W
med Havnen oq Elben fom Centrum
er rseh at opftaa. Paa den ene Side
as Floden ligger Handelsbyem den
rarenlige By, paa den anden Side
Jndnstkibyem Fabrikkek helt nd til
Oarburg Tunnellen er Bindeled
inellein de to.
Der er ForfteL
Warnen og Kreaturerue pna
Store Gnaden
(Efter et VejlesBladsl
Zwist i December Maaned blev et
Kreatur paa Store Grundet —
Olaardens der fra Adelshænder er
aaaet over i Vondehænder — sygt
os« ftrats lod man sprende for oa
tun-Jede Tyrlceaen, man lagde ren
Halm under det og pnslede onrhygi
geijai otntring detg kostbare Liv,
linesotn man vaagede over det i
ils-: Iltasnerz og taktet unsre For
innet m den gode Behandling s——:
ni«.««1ttn-et koin fig. i
H Taae efter, Onsdaa den 8.
Zorn-ler, fette Gaardencs aanile
Renten den ca. Ullsaarige Anders
Weder Jeimsrien der liar arbejdet
tus. Maarden i ål7 Aar oa lmer
kllkcmrn liar nraattet on ved Lstisl
dep, iia ina oa inaatte holde Zeugen
man lsoede i et — lad o-:« talde det
for Vasrelje · —- der laa on til Stal
de.·y, m den ganile Mand liad ani
at dir maatte blive iendt Vnd til
Psan til en herboende Dattel-, tnen
der kkxk inaen Bud. Fredag Aften
nketlrir Ul. 5 og ti ønskede den aaini
le a« Vrnftinae liaardt anarebne
zlssana at iaa tiltaldt Leein dette
tin-armes liain oa ferst Lørdaa Mor
aen tun Lasan til Stede og han
lieeraude itrats Jesperien indlaat
tin-a Syael)niet, inen nted galnle
Mezxnrikerszi scedvanliae Steckt for
Jndlasaaelie paa et Ihnenan næas
tede Jeiperien at lade iia indlasage,
on nur-n lod da den gantle tro Rog
ter, drr i 537 Aar havde ilæbt oa
stidt tnia Maardem liage nden Til
syn eller Vaat — man erindrer
Oniioraen for streatnret —-, til man
Sand-m Morgen fandt hant død i
Senat-in vel not dsd en naturlig
Dad, og doq hvor uhyggeligt Lam
pealasset var gaaet i Stykker og
Lampen havde oset, saa der laa et
tytt Lag Os overalt i Vcerelset, paa
Mahlen i Senaen og paa den bede.
Jnaen ved, hvorledes hans sidite
Lieblier bar oceret, fiktert liar ban
sont alle andre Brnitspaae ljaaet oa
dem-: rfter en Licnndfnld friif Luft
— oa lioor fernerdelia da at ind
aacxde denne ossmrettede Luft. Jn
gen oed det, for ingen var til Stedr.
Nu ait der Bud til Datteren, iom
paa davJende Tidsxpunkt ad Onl
veje havde enfaret, at Faderen var
spa- men iom ikke troede, at det var
iaa alvorligt, da hun ille hande;
faaet nagen Besked fra Fort-alter
Madlen.
Da bun kom op paa Gaarden og
rettede en Forese-rase! til Forvals
ter Madsen em, at den dsde maatte
blive ltaaende i Vcerelset til Begra
velfen svarede Or. Madsen nej —
men maaske kunde der bllve Plads
over i Polakrummet
37 Aars tro Tjeneste —- djd
uden Pleje —- og faa flaenges hen
i Polacken-min« —- det ek ngtereng
Lod, mens man ofrer a"l Omhu as
Pleje paa Kreatur-et, det nmælende
Dor.
Kommentarer er sikkert overflss
diar. den gamle Nester er nu be
gravet, og hat det vel not det bedite
han nagen Sinde bar haft det (
vi kkylder at ji«-je at han kam ikke
i Polakrmnmet, tbi ved Velvillie fra
Gaardens tidllgere Eier-, Stett
Knntshö Side, blev Kisten anbragt i
et ordenttigt Von-ekle —), men hvor
korkert maa vort Samfund lkke
wert-, og hvor lcenge vil det vare
inden Folket i Hat-me vender sig
met-' den Kultur, der loetter Dyret
over Mennestet.
