.,Vanl’keren".
It halvageutlig Nyhedss ou Dplysi
niugsdlad for det danst Fell
i Amerika,
spaltet af
NAleH LlJTll. Pl’Bl-. Hollle
slalr. Sieht-.
-Dassteken«« udgaat hvek Tirsdag og Inng
Pris pr. Vergang
Ie Foreaede States il .50. lldlandet 82.0(
Vladet makes i Forstud.
VIIIin Vetaling, Adressefomndriag og
Insel angcmende Bladet adkesserez:
DAlell LUTXL PUBL. H()Usl·2.
Bleir, Redr.
Redaktsrx A. M. Andetsem
Ille Bldtag til »Danskeren«s Irrt-hold
Ifhaudllnget, Kotrelvondancer oq Anim
sf euhder In, dedes adkesfeteh
A. M. Anderer, Plan-, Redr.
Ente-feel se Blujr Ponoftlcsp as second
clssss Its-mir
Advsktlsjng Rates made known upon
Ippuoctiom «
J kllfclde of Utegelmcesftghedet yet
Mugelien bedes man kluge til det siedligt
schielen Slnlde bet ikke hie-ide, bedel
tun heuvende sig til ,,T—ansleten«s
Mot.
Nm Leseme dem-endet sitz til Falk, des
Metetissladehenten m at ksde bot dew
III-riet at ins cplysaing om dei avettetede«
W De altid omtale, at Te faa Inn-title
Ikutet l dette Blad. Det vil ocere til gen
Ists Rotte.
- .
Handlen med Rusdrik maa ikke
ligestilles med Handlen med Fsdes
varer og Nsdvendighedsartiklet
Rusdkik kan enhvet undvæte, og
mange kan ikke nyde den, uden den
tager Overhaand over dem og rui
nerer dem. Fsde og cheder kan
derimod ingen undvære, og de rui
nerer ingen
Man kan ikke godt blive fri for
det Jndtryk, at Batikanet i Rom
er kommst galt af Sted over for
Theodore Roo«sevelt, og det synes,
som selv fremragende Mænd inden
fdr den katolske Kirke er under sam
sme Jndtryk, nu f. Eks. den paves
lige Nuntiug i Wien. Men det vilde
jo være imod Ufejlbarhedstedrien
for Paven at indmnme det.
Vatikanet udbsd for en Tid sidert
eu Præmie for den bedste Afhands
ling angaaende et vist arkæologæisk
Emnc. Afhandlingerne fremlagdes
og bedjmtes med Forfatternes
Navne forjeglet. Dei forbavsede og
rimeligvis cergrede Paven, da hcm
opdaqede, at den vindende Afhands
ling var skrevet af Professor Pa
cette ved Baptisternes teologifke
Stole i Rom.
J »Mrtelig Samler« fortwller
Past. R. Andersen vidt og bredt og
spredt om svundne Tisder og ladet
i Forbigaaende afdøde Past. A. S.
Nieter «fammenligne ham medProvst
Buhl og E. Mau til at samle og
lcegge til Rette, hvad angaar Kitte
pg Missionshistorie, — han kunde
bog vist ikke rumme saa meget Tom
de.
Prof. Lund modtog i Onsdags
Telegram, at hans Sol-geh Mr. E.
P. Fischer, Dagen forusd pludielig
var dsd paa Toget fra Kenmare,
N. D» til Minneapolis. Mr. Fischer
somi lcengere Tid hat boet i Min
neapolis og været et virksomt Med
lem af vor Menighed der, var gddt
tendt af mange i Den forenede Kir
ke. Han hat i de ienere Aar ikke
met Merk, wen filte sig bedre i
Datepstbeftyctqatdetfrm
WITH-new Sandhayatio
M Aue fes-Weh des mere bli
Om en falles Hjalpekåssr.
Ten Taute, som Past. Scott for
nagen Tid siden fremkdm med her
i Bladet, tænstte vi den Gang at
have ladet ham oq Ifandre om. Vi
findet det nu dog tjsssligt at frem
komme med nogle Bemærkninget
Den sangvinske Tillid, som Past.
