bin-g stod bos lmm i Emns
lidite Strid on var Vidne til den
Feiniodiqlied og Glæde, med lwili
len han forlod det timeliae isor det
-eviqe. Han var en qod Sem, en
lanlsilienvinen SfæL der under Lidels
leis modnedes til det evige Liv. Ve
Iqrnvelsen ioreaik under fior Deltas
inelsa Hans Forældre on Søslende
Ekmr vor Modfslelfe i denne Sav
Pnets Tit-, thi Akthuk vit bkive sov
lnet
J Milwaukee aaar det over al
Forventning med et dansk liith.
Dir-beide Gudstjenesterne er vel be
isøgte J den sinke Tid hat vi un
dertiden shall en 120 Mennesker til
Gudsttewite Der sit-beides ibærs
digt for en Kirkelwgning baade as
ældre og yngre
Ungdomsforeningen tæller nu 41
Medlemmer. Den begynidte sine MI
der Pan Engelsl, men nu hat den
enstemmiigt belluttet at have dem
f -’«A « , IT Hfs q««
a vceret f Irre end fer.
Menigheden hat kaldet Pnftor C.
M. Olsen, «Hartland, til Priest, da
han lettere end nogen anden af de
otnboende dansike Prwster kan be
tiene den hver Sendag Ligeledes be
slnttede Menigheden enstemmigt at
søge om Optasgelse i Den forenede
danske Kirke ved Aarsmødet i Ra
cisne. Saaledes fkal det ooere· Lad
os være fri for at se altfor mange
Menigheder i et løst ncvften somet
lignensde sForhold til Fiirkejomfuns
det: man derer bjemme, og man
derer ikke hjemme —— et inndant
Forbold er ul)-el»di«gt, for ikke at
fige niere, i Lcengsden.
« Pan Stande-g den 24. April, hol
der gamlc Pastor Tahlstrøm Kon
firnmtion i Oregon Menigbed Si
den Paslor Hfortsvangs Bortrejse
fm Oregon har Paftor Dahlstrønt
betjent Menigheden der oppe med
Gnds Ord. Den strænsge Vinter
lmr oanffeliggjort den lange Rejfe
for den 75saarige gamle Prcest,
men lHerren har ftaaet sin gamle
Tjener bi.
Om nogle Dage agter han sig
nd paa en længere Mission-steife i
Besten for at besøge og glædes med
gamle Venner.
— Pastor Erichsen er til Mis
sionsmøde i disse Dage i Oshkofh.
Han har nendelig meget at beftille
fom Præst i Esmaus Menighed, saa
en lille Reise vil gsre ham godt,
ielo dgsoa der fkal arbejdes ved et
Missionsmøde
Der trceffes ftore Forberedelser
til det kommende Aarsmøde. J
som agter eder til Aarsmødek Meld
eder i Tide og let fauledes det i For
vejen bessvcerlige Arbejde. Korn ikke
drattende bagefter med det glade,
velfornøjede: »Jeg tasnkte not, der
var Plads for mig« — husk: den,
der konnner rigtigt indrneldt, kom
cner diobbelt velkommenl
Mederne — Forretningsmøders
ne —- skal afholdes paa vor Stole
,,Lutl)er College« og Bespisningen
skal foregaa i det over for Stolen
iliggende store Gymnoftikhus. Gudss
thenefterne afholdes i alle vore tre
Küsten
"Gnd give os et arbejdende, in
telligent Aarsmøde, fri for Ævl
val og Kirkepolitik i dette Ords
grimme Betydning. Vi bar iso lidt,
lidt meget under det i de benfarne
Dage baade som Samfund, Wenig
heder og Enkeltmand Dest er med
Kirkepolittk Tom med Tæringsiygem
Den tærer paa Livskraftem long
sornt, men sikkert, medens den luller
ldem, der er befcengte med den, i
jden faler Tro, at ide er slet ikke
)fyge, de fejler ingen Ting, har
iblot faadan en lille uskyldig Hostel
, Her er en Del Sygdom i denne
ITisd, men saa er der jo ogiaa en
velsignet Lejlighed for Guds Menigi
hed sog Tjenere. Naar Ver-den gaar
intod er Hiertet jo som ofteft blødt
og bofet — og den Gerte Kristns
komimer bedst til de bøjede Sjertet
N.