Det fsrfte foknsdnc. !
ClForrdraaom det :
focjnle Spargsmaal.
.«sz. Schurk.
CEsxer »Kr. Dabl.«)
I
CI Swrkende for det fidfte Aar
bundrcde er det vasldiae Fremfkridt,
der hat fundet Sted paq nceften alle
I Ommader i de« civklifekede Landen
X«
W
Baade i By og paa Land frembrins
ges der nu mange Gange mere end
l)idtil, scerlig af alle Slags Livss
sornødenhedeL
Tænler vi paa, hoad der kam nd
af Danmarks Jord for lull Aar si
den, og hvad den frembringer i
Oseblikket, saa er jo Forskellen over
ordentlig stor· Ganske vift er i dette
Tidsrum ogsaa Follentcengden ste
net betydeligt, nten dog langtfra i
Forhold til den vældiae Foregelse
as Livsfornadenhederne
Ud fra denne Kendsaerning maat
te man so slntte, at der for Tiden
i Damitan og attdet Steds var lanat
ntittdre Faktigdom end for 100 Aar
siden. Mett lser ntøder osJ san det
nattdefnlde at det veeldiae Frem
"st"t·idt i Produktionen af alle Lins
sornødenlteder ikke syness at baue
sssorntindsket Fartiadontnten og Ne
den, ntett ttnertintod at ltaoe for
øget den.
Ganske visit bar der. ogsaa i cel
dtse Tider nieret mange fattige Men
neil"er, nten del forløbne Aarlnmi
drede har, satntidig nted den for-it
aede Produktion as alleltaande Sant
snndszaoden frerttbraat den nlsyaae
liae ioriale Frettttonint1, sottt man
knlder Patnierisznteth Massefattias
dontnten, on tjlline det dernted sam
ntenlsasnnende dnbest qaaende Sant
5nnds:—onde: Llrltesdsloizslseden
Matt staar i Nutiden onersor den
anadesnldeKendsaerning, at det mel
diae Frentslridt, sont but-de være
konnnet ltele Follet til aode og have
slnbt bedre oa trnaaere liaar for de
fleste, i Virleliaheden ltar haft den
ntodsatte Virlttina, bar for-get Fats
tiadommens Kilde, Arbesdsløslteden
Oa ni staat· derfor i alle cioiliie
rede Lande foran en vældia Kanns
ntellent den lottcentrerede Riadont
pan den ette Zide og del store, desids
delsesløse Flertal paa den attden
Side.
Tet er. denne Mante, sont Ved de
nye cefholdte Vala har sat hele Eng
land i Fyr og Flamme: og det er
den satttnte Kamp, sotn ttden Tviol
inart maa blnsse ot) i Nordamerika
ntellent Mangemillionærerne paa
den ene Side og hele Folket -paa den
anden Side.
Her hientnte er Forltoldene gan
fke oist ikke saa ndprægede sont i de
store Lande. Men intet teenkende;
Mennesle mittler-»den ont, at denY
itnnme Kante staar for Deren dasan
hos os. (
il
sen skal her anføre en laralteri
stisk Mrina as Dr. Gustav Berg t»
en Viere otn ,,(sleorgeisnten«. Hans
nor opmærksont paa, at Hean Geor-!
ges Reform natnrliavis vilde findt-;
Modstand ltoLZ Landstinaets Nod-Jst
est-re, on hatt føjer til: »Da tnans
trenke sia dem aodkendt i det tredieY
ltentnteliae Ting, hvor Battkntændeil
ne vilde føle deres Etsistetts truet
ved den« III
Jea tvivler«ifke am Rigtigheden
as denne interessante Oplysning; de
sidfte Aar-s Begivenheder peger jo
afajort i den Retnina. Men for
jævne Folk, der sastter Pris paa at«
bo i et srit Land, er det ikke videres
hyageligt at tænke paa, at vi bagved
de to lovmcessige Ting har et tredie
ltetnntelligt Tinkt, hvor det er Penges
tncendene, der i«al Stil-heb regerer
os alle.