Scott syntes at sætte til et Sam
Yarbeide med ,,Dania« og »Brodek
Fsamfu11d5«-Foreningerne paa den
«timeliae Undekstøttelses eraade,
«kan vi ikke dele. Terimod kan vi
Fhelt vcere med paa, at vi ital vogte
Yos for at udvide eller uddybe Filøften
mellem disfe Foreninger og Kirken
Kirkem dens Medlemmer og Reprces
jentanter bsr i Ord og Forhald
vise. at vi vil have med Fokeningss
Jmedlemmerne at gøre, viie, at di
lvikkelig bryder os am dem og byder
fdem velkommen til at dele Guds
fHuses Goder med os.
Men at disse gamle, stærke ver-ds
lige, sekskabelige Foreninget skulde
opgive sig jelv og flutte sig til Kit
-ken, naar denne blat optog detes
Opgave, hvad gensidig Hjcelp
og Underststtelse angaar — det tan
ikke tænkes uden at en saa vceldig
Overbevisning ttcengte igennem
dem, at de saa, at de mangler
det vcefentlige for baade Tid
og Eviahed — trods al deres gen
sidige Hjcelp og Selfkabelighed
En anden Sag er det, am vi som«
Kirkesarnfund skulde tage Foreniw
gernes Hjælpeopgave op, saa vore!
Kirkemedlemmek, som snjker at
slutte sig til en Gensidighedsforening
eller at have den timelige Barmhjers
ttghed- organiseret forretningsmcess
sigt, kunde sinde, hvad de fsger. uden
at -siutte sig til de verdslige For
eninger, og faa man ikke skulde have
den Anke imod Kiefern at den i Ret
ningf af Hjcelpsomhed staat tilbage
for de verdslige Foreninger. Det er
not muligt, at vi atter burde tage
den Tanke op til alvorlig og grun
dig Drittelte. Vi ser, at den grerer
flere Steder inden for vort Lægfolt.
Men —- skal Tanken tages op paa
ny, faa lad nogle af dem, der er
begefftrede for dens Virteliggsrelse
sætte sig grundig ind i, hvorledes
den kan fsres ud i Livet pcm en
lavmcessig og praktifk Monde.
—
Fkiedetich v. Bodelfchwing.
6 Mutts 1831—2. April Nil-.
Tet. bekendte Llrbejder i den
tyfke FOR-Mission i Brei-Divid
Præsten Tr. Friederich vix-. Vom-l
schwina er nimmst ved Loderi.
Optindelig um« Vodelsdnvmzx
Biergarbejder dq Hund«-nnd i West
falem men nmatte as ·Ln-Lln«l-dsl)csik
fyn opgive der lpaardc :"l!«lkst.sc, m
lmn qav sia ina til m findeer Ton
logii Basel blev 1858 BUT-it ved
den tyike Menighedi Pan-: i 18651
fik han Embede i sin Vj011111r0;1i115,
deltog i Fleigene 18665 og 1870
971 sum Zeltprcest oh tog dereinst
«fra 1872 fast Ophold i Vieleseld
hvor hans Navn er bleven oerdeni
beremt ved det storc socile Nod
Rings-arbeitet han der satte i Viert
i Meft berømt i sit Fædreland og ji
lUdlandene er V. bleven ved de
lAkhejdekkokouiek, han op
Zrettede hvoraf den fsrste blev dan
HIIet iWilbelmsdorf i Begyndelsen
saf 70’erne, Zg som siden er bleven
,efterlianet i san at iige alle tyske
,Provinser og mangfoldige Steder i’
Udlandet.
Den tyer Käferfamilie
« pg v. Bodelfchwiugh.
