En hsjere Klasse.
A , CAs Post Kr. Anker-)
»Jeg tænker. jeg faar det vil nak til at passe
Naar jeg rytker op i en hpjere Klasse«
Sau synger den oemodige Digter. Det er, sont han
med disse Par Linier lukker op, san vi ser ind i hans
Sjæls Linkammen Og hvad ser vi da? Blandt andet
to Titus-: Vi ser for det sørste, at alt det bedste, iom
Digteren ser, ssler, tænker og lever er saa svcert at
san til at passe ind i Forholdene og i Livet her nede, at
det er nær ved at ncrrme sig til det haabsløse blot at
prtve der paa. Men for at have gjort denne Erfaring
maa han so have prøvet og prevet i det uendelige, uden
at det ret hat villet lykkes. Men saa ser vi ogsaa noget
andet: Der lever et Hand om, at setop alt det bedste,s
som lever i dam, og som er saa svært at fna pas-set ind
her nede, det vil passe, naar ban rnkker ov i den »in-fere
Klasie« heroven til. ’
Og vi drager straks den Slutning, at er det saa, at,
der er noget saa haft og dybt, at det næsten er uniuligtj
at saa det til at passe og faa Plads til det i disse laves
Egne, saa maa der være meget, svcert meget, sra disse!
lave Egne, som slet ikke passer og dersor ikke faar
Plads, naar vi rykker op i den »Es-viere Klasse«.
-Men det er ikke blot Digterem der er stillet san; det
er vi alle, mer eller mindre bevidst. .
i . O
Hat du Iagt Mcerke til, hvordan alt det bedste, som
hat bevor-get din Sjæh er saret saa snart du findet
paa at ville plante det i Livets Virkelighed omkring
dig? Ved du, hvad der møder saadan en lille Stikling
fra Hiertetö Drivhus, hvor Aanden giver Sol, Banne
og Verde, naar du vil plante den paa frit Land her i
Berdenk Om end med andre Ord, saa vil du altid hsre
noget, der ligner et,,passer ikke«.
Og det ikke blot fra en kold Ver-den uden for digx
men inde fra selve den Ver-dem hvor Stiklingen spirede
frem, tan dette »passer ikke« lyde, saa Mismodet tager
dig, og du gennner den der inde, hvor den kam fra.
Gemmer den, og venter maaske paa bedre Tider eller —
en bedre Evighed hvor den vil passe.
Sud du aldrig og hørte en god Prædikem hvor
,,Sjcelen asf By over Stiernerne fo’r«, og alle de smaa
Fr- i Hiertet spirede frem, dugget af Vemod fra Her
rens, Aand2
Hvorsor just af Vemod2 Fordi mens det dybeste i
dig nynnede et: ,,Gud ste Lav, det passen det passerI«
saa var der Tusinder af Nester om dig og i dig, der
raubte: ,,Passer ikke, passer ikke der udel" Det var
altsannnen saa sandt, saa sandt; men hvor blev det
saa af der ude i Livets haarde Birkelighed2 Hvorfor skal
man der spge saa smaat, endda ofte uden at finde?
Var det for-di det passede iKirkem det passede for det
Hier-te, men der ude passede det ikte?
Og felv om du sastholder ogsna derude ,,det pas
ser. det pas-ser« og derfor saar, planter og vander,
haabettde at Gud vil give Vækst trods de trange Kant,
hvor oste maatte du ikke swrke dig ved Sangen:
I L
»Pløj din Zure, ftrø Gut-g Eæd, 1
«« Ak-— Er Jorden dsg. for tor, san græd,
Vil Graaden kvæle Nølten.
Da tcenk paa Gyldenbøstenl
Jkke sandt, Tom Digteren maatte du cig Tufinde
andre se frem mod »Gyldenhoften« mod ,,en hsjere
Klasse«, hvor alt fandt og slønt og godt, som var must.
troet, baabet, elsket, fkulde faa passende Kanr at
virkeliggøres i.
Aa. bvor mangen mer end træt Vandrer gil ikle fin
tunge Gang gennem Verden saa at sige ftøttende sig
til denne ene Stan: ,,Hvis du kan tro, flal du se Gnds
Herlighed«, og Øjet lyste hver Gang, Herrens Aaud nd
videde hans Hierte for saadant et Ord. Ja, lyste mod dcsn
Kærlighed, der haaber alt endog mod dem, der foragtes
lig kastede mod hom: »Was-let ikke —— Dante — Zoær
merk« « .