Oa enhver lan da fiae fia lelv, at
der heller —ikke her til Lands bliver
aode Kam-, set-end den samme Kamp
tnelletn Bengetnændene og Folkets
brede Lag er bleven ndkæntpet.
Alle, der bar tænkt lidt over det
sociale SpørgsmaaL er siklert enige
ont, at det, der trænaes til, er ikke
nogle Smaaforandrinaer bist og her,
ttten en radikal Omdannelse.
Her er det intidlertid af Viatigi
hed at for-staa, hvad en radikal Om
dannelle i aod oa ædel Forstand vil
siae Der er mange, der ved det
radikale altid tcenker paa det volds
samme, det mer ellet mindre revo
lutionæte
Dette er imidlertid en meaet darn
agtia oa tankelss Opsattelfe Radi
tale Midler i Retnina at Satt-sun
dets Omdannelse er saadanne, der
bfcelper fra Rodett af, fra Grunden
af; og at de voldlontme Midler stut
de voere seerlslg sitt-rede til Opnaaeb
lett al dette Hienied, er tngencunde
givet.
Lad op et Øjeblik betragte to
lamtidige Viktor-like Benivenbeder,»
nemlla det, lsm stete t Frankrig da
i Danmark i Glutningen of det at
tettde ,,Mundrede.
-J«· »Na-titles par man ndyortet
set uhyre radikal, der blev vendt op
og ned Paa al Ting, og Blodet fled
i Stromme Men ophidiede Lidens
ikaber er sont bekendt ikke det bedste
Middel til Sandhedens Erkendelje;
og det var der-for aanfte naturligt,
at der efter Revolutionen kom en
Napoleou og efter Nanoleon det
gamle Regimente, saa d)ieoolmionen
lileo for det franfke Falk ingenlnnde
en radikal Omdannelie i dyb og
sædel Forstand
J Danmark genneneførtes famii
tidia den store Agrarreform, derT
bleo epokegørende for hele det fol
aende Aarhnndrede: Stavnsbaandet
bleo ophoevet, Hoveriet afftaffet og
Fcestevasfenet efterhaanden afløft
Dette var i fand oa wdel Bewdning
en radikal Reform, og det er denne
Otndannelje der liar vceret det fo
eial- elkonomifke Grunle for Bon
deftandenski fenere politifke Frist-s
relse oa Rejsning. "
Skal man imidlertid finde den
rette radikale Løsnina paa Nutis
dens itore Zanifundsonde, da aaels
der det her, fom altid, om at stille
en riatia Diaqnose, at finde Ondets
eaentlige, dybe Aarsag.
Paa en nis Maade er det nn let
nok at ie, lwad der er Nntidens
ftore Samfnndsonde nemlia Ar
beidsløislnsden Naar der er for lidt
Arbejde faa at inanae lebet efter
det samme Arbejde, iaa maa mod
vendiavis Arbejdslønnen trykkesJ ned
til et Lavinaal Men det itore
Zwraszsiiiaal er da: smde er iaa
Ekyld i ArbejdsløssliedenP Er Jor
den virkelia ikke stor nok til at give
alle den-S Beboere noget at bestille.
Det Svar paa dette Sporasmaal,.
der med vokiende Maat treenaer
sig frem i alle eioiliierede Lande, er
dette: Grunde-n til Ulykken er den
at de wende, sont i Følae Naturens
Orden liører fammen, er bleven skilt
ad, neinlia Jorden oa Folket
Jorden er for Folket oa Folket
jfor For-den. Hele Folket maa leve
Lille alene paa Jorden, men af Jor
den, direkte eller inddirekte. Da
naar derior aennem nheldiae Reis
iorliold eitertmanden et Mindretal
bliver den eaentliae Her-re over Jor
«den, faa maa nødvendigvis Folkets
ftore Flertal forarnies.
At man her virkelia har veaet paa
det radikale Onde i soeial Oenfeens
de, skal jea nn søae nasrmere at paa
vite.
For det forste er det oasrd al
læaae erke til, livad Mofeloven
siaer om Jordfpørasmaalet J Z.