Den 6. April fandt v. Bodels
»Wasle Jordefærd Sted i BetheL
i Den tyer Kejsetfamilie sendte sden
afdsde Filantwps celdste Sen fil
:gende Telegrammee:
»Deres Meddelelse om eders æri
zværdige Fadees Boetgang hat fyldt
mig med imertelig Deltagelir. Mod
HtagDeogdejvrigeqfdentw
JWWU efterladte min varmeste
scilfem erlleliq Oudstillid og et
sf Meser os Edelmdighed
Mdt Vierte, det var de Kildeh If
»wir-e you »i- msime tu siii
HMkise Mast-ed Io- de
fquste vg JM M. M
Forbillese vil paid-I nd ever stu
Ist time W til txt-Welle
es Wssninw silhelscf
Eis W mäm Dem es
Jst-s- ont-the W s
. ( M III-s sitt
— — W IN
ioinhed afslutter Han ikke ined sit
Liv, men Velsignelsen ved et sau
dant Lin gaar ogsaa udover Gras
ven. Auguito Viktoria.«
Den nylig afdpde Dr. v. Bodeli
fchwingb var ikke til at formoa til
at lade sig fotogroiere eller male.
Mcn hans Slægtninge suskede me
get at iaa et Portmst of hom, og
efter meaen Overtalelfe bekvemmede
han fiq til nt sidde Modcl for Ber
liner-Materien Zchulte im Hose.
Maleren ipetulerede tm over.
huordan han ikulde bæke sig ad
med at faa den livlige og altid
optogne gamle Herre til at sidde
stille i Timevis i Atelieret, og han
madede derfor Bodelschwingh til
at tagc noget Arbefde med fig.
Og faa msdte B. med —- fin Bro
der, hvem han dikterede Breve til
forikellige Personer med Bin om
Hjælp til de Foretagensder. han
havde i Gang.
Thi Bodelfchtvingh skrev ikke sine
Breve paa Maskine, faa der blev
udsendt enslydende til fleke forskels
lige Personen Hver enkelt fik sit
Brev —- af Bodelschwingb per-fon
lig affattet og beregnet paa ded
kommendes individuelle Ejendommes
liqhed. Og der-for virkede hans
Henvendelfer altid.
Detved lykkedes det saa Bebel
schwingh at holde sin Taalmodighed
vedlige og Maler-en at holde sin
Model fast.
Jsvrigt blev Modellen godt til
fteds med Resultatet, han blev
»Dus« med Maleren og kaldte ham
,.kæte Brodek«. Men Bodelschwingb
kunde ikke begribe, at man kunde
forberede fig for Evigbeden ved Dag
ud og Tag ind at male Billeder.
Tvcndc Lignclfet. -
As Leo Tolstoi.
I.
Der levede engang et Mennejke
Tom befimxdig iøgte at indrette jin
Bande-L sin Gerning soaledes, at
Von-Z Omiorg og Tanle skulde an
gaa itke san nie-get hmn selv som
andre. Og der gik Ord viden om
Land om denne mærtelige Mund
Tom i Alvor og Sandhed elskede sin
Fichte
Hans Lovned var faa enestaaaens
de, at ogsaa den bellige, usynlige
Engel til lmm kær og glædede sia
saure over hans fromme Vandkl
Lg da iagde engang een af disse
til en andeu: Dette Menneike er en
Bellt-m og dct nimkeligfte er, at han
ksksd jkte beruf. Saadanne Falk er
Tjasidms ima Jorden. Lad og fpsrgc
imm, hnormed vi can tjene hom,
lioiltcs Marter han snfter af osl
Jn, sagde den anden gode Aand,
Iot vil vi gøre.
Og saa talte de, sksnt usyn«lige,
sauste tydeligt til Monden: Vi hat
set dit hellige Levned og bemætcet
dit uegennyttige Versen — hvormed
lau vi hjælpe dig? Sig frem, hvad
du sniler dig! Bilde du gerne befri
alle nødlidende og sattige, jom du
daglig ynkes over, fra deres Sorger
og Byrder? Vi hat Magt dektil El
ler skal m give dig Evne til at
udlsse de syae og lidende of deres
Konter, og at de ikke dør fsr Tit-eri?