Sand-m den 17. April holdt Pa
ftor Kronb Konfirmation i St.
Peters Menighed bvor l Drenge
oa l Viaer belreeflede deres Daabss
paat i Overvcerelse of tin-me Ven
ner. Tursdagen forud holdt Krogh
Overfnsrina of Konfirmandeme i
Oderveerelse af deres Foreeldre da
Søskende Oa san andre tithedevæs
sende, Tom lmvde Lyft til at høre,
lwad de lmvde leert i den korte Tid,
de bavde Aaaet til Konfirmsntionss
Forl)eredels«e.· Da det vifte fig, at de
klare-de jin særdeles godt fra de
mmme SpømsmaaL fosu blev ret
tet til dem.
Men det Uiflc sig oqsaa, at de
pVønL som nogenlunde sfadkg be
Iføaer Søndaasskolen da tilliae de
,Par Manneder om Aar-et, vi her
Nellaionsskiole, var langt mere frem
Hnelige end de, som ikke faar start
Fmere kriftelig Undervisninq, end
lhvnd de faar i den korte Tid, de
Laune til KonfirmationssFokberedelse
Derfor er det en Kristenpligt for de
lForældre som Herren har veliignet
med Bern, at holde dem sasa meget
fom muligt til de kristellge Ber
neskoler. Thi Grunden, hvorfor
Bsrnene ikke bei-get ncevnte Skoler
ligger has Foreeldrenex thi hvor
mange Børn er der vel som faar
lvidere kristelig Underviöning i
"Hjemmet7
Lukk, Wis.
TM
I»
Eva-, Ernst:
Ktiftelige Fortællinger.
!
i
Klokkeklang. Jndb. 60 Muts-.
Juleklokket Jndb 50 Cents.
Adventklokker. Jndb. 50 Cents.
Naar Kirkeklokken Kalder Jndb. 50 Gents
Under Graner og Palmen Jndb. 50 Cents.
Livet J Lys.J11db 50 Cents.
Oliegrene og Tor11ekviste.Jndb.50 Cents.
Nandekilder. Jndb. 50 Cents.
Guldkotn. Jndb 60 Cents
Ved Guds Trone.Jndb.50Ee1-rts.
Pinseroser. Jndb 60Cents.
Ved Sinaj. Jndb. 60 Cents.
Disse ypperlige kristelige Fortællinger, der er saa almin
delig kendt og afholdt, scelges nu til ovenstaaende meget neb
sattePriser.
W W « » sw
Fikc Fortccllinger for Bern. Jndb. 25 Cents.
Sekö Fortællinger for Barth Jndb. 25 Ee-nts·
Begge disse Samlinger indeholder meget interessante
Fortællinger særdeles passende for Bøm
Fortællinger for Sindagsskvlcm En Samling af 51 kortere op.
længere Fortcellinger hver med et Skriststed som Motte.
Samlede af J. V. Forord as Past. Vilh. Beck Anden Sank
ling. Udgave 1902. 225 Sider Oktav. Solidt indbundet.
Pris 81.00.
Hake, Edwatd E·: Monden uden Fædrelansd. En meer
kelig Historie om en Mund der havde forbandet sit Fcedres
land og som Straf derfor gennem 50 Aar aldrig harte Ders
T
Z Navn ncevne. 50 Sider. Jndb· 35 Cents.
Oele Livet for at vinde en evig Krone. En skøn Fortælling om et
guhengivent Liv. Scenen er lagt i det natursksnne Svejts,
og Personerne tilhører de højere Klassen 166 Sider. Pris
i Omsl. 35 Cents. Jndb. 70 Cents.
Horativ.: Gennem Skcerene. En Skildring as indre og
ydre Liv. Oversat fra Svensk af Past. G. Münster ved Lu
kaskirkeni Kebenhavw Udgave 1907. 528 Sider almindelig
Format, godt indbunden i Shirting. Denne udmærkede Bog
sortjener en stor Udbredelse, og Prisen er nu sat san lavt, at
denne ingen Hindring kan være· Pris Jndb. 81.00.