Mos. 25, tales der din, at i Fia
naans Land fknlde bvert iyvende
Aarveere et Sabliatdaatx et Hviles
aar, og naar der da var aaaet iyv
Gange fyv Aar, sknlde det folgende,
altsaa det halvtredssindswvendeAan
vasre et Jubelaar, der sknlde for
kyndes Landet over ved Baiuns
klang fra den store Forkoninggdag.
Dette anelaar er mærkeligt i
to Henfeenden J Jubelaaret skulde
enlwer komme tilbaae til sin Ejens
dom, saa at den« der af Fattigdom
maatte seelae sin Jord, knnde kun
feelqe af Afamder indtil anelaaret.
De enkelte knnde altsaa ikke efter
haanden skrabe til fig den ftorste Del
af Landets Jord
Og dernceft fknlde enhver, der af
Faitiadom hav«de maattet scelae sia
sont Trcel til sin Ncefte, i anel
aaret have fin Frihed. Det er tnoerke
listt at se Moseloven iaaledes hævde
de to store Principper, der rnaa
viere bærende for ethoert fnndt oa
lnkkeliat Folkelim den personliae
F1·il)ed, at innen fkal vaere Træl — —
oa Jordens Frihed at Folkets
Mcenade ikke ikal blive trælbnndet
under Rigmandsvælde
Gennem Kristendommens Jndiflyi
delfe er efterbaanden Trceldommen
bleven aiikasset i alle eiviliierede
Lande, men endnu ftaar det tilbage
at faa gennemtfsrt den anden Del
af Profetien fra Z. Mos· Lö, at faa
Jorden frigjort fta de enkeltes
Herredemmen oa braat tilbage til
den rette Eier, Falter ,
Under Nutidens sammensatte Kul
tnrforhold kan denne Opgave natur
liavis ikke leises netop paa den
JMaade iom er anvift i B. Mof.;
men enhver vilde kunne ke, at Mo
’keloven rigtig bar forftaaet Jord
spsrgsmaalet lom et Samkundss
fptrgtmaal of floebnefvanaer Bett-d
nim.
For det andet kan oglaa den kun
de Fornuft vtie os, at Mennefkene
lym hadanne bar Ret til Jorden
H
Dvad er det nemlig, der giver
Jorden sin Værd? Det er fsrst og
fremmeit Menneikene Udmaerket
Jord i en øde Egn har kun ringe
Vcerdi i Sammenligning med daars
lig Jord tæt op til en Køhstad Ver
lin er lsnaget paa en Sandileltu on
dog er, sont bekendt, en stoadrat
alen af denne Sandjord i Berlin
smanae Gange niere værd end et
Ilignende Areal af vor bedste Jord
Iude paa Landet.
Det er rigtigt, sont det er blevei
sagt, at ethvert Barn allerede ved fin
Judtrwdelse i Ver-den for-get den
omaivende Jords Beerdi.
Jeg vierte forledeu en Taler paa-»
staa, at et Menneske ikke bidrog til»
at fort-ne Jordværdiem ferend han
var bleoen notien og arbejdsdygtia
Dette er nanske urigtigt. Deriom en
Familie bar en fein til ieks imaa
Bern, der intet Arbejde tan prass.
stere, iaa bidraxier de dng oed seloe
deres Etsistenszs til at give Bager
oa Staaten Kisbmand on Haand
værler noaet at bestille oa for-nei
saaledes inddirekte Jordens Beerdi.
Men naar det for-holder fig fan
ledes, da inne-J det indlyiende, at
etlmert Menneite mna have en
uniistelin Not-til den Jordoærdi.
iom det sei-it oed sin blotte Etsiftens
oa sein-re oed sit III-beide er nced
til at italie.