Oglaa det tan vi! Eller vtlde du
gerne, at alle, Mem-, Kvinder og
Born, elskede dig? Dette tan vi os
saa gsre for digl Sig tun, hvad du
helft vilde have!
Den -Hellige fvakede og sagde:
Jiitet of alt dette snsser jeg mig
Thi Gud hat selv Magten til at be
fri Menneslene fra alt det, han sen
det dem: fta Nil-, Lidelse og for
tidltg Did. Og jeg frygter mig for,
at Menmäkeks Kerkighed vilde for
styrte mig i min egentltge Opgave:
at Kætlighedeu til Gud og Meinte
fkene maatte volle og tiltaae i mit
Sind.
Da flsf Englene bott, idet de
insbe: Ja, fandeligl dette Nenne
ske er virkelig helllst og elfker i
Sandhed Gub. M Karita
heden giver eilt as foklwiger intet
tgenl
icrrlig Skyld hos fig, men var veli
tilfreds med sig seit-.
Oldingen spurgte dem begge om
deres Levnet. Den fsrfte tilftod ham
under Taarer fin store Synd. Den
var for stor, antog hun, til at
imn lundc finde Tilgivelfe. — Den
anden udtalte, at hun var fig ingen
Brøde bevidst
Da saqde Oldingen til den ist
fte: Du fromme Kvinde gaa om bag
dette Henn, opspg en Sten faa stor,
at du næppe mægter at bcere den,
on bring den faa hid til migl —- Og
du, fagde han, henvendt til den
enden, gaa du ogsaa med og fsr
faa manae Sten, du formaar at
beere, men luttek fnmal
Kvinderne gik nu begge og giorde,
iom Oldingen befol dem
Han betragtede Stenene og fagde
derpao: Beet dem nu tilbage og læg
dem nsfagtigt paa femme Sied, fom
J tog dem op — og kom faa atter
tilbage til migl
Kvindekne gik for at fuldfsre Be
falingen Den sprfte fandt det en let
Sag at anbringe Sie-um hvor hun
fandt den, tbi dens Sted var let
kendeligt. Den anden gjorde sig for
gæves Umage med at faa demange
Smaasten paa Plad3, im hun til
sidst fuldstcendig opgav Ævret og
vendte tilbage med hin fsrste til
Oldingen.
Ser J nu, udbrsd denne, den store
Sten qforde flet ingen Vasnffeligs
heder uden iom Byrde: dens Sted
var kendeligt for alle. — Men soo
ledes er det med Synden. Sjcelen,
som er sig sin ftoke Skyld bevidft og
føler dens Byrdr. hat- virlelig noget
at bede om Befrielse fra — og Ve
irieren har Gud, vor Faden jo sendt
til Verden med Trsft og Huivalelse
for alle beim-rede Den, derimod,
iatn antager sine Syndet at væte saa
imaa, at de innen Aas-sag giver til
Beinmring, kan heller ikke finde
Etedet, bvor Slægtens Synder, fmaa
og store, hat deres bestemte Pladst
vedKri«iti Kors.
Fra Tysk ved P. V. A.
W—».
»Hvad man der tun blive
nd af det?«
l Tette Spøkgsmaal lotn jeg til at
gøre inig seh-, da jeg havde lagst
Prof. P. S. Vigs Arteikel i »Dan
fleken« for 8. April, der bærer
·Overitkiftcn: »Dansf Prwstestole i
Amerika«. Vig leoerer en historin
Reden-rufe angaaende de danike
;Præsteskoler, iom har etsisteret
Fiblandt os, og de, der er gaaende for
«nækværende. Og Samfundsforholi
Idene giver han saa ogsaa et Omtids.