Hund der staat Bagved. Kristelig Fortælling as M. E. Denne
nye Bog af en sorøvrigt vel kendt og yndet Forfatter har
faaet rasende Omtale sao vel i Damnarl som hetovre. Den
er pna 240 Sider og sælges i smutt Shirtingsbind til den
for en ny Bog særdeles lave Pris af sl.00. J Omslag 60
Cents.
DÄIWFE LUTH. PUBL. HOUFE, Mai-, Web-.
WWMW
Efter Konfirmationen Var en
stor Dei Slaegtninge og Venner
foriamledc lws Frederick Sørens
jens, som havde to Døtre, der var
bleven konfirmeret, og hvor Tiden
svandt nok saa hyggeligt med Sang
og Zamtaler indtil Aste-L
Ved Valget den 5. April i By
erne paa disse Egne drejede Kam
Pen sig vel ncermest om Saloon og
ikke Saloon. Luck, som har veeret
»m« det sidste«Aar, vedbliver at
viere .,tør« nok et Aar, hvis ikke
en »Blindpia« tilfceldig fkal finde
Vej til Byen. Balsam Lake og St.
Croix Falls er ogsaa blandt de
»t-Jrre«, hvorimsod Centuria og ikke
at forgslemme Frederick, iom bar
været ,,tør« det sidste Aar, kimde
ikke beftaa længere uden Saloon.
Ak. de Jndtcegteri
Vi har haft særdeles snmkt Vejk
her siden først i Mart-Z. Skoven
grønnes, oq Frugttrceerne blomftre,
men den 16. April fik vi Sne og
Frost. iaa Fruqttrceerne bar sikkert
Zwei en flem Medfart saa vel i
Wisconsin iom i Nabostaterne
Vi bavde ventet noqle Landw
gere i denne Foraarstid, mcn det
ladet ikke til, at ber kommt-r no
aen Falk traf maafke ikke, her er
til at leve oiw i Wisconsins Skove
Jo, her er mange. som bar deres
Aode Udkomme paa 40 Arres. Her
er der nu inqen Fare for, at Lan
det bliver udpint: tlii Formerne
bar mange Kreatur-er i Forbold til
det Land, de bar opdyrket, efteriom
det er Mejeriet, der lønner fig
bebst paa disfe Egne.
Jeg kan give et Eksempel paa,
hvad Meaturer, her kan fodes paa
40 Acres. For faa Aar siden kom
en Familie hertil fra Clinton. Ja»
og købte en For-m paa 40 Acres og
ikke af det beidste Land, og de havde
i Vintcr 2 Heste og 23 Kreaturer
deriblandt 11 Malkekser og i Som
mer vilpe de faa 14, og Monden
l— —
fortalte mig, at han kunde let vins
terføde disse mange Kreaturer men
om Sommeren hyrede han Græsi
ning for sine Ungkreaturer. Hvor
mange Steder her i Amerika gst
de det stort bedre paa 40 Acres.
Stsrste og bedste Udvalg
as
BislledBresvkort for
enlhver Anlednins.
Gratulations - Brevkort
med dansk Tekst. Mange for
fkellige Slags, forteret per Duf,
25 Centö. ...
Brevkort med Bibeltekii
Dansk, fleke Slags med forskellige
Tekst. Sorteret, per Dus. 25c.
Prospektkort fra Blaix
o g O m e g n. Jndbefatter Sam«
fundets Stole og Forlagshus,
samt den danske Kirke· Sorterei
per Dus. 25c.
Prospektkort fro Dan
Inark. Ca. 50 forskellige scerdes
les fmukke farvetrykte Kort ft
skønneste Egne i Landet. Jndbes
satter mange betendte Kirker.
Sorteret per Dus. 25c.
PaaskesBrevkott med bonI
Bisbeltekfi. Trykt i 6 Kultret
paa fint Karten, fremstiller et
Kurs omvundet med Blomster. s
forskellige Teksterne oalgte af oi
men Arbejdet udfsrt i TystlMQ
Disse er ubetinget de fmukkssp
Kork of sit Slags og fælges Zog
i Sæt as 12 Stykker med trykt
Omflag for 25c. E
Sorteret Prsvevalg af alt
ovenftaaende per Duf. Ase
Du. Ost-. Isa« Mc
sws us » Z