For det tredie bliner det mere
oa men- tlart, at lnior den ootiende
Jordonsrdi i ooliende Grad kom
mer pan ian Hemden der blioer den
penfonliae Fi·il)ed, der noniinelt
anerkendes af alle, lidt eiter lidt et
tomt Ord, en Form eller et Stin
hvortil innen Virkeliahed sparen
Jeg lasfte i Inine unae Dage en
Fortcellina af J. Mai-lagen sra det
qacnle Mmskenland Den handlede
om et Par iiyaifte Folk, sont pan
deres eaet Stib teilede nd fra Sy
rienss Finst. J Middelbavet bleo de
indlientede oa overialdne af Sem
vere, der tileqnede sia alt deres
Gods: Stil-, Trwlle oq Løsøm men
som høiniodiat itke Vilde get-e de to
unae Folt noqu Fortrced oa gao
dem Frilied til at Haa, hvokhen de
Vilde. Dette vilde imidlektid efter
Omftændigbederne fige, at de maatte
spadsere nd i Havet og drukne
- Nutidens Kamp om Jorden bar
otfte mindet mia om denne Fortæls
litm. Lad os iaaledes tænke paa
England og Stotland, «hvor et for
hold-Zins rinae Antal Mænd efer
den ftørfte Del as Fcedrelandets
Jord.
Manne af de Godsejere er sikkert
fortrceffelige Mennesker, saa det er
ikte Personerne som faadanne, der
ital kaitesz men det er Systemet: oa
hvad figer Systemet?
Det figer omtrent fanledes: »Vi
bar berude kun Bruq for saa og
iaa mange Forpagtere, faa oa saa
manae Haandværkere oq Arbede
folk: men J andre bar jo feres Fri
bed, J kfan aaa, hvoehen J vil.«
Men bvor skal de aaa ben? De
hat ikke Raad til at reife til Ameri
ka: de maa altiaa aaa til en ai
Storbyerne, hvor der i Fordeer er
Overbefolknina oa Arbeidsløshed
Med andre Ord, ««’7ribeden« betri
der, at de er dømt til at drnkne i
Storbyernes Folskehao
Korrespondaneer
Lidt fm Sioux Cim.
Du im lasnllslz at csn Tel as Las
set-Hin i Sasrduleisllud drin, sum fast
lia ulædesz ved nt se aodt Nyt fra
Einm- City, Domm- pm1. at im flal
indfri mit Løfte um at lndc oder vi
des Udfaldet, med Hisnsyn til før um
kalte Forschu, vil im alter fkrive lidt.
Vi hnvde altjaa Flvartnlsmøde
førft i April, og dersom du, kære
Ven, bcwch set th bredc Smil om
Forslaasftilsleresns Mund, vildc du
ftraks have gættct lldfaldct. Mcn
jrg vil stmks lade diq vjdc, at Forflas
act blev faa godt fom enltemmia
vedtngetsog dermed udstedt Kald til
Paftor Lotsen med forhøjet Lim, oa
vi nærcsr det sikre Hamb, at ban ta
aer imod, og om saa, vil Menigbes
den i Siour City have Gudslienesle
to Gange hver Søn-daa, nogeh fom
vi las-me har set, vi trwngte til. Dot
andte nemlig ikke sjældsen, at der
kom Falk til Kirke, naar Præston
var dorte, og det blev manske af
Sondaggskolelærene sagt dem, at der
vilde blive Lælsegndsstjenesste om Af
LBADING LA DY 8110
Der nisten andre Sko til popnlipxo Fräser-, Som
P « !:()«,,-«-n Ali-Hub kHU samtnenlignes med disse klas
7-I.0, anderm-. wisjchlsiudo sk0. De csr syst- pim LIE
- 1. sum Ihrer ils-n Arm-ste- l(0111k0rt-, og Allng give-:
T.-·- use- JIIO '..1-ss" now-it o-; moilssrne Wissende
l .
X —
sko toten-Dr Ema-Ums oc Huldimkisud l esn Cis-M, som ajør dem
tll ilo mes( yndisslH klatJingSm ok: most ljsxnssuszzjokoude. Hot
I):mmsk». sum kni- sitices. M on l’r18« sum Hcko or hole-ro end tot al
mtntloljgo ska Der-IS Skultimulsk vtl kocsz ne Dem euer skkiv til os.
fms Sszsäseyt er! Xcm TJJE J-JI.-«».VG" J--J!)?",
se »zw- Älnyyf fis-»r- «»««-22«"c--- Zum .s"««!«-y«-.-,
FRlT- «le De vix can-in »s( Xavn wku on slmhkmdler. :0m
III-m .—.-I-.x(or Los-din-: Lme Hm. sonder vl lmm suc. post
bs-e.-.It ist snmtct 15 x rn Port-IN at Martha Weist-:c--.st0n.