YOU det ,der maa kaldes Hovedpunls
stet i Latium det ek den Versam
'nina, fom Vig gar gældende, at vi
Dunste med vore 2—3 Samfund
og vore 2——3 Præfteskoler iknlde
have lært iaa meget, at vi knnde
!indse, at det var paa Tibe, at oi
«kan1 nd fra denne Stilling og jam
.lede as samtnen am en fælles Pras
Tftefkolr. og falgelig maatte vi jo faa
logsaa blive smcltede fammen til eet
TSamsnna Om denne store Frem
ltidsbetragtning fsler jeg -—- itte just
ILtyst, men en vis Trang til »a: gan
inogle Bemærkninger. Men jeg gør
«det nu ikke for ,at lunne faa en For
.handling i Gang med Vig eller no
;gen andeu, da jeg ilke trot, at det
’vilde «føre til ret meget. De for
Fdringsløse Beinckrlninger, jeg her
fremlommer med, hat tun til Hen
sigt at give Læferne et lille Beareb
Fam, hvor vi staat-, og lwordan vi er
Ilvillede med Henlyn til en mulia
«Sammenflntning med »Den dansle
Kitte« og at faa een Præfteskole i
IStedet for to eller fleke. Og jeg vils
"de saa agfaa gerne lade del jiinne
«igennem i mine Bein-erbringen at
"l)vordan det iaa ellers gaar med
Planet am Foteningsvæsem saa bst
«vi ikke glemme, at hvis en Plan
"duer noaet og icke ek en las og luf
stig Taute, saa lieh-ver man sikke at
staune den igennem, men tan ganike
lkpngt lade Sagen faa siutnhsknge
Wild- Bel levei vi i det Weilst
ismetiiaxhvor omttmt alt IM m
sved Damp, bct vil fige i Galop.
.Og det let saa anlaa ud til, at lam
sme Falk» money at naar det skal
sblive til noaet met det kitkellgr. iaa
sstal det oalaa aaa i Galop, laa at
ldetkanseudttlnoget,lekvoindet
Jene-i ksa ptm ndt not i det.
Ludw- vil laa first siar. at da les
, Witwen al pig- Uettlel kon
til at am ans fel- det Its-ess
maul: »Hvad mon der Ean blive nd
af det?« da led det ncermest for min:
»Den bar viit lange Udsigter med
den Sags Gennemfsrelie«. Og jo
mere jeg trenkte over Sagen, jo
mere kommer det til nt itao for
mig, at det er visit omtrent haublest
at tænke paa en Sommenilutning
med »Den danike Kirke-«. Jeg vil
itte hei- ngere Spanmand, men jeq
vil tun give niine Grunde, bvorfok
jeg tvivler om, at en Fokening vilf
knnne komme i Stand, med eenl
Præsteikole og alt andet, lwad der
maa folge med en kirtelig Summen
flutning. Og l)vis en Forening still-«
de komme til at se Danens Sys,
Jan vilde jeg· vijt endnn tvivle niere«
ihm-, nt det blev til Gavn og Gliede
ior nagen ai Parterne,1nen innrerez
itil nye Splittelier og nye Retter- »
gangsiager om diirkeejetidom og an-’
dre forwivledse on nkriitelige Spe-,
wlationer. Otn dette vil jeg ogsnai
give lidt Begrundeliez man ikylderz
jo at give Grunde for iin Meningl
Som een Grund for mine Tvivl«
om Sammenslntning vil jea ncevne
nagt-t, sonI vist er en offentlig
’He111meligbed, og iom derior gerne kan
omtales. Tet. der her iintes til, ers
at ior en 3 n Mut siden led det
im iomme i vort Somit-nd, at en«
Sammenflntninn med »Den danite
Kiefe« sittert var temmelig ncer for
Haanden Og som en Slags Linnels
ffse lød det paa, at iaa innrt denne
sForening blev midfangen, saa vilde
det hele gaa med famme rygende
Fart iom en ,,Prairiedrand«. Oa
videre knnde der blive givet den For
iklaring at lkulde der findes nonle,
fom ikte vilde gaa med i denne Jld,
Hfaa knnde de faa Lov til at tage»
Flngten og lebe, hvor de vilde. Dette
var jo da et Tilbud, men just itte
saf de meit imnkte Men skønt det lød
'fra dem, iom lod til at være ind- I
Iviede i Sagen, at alt vor fiks og
sfaskdiq, hvad Forberedelfe anqik, iaa
l
i
-iov det hele iaa stille ben, at man
smærkede ikke en Hat-nd rate fig, ogj
«lnngt mindre mækkede man til noss
get, der i nagen Maade knnde lignes
ved Prairiebrand. Og godt var det,,
at det blev kun ttl en ltlle Alarm,·
en lille Uro, iom ingen Stade gieri
-de. Thi man kan da not med Grund
sige—- meqet andet fraregnet——, atz
Idet er lidt for meget, at enkelte
Medlemmer i et Smnfund Egger-.