En anden Taare kunde maafke bog faa Lov m gaa
i nogenlundeerd ynket lidt, foragtet mete, bvis han blnr
paastod, at hvad der levede i ham not skulde komme til
at passei ,,en højere Klasse«; men han paastod jo ogsaa,
at Livet, fom det roter fig om hom, slet ikle passe-r der
oppe — nei, slet ikke, lwor godt det end fer nd til at
passe i Verdetx Han trot, at Modsætninger mellem
Verdenslivet, som det uden Gud leves hernede i det
lave, og Gudslivet, som det kam ned her oven fra i Kri
stus, et den stsrfte Modsætning, fom kan ncevnesx
Og fom han troc, saa talet ban.
Og selv om Mængden aldrig bryder fig ret meget
am den »Wer Klasse«, og hvad der passer i den
men er meget vel fomsjet med at leve, hvad der passe-r
i den lavere Masse hernede, san vil den alligevel baue
Ret agsaa til den«hsjere Klasse«, og hader dem, der
sitzen at jo bedte de faar der-es Liv og alt til at passe
hernede,-jo ringere er Udsigten til, at det vil passe
detoppe. Og mærkeligt not: trods al ligegyldig Overi
Mel-, laa er Dabei ægte nok, hvad Tiden hat vist faa
Wen sang.
It auf-te et enkdt Guds Ord for at offe, hvor lidt
det, der kam fra«oven, og det hernede passer samtnen,
lieh-des Me. Du san lage lwilket Cuds Ord, du vil, og
site Alt-or af at gmuemleve det baade i Trinken ogi
letwbsomsetdeudogalliqmlidet
-Wetmämdsnbs0kd,iaatommdetaf«
UN«-ieeiseMWtss-dsdrdmdteos
« «Qis-sk-Mw,ostsrimfluqetserdenglatvæk
M- J . New-konk
«- , s Museum-g
IUM M i Um Ord, Osten og
M H
Dovenfkab, der ikke har Lyst til at tjene andre, som
Herren her byder flal fette-« helt ud af Spillet i et
rigtigt Menneskelio, der alt hernede vil leve for den
»højere Klasse«· »
»Ja—1ncn«— sigcr du, naar du har liest de saa
fmaa Vers-. »det er itke Meningem at det ital forstaaes
faadan ligefrem. Jeg har Iæft rigtig kenne og dybsindige
Fortolkninger orn disse Ord, skreven af gode Kristne og
dygtige Mcrnd med ftar Jndsigt Thi skulde det forstaaes
ligefrem, saa blev di Kristne jo lun Skampelslud, som
Verden kunde brugc og behandlc sorn Trælle, trampe
paa og foragte; og alt dette flulde vi saa taale uden at
kny —- det kan da mnuligt være Meningen«.
Ja, men hvad er faa Meninge11?Er det Meningen,
at det er Teorier, kam man i Strift og Tale tan lcegge
alle mulige Meninger i, blat disse vare Meningek er
konne og tiltalende?
II
I i
Jesus Kriftus, fom talte disk-se Ord, han tag dem
ligefrem, levede paa dem. Men det er sandt: Skampels
skud blev han, behandlet Tom TræL ja som Forbryder
blev han, og hvem har oæret foragtet og pint, saa det
sved i Hiertersdderne, som han? Og taalte han ikke alt
dette nden at kny?
the sandt, det ser ud, sont om Herren mente det
ligefrem og bogstaveligt, som han talte det. Og baade
diöse og alle de andre Ord fortolkede han med sit eget
Liv. Maatte vi ikke heller vaenne as til at beuge hans
Liv Tom Fortoltning til Skriften ogs saa lade egne Teois
rier fare2 s
Paulus naaede saa lanat i den ,,bsjere Klasse« altl
hernede, at han blev et »Stuespil for Verden«, »allesj
Skovisk«. Hvilken Kamp ag Naade for at naa saa langtll
Det fer ad, forn han toa baade Herrens Ord og Herrens
Liv fom Fartolknina boastavelia. Tet sidfte behsves vg
saa, thi felv en Fortolkktina, den være saa klar Tom selves
Livet, er udsat for Vortfartoltnina.