- U syst-r one-m Monat-bitt ils-krocko Mrkkm Rusti
X stumm Pumsurc skm Yoro-it Ums-um Hist-, dpschal
« blos n skujis ssio samt Art)s«clssko.
»Ah «
O IX F. Messer Boot 85 sltoe Co.
D J Milwsukee. Wis.
L.
rein-n, men kvm de? og kom de jene-1
re? Nu kan ingen xma iorgceves,
naar de møder Kl. 101X2 Find eller
71-i·- Aften.
Og san fkuldc J bat-e se Kirken
og Præfteboligen i deres nye Dragt,
—— jo vi kommer med. Vi tror, det
bar meget at betnde i en fior By
iom her, book der er ca. bundrede
Qirker. nmnae store, risse-, pmatfnls
de, at den danikc da ser faa qodt nd
sum mnligt.
Sosni næfte godt Nyt, can jeg
meddele, at ber er stiftet en Hednini
qeinissioiisforeninn, en Komite er
oalgt med Prcesten som Formanidj
til at lede og iærlig arbefde for’
Sage-us Fremme. Der vil blive af
holdt Møde hver Maaned.
Der blw oqiaa vnlgt Komite tiH
at ndarbcjde Udkaft til Lotse, som
sna vil blive prøvet ved Dort næste
Møde førfi i Maj on mutig vedtcmct
Mantte det ina lykkes, at Herrens
Vefalina til iine forste Disciple og
alle non-Z Tiiciple onscm bcrvisd nma
blive belyst, elfket og taaet op, ogsaa
af bans Difciple i Meniglieden on
blandt den store danfke Befolkninq i
Sioux City.
Dei er faa alt, hvad feg bar lebet
og naar du fau, Ven, glæder dig
over, at det gaar sos vel, faa tak
Gut-, som bar gfort det alt, og neds
bed bans Veliignelfe over os i Frem
Asden
Kærlia Hiler til Rednktør oq
Læferel
J. Kirkeaaard
det besluttet at berede dem en Oder
mskelse i Dagens Anlediiikkg. Det
gjaldt jo saa otn at ucere tidlig paa
Fcerde for at hindre Familien i at
aaa i Kiefe, hvilket ogsaa lyktedesz
tlii just da Mir JulJI og Sonnen var
i Færd ined at spænde for- og Mrs.
Jnlil oa Dattel-en liae var trnkket i
Teiet og stod i Toren med Fiaabe
og Hat paa, rnllede de ferer Vogne
ind paa Gaardspladsein oa der blev
raubt: »f( kan spare at køre til Kir
ke, ni bar tasnkt at holde lltudssstjenei
sten liernde i Dag.« Travle Hiender
tog nn fat, og i en Fort var det sto
re Mafssknr omdannet til SpiieiaL
og fra de oelfylsdte Madknrve blev
de lange Borde dækket, om lwilke de
unange Gæiter saa blev brenkede Der
iaades at vcere til Stede med ookss
ne oa Børn lige 100 Personen Ef
ter at alle var bespiift, samledes vi
itduset til Gudstjenefte llndertegs
nede talte over Daaens Evangelium
om »den aode Hyrde« oa mindede
blandt andet Sølvbrudeparret om
Herren-Z Naade oa Frelierens Syr
detrofkab, isom der jo var faa manqe
Veviser paa, naar de skuede tilbage
paa de jvundne 25 Aar, i hvilxke de
havde faaet Loo at leve sammen.
Et fmukt Sølvkaffefæt oa andre
fmukke Gaver blev overrakt Familien
fra de tilftedeværende, for hvilke
Gaver Mr. Juhl paa Hiistrus oa eg
ne Vegne udtalte en hierielig Tak.
Da vi skiltes sent paa Eftertniddai
gen, var det med Glcede og Tak for
en fføn oa velsianet Tag.
J- Præftebuiet, bnor Familien for
noan Tid siden Var iaa baardt
lifemføat af Sngdonn kan vi nn
qlcede es ved, at alle igen ei fnnde
oa mite. Ja, der i Tiden Veksk ler dei
je med Lys oa Skyage, og under-ti
den maa vi snkke: Men ak, sdse Reife
tider, den tnnqe Vef i Ørkensand,
de kolde merke Nætter oa Zolens
bede Brand, men ak, de Neiietider.
O, maatte det altiammen tiene til
at Kriftus maa vinde iin Skikkelie i
os, og vi komme fremad imod Maa
let — det iøde Himmelbietn Koers
liq Hilfe-n til «Danikeren«s Lasset-e
P Rasmusien
Markus, Ja.
Naar »Tansleren« lwer Uae brin
aer Meddelelfer fra forfkelliae En
ne, lwor vore Landsmænd bor oq
himan er »det fo liaesom en Pan
mindelse til os om, at oasaa vi en
Gang imellem burde lade børe fra
os. Skøni her ved Marcus oa Oyens
ikke er manae Danfke i For-hold til
de store Kolonier manae andre Ste
der, knnde der fo doa undertiden
viere ltdt at meddele. Dissfe Linier
fkulde faa være et Forspn paa at
bryde Tavsheden
Oalaa heroppe i det nsordveltlisae
Jowa bar vi alædet os ved det dei
liae Foraarsvefr, Tom beanndte fidft
istbrnar on Unrede ljelt iaennem
Mantis liae til Midten af April, saa
vi i over sno Uaer nwften bar følt
os fom benflvttet til det folrige Cali
fornien Som vi vel kunde vente, er
doa mt det tidliae Fomar bleven
nfbkndt as en lille Este-winken fom
forlmabentliq doa ikle vil blive asf
lanq Variabed J Saat-, den 17.
April, saas det Særsnn at medens
Trwerne i flere Uger bar pranaet
i den arønne Fomarsdmat, var
Joran belt dmkket af den boide Vin
terklmdnina En faadan Eftervinter
føles ubebaaelia, aør et tunqsinsdiat
Jndtrnk oa er vel fkikket tiil at var-k
ke Hiembe efter det fkønne Land saa
fiernt fra Jordens Kost, book Savn
oa Smerte tier i bvert Brust lwor
Innde oa Dødens Vinterllsorme er
til evia Tid forbi.oa boor der er
evia Sommer, evia Glæde og Saliai
bsd tilbage for Guds Folk.
Sondaaen den 10. April bavde vi
beroppe ved Marcus en lkøn Fest
daa. Da det var kommen til noales
Kundlkab, at det den Dag var Mr.
oa Mrs. Rasmus Jubls Solvbryli
lnvsdag, oa da Mr. Jubl i flere Aar
bar været Diakon oq Sondaaslkolei
forftander oa i del bele allort faa
meget for vor lille Mqiiabed, blev
l
En Athndling
Lin den lutherfkc Kirtcd
Konfirmation
Er Titeln-n til en net lille Boq
Pan 78 Eidcr at Rait. »G· C. Røri
nass. Ein-rest- Kanscis, netop udkoms
mon paa Forfatterens Forlag bos
Duniiki Luth. Publ. Muth Maik
Nebyi
Voaeku iom er optrykt efter en
fortint Artikel i ,,Lutberaneren« for
1004, indcsbolder en interessant og
dyqtiq Sksldritm af Kirkens Znu
pnn oq Vrug af Konfirmationcn ncd
nonncm Tidmm inmt en klar Frem
itillixm as do Formnikninaer dcmi
Tom bar fundct Sted baudc i widre
os( nncre Tiber.
Det er en Bog, soni cnbver lu
tsmrikKriiten Lan have aodt af at læ7e
ou occrc alad ved at cic. Den er ind
bundeu i Pænt og solidt Shirtingss
bind. Priien er kun 30 Cents. Ten;
faas bos Fortetteren eller bosks
Dasills this. Publ. Hufe
Bogfotteguelfe Rr. Z,
over Religion og Tro
logi samt almindelig kri·
stelig belærende og ov
byggelige Skriftn er Im
fcerdig pg tilfendes cnhver fttt m
Forlansgendet
Das-ill- Luth. Publ. Hufe,
Visit- Ickt ,