lalt til Rette for en Sammenslutning
Imed et andet Wesamfund uden at.
lvedkommende Samfunds Kirkeraad
Ihar forhandlet Sagen, og uden at.
Samfnndene bar holdt et Fælless
msde for at drsfte en iaadan mu·
lig Sammenslutning. Menge be
synderlige Ting paa det kitkelige:
Omraade kan lade sig gennemfsre:
her i Amerika, men noget iaa radi
kalt iom det her nævnte, det ten dog
vift aldrig goa igennem. Men det
sknlde derimod ikke undre mig, om
et ioadant foketaget Spring til en
Sammenilutninq hat gjort lau me-·
get, at vt er kommen længer dort frai
Forening, end vi var for-nd Bist er·
det da, at det endet Squmidg Fptki
gsr sig deres Mening om os og vor
Stilljng, naar vi laver ilige For
eningssProgrammer og befler til
dem. (Fortiættes.)
l
O
i
«
jGrundvigianctne
i ,Dku danike Kitte«.
J »Danskeren«
Professor P
Nr.
Z. Vig gt priüat Brev
· fra «et fretnranende Mcdlem af Den
Idanike Kirke i Amerika«, hvori der
blandt ander tales om »Den dan
sflk skirke« fom «det.Sa-nfnnd der
’eftc-rdannden bliver undboldeligt at
lcve i paa Grund as Grundwigiai
nerncs Arrogance . . . ".
Da mit Navn noqle Gange et
bleven nævnt i »Danfleken« i den
fidste Tid, onsaæ i Forbindclse med
Eintret: »Tons! Præftefkole i Ame
rica«,
tagt-r bestemt Afstand fra den
uncevnte Brevikriver. Nummer hans
Ord end entclte arrogante Grundt
vigianere, gastdet de dog langt fra
alle. Enhver kirtelig Retninq hat
gerne sine Vildstud
Menge af mine bedste Venner i
»Den danske Mete« htrer til den
grundtvigskeRetning, og ob dem
hat jeg aldeig market nog til den
,,Areogance«, sont Veevstriveren am
taler: tværtttnod udgsr de i manqe
Tisfoelde ,,de stille« i »Den dankte
Ost-Mc im man ve! Me altid meer
Iee san nieset til, lon- W In
s
l
29 afirykkeH
snfker jeg at udtalc, at jeg.
l
skeligt vor. men hvem enshver dog
moa give det Lov. at de dykker Gud
i Aand og Sandhed og »agter pack
Grads underfulde Ting.«
Det cr en stor llretfcermgbed,
naar nandelige Spektakelmageke, der
bruger Grundtvigs Navn sum et
Stalkeskjul for at fromme oeres
egne Interessen ofte baade i Dan
mark og Amerika forpeksles med
de Mcend. fom af indcrlig Overbes
bevisning Mdet fig Grundtvtgiai
nett-, fordi de icke blot bar Kcekt
Grundtvigs Talemaader, men ogsaa
virkelia tilegnet sig hang natioelige
Anskttclfer getinem den-s ean Livss
førcslfc og alvorlige Livikkcmm
Des Maine-J is. April 1910.
Benedikt Nordvfntoft
En KiIkct
Or. Redaftør A. M. Ilndersenk
»Dnnfkeren« er en tccr Gasst her
i vor lille dnnfte stoloni. km vi
følaer med i Satnfundsbevægelserne
san nodt, sont det nn lader fig gere.