Hvad vilde Paulus’s Fortolkning asf Evangelierne i
hans Breve være bleven til, hvis han ilte med al den
Kraft og Kærlighed, han kunde modtage fra Herrens
Aand, bavde værer inde paa ej blot med sin Pen men
med et Liv i Herrens Fadfpon at fortalke det alt sam
MUL
Og de andre Apaftle og mange andre fortalkedt
som han.
»Die forstod det ikke bedre den Gang. De mente, det
fkulde være faa. Terfor kam de ogsaa galt fra det, de
fleite af dem.«
Men vi? Vi farftaar det bedre, vi mener ikke, det ital
tages saa; men vi kornmer heller itle saa galt as Sted
med Verden, Kriftne nu am Dage, aa ja —- men fande
lia ikke»Skovi5k«, ikke SkuespiL ingen Martyrerl
Ja, Martyrer med Martyrhiftorier har vi dog iblandt
as ogfaa nu. J et muntert Lag kan man fortælle og hsre
fortcelle am Kampe og Lidelser med Sektere, Partier
og anderledes menende, ocn politifke Træt og Seite,
fom man har oplevet. Men der er det underlige ved det:
J gamle Dage laa Martyrerne altid under, i vore Dage
er Mattyrerne altid oven paa det, eller haaber i hvert
Fald snart at komme det.
Hvardan man det kan verre?
Det ser ud, sont Herren alt hernede lceager an paa,
at indsoe fine i og for den »h-jere Klasse«. Han ved
not, hvad han gar. Og han ital nok gemeinser hvad
han begynder paa i alle Hinten der vil lade sig drive
If hans Rand
Oa lelv om baade hans Førelse aa Ord synes dig
faa svcere at faa til at passe, faa btj dig i Villighed og
med Tak. Husk paa, at baade Herren og du skal not
faa det til at passe en Gang »naar du rykker ap i en
hjjere Klasse«.
W
Erindring.
Im er saa 11ed1rykt, Ven, mg Violincn
Lg Tpil mia een af bine sksnne Sange-,
Zom Hi faa ofte nmmed i nor Varndom,
Tom rsi san oer sang med alade Hierin-,
Zom vi saa oste lond med lyse Sjæle
Da srikn rene Eind· En silia Lasnasel
ZEIng axsibon naar jea Inindes hine Tage
Lworfm mia Sange-ne en Vennehilsem
En Sillem blid on mild, til Zindet bringet-,
En Tok:ef1ilsen, som med Minder klingen
Aa, glked mig, Ven, og tag din UndersBue
Oa ftryg den sagteligen over dine Strenge,
Sols Klang kan Øjet væde ·— som jeg ofte
Hat mer-riet det. O, kald for mig tilbage
Min lyse Barndom weh-Deus Uskyldsglæde,
Som foandt i Evighedens tavse Bande,
J Fortids stille Han, men som jeg aldria
Faroel hat sagt, fordi jeg altid falle
Deus hemmelige Kræfter ved min Side,
Som holdt igem naar Faden vilde glide·
O, taa min Tak, du er en Ven for Livet,
Du hufker end, hvot fti og fro vl leged
Og sang og fubled gennem lange Dage,
Fordi vi ikke kendte Lykkens Tvesind,
For-di vi ikke aned Livets Sorger,
For-di vi fremmed var for brudte Laster
Da detes Smerte, Skuffelse og Milde
Dav Tosk, fordi du evner, Ven, at taqe
Web Tonerm mig saadan fast ved Stube
Da Ruhr-, dæmpe Sorg-tue herindr.
I I . .
Ja, hav Tat, du, Leu for Met, s- 7
Sud Ue sov, det blw via qivet
Tmbuen fau- at ist-,
« Sie-len- Mnd faa at Me,
It ved hist skdundeklise,
M, Meinsmae
Mira-K- afln sie-l kan Min
Oq den- W IIqu mild-Ies
I. s. I
LDer er quet i det alligevel.«
»Et mærkeligt Stykke« oiv· stri
ver Past. N. iAnledning as et Ind
læg, der var fkrevet til Fordel for
en almindelig Hjælpekasfe over hele
Santjundej. Muligvis det kunde
have hængt bedre samtnen, som
Post. N. paapegek. Men —·— der er
noget i det alligevel.
Vi mindes, at Faraos Trolsdmænsd
kunde gøre famme Tegn fom Moses
med den ForfkeL at Moses Stav
Ulugtc de andres. Kirkens Kætligs
Fbedsgeminger burde ligefom Moie
Stav sluge alle verdslige Forenins
gers Godhed. Dei ser ncesten nd
som det Inodsatte skal blive Tilfæls
det. Men det tror jeg, at det er en
Stam for Kirkcm nackt Verden fkal
forsprge Menighedens Enker. Mon
det saa ikke er Fataos Troldmænd,
der er i Færd med at sluge Mose
Stan? Btsdre, det bar ikke saa væi
re. Jeg bar talt med manaen kær
Ven, som stod i en ellet anden venlig
og hemmelig Forming og sukkede
derunder: »Men hvad skal vi gøre?
Kirken tilbydet sig ikke.«
Ligner det Mofteren, der ynkes
over Folkcts legemlige Behovs »Ha
ve i noget at Ede?« spukget han del
tagensdr. —- At der er Lysglimt i
den Retning i vnkelte Menighedser.
det fcr jeg paa som Duen med Olies
blad i Munden. Det bebuder Mor
genrødens Frembtud.
N. P. Narrelund
.... ....C.---,.... .
Ved Etwa-Bauten
(»Ringfted Folketidende«.)
Tng oil gerne ferne hende et Min- l
de, for hun var af de Sjældne heerl
i Verden As dem, man kan saa Taasi
rer i Øjnene ved at nenke paa,I
men kwis Minde "oajan gemmer1
et Væld as ftyrkende Tons-en fordj«
lmn nasrnede saa stille, mcn san over
bevifende om den hemmelige Stor
magt, oi alle maa give os i Vold
Om ikke fer, fna naar Sorgerne on!
Doden kommen den Tid, da vi maa
tilftan, vi ved intel, vi kan ikke uden«
dette, at give os over. l
l
I
J Max Enths Vog, ,Baa Plov og
Zkrueftik« fortælles om en ftor Jem
bnneulykke. Den ahnte Bro over«
EnnesVugten et i den frygteligej
Stormnat ftyrtet samtnen nd over
Tybet, og Toget er styrtet ned i,
Vandet med fin Ladning af levende
on døbt Nede paa Havets Bund.
lwiler ogsao Monden, der forte To
get, og Jngenisrem Fom byggedel
Benen.
J den fryntelige Nat ved Afgruns
den, bvor Toget ftyrtede ned og nu
Havets Bolger reiser lig i dekes
Vcelde, staat den sptulykkede Ingeni
srs bedste Ven — Bogens Fersen-«
ter — og Lokomotivfjterens gam
le Faden
Da de hat gennemlevet hele Med
lelen og vender tilbnge til Bro
hovedet, bar Stormen udrafet, og
det er blevet ,,blikstille«. Og faa
fortæller Forsotteren —- — — —
Oøft over os ftod Himlen klar —
baq us lon EnneiBugten som en
v·!or nahen Grav.
Lioeks on Todens Heere svwvede
ist-er Bande-ne i denne lsøftideline
Stilbed
Vi sellte bancs Nærbed næften
lnmndgribeliat.
Og jeg knaelede ved den gatnle;
Monds Side foran den aabne Grav
og for «hans Aasyn«.
Man hat hidtil ikke mærket nogen
religiss Undergrund hos Forfattess
ren, snarere en vis Sfepsis og Oder-«
lenenhed Men her foran Dsdens
Afgrund bryder det pludselig igens
nein. can kostet alt til Side og·
knæler. Dei er vel ogfaa det enesteJ
der kan gut-es i Sandhed. Hvor lidet«
tiltolensde og lidet menneskellgt er«
det ikke i en laadan Stand at le
Byronlke korslagte Arme og fet-l
loren Trods -— Sandkiornets elen
dige Fokssg paa at pnste sig op til:
Mode —
Hun feg gerne vilde minde- —
til Opbyggelse for flere end mig
lelv —- havde lett at knæle fern
sanfte ung. Gan havde alletede
da sin« mete, staunst-we Gans-Dust
M sie —- men ogsaa en »Am-, stier
nesttset Himmel Mr sie- Otm bewds
stockt Instgt til Unssst med« M
flem wen osha bas. den W M
Not-heb Weil-eilst Da lnm hav
ve mit fis W. «
M W Mk send-J at M
Mk- M M- Mst IN
l,,, »
L
hen-de,-tcenkte ofte: Mon hun holder
smeningsløle nmaadeliae forudgaaens
H
tidligere ellet senere skulde opereres.
Der groede en Svulft i hende, en
farlig Svnlst, men da han vidste,
at den groede langt·fomt, og at hun
gerne vilde have Fer et Par Aar,
indtil hun var færdig med at lceic
til Lækerinde, jaa blev Operationen
efter fælles Overenskornft opsat
Hun lckste laa. Bist oite under
ftore Smerter og under den ftsrite
Villieanspændelfe Hun trenkte vel
ofte paa den merke EnnosBugt bag
ved ——- eller dran — men tasnktc
ogiaa paa Himlen Hun truede itke
mod den: bun foldede Hænderne,
og altid var der Fred og Ro i hendes
smukke kloge og gode We.
Vi, der daglia var sammen med
nd?
Hun klarede de to Aar. Ogsaa fin
Eksamen, nod hoilken flere af heu
des Kannnerater as og til beivimedc
og en enfelt helt maatte iige Pas
paa Grund evf Sprensdinaen, og den
de Pugning·
J Pamntbes: Min Foragt for
de Ver-dagegen der tør lege iaa ufors
ivarliat med unae Kvinders Sunsdi
tied oa Liv.
Naa —- bun llarede Etsamen
trods sit ivage Legeme, trods Pug
ningen, Spcendinsgen og den frygtes
liae Udiiat forude·
Oa faa kom bun paa Operationss
bordet.
Hun bar foldet line Hcvnder i in
derlia Bin, for hun blev lagt op,
og lige til Bevidftheden forlod hende
bar lmn talt med sin Gub.
Fäun stod ogiaa det igennem.
Men iaa stodte der noget til —
Tarmilyngning tror feg —- hun jkuls
de opereres iaen for at faa det i
Orden. Da da maatte den stcrrle
Piae aive tobt. Dei bavde knm ikke
Qrmiter til.
Hun dsde under ftore Snierter..
J den merke EnnosBuat Men med;
Simlens klare Stier-net over iia tili
det iidste.
Hun dsde glad, fksnt hun gernei
vilde have levet oa gjort en Semina«
mellem Born —- vi, fom kendte heu
de. forstod ikke, at Gud havde Naad
til at miste en iaadan Lceterinsdr.z
iom hun iikkert havde blevet — hun,
dtde med Srnil paa-Læben, iksnt.
bun vel ikke kunde finde Mening i, at
hun stulde gaa det svceke iaennem is
Smerte og Kamp og lau ille faa I
Lov at komme længere end til Ope-;
rationsbokdet. !
Hendes Smili Dsden stal have!
voeret en Gaade for alle dem paa
Holpitalet, iom kendte hendeg Histo-.
rie, alle dem, som ise var uvidende·
om, at de ogfaa engana vil komme
til at staa ved den mtrkr. stormful-«
de Bugt men som ikke har hendesk
klare stiernestrsede Himmel over iig.«
M tun den for-klarer Gnaden. Den,
der er bagom alle merke Skyer og
alle Nattens Rædsletn
Edu Esel-erg.
———--— » l
En Tunnelllndet Ell-tm
En ftor Begiveuhed for Hamburg.
»kl«oderxzsxmmlex« of ZU Marks.
slern
Tagen i Tag bliver en Mindedaq
i Hamboms Historie For førftts
Gang oil Mennefker paa deres Eisd
dtsr kunne aaa under den storc Elb
imm- fm Bred til Bred Jlke san
leert, at hamborgske Vlade fejrer
chiveuheden med levende Stildrini
get-.
Den 18. April 1904 blev det be
fluttet, at der fkulde Dygges en Tun
nel under Elben. Den 22. Juli 1907s
blcsv Arbcjdct paabegyndt. Og i Dags
stille-s Spaden gennem den sidsteI
Stillcowg as Jord, faa Ncprwsentawi
ter for de ftore Firmaer, der udfsrers
Arbejdet, naar de kommer dels fmv
den nordlige, dels fm den fydlige
Bred kan raslke hinanden Haanden
midtvejs under Ell-en. !
Jøvrigt er Arbejdet langtfra færi
digt end-m Jndvielien ventes førft
at ville finde Sted den l. Matts
næste Aar. Men Arbede er et godj
Stykke freut-net
·Arbejdet begyndte paa den Munde,
at man ved begge Sider af Flehen «
gravede to Wige dullet ned i
Jst-des , det ene ved St. Pauli Land
gangshmdet endet i theden all l
Steitwætder Badeanstalt. dont al
dislc hallet hat et Meeran af 20
Meter og en Mde as 28 Meter. El
Storstadwus kund- altssaa for-spin
de i dem.
Vunden af disse to Oullek sor
bindes med to mægtige Ferne-n der
gaar paa tvoeks asf Aben. Hoert af
disfe Rot er omtrent 5 Meter i Gen
nemfnit. Skal Falk fra Str Paull
over til Steinværder, benyttes det
ene Nor, skal de tilbaae, benyttejs
det andeu. ,
Ned i bvert af de state Holler sit
rer 6 Elevatorer. To Elevatorer
hat en Lcengde af ca. 10 Meter-. to
hat en Længde af 7 Meter og to hat
en Lcenade af gadt 3 Meter-. De
store Eleoatorer tan rntnme Iwer
12», de mellemstore 80 on de mind
ste 20 Persona
Santfcekdslen oil sen-zum aaa den
Maade, at Fodqwngere og Koretsjet
feres ind i Elevatoreme, saenkes ned
til Bunden atf Hullet, pasferer under
Finden nennem et af de ftore Jst-kn
ror og ved Hjælip af Eleoatorerne
paa den modfatte Eide bæves op
til Jokdens Overflade igen Det
tager 3—--4 Minuttek for en god
Fodaasnger at gaa iaennetn et af
Jernrørene under Flodbnnden. Jem
rørene er indvendig beklædte med
hoidesFlifer og er afdelte faadam at
den midtenfte Tel er forbeboldt Kore
tøier, mens der ved Siden er Fior
tove til Fodncengere —
Ter var i sin Tid Planet qvpe am
at bygge en Bro i Stedet for at gra
Je en TunneL mcn Broen stutde have
ocrret hasvet 60 Meter over Vandets
Overflade for ikke at more til Hin
dring for Skkbsfarten At komme
over en Vro as denne Hojde oilde
have været som at passere et Vierg;
den vilde have været vanfkelij baade
at bngae on at hemmt-.
J en Stildring i et bamdomsk
Blad af den ny Tnnnel bedder det:
Som Mulvarpe hat Mennesker
redet dybt nede under Jordeng Ooeks
flade for at bore Hullet paj tvaers
as Flodbnnden fra Bred til Vred.
J Tag passe-fes Hullet for Zorne
Rang as Meiuxessetz nien few-re vil
Millioner efter Millioner benytte
denne Vei for at komme im Nod
bred til Flodbked Fodgængem Dro
fter. Automobiler, Fragtvame vil
zevcege sia under Elbem menes snasgi
tige Damm-re hver med en Bys Be
folkning om Bord, glider vaa den
naegtige Flods Bande oven over
Tunnellen stærer netop Elben vaa
stStety hvor saa godt Tom alle
jamborcffte Sofartglinier modedx
Ilt Hamborq tret-non til faadanne
krydsende Færdselsaarer. den ene
Ippe i Lyfet, den anden dybt nede
.1nder Jordens Ovusflade er et Uds
trvt for, at den er oed at blioe en
Milliondy. Et nyt Storidamboks
t
Er
Chases
Avoid Caustic and Ariel
»so
Mit sit-tots
oft-anset
This barsch-, all-«rour1d cleansp
er is entirely free from causer.
acid and alkali; it is hygienic,
cleaus mechanically,notchcm
ica11y. lt is not only the saiest.
but also the easiest and qujckest
cleanser eIser discovered for
cis-tsan, set-abhan
scosststnq, Fondsan
lt is the only dein-er to use ot- mille
pejls, pun, separatort und on IU cookmg
nun-ils Use it for IU den-ins through
out the hause.
»ou- kc cis-a Its-sons- »so
Ists III-spriak1e ON Dolch chaot
er ou s cloth or works-« just dimpeueck
Iniflcieatly to hold the powder, without
Junius, satt sple to the schu, ruht-ins
brizkly. The-: lish
with s ckry cl Ists
s very little 0111 Dutch
cis-nur« It the
share dirs-tim- are
lollowecl welk-It re
sults will he secumä
with leg work than »
by Many method-, »
orwithotherutiehs
10