J Fjor stren De He. Rednttør flere
Gange nonet om en Wehrer en
Slaas DemstoL der ffnlde under
føae on paadøtnmesnnet sont mnnts
te komme on inden for vor sente
asfdelinnr men vi lmrte nldrin Inere
om den Saa. Fandt den Tante ifte
Tilslutnicm, eller bund var Grun
den? Vi l1nr ofte samtnlet otn den
Inn on er kommen til detdltesnltah
at en fandan Drdninn lnnde san-re
pnn fin Plnds i Snmfnndet Andre
Santsnnd, for Eksempel den Wen-«
ste Ananftana Snnode, bar en san
dnn Domstol on den bar. ftxwidt
jen 11ed, ofte Vasret ·i Virkfumhed
Vort Samfnnd er Vel heller itte
naaet Videre i Fnldkommenhed end
nt der lnnde Mutes-, at anets nf
forflellige Slags lnnde frecnkocnrne,
hvot en saadnn Domftol kund-J viere
en paakmsvet Nsdvendinbed Da
det vilde ael vasre lettere at Ean en
fandan Ordning i Stand i Fredss
tider, naar intet er i Besen, end det
nilde verre, naar Snaet laa for. fom
trwoede en saadnn Rettergang. Vi
bar ofte her i Kolonien famtnlt
om, at Samfnndet bntde have en
fandnn Ordninn: thi det er itte al
tid bedst, at en Sag bliver tvnlt,
dysfet hen eller levende begrnvet Da
oort Snmfund levet fo da ikke i en
Tib, dn enbver knn gere, hvnd der
synes qodt i hans Øjne—--— ondt eller
godt —— upnntnlt. Et Snmfund
burde da heller ikke viere uden Or
den — Lov on Net. Oa vi bnrde
da i morale Henfeende ftaa que ina
bsjt fom Pilatus.
Forleden Aften, da en Tel nf os
samtalede om den San. bleo fel
gende Grunde gfort gældender Det
Bunde tænkes, at en Prekft t. Ets.
blev beskyldt for noget ilemt; Slnds
kerne fit ttavlt med at bære det
omkeina i Byen ellee pnn Landen
Mem-weben som var paavirtet nf
Rygtet, tog Sagen op, opfnade Pete
ften, oa dermed var hnn affnt For
tnyt trat hnn sig tilbnge, sank hen l
Modlesbed on troede sin umuliq til
Tjeneften for Fremtiden. But-de
Samfnndet ikte have en Domftol for
fnadnnne Tilfælde? Eller t. Ets.:
En Præst —- thi hnn san fo onan
feile —- bliver veed pna et Medlen1,
smidder det ud nf Menigheden uden
nt give famme Net til nt foefvnee
fig, og dette Medlem der, anndelig
tnlt, uden for Menigheden. Er det
Net? But-de Samfundet ilke have
en DornstoL fom knn anders-ne fan
dnnne Sagee on paadsnnne dem?
Ja, Inadan hat vi tcenkt os. Hund
mener De, He. Redaktsef
Beae Ereek den m. April
Deres soeb.
Julius Bot-et
Anmætknisg til ovenstnaende «
Zom jeg mente i Fjor —- og længe
tilforn — san tnener fen endnn Til
en fund Organisation af et Kitte
Iamfnnd heter, ester min Overboviss
ning, ogfaa en Vedtægt for Stets
plejr. Qg denne Operbwisninq sin
dee Stette bnade i Ind- Ord on
keldre Metelamfunds crfartnn Ret
tekgnng ellek Retskendelfe but-de
vel veeee ovetfltdlg blcndt ktlfme
Menneiket,men den er det Me. Pau
lus steev til Menigheden i Kortnth
em, hvoeledet Bespre, com der var
kommst noset lmellem, lkulde bære
ils nd for at fnn Itsllemveeeendet
einier De m lste Wes-kne- Vet
et U W Me. Selt- Vttdtr. lotn
g ww. keu femme M
man-« m sue